Venskabet med ThorvaldsenStampe var Thorvaldsens nære ven og gæstfrie velynder efter hjemkomsten til Danmark i 1838. Hendes betydning for Thorvaldsens liv og værk i hans sene år var omfattende og dokumenteres i hendes erindringer om venskabet med billedhuggeren, se mere nedenfor. Hun spillede også en væsentlig rolle i forvaltningen af hans eftermæle. Første mødeDe mødte vistnok hinanden første gang 13.8.1820 på herregården Nysø ved Præstø, da Thorvaldsen overnattede dér undervejs på sin rejse til Rom, jf. Rigmor Stampe, op. cit., p. 267. På det tidspunkt var herregården dog hjem for den ældre generation Stampe. Christine Stampe og hendes mand, baron Henrik Stampe boede i 1820 også lige ved Præstø, på gården Christinelund, opkaldt efter konen. Det yngre ægtepar Stampe overtog først Nysø i 1827. Hun mødte helt sikkert billedhuggeren i Rom under familien Stampes ophold i Italien i 1829-30, jf. breve af 15.6.1830 og 31.1.1831. Thorvaldsen må dengang have lovet at udføre et portræt af familien Stampes nyligt afdøde 3½-årige søn, Jean August Carl Louis Fritz Stampe. Dette portræt kendes ikke i dag, hvis det overhovedet blev fuldført. Først efter Thorvaldsens tilbagevenden til Danmark 1838 udviklede venskabet mellem baronessen og billedhuggeren sig for alvor. I april 1839 mødte de hinanden i København hos Stampes svigerfamilie Susette og J.F. Schouw. Stampe inviterede da Thorvaldsen til Nysø senere på året.
Der synes altså at have været en umiddelbar sympati og forståelse mellem Thorvaldsen og Stampe. Stampes rolleFra sommeren 1839 blev Nysø Thorvaldsens andet hjem, og han blev en del af familien Stampe. Rigmor Stampe, op. cit., p. 294, fortæller:
Christine Stampe satte alt ind på at give billedhuggeren de bedste betingelser for at udfolde sit kunstneriske virke. Hun kom nærmest til at indtage rollen som en slags manager for billedkunstneren Thorvaldsen i stort og småt. Hun indrettede bl.a. et værksted for ham i Nysøs hovedbygning og fik bygget et mindre atelier i herregårdens have. Han udførte her mange af sine sene værker, bl.a. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1, som ikke var blevet til noget, hvis ikke Stampe kraftigt havde opfordret billedhuggeren dertil. I 1841 ledsagede familien Stampe Thorvaldsen på en fantastisk tur i egen hestevogn gennem Europa til Rom. De var væk fra Danmark i mere end et år, se mere herom i Rejsen til Rom, maj-september 1841. I Thorvaldsen-litteraturen har man traditionelt behandlet forholdet mellem baronessen og billedhuggeren med en vis diskretion. Eller man har bedyret, at der ikke var tale om et tættere venskab end som så. Genlæsning af originalmanuskriptet til Stampes erindringer og visse genopdagede kilder tyder dog på, at de i al fald nu og da også var kærester, og at Thorvaldsen, Christine og Henrik Stampe levede i en slags trekantsforhold, se mere herom i artiklen om Stampes erindringer. Venskabsforholdet mellem Thorvaldsen og Christine Stampe synes dog ikke at have været uden kurrer på tråden. Billedhuggerens rejse med familien Stampe til Rom i 1841-42 foregik blandt andet med henblik på at tilse nedpakningen af de kunstværker, der i 1842 blev sendt fra Rom via Livorno til Danmark med fregatten Thetis. Fregattens kaptajn C.C. Zahrtmann skrev fra Livorno til sin kone 27.9.1842: “Thorvaldsens Sager ere her, saa at vi i morgen begynde at stuve heraf, men Fatter selv er endnu ikke kommet og kommer vel altsaa neppe; man har sagt mig i Neapel, at han var saa kjed af Baronessen [Stampe] som en Kat af Sennep, og at han først blev munter i Rom, da hendes Afreise var bestemt, samt at hun da flæbede, men han var glad etc.” (Zahrtmann, op. cit.) Stampes karakterH.C. Andersen, der også var en hyppig gæst på Nysø, karakteriserede Stampes ekspressive gemyt med ordene: “Baronessen varierer i Lune, Alt gaaer med Entusiasme, eller det gaaer slet ikke, vi have haft en 5 à 6 store Kampe, der dog alle ere endte med en smuk Forsoning, for Øieblikket staaer jeg særdeles høit, muligviis fordi jeg reiser overmorgen”, jf. Stampe, op. cit., p. 281-282. Fra Thorvaldsen til ChristineSom et billede på det tætte forhold mellem Stampe og Thorvaldsen forærede han hende til hendes 46-års fødselsdag 20.4.1843 et armbånd fremstillet af billedhuggerens flettede hår monteret i gulddupper og en guldlås, N291. Låsen bærer inskriptionen: “Fra Thorvaldsen til Christine d. 20 April 1843”.
Stampe var en ivrig samler af billedhuggerens hår, læs mere i artiklen herom. Erindringer om ThorvaldsenStampes erindringer om sit liv sammen med Thorvaldsen blev udgivet første gang på grundlag af hendes efterladte optegnelser af barnebarnet Rigmor Stampe (1850-1923) i 1912, jf. Stampe, op. cit. I den trykte udgave af erindringerne fra 1912 redigerede Rigmor Stampe en del i manuskriptet, så i 2019 blev det originale håndskrevne manuskript genudgivet uden udeladelser her i Arkivet, se oversigten over de 60 afsnit i emneordet Christine Stampes manus. Monopol på ThorvaldsenEfter Thorvaldsens tilbagekomst til Danmark i 1838 og mødet med Stampe tog hun nærmest monopol på den ombejlede kunstner. Og det skabte en stor animositet mod hende blandt hans andre danske bekendte. Rigmor Stampe, op. cit., p. 296, fortæller: “Skuffelsen og forargelsen var almindelig og gav sig bestandig samme udtryk. [Maria] Liebenberg skriver, at Thorvaldsen kom meget i deres hjem, ‘før Baronesse Stampe rigtig havde faaet Tag i ham’. Hos Fru Hohlenberg, f. Malling [dvs. Brigitte Hohlenberg (1800-1886)], kom han meget ‘inden Baronesse Stampe fik magt over ham’...” Se mere om kampen om billedhuggerens gunst i En strid om Thorvaldsen og hans eftermæle set gennem to kvinder. FamilieStampe var født i familien Dalgas, der oprindelig var huguenotter fordrevet fra Frankrig o. 1685, se E. Dalgas, op. cit., p. 7. Da broderen omkring 1819-20 tog til Danmark for at blive gift med Hanne Stibolt, boede Christine Stampe hos sin anden bror Christian Dalgas, også handelsmand, men i Livorno. Her ankom to rejsende danskere på besøg: J.F. Schouw, som siden blev gift med søsteren Susette Dalgas, og Henrik Stampe, som blev gift den 11. eller 12.2.1820 i Italien med Christine Dalgas – der hersker en smule usikkerhed om, hvorvidt brylluppet fandt sted i Livorno eller Napoli – Rigmor Stampe hævder både det ene og det andet, op. cit., hhv. p. 271 og p. 274. Ægteparret fik børnene Henrik, Holger, Elise, Christian og Jeanina, foruden de to sønner Jean August Carl Louis Fritz og Christian Emil (1828-1830), der begge døde som små under familiens ophold i Livorno i 1830. Thorvaldsen forberedte tilsyneladende 1830 en figur i gips af den afdøde Jean August Carl Louis Fritz; se dennes biografi for mere herom. Hendes otte søskende var C. Dalgas, Jean Antoine Dalgas, Christian Dalgas, Henrik François Dalgas (1791-1848), Betty Julie Marie Dalgas, gift Muhle (1793-1880), Caroline Dalgas (1795-1839), Susette Schouw og Louis Dalgas (1801-1878), se E. Dalgas, op. cit., plan I. Hun var faster til Hedeselskabets stifter, Enrico Dalgas (1828-1894) og dennes bror maleren, Carlo Dalgas (1821-1851); begge var sønner af Jean Antoine Dalgas. PortrætThorvaldsen udførte en portrætbuste af Christine Stampe, A217, under deres fælles ophold i Rom 1842.
Læs en analyse af portrættet i Damme, Mutter, Kvinde, Menneske. Stampe er desuden afbildet i relieffet Thorvaldsen hos familien Stampe, A636, som billedhuggeren udfærdigede på Nysø. Værker på Thorvaldsens MuseumSe Stampe repræsenteret i Samlingerne. References
Last updated 02.09.2020 |