Thorvaldsens søn med Anna Maria Uhden. Sønnen skulle havde haft glimrende tegneegenskaber trods sin meget unge alder og have været faderens stolthed, jf. Stampe, op. cit., p. 98.

Tidlig død

Carlo døde af endnu ikke sikkert fastslåede årsager i 1811. Det er sandsynligvis ham, der omtales som syg i et brev af 29.10.1811. Her sender den tyske læge Christian Schlosser febernedsættende kinin til drengen, som opholdt sig uden for Rom, i landsbyen Ariccia, sammen med Thorvaldsen, der også selv var syg. Far og søn var sandsynligvis taget til Ariccia for at undgå Roms usunde luft, der på italiensk blev kaldt aria cattiva, se hertil også billedhuggeren Christian Daniel Rauchs brev af 16.12.1811. Man antog almindeligvis, at den dårlige luft skyldtes de varme vinde fra de pontinske sumpe, som førte et højere antal malariabærende myg med sig. Luften omtales også af Thiele I, p. 109 og II, p. 29, som et problem, Thorvaldsen (og mange andre) løste ved at forlade Rom i sommermånederne.

Ifølge Bobés (u.å.), op. cit., gengivelse af et brev fra Caroline von Humboldt til Friederike Brun hævdes sønnens død at være indtruffet i sommeren 1811, men det kan sandsynligvis ikke passe, da Schlossers brev er fra slutningen af oktober samme år. Der kendes p.t. heller ikke andre omtaler af hans død i breve før muligvis ovennævnte Rauchs brev til Caroline von Humboldt af 17.2.1812, der altså kan hentyde til begivenheden.

Der har verseret mange endnu udokumenterede rygter om sønnens død; alle peger de på en ulykke eller i hvert fald på uopmærksomhed. En version anfører, at moderen skulle have været uagtsom og derved været skyld i, at ulykken ikke blev undgået, se f.eks. Jørnæs, op. cit., p. 79. En anden version fortæller, at det var en landsmand af Thorvaldsen, der som ung kom til Rom, forførte Anna Maria Uhden og derigennem var skyld i sønnens død, jf. Brandes, op. cit. Af Rauchs brev af 31.3.1812 synes at fremgå, at denne landsmand i givet fald kunne have været arkitekten Peder Malling.

Ingen af disse rygter har imidlertid taget hensyn til Schlossers ovennævnte brev, der synes at antyde, at dødsårsagen kan have været mindre intrigant. Hvis drengen, der omtales i Schlossers brev, er identisk med Carlo, virker det mere sandsynligt, at han, som mange andre børn i samtiden, er død som følge af sygdom, muligvis malaria eller tyfus, der begge var almindelige og medfører høj feber. At sønnen var syg udelukker dog i princippet ikke, at han reelt døde pga. uagtsomhed eller i en ulykke. Indtil flere kilder kan belyse dette, må det stå uopklaret hen.

Udeladelser

Det er meget påfaldende, at Thorvaldsens ellers meget omhyggelige biograf, Thiele ikke omtaler sønnen. Enten har han, omend usandsynligt, ikke haft kendskab til sønnen, eller også kan han have ment, at et barn født uden for ægteskab var en skamplet på billedhuggerens ære, og at man derfor skulle behandle sagen med diskretion. Eftersom sønnen var død tidligt, var der ingen grund til at omtale ham. Thorvaldsens datter Elisa blev derimod både voksen og lovformeligt adopteret med kong Frederik 6.s tilladelse, og eftersom hun var almindelig kendt både i København og Rom, kunne hun ikke på samme måde udelades af historien.

Navn

Thorvaldsen kalder sønnen Carlus i et brev til Uhden. På en tegning, C18v, har Thorvaldsens to gange skrevet Carlo Bartolomeo Thorvaldsen og herefter Bartolino ved siden af moderens navn Anna Maria. Der hersker derfor tvivl om hvilket navn, der reelt fulgte efter Carlo. Ifølge Bobé (1938), op. cit., har Thorvaldsens skrevet sønnens navn på et papir, som vi desværre ikke kender i dag: “med statuarisk dvælende Haand har [Thorvaldsen] prentet de Navne, Drengen fik i Daaben: CARLO ALBERTO”.

Om sønnen blev kaldt Thorvaldsen, Magnani eller Uhden til efternavn, vides ikke. Han benævnes for nemheds skyld efter faderen her.

References

• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 40.
• Louis Bobé: Af Reventlowske familiepapirer, VII, [København], u.å., p. 475-76.
• Louis Bobé: Thorvaldsen i kærlighedens aldre, København 1938, p. 64.
• Bjarne Jørnæs: Billedhuggeren. Bertel Thorvaldsens liv og værk, København 1993.
• Georg Brandes: ‘Thorvaldsen og nogle Kvinder’, in: Tilskueren, januar 1920, p. 23-24.

Last updated 23.09.2021