Maison Royale de S. Denys var den fornemme klosterskole for piger i Rom, hvor Thorvaldsens datter Elisa blev uddannet fra august 1828 til årsskiftet 1830-31, hvor hun blev taget ud af skolen pga. af et udbrud af kopper, se Stampe, op. cit., p. 99. Under uddannelsen boede hun på skolen, som det fx fremgår af hendes brev af 2.9.1828.

Thorvaldsen tog initiativet til Elisas indlemmelse i klosteret ifølge billedhuggerens gode ven Christine Stampe, som omtaler sagen i sine erindringer:

Da Barnet voxede til, saae han nok, at Moderen ikke var noget godt Exempel for Barnet, hvorfor han lod det sitte i et Kloster, hvor hun fik en ganske ordentlig Opdragelse. “Man lærer lidt Fransk,” sagde han, “og de lærer at klæde dem paa og læse deres Paternoster, samt fare l’amore; men Klaveer, som hun har spillet paa i 10 Aar, og som jeg kunde have haft Fornøielse af, det var ikke at tænke paa. Jeg hørte altid det samme Stykke, og videre bragte hun det ikke heri.” (Stampe, op. cit., p. 98-99).

Stampes negative vurdering af Elisas mor, Anna Maria Uhden, skal uden tvivl tages med et gran salt, da den antagelig var farvet af ren og skær jalousi. Ellers synes Stampes bemærkning, at røbe Thorvaldsens ganske illusionsløse og afslappede-ironiske forhold til den uddannelse, hans datter fik. Hans bemærkning om, at studinerne lærte at “fare l’amore” kan umiddelbart synes overraskende i en klosterskoles kontekst. Men Rigmor Stampe, op. cit., foreslår i en note, at udtrykket “fare l’amore” skal forstås som at “have kærlighedshistorier”, dvs. gøre eleverne klar til at håndtere overgangen fra ugifte frøkener til gifte koner på en værdig facon.

Elisa fik hver måned karakterer. De bevarede “Bulletiner”, dvs. karakterblanketter, viser, at hun blev undervist i fagene: Religion, Læsning, Skrivning, Aritmetik, Sprog, Litteratur, Historie, Geografi, Håndarbejde, Husholdning og Klaverspil. Desuden blev hendes Opførsel, hendes Flid og hendes Helbred bedømt. Hun synes at have været en nogenlunde dygtig elev uden at være fremragende.
Hver måned skulle hun sende sin Bulletin til forældrene. Der er bevaret 17 af Elisas karakterblanketter fra klosterskolen. Karaktererne kunne fx være Temmelig godt, Godt, Meget godt og ofte også mere beskrivende som fx Hun er flittig, Hun syr temmelig godt, eller Bedre i Opførsel.

Den månedlige karakterblanket blev ledsaget af et obligatorisk følgebrev fra Elisa til forældrene. Disse korte meddelelser anskueliggør meget klart det dannelsesideal, der lå til grund for klosterskolens uddannelse. Elisas følgebreve er alle præget af en dydsiret skrivestil, hvor hun artigt forsikrer sine forældre om sin flid, taknemmelighed, gudsfrygtighed etc. som i fx hendes billet af 2.10.1828:

Elisas brev af 2.10.1828 til hendes far og mor

Mon Chèr Papa et Ma Chère Maman

C’est un plaisir et un besoin pour moi de vous offrir un gage de mon affection filiale et de ma sincère reconnaissance. Ah ! puisse le Bulletin de mes efforts vous offrir ce double tribut de

Votre fille chérie
Elisa Thorwaldsen

I oversættelse lyder det nogenlunde sådan:

Min kære far og min kære mor

Det er mig en glæde og et behov at skænke Dem et tegn på min datterlige hengivenhed og min oprigtige taknemmelighed. Ja! kunne Bulletinen om mine anstrengelser være Dem en dobbelt hyldest fra

Deres kære datter
Elisa Thorwaldsen

Ser man alene på skriftbilledet i dette lille brev, får man et klart indtryk af klosterskolens opdragelsesidealer: Elisa har med skyldig hensyntagen til konventionerne for skønskrift tegnet linjerne op med lineal og blyant, så hun sikrede, at brevet blev fejlfrit, ordentligt og nydeligt. Dette billede forstærkes kun af brevets velopdragne høflighedsfraser og hule klicheer, der i højere grad synes at gengive klosterets pædagogik end teenagepigens følelser: Hun er ikke kun glad for at skrive til sine forældre, men har ligefrem behov for det, skriver hun; og hun forsikrer sine forældre om, at hun gerne vil hylde dem, ikke kun én gang, men dobbelt. Den overdrevne patos krones af det retoriske udbrud Ah!, der mere end noget andet viser, hvordan skolen lærte sine elever at iscenesætte deres følsomhed på kunstfærdigste vis.
Elisa skulle tydeligvis formes til et lydefrit, giftefærdigt produkt. Uddannelsen sigtede i det hele taget på at forvandle pigerne til kvinder med den mængde dannelse, der var nødvendig for at kunne gøre et passende parti.

Det er paradoksalt, at de biedermeieragtige, småborgerlige normer, der var fundamentet for Elisas klosteruddannelse, lå milevidt fra forældrenes levevis. Thorvaldsen blev aldrig gift, levede som ungkarl og boede aldrig sammen med en kvinde, ikke engang Elisas mor, Anna Maria Uhden. Og Uhden havde for sin del ladet sig borgerligt separere fra sin første mand, Wilhelm von Uhden, selvom hun som katolik kirkeligt set ikke havde muligheden for skilsmisse. Hun fik endvidere aldrig status som billedhuggerens officielle partner – ikke kun fordi Thorvaldsen ikke ønskede det, men også fordi hans omgivelser ikke opfattede hende som fin nok – pga. hendes sociale arv som en almindelig romer “af folket”.
De normbundne idealer for Elisas uddannelse på Maison Royale stod altså i stærk modsætning til de mindre konventionelle liv, hendes mor og far førte. Forældrene ønskede tydeligvis ikke, at Elisa skulle følge i deres fodspor. Trods Thorvaldsens ovenfor citerede overbærende holdning til datterens uddannelse, synes anbringelsen af hende på klosterskolen alligevel at afspejle en vis patriarkalsk konservatisme. Hun skulle tydeligvis opdrages på en måde, der ikke stod i overensstemmelse med de liberale frihedsidealer, der ellers gennemsyrer billedhuggerens liv og kunst. Hvad angår hans datters uddannelse synes billedhuggeren ikke have levet op til N.F.S. Grundtvigs berømte motto: “Frihed for Loke såvel som for Thor.”

En forstanderinde på skolen under Elisa Thorvaldsens ophold dér var Patrizia Baudemont. Muligvis var hun en af de personer, der under Thorvaldsens besøg på klosterskolen forsøgte at omvende ham til katolicismen. Stampe skriver herom:

Nonnerne, som han saae, naar han besøgte Datteren, begyndte nu at arbeide paa at giøre ham catholsk. Ofte har han fortalt den Historie, og ved Bordet den 24de Marts 1844 paa hans Dødsdag fortalte han den endnu[...] hvorledes man havde begyndt det med ham; kort det lykkedes ikke (Stampe, op. cit., p. 99).

Det er p.t. ikke lykkedes at lokalisere skolen nærmere i Rom. Der var sandsynligvis tale om en romersk pendant til Maison d’éducation de la Légion d’honneur i Saint-Denis i Frankrig, som blev grundlagt af Napoleon 1. i 1805 som en pigeskole. Denne skole var i sin tur inspireret af Maison Royale de Saint-Louis pour l’Education des Demoiselles nobles du Royaume, som blev grundlagt i 1686 under Ludvig 14. i byen St. Cyr i nærheden af Versailles. Denne kongelige skole blev nedlagt under Den Franske Revolution.

Referencer

• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912.

Sidst opdateret 12.06.2016