Elisa Paulsen
Elisa Paulsen var Thorvaldsens udenomsægteskabelige datter med Anna Maria Uhden. Ifølge Thorvaldsens adoptionsbegæring af 15.1.1833 til Frederik 6. var hun født på Thorvaldsens romerske fødselsdag d. 8. marts 1813, men ifølge Elisa selv var datoen 9.3.1813.
Elisa blev døbt 13. marts 1813 i kirken St. Marcello i Rom, hvor faderen opgives at være Alberto Thorvaldsen fra København i Danmark og moderen Anna Maria Magnani fra Rom. Som gudmoder står anført Anna Maria Uhdens søster, Angela Magnani, og som jordemoder opgives en Anna Veronesi, jf. Bobé, 1906, op. cit., p. 475. I dåben fik hun navnene Elisa Sophia Charlotte, det første efter baronesse Schubart, det tredje efter Charlotte Schimmelmann, se Bobé, 1938, op. cit.
Uddannelse
Elisa boede som barn med sin mor i Rom. Fra august 1828 til antagelig december 1830 blev hun uddannet på den franske klosterskole Maison Royale de S. Denys i Rom – følg linket for at læse mere om Elisas skolegang på klosteret.
Hun blev taget ud af skolen ved årsskiftet 1830-31 pga. et udbrud af kopper og flyttede derfra ind i Casa Buti, iflg. Stampe, op. cit., p. 99.
Ægteskaber og børn
Elisa blev gift første gang 25.12.1832 med oberstløjtnant Fritz Paulsen. Parret boede 1837-1841 hos prinsesse Charlotte Frederikke på Corsoen 151, hvor Fritz Paulsen virkede som kavaler. Elisa fik i alt fem børn med Fritz, hvoraf kun Alberto levede længe nok til at blive voksen:Efter Fritz Paulsens død boede Elisa en kort tid i København. Hun forlod byen i efteråret 1843 og boede herefter med sin mor i Rom i Via dei due Macelli 94 til moderens død i 1846.
Albert Küchler: Oberst Paulsens familie, 1838, B245.
- Carlo Giuseppe Giorni (1850-1928)
- Gustava Giorni (død 1858).
Der findes i dag efterkommere af Elisa Paulsen i USA og Italien.
Thorvaldsens forhold til sin datter
Thorvaldsen havde tilsyneladende ikke noget nært forhold til datteren. I Christine Stampes erindringer gengiver hun billedhuggerens udtalelser om Elisa:
Den lille Pige, nu Fru Paulsen, maatte ikke komme ham nær; “det var saa farligt, naar de saaledes snoede sig om Een, han vilde ikke udsættes for lignende Stød i sit Liv.” “Jeg vil ikke attachere mig til Nogen mere; skal jeg leve, skal det være for Konsten alene.” Han sørgede for, at hun Intet manglede, men undgik at see hende. (Stampe, op. cit.)
Det “Stød”, der hentydes til, vedrører Thorvaldsens søn Carlo Alberto Thorvaldsen, der døde som ca. 5-årig i 1811 til stor sorg for billedhuggeren. For ikke at risikere samme tabsfølelse fastholdt billedhuggeren altså et distant forhold til datteren – ifølge Stampe. Hendes videreformidling af Thorvaldsens synspunkter skal dog tages med et gran salt. Hendes erindringer er ofte er farvede af stærke sym- og antipatier, og hendes syn på Elisa Paulsen var ikke ubetinget positivt. Hun skriver fx om Fritz Paulsens og Elisas forhold til billedhuggeren: “Pengesager gave Anledning til Ubehageligheder imellem dem, og Datteren viste sig ganske saa interesseret som hendes Mand [i Thorvaldsens formue]”. (Stampe, op. cit., p. 101).
Et andet sted i sine erindringer skriver Stampe, at Thorvaldsen i 1843 skulle have sagt om sin datter:
... [“]det er saa hendes kolde Maneer som ofte støder mig selv naar jeg kommer der[,”] sagde Thorv: [“]Deels er hun død og kold som en Kydklump, og det første hun siger mig er i almindelighed: [”]che maravilla di vedevoi, qua[”] [Hvor vidunderligt at se Dem her], o s v som saa ender med Bebreidelser og Gud ved hvorfor[,] thi jeg kommer der meget oftere en[d] i Rom, hvor jeg aldrig gik der ubudent…
Uanset Stampes evt. fordrejninger af sagen, er det en kendsgerning, at Thorvaldsen aldrig boede med sin datter gennem hendes opvækst, og Elisa synes at have forgudet sin far og udtrykte ved i al fald en lejlighed sin længsel efter at leve nær ved ham, se hendes digt herom.
Legitimering
I 1833 blev Elisa Paulsen på Thorvaldsens anmodning af Frederik 6. anerkendt som legitim datter og arving – og fik via samme anmodning officielt ret til at bære navnet Thorvaldsen (som hun i øvrigt altid havde brugt indtil sit ægteskab med Fritz Paulsen), se anmodning af 15.1.1833 og bevilling af 12.3.1833, samt i øvrigt dokumenter vedrørende emnet Adoptionen af Elisa Paulsen.
Elisa Paulsen døde den 17. september 1870 i Albano, hvor hun midlertidigt blev begravet. Det menes i dag, at hendes grav blev flyttet til Campo Verano i Rom. Dødsåret har tidligere fejlagtigt været angivet til 1846.
Portrætter
 Thorvaldsen: Portræt af Elisa Thorvaldsen Tegning, 1817 |
 NN: Elisa Giorni Fotografi, sandsynligvis 1860erne |
| På et brev fra 1817 har Thorvaldsen tegnet et portræt, der af kunsthistorikeren Dyveke Helsted er blevet identificeret som den knap fire-årige Elisa, jf. Ravn, op. cit. | Elisa Giornis / Paulsens / Thorvaldsens efterkommere ejer et portrætfotografi af Elisa Giorni som ældre, sandsynligvis fra 1860erne. |
Ifølge Thiele III, p. 91 skulle Thorvaldsen også have modelleret en portrætbuste af sin datter i 1821, men der må være tale om en misforståelse, da dette portræt ikke kendes fra andre kilder.
Portrættet øverst til højre er et udsnit af Ferdinand Flors maleri fra 1838, B115.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Paulsen repræsenteret i Kataloget.
References
- N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, København 1876, p. 323.
- Louis Bobé (ed.): Af Reventlowske familiepapirer VII, [København] 1906, p. 474-75.
- Louis Bobé, Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, København 1938, p. 70.
- Dokumenter vedrørende emnet Adoptionen af Elisa Paulsen.
- Dokumenter vedrørende emnet Elisa og Fritz Paulsens giftermål.
- Dokumenter vedrørende emnet Elisa Paulsens medgift.
- Axel Ravn: ‘Det thorvaldsenske familielegat’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1978, p. 127.
- Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 98.
Last updated 05.09.2019
