Transportation of Thorvaldsen's Artworks to Copenhagen 1833

• Nanna Kronberg Frederiksen, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2016

• Størsteparten af Thorvaldsens kunstværker og kunstsamlinger blev fragtet fra Rom til København med den danske flådes skibe i årene 1825 til 1845. Denne artikel omhandler hjemsendelsen i 1833, hvor Thorvaldsen overdrog de første af mange marmorskulpturer til det planlagte Thorvaldsens Museum.

Hjemsendelsens forløb

Thorvaldsen kommer – ikke

Hjemsendelsen af Bertel Thorvaldsens kunst fra Rom til København med korvetten Galathea i 1833 adskiller sig fra de foregående hjemsendelser i henholdsvis 1825^I og 1828^II ved ikke kun at rumme bestillingsopgaver til hjemlandet, men også, for første gang, at omfatte flere af Thorvaldsens egne kunstværker. Grunden til, at Thorvaldsen påbegyndte hjemsendelsen af sine egne værker, var den, at han kort forinden havde testamenteret^III sine samlinger og kunstskatte til fødebyen København under forudsætning af, at man lod opføre et museum til at huse dem. Sagen var endnu i sin vorden, men Thorvaldsen forsøgte givetvis at sætte skub i tingene ved nu at hjemsende flere betydningsfulde marmorværker^IV, der skulle indgå i det planlagte Thorvaldsens Museum.

I nogle af de breve^V, der omhandler hjemsendelsen i 1833 meddelte Thorvaldsen, at han også selv ville rejse hjem. Først var planen at påbegynde rejsen i efteråret 1832, dernæst i efteråret 1833, i kølvandet på Galathea. Denne oplysning tændte et håb^VI blandt Thorvaldsens venner i Danmark, et håb, som billedhuggeren dog i lang tid måtte skuffe, fordi han af arbejdsmæssige årsager så sig nødsaget til at udsætte^VII hjemrejsen. Thorvaldsens rejse til Danmark blev i realiteten planlagt, aflyst og udsat mange gange i de følgende år.

Tilstedeværelsen af Thorvaldsens kunst i København og rygterne om hans snarlige hjemkomst gjorde imidlertid så stærkt et indtryk på hjemlandet, at man i 1833 – da man endnu troede, at Thorvaldsens ankomst var nær – igangsatte en række initiativer, der havde til formål at hædre billedhuggeren og få ham til at føle sig velkommen og værdsat i Danmark:

• Thorvaldsen blev udnævnt^VIII til direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

• Thorvaldsens professorbolig på Charlottenborg blev udvidet med to rum, hvori Thorvaldsens kunstværker blev smagfuldt opstillet og fremvist for et publikum, næsten som et lille museum. Privatboligen (hvorfra J.L. Lund^IX skulle fraflytte) skulle indrettes “passende og bequemt^X”.

• Thorvaldsen blev tildelt^XI Dannebrogsmændenes hæderstegn.

Thorvaldsens reaktion på disse hædrende tiltag var at forsøge at nedjustere de høje forventninger. Det virker ikke som falsk beskedenhed, men som oprigtig bekymring, da han svarede^XII, at hans erfaringer som præsident ved Accademi di San Luca havde givet ham grund til at tvivle på, om han havde anlæg for jobbet som direktør; han indså “det Ubehagelige for Hr. Professor Lund i at indrømme [sig] det af ham beboede Locale paa Charlottenborg”; og han bad^XIII om, at hans nærværelse hjemme ikke ville medføre “Boeligs-Uleilighed for Nogen af [sine] andre Konstbrødre”. Thorvaldsen kom ikke til at ligge brødrene til last, idet han først kom til Danmark i 1838^XIV – seks år efter bebudet ankomst.

Korvetten Galathea

Det skib, der hjembragte Thorvaldsens kunstværker i 1833, var den nybyggede korvet Galathea^XV, der siden, i 1845-1847, blev brugt i den danske jordomsejling med det handelspolitiske og naturvidenskabelige sigte, Galathea-ekspeditionen. I 1833 skulle Galathea på togt til Middelhavet med det formål at aflevere den årlige tributbetaling til henholdsvis Marokko og Tripoli (det nuværende Libyen). Betalingerne, der var stadfæstet ved traktater mellem Danmark og de såkaldte Barbareskstater^XVI, og som hovedsagelig bestod af penge og krigsmateriel, skulle sikre de danske handelskibe mod pirateri.

C.W. Eckersberg, Korvetten Galathea i en storm i Nordsøen, 1839,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS1116.

Korvetten Galathea sejlede fra København den 1.5.1833^XVII under kaptajn Kriegers^XVIII kommando. Efter at have afleveret tributbetalingerne i Tanger og Tripoli sejlede skibet med kurs mod først Malta og Napoli^XIX og dernæst Livorno for nu at fylde det tomme lastrum med Thorvaldsens kunst. Thorvaldsens datter Elisa^XX befandt sig på det tidspunkt i Livorno med sin mand Fritz Paulsen^XXI samt dennes arbejdsgiver prinsesse Charlotte Frederikke^XXII, og Elisa fortalte^XXIII sin far om skibets ankomst den 6.8.1833^XXIV:

“De er allerede begyndt at bringe kasserne ombord, skønt korvetten har været i karantæne indtil i går tirsdag den 6. De saluterede for den, som den løb ind i havnen, og jeg vil gå og se den en af dagene. Den har en bestykning af 52 kanoner, men fører kun 26 for ikke at være for tungt lastet. Der er en 180 mand stor besætning, og kaptajnen har nu til morgen aflagt visit hos prinsessen”.

Som det fremgår af citatet, lå skibet og dets besætning i karantæne i to dage, inden man anløb havnen i Livorno. Dagen efter ankomsten, dvs. den 7.8.1833^XXV, begyndte den 180 mand store besætning at laste skibet med Thorvaldsens kunst. Herefter^XXVI sejlede korvetten tilbage til København, hvor den ankom 20.9.1833^XXVII.

Undervejs^XXVIII fik man mærket de i alt 65 kasser med Thorvaldsens kunst med bogstaverne “A” for Akademiet, “K” for Kirken og “S” for Slottet. På den måde kunne man i København nemt udskibe kasserne i tre store joller (barkasser) og derfra sejle dem så tæt på deres respektive bestemmelsessteder som muligt; det vil sige Kunstakademiet ved Nyhavn, Vor Frue Kirke tæt på Frederiksholms Kanal og Christiansborg Slot ved siden af Tøjhusets udrustningshavn.

“en saa interessant Sendelse”

Den last, som den danske kong Frederik 6.^XXIX, havde befalet^XXX korvetten Galathea afsendt til Livorno for at hente, bestod af flere kostbare bestillingsarbejder til Vor Frue Kirke og Christiansborg Slot. Thorvaldsen havde færdiggjort Kristus^XXXI og Dåbens engel knælende^XXXII i marmor samt terrakottaudgaven af Johannes Døberens prædiken^XXXIII til Vor Frue Kirke. Desuden var nu 19 af i alt 24 stykker af Alexanderfrisen^XXXIV til Christiansborg Slot klar til afsendelse^XXXV. Ved efterretningen om de færdige kunstskatte lod Christian (8.) Frederik^XXXVI straks Thorvaldsen forstå^XXXVII, at man gerne anvendte et kongeligt krigsskib til “en saa interessant Sendelse”.

Som præses for Kunstakademiet i København var Christian Frederik involveret i udvidelsen af akademiets studiesamling med gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker. Kunstakademiets bestilling^XXXVIII var afgivet tilbage i 1818^XXXIX, og man havde efterfølgende modtaget mange gipsafstøbninger med hjemsendelserne i 1825 og 1828. Nu foranstaltede Christian Frederik, at flere gipsafstøbninger kom til i 1833, for, som han skrev^XL til Thorvaldsen, “Transporten vilde haves frit med de øvrige Sager”.

Christian Frederik tilbød^XLI også, at de i Rom arbejdende, danske kunstnere – og navnlig H.W. Bissen^XLII – frit kunne sende deres færdige værker hjem til Danmark med skibet. Dette tilbud blev taget imod^XLIII med “dybeste Taknemmelighed” af kunstnerne.

Nu skulle man tro, at Thorvaldsens egne marmorværker til det kommende museum var omfattet af samme generøsitet i forhold til fri fragt med korvetten Galathea, som bestillingsarbejderne, samt de øvrige danske kunstneres værker, var det. Dette var ikke tilfældet. Den 16.5.1833^XLIV havde Thorvaldsen sendt en fortegnelse over de (bestilte) gipsafstøbninger og (egne) marmorværker, som han kunne hjemsende, såfremt der var plads i Kunstakademiets lokaler, og han bad om et svar især med henblik på værker i kolossalstørrelse. Sagen blev dog tilsyneladende misforstået af Christian Frederik, der muligvis troede, at Thorvaldsen bød sine marmorværker til salg. Han bad i hvert fald C.F. Hansen viderebringe følgende svar^XLV til Thorvaldsen:

“Jeg undlader ikke at meddele Dem [...] at her efter mit Skiønnende kun kan være Spørgsmaal om Gibs Afstøbninger til Academiet. Th[orvaldsens] Arbejder i Marmor bør vi hverken bestille eller tænke paa at besidde, vil Thorvaldsen sende Marmor Arbejder hertil foruden de bestilte saa maae det jo være paa hans egen Regning.”

Tonen er en smule spids, og holdningen til at Thorvaldsen selv må bekoste hjemsendelsen lidt pauver, hvilket kan undre, når man tænker på det engagement, Christian Frederik ellers udviste i forhold til Thorvaldsen. Og få måneder forinden havde prinsen og billedhuggeren mærkeligt nok haft en anderledes positiv brevveksling omkring Thorvaldsens marmorværker, hvor Christian Frederik havde bifaldet^XLVI hjemsendelsen af disse:

“Jeg [...] glæder mig [...] især til den Forvisning, De giver mig, at De til Efteraaret vil giensee Danmark, ligesom og, at De agter at fuldende nogle halv udførte Arbeider i Marmor, som hidsendes, hvilket tyder paa den gode Hensigt af et længere Ophold i Fædrenelandet, saaledes som vi alle ønske det.”

Så hvad var grunden til stemningsskiftet hos prinsen? Med fare for at gøre Christian Frederik uret, så kunne det lidt småtskårne udspil måske bunde i, at Thorvaldsen endnu ikke havde udført marmorversionen af den portrætstatue af hustruen Caroline Amalie, jf. A164, som Christian Frederik havde bestilt i 1821, og som han gennem årene havde rykket for utallige gange^XLVII. Da hans “inderligste Ønske^XLVIII” nu i 1833 var, at portrætstatuen måtte blive hjemsendt med korvetten, kan det have virket (majestæts)fornærmende, at Thorvaldsen blot svarede^XLIX, at det ikke kunne lade sig gøre, men at han, citat, “derimod” kunne sende “en udmærket antik Vase”.

Hvorom alting er, så blev en gipsversion^L af Caroline Amalies portrætstatue, foruden flere af Thorvaldsens egne marmorværker, hjemsendt i 1833, hvilket fremgår af den detaljerede fortegnelse^LI over kassernes indhold, størrelser og fragtpris, som blev udfærdiget i tre eksemplarer, og som gør, at vi i dag kan rekonstruere korvettens “interessante Sendelse”.

Faktuelle oplysninger

Hjemsendte kunstværker

Til Kirkebygningskommissionen^LV

Til Slotsbygningskommissionen^LVII

Til Kunstakademiet^LVIII

Til Christian (8.) Frederik^LIX

Til Bertel Thorvaldsen

Til Miklabæ Kirke, Island^LX

Til private og uidentificerede modtagere

References

• H. Degenkolv: Oplysninger vedrørende den danske Flaades Skibe i sidste Aarhundrede, København 1906, p. 42.

• Dokumenter vedrørende emnet Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833.

• N.L. Høyen: Om Thorvaldsen og hans Museum i Anledning af den udstædte Indbydelse, København 1837 (“Marmorfrisen med Alexanders Tog [...] den colossale Marmor-Christus og Billedstøtterne i brændt Leer [...] ni Basrelieffer og sex Statuer i Marmor, tilligemed to og tyve Afstøbninger af [Thorvaldsens] senere Værker, som altsammen tilhørte ham selv”).

• Ejner Johansson: ‘At tegne gips efter Thorvaldsen’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 2001, p. 139-153.

• Thiele III, p. 470 ff., 491, 492.

• Frederik Weilbach: ‘C.F. Hansens Christiansborg, af Slotsbygningskommissionens Papirer’, Fra Arkiv og Museum, serie 2, bind 2, hefte 2-3, København, 1935, p. 140.

Commentaries

1. Jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.

2. Jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.

3. Jf. Axel Ravn: ‘Thorvaldsens Testamenter’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1938, p. 43-74.

4. Nogle af marmorværkerne var endnu ufærdige, og det var Thorvaldsens hensigt at lægge sidste hånd på dem i København, jf. fx brev af 16.4.1834 fra Thorvaldsen til C.F. Hansen.

5. Thorvaldsen overvejer at rejse til Danmark, jf. breve af:

   • 24.11.1832
   • 29.3.1833
   • 6.4.1833
   • 16.5.1833
   • 14.6.1833
   • 21.12.1833

6. Vennernes håb om et snarligt gensyn med Thorvaldsen udtrykkes blandt andet i:

   • Brev af 29.12.1832 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen
   • Brev af 12.1.1833 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen
   • Brev af 24.4.1833 fra P.O. Brøndsted til Thorvaldsen.
   • Brev af 7.5.1833 fra Friederike Brun til Thorvaldsen

7. Thorvaldsens rejse til Danmark udsættes, jf. fx breve af:

   • 16.4.1834
   • Antagelig 21.6.1834
   • 7.8.1834

   Se i øvrigt dokumenter tilknyttet emnet Aflyste rejser til Danmark.

8. Jf. Thorvaldsen-kronologien 28.3.1833.

9. Thorvaldsens ven, den danske maler J.L. Lund.
   
   Se også artiklerne:

   • Kunstakademiets boliger
   • Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet

10. Angående professorboligens indretning se:

    • Brev af 29.12.1832 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.
    • Brev af 12.1.1833 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.
    • Brev af 26.2.1833 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.
    • Brev af 9.6.1833 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen.

    Se også artiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

11. Jf. Thorvaldsen-kronologien 22.10.1833.

12. Jf. brev af 16.5.1833 fra Thorvaldsen til C.F. Hansen.

13. Jf. brev af 14.6.1833 fra Thorvaldsen til Kunstakademiet.

14. Jf. Thorvaldsen-kronologien 17.9.1838.

15. Korvetten Galathea var ét af den danske flådes skibe. Det var:
    • Armeret med 26 stk. 18-punds kanoner og 6 stk. 4 punds haubitser.
    • Bygget på Gammelholm og løb af stabel 6.10.1831.
    • På togt til Middelhavet 29.4.1833 – 28.9.1833, jf. Degenkolv, op. cit.

    Galathea blev senere berømt som skibet, der udførte den første Galatheaekspedition 1845-1847.

16. Jf. artiklen Barbareskstaterne og Thorvaldsen.

17. Jf. Thorvaldsen-kronologien 1.5.1833.

18. Den danske søofficer Johan Wilhelm Cornelius Krieger.

19. Jf. Thorvaldsen-kronologien 23.7.1833 – 28.7.1833.

20. Thorvaldsens datter Elisa Paulsen.

21. Den danske oberstløjtnant og kammerherre Fritz Paulsen.

22. Prinsesse af Danmark og Mecklenburg-Schwerin Charlotte Frederikke.

23. Jf. brev af 7.8.1833 fra Elisa Paulsen til Thorvaldsen.

24. Jf. Thorvaldsen-kronologien 4.8.1833 – 6.8.1833.

25. Jf. Thorvaldsen-kronologien 7.8.1833.

26. Jf. Thorvaldsen-kronologien tidligst 8.8.1833.

27. Jf. Thorvaldsen-kronologien 20.9.1833.

28. Jf. brev af 18.1.1834 fra Just Mathias Thiele til Thorvaldsen.

29. Den danske kong Frederik 6.

30. Den officielle og hierarkiske kommandovej for beslutningen om og udmøntningen af korvetten Galatheas sejlads til Livorno for at hente Thorvaldsens kunst var denne:

    • Slotsbygningskommissionen spørger Thorvaldsen, hvornår kunstværkerne er klar til afhentning..
    • Thorvaldsen svarer Slotsbygningskommissionen..
    • Slotsbygningskommissionen spørger Admiralitets- og Commissariats Collegiet om ikke et kongeligt skib, med ærinde i Middelhavet, kan hjemtage Thorvaldsens kunst..
    • Admiralitets- og Commissariats Collegiet får “ja” fra Frederik 6..
    • Admiralitets- og Commissariats Collegiet giver beskeden videre til Slotsbygningskommissionen og til skibets kaptajn..
    • Slotsbygningskommissionen informerer Thorvaldsen om skibets ankomst..
    • Thorvalsen bekræfter overfor Slotsbygningskommissionen at have modtaget beskeden..
    • Slotsbygningskommissionen beder den danske konsul i Livorno (J.C. Ulrich), om at stå for den praktiske del af forsendelsen i Italien samt sende en regning..
    • Konsulen orienterer Thorvaldsen om skibets ankomst samt en række forhold omkring transporten fra Rom til Livorno..
    • Thorvaldsen pakker og sender kasserne med sine kunstværker med båd fra Rom ned ad Tiberen til havnebyen Ostia og derfra op langs kysten til Livorno.

    Den uofficielle og interpersonelle kommandovej var denne:

    • En dansk rejsende (Frederik Ferdinand Friis), der netop er hjemvendt fra Rom, fortæller C.F. Hansen og andre, at Thorvaldsen snart er færdig med en række kunstværker til Vor Frue Kirke og Christiansborg Slot..
    • Christian (8.) Frederik skriver til Thorvaldsen for at berigtige oplysningen..
    • Kirkebygningskommissionen skriver til Thorvaldsen for at berigtige oplysningen..
    • C.F. Hansen skriver til Thorvaldsen for at berigtige oplysningen ..
    • Thorvaldsen bekræfter overfor Christian (8.) Frederik..
    • Thorvaldsen bekræfter overfor C.F. Hansen..
    • Christian (8.) Frederik spørger Frederik 6. om ikke et kongeligt skib, med ærinde i Middelhavet, kan hjemtage Thorvaldsens kunst..
    • Frederik 6. befaler Admiralitets- og Commissariats Collegiet at sende et krigsskib til Livorno, jf. ovenfor..
    • Christian (8.) Frederik informerer Thorvaldsen om, at skibet er på vej..

31. Kristus, marmorversion, Vor Frue Kirke, København, jf. A82, jf. artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

32. Dåbens engel knælende, marmorversion, Vor Frue Kirke, København, jf. A112, jf. artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

33. Johannes Døberens prædiken, terrakotta, Vor Frue Kirke, København, jf. A59, A60, A61, A62, A63, A64, A65, A66, A67, A68, A69, A70, jf. artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

34. Alexander den Stores indtog i Babylon (Alexanderfrisen), marmor, Christiansborg Slot, København.
    Frisen blev stærkt beskadiget ved slottets brand i 1884. Se i stedet A503.
    Se også Bestillingen til Christiansborg.

35. Thorvaldsens bestillingarbejder til Vor Frue Kirke og Christiansborg Slot er klar til afsendelse, jf.:

    • Brev af 12.12.1831 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.
    • Brev af 21.2.1832 fra Kirkebygningskommissionen til Thorvaldsen.
    • Brev af 17.6.1832 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.
    • Brev af 24.11.1832 fra Thorvaldsen til Slotsbygningskommissionen.

36. Den danske prins Christian (8.) Frederik.

37. Jf. brev af 12.12.1831 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.

38. Jf. artiklen Bestillingen til Kunstakademiet.

39. Jf. Thorvaldsen-kronologien 4.4.1818.

40. Gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker skal med skibet til Kunstakademiet, jf.:

    • Brev af 26.2.1833 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.
    • Brev af 6.4.1833 fra Thorvaldsen til Christian (8.) Frederik-
    • Brev af 16.5.1833 fra Thorvaldsen til C.F. Hansen.
    • Brev af 9.6.1833 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen.

41. Jf. brev af 26.2.1833 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.

42. Den danske billedhugger H.W. Bissen.

43. Jf. brev af 6.4.1833 fra Thorvaldsen til Christian (8.) Frederik.

44. Jf. brev af 16.5.1833 fra Thorvaldsen til C.F. Hansen.

45. Jf. brev af 9.6.1833 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen.

46. Jf. brev af 27.4.1833 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.

47. Se dokumenter vedrørende emnet Portrætstatuen af Caroline Amalie.

48. Jf. brev af 26.2.1833 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.

49. Jf. brev af 6.4.1833 fra Thorvaldsen til Christian (8.) Frederik.

50. Det vides endnu ikke om den hjemsendte portrætstatue var selve originalmodellen, A164, der skulle bruges som forlæg for en marmorversion, som Thorvaldsen og hans assistenter så kunne udføre på Kunstakademiet i København, jf. brev af 27.4.1833, eller om der var tale om en gipsafstøbning, som Christian (8.) Frederik fik i erstatning for den manglende marmorversion.

51. Jf. fortegnelse af før 8.8.1833 i tre eksemplarer:

    • m18 1833, nr. 126 (første halvdel) og m18 1833, nr. 127 (anden halvdel)
    • m18 1833, nr. 125
    • m34, nr. 41

52. Jf. Johansson, op. cit., p. 147.

53. Korvetten Galathea var ét af den danske flådes skibe. Det var:
    • Armeret med 26 stk. 18-punds kanoner og 6 stk. 4 punds haubitser.
    • Bygget på Gammelholm og løb af stabel 6.10.1831.
    • På togt til Middelhavet 29.4.1833 – 28.9.1833, jf. Degenkolv, op. cit.

    Galathea blev senere berømt som skibet, der udførte den første Galatheaekspedition 1845-1847.

54. Jf. fortegnelse af før 8.8.1833 i tre eksemplarer:

    • m18 1833, nr. 126 (første halvdel) og m18 1833, nr. 127 (anden halvdel)
    • m18 1833, nr. 125
    • m34, nr. 41

55. Jf. artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

56. Jf. fortegnelse af før 8.8.1833 i tre eksemplarer:

    • m18 1833, nr. 126 (første halvdel) og m18 1833, nr. 127 (anden halvdel)
    • m18 1833, nr. 125
    • m34, nr. 41

57. Jf. artiklen Bestillingen til Christiansborg.

58. Jf. artiklen Bestillingen til Kunstakademiet.
     
    Bemærk: Det var kun syv af de i alt tolv figurer til Kunstakademiets gipssversion af Johannes Døberens prædiken, der blev hjemsendt i 1833. Følgende figurer, der i øvrigt er originalmodeller og ikke gipsafstøbninger, var ikke med: A63, A64, A66, A68 og A70.
    Kilde:

    • Kjøbenhavnsposten, 22.2.1834
    • Kunstakademiets udstilling 1834, kat.nr. 205-211.

59. Jf. artiklen Bestillingen til den danske kongefamilie.

60. Jf. artiklen Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.

61. Thorvaldsen opbevarede nogle af Friederike Bruns kunstgenstande fra 1810 og frem til 1833, hvor de blev sendt til København med korvetten Galathea, jf. fortegnelse af 8.8.1810 og brev af 7.5.1833. Det drejede sig om:

    • En stor kasse med “smaae [antikke] Marmorfragmenter”, som Friederike og datteren Ida havde samlet på deres “Spadseregange” i Rom. Fragmenterne blev ompakket og placeret i kasserne med Thorvaldsens værker.
    • Fire buster af henholdsvis Antonio Canova, Angelika Kauffmann, Bertel Thorvaldsen og Giuseppe Capecelatro.

62. Kunstakademiets udstillingsfortegnelse af 1834 kan bruges til en nærmere identifikation af de kunstnere, der boede i Rom og som havde sendt værker hjem med korvetten Galathea, nemlig:

    • Ditlev Blunck
    • Albert Kuchler
    • Andreas Ludvig Koop
    • Ditlev Martens
    • Jørgen Sonne
    • Friedrich Thøming
    • Christen Christensen

63. Den dansk-tyske greve, godsejer og forfatter Adam Gottlob Detlef Moltke.

Last updated 19.04.2017