Maison Royale de S. Denys var den fornemme klosterskole for piger i Rom, hvor Thorvaldsens datter Elisa blev uddannet fra august 1828 til årsskiftet 1830-31, hvor hun blev taget ud af skolen pga. af et udbrud af kopper, se Stampe, op. cit., p. 99. Under uddannelsen boede hun på skolen, som det fx fremgår af hendes brev af 2.9.1828. Thorvaldsen tog initiativet til Elisas indlemmelse i klosteret ifølge billedhuggerens gode ven Christine Stampe, som omtaler sagen i sine erindringer:
Stampes negative vurdering af Elisas mor, Anna Maria Uhden, skal uden tvivl tages med et gran salt, da den antagelig var farvet af ren og skær jalousi. Ellers synes Stampes bemærkning, at røbe Thorvaldsens ganske illusionsløse og afslappede-ironiske forhold til den uddannelse, hans datter fik. Hans bemærkning om, at studinerne lærte at “fare l’amore” kan umiddelbart synes overraskende i en klosterskoles kontekst. Men Rigmor Stampe, op. cit., foreslår i en note, at udtrykket “fare l’amore” skal forstås som at “have kærlighedshistorier”, dvs. gøre eleverne klar til at håndtere overgangen fra ugifte frøkener til gifte koner på en værdig facon. Elisa fik hver måned karakterer. De bevarede “Bulletiner”, dvs. karakterblanketter, viser, at hun blev undervist i fagene: Religion, Læsning, Skrivning, Aritmetik, Sprog, Litteratur, Historie, Geografi, Håndarbejde, Husholdning og Klaverspil. Desuden blev hendes Opførsel, hendes Flid og hendes Helbred bedømt. Hun synes at have været en nogenlunde dygtig elev uden at være fremragende. Den månedlige karakterblanket blev ledsaget af et obligatorisk følgebrev fra Elisa til forældrene. Disse korte meddelelser anskueliggør meget klart det dannelsesideal, der lå til grund for klosterskolens uddannelse. Elisas følgebreve er alle præget af en dydsiret skrivestil, hvor hun artigt forsikrer sine forældre om sin flid, taknemmelighed, gudsfrygtighed etc. som i fx hendes billet af 2.10.1828:
Votre fille chérie I oversættelse lyder det nogenlunde sådan:
Deres kære datter Ser man alene på skriftbilledet i dette lille brev, får man et klart indtryk af klosterskolens opdragelsesidealer: Elisa har med skyldig hensyntagen til konventionerne for skønskrift tegnet linjerne op med lineal og blyant, så hun sikrede, at brevet blev fejlfrit, ordentligt og nydeligt. Dette billede forstærkes kun af brevets velopdragne høflighedsfraser og hule klicheer, der i højere grad synes at gengive klosterets pædagogik end teenagepigens følelser: Hun er ikke kun glad for at skrive til sine forældre, men har ligefrem behov for det, skriver hun; og hun forsikrer sine forældre om, at hun gerne vil hylde dem, ikke kun én gang, men dobbelt. Den overdrevne patos krones af det retoriske udbrud Ah!, der mere end noget andet viser, hvordan skolen lærte sine elever at iscenesætte deres følsomhed på kunstfærdigste vis. Det er paradoksalt, at de biedermeieragtige, småborgerlige normer, der var fundamentet for Elisas klosteruddannelse, lå milevidt fra forældrenes levevis. Thorvaldsen blev aldrig gift, levede som ungkarl og boede aldrig sammen med en kvinde, ikke engang Elisas mor, Anna Maria Uhden. Og Uhden havde for sin del ladet sig borgerligt separere fra sin første mand, Wilhelm von Uhden, selvom hun som katolik kirkeligt set ikke havde muligheden for skilsmisse. Hun fik endvidere aldrig status som billedhuggerens officielle partner – ikke kun fordi Thorvaldsen ikke ønskede det, men også fordi hans omgivelser ikke opfattede hende som fin nok – pga. hendes sociale arv som en almindelig romer “af folket”.
Det er p.t. ikke lykkedes at lokalisere skolen nærmere i Rom. Der var sandsynligvis tale om en romersk pendant til Maison d’éducation de la Légion d’honneur i Saint-Denis i Frankrig, som blev grundlagt af Napoleon 1. i 1805 som en pigeskole. Denne skole var i sin tur inspireret af Maison Royale de Saint-Louis pour l’Education des Demoiselles nobles du Royaume, som blev grundlagt i 1686 under Ludvig 14. i byen St. Cyr i nærheden af Versailles. Denne kongelige skole blev nedlagt under Den Franske Revolution. References
Last updated 12.06.2016 |