Størsteparten af Thorvaldsens kunstværker og kunstsamlinger blev fragtet fra Rom til København med den danske flådes skibe i årene 1825 til 1845. Denne artikel omhandler hjemsendelsen i 1828, hvor en række bestillingsopgaver undtagelsesvist blev fragtet med et privat handelsskib.
Denne hjemsendelse i 1828 af flere af Thorvaldsens bestillingsopgaver til København har et forholdsvist komplekst sagsforløb med mange og årelange brevvekslinger mellem flere aktører. Sagen er indledningsvist forsøgt sammenfattet, hvorefter de hjemsendte kunstværker er oplistet.
I København var arkitekt C.F. HansenI i 1826 ved at lægge sidste hånd på de store og prestigefyldte bygningsværker Vor Frue KirkeII og Christiansborg SlotIII, som han stod for at genopføre efter bygningernes respektive nedbrænding i 1807 og 1794. Man manglede sådan set bare Thorvaldsens bidrag for at kunne indvie kirken henholdsvis afholde bryllup i det nyopførte slot for kongensIV yngste datter VilhelmineV og dennes udkårne prins Frederik (7.VI)
Belært af den tidligere hjemsendelseVII i 1825, hvor briggen St. Croix havde vist sig at være for lille et skib til at rumme alle Thorvaldsens kasser, var Frederik 6.VIII denne gang indstillet på at sende en fregat til Middelhavet. Thorvaldsen blev således i god tid underrettetIX om fregatten, og man sendte lange listerX over de kunstværker, man manglede fra Thorvaldsens hånd, og som man ønskede hjemsendt. Det allervigtigste var KristusXI til kirken og AlexanderfrisenXII samt to karyatiderXIII til slottet – i marmor.
Da Thorvaldsen skuffende måtte meddeleXIV, at hverken Kristus-figuren eller Alexanderfrisen kunne nå at blive færdige i marmor til den planlagte hjemsendelse i foråret 1827, valgte Frederik 6. i første omgang at udskydeXV fregattens fart til foråret 1828. Samtidig udsendte han en befalingXVI til Kirkebygningskommissionen og Slotsbygningskommissionen, der begge skulle få Thorvaldsen til at give en tilbagemeldingXVII på, hvilke kunstværker der kunne være færdige til det nye ankomsttidspunkt.
C.F. Hansen, der havde passeret sit halvfjerdsindstyvende år, udtrykteXVIII stærk uro over, om han ville nå at opleve sine arkitektoniske mesterværker fuldt færdige, inden han døde. Navnlig Vor Frue Kirke, det “Aandelige Kunst Museum” over Thorvaldsens kunst, lå C.F. Hansen på sinde, og han ville ikke indvie kirken uden Kristus. Da en anden transportmulighed pludselig viste sig, pressede C.F. Hansen derfor på for, at denne kunne blive en realitet, blandt andet ved at få Kirkebygningskommissionen og Slotsbygningskommissionen til i fællesskab at bekoste hjemsendelsen.
Handelsskibet ThereseXIX skulle i efteråret 1827XX til Tunesien med en såkaldt presentladning til den regerende bey af TunisXXI. Presentladningen var, ulig navnet, ikke en gave, men i virkeligheden en tribut, som Danmark havde forpligtetXXII sig til årligt at betale for at undgå kapringer af danske handelsskibe. Efter endt mission kunne handelsskibet lægge til i Livorno for at indskibe Thorvaldsens kunstværker.
Begge de adspurgte kommissioner accepteredeXXIII denne løsning under forudsætning af en fuld last bestående af i hvert fald Kristus (i gips), de tolv apostle (i gips), to kandelabreXXIV (i marmor) og de to karyatider (i marmor). Navnlig karyatiderne var vigtige, mente Slotsbygningskommissionen, for de skulle flankere tronen på Christiansborg Slot, der skulle anvendes i forbindelse med det forestående bryllup den 1.11.1828 mellem Vilhelmine og Frederik.
Thorvaldsen skulle nu sørge for at afsende de færdige kunstværker fra Rom til Livorno. Den praktiske del af dette arbejde blev varetaget af Thorvaldsens assistent, billedhuggeren Hermann Ernst FreundXXV, der også havde stået for den tidligere hjemsendelse i 1825. Freund hyrede den italienske skipper Francesco LamiXXVI, der med sit kystskib, L’Anime del Purgatorio (Skærsildens sjæleXXVII), fik indskibet 64 kasser med Thorvaldsens kunstværker. Man kom temmelig sentXXVIII af sted fra Rom, nemlig først kort førXXIX juleaften, hvilket udløste en vis nervøsitetXXX i København for, om kasserne rettidigt ville nå handelsskibet Therese, som på det tidspunkt allerede lå i karantæneXXXI i Livorno. Forklaringen på forsinkelsen kom i et brev af 20.12.1827XXXII til Jonas Collin fra Freund, der skrev, at Thorvaldsen havde været rede til at levere kasserne i Livorno til den aftalte tid, i januarXXXIII:
“Dersom Ulrich i Livorno havde meddelt os den Efterretning, han alt i Oktober havde om Skibet, istedetfor til Kjøbenhavn, havde det været rigtigere; thi Sagerne, som skal afgaae, ere her og ikke i Kjøbenhavn. Ikke desto mindre have vi, siden vi have Efterretning fra Ulrich fra d. 28. NovemberXXXIV, da Skibet var ankommet og laae i Quarantaine til den 14. December, arbeidet Nat og Dag for at vinde al den Tid, som muligt var.”
Grunden til, at kasserne ikke i forvejen var sendt til Livorno, var den, at Freund ville omlade dem direkte fra kystskibet til Therese, hvorved man dels sparede store udgifter til pakhusleje, dels undgik risikoen ved gentagne omladninger, “da eet eneste Stød er nok til at ruinere alt, hvad der er i”.
Turen fra Rom til Livorno blev temmelig turbulent på grund af dårligt vejr. Ved det sidste stykke fra øen Elba til Livorno lykkedes det kun lige akkurat for skipper Lami at tvinge sejlskibet sikkert i havn uden søskadeXXXV.
For Freund var turen ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigXXXVI turbulent. Han måtte efter ti år i Rom forlade sit “sande hjem” og rejse videre til Danmark, hvor en stilling som professor i billedhuggerkunst ved Det Kongelige Danske KunstakademiXXXVII ventede ham. Trods udsigten til en fast stilling var Freund desillusioneret. Han var fattig og havde i de forgangne år ikke fået de bestillingsopgaver og kunstneriske udviklingsmuligheder, som han havde håbet på. I Rom havde han måttet se sig selv stå i stampe som Thorvaldsens assistent med alt, hvad det indebar af eksempelvis besværlige kurerrejser. Nu skulle han til Danmark, drevet af en “kold og ufølsom kraft”, hvor kun “graven” var hans fremtid.
Freund fik, trods mismod og “stærkt regnvejr”, indskibet i alt 70XXXVIII kasser med Thorvaldsens kunstværker den 11.1.1828XXXIX. Den afmægtige billedhugger blev tilbudt at sejle med handelsskibet Therese, men Freund ville ikke komme hjem “som et fad sukkerXL”. I stedet valgte han at forsætte på en ni måneder lang fodtur, der blandt andet bragte ham over Firenze, Paris og Berlin til København.
Handelsskibet Therese sejlede fra Livorno i februar 1828XLI og ankom til København i april 1828XLII, tids nok til at Thorvaldsens kunstværker kunne nå at komme med på Kunstakademiets udstillinger i 1828XLIII og 1829XLIV, og tids nok til at Karyatiderne kom på plads i Tronsalen på Christiansborg Slot inden efterårets store, royale bryllup.
| Rom-Livorno: | 21.12.1827-4.1.1828XLV |
| Afgang Livorno: | Februar 1828XLVI |
| Ankomst København: | April 1828XLVII |
| Skib: | Handelsskibet ThereseXLVIII |
| Kaptajn: | SchröderXLIX |
| Besætningsmedlemmer: | – |
| Passagerer: | – |
| Antal kasser: | 70 |
| Transportlister: | Nej |
| Dokumenter vedrørende transporten: | Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828 |
| Kronologi: | Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828 |
| Oversigt over alle transporter til København 1798-1845: | Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst |
| Kasse nr. | Kunstværk, materiale | Nuværende ejer | Daværende ejer |
| – | Kristus, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A82 | Vor Frue Kirke |
| – | Peter, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A86 | Vor Frue Kirke |
| – | Matthæus, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A87 | Vor Frue Kirke |
| – | Johannes, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A89 | Vor Frue Kirke |
| – | Jakob den Yngre, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A91 | Vor Frue Kirke |
| – | Philip, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A93 | Vor Frue Kirke |
| – | Thomas, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A96 | Vor Frue Kirke |
| – | Jakob den Ældre, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A98 | Vor Frue Kirke |
| – | Bartholomæus, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A99 | Vor Frue Kirke |
| – | Simon Zelotes, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A101 | Vor Frue Kirke |
| – | Paulus, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A103 | Vor Frue Kirke |
| – | Judas Thaddæus, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A105 | Vor Frue Kirke |
| – | Andreas, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A108 | Vor Frue Kirke |
| Kasse nr. | Kunstværk, materiale | Nuværende ejer | Daværende ejer |
| – | Karyatider, marmorversioner | Destrueret, jf. A55 og A56 | Christiansborg Slot |
| – | Hermann Ernst Freund, MerkurLV, gipsmodel | Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS5001 | – |
| Kasse nr. | Kunstværk, materiale | Nuværende ejer | Daværende ejer |
| – | Gipsafstøbninger af de af Thorvaldsen restaurerede ÆgineterLVII | KunstakademietLVIII | Kunstakademiet |
| – | Gratierne og AmorLIX, gipsafstøbning | Kan være identisk med A911 | Kunstakademiet |
| – | Jelizaveta Aleksejevna Osterman-TolstajaLX, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A167 | Kunstakademiet |
| – | Danserinde, gipsafstøbning | Kan være identisk med A179 | Kunstakademiet |
| – | NattenLXI, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A369 | Kunstakademiet |
| – | DagenLXII, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A370 | Kunstakademiet |
| – | Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, SommerenLXIII, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A411 | Kunstakademiet |
| – | Amor og Bacchus, HøstenLXIV, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A413 | Kunstakademiet |
| – | Amor vækker PsycheLXV, gipsafstøbning | Ukendt, antagelig jf. A431 | Kunstakademiet |
| – | Amor og BacchusLXVI, gipsafstøbning | Ukendt, antagelig jf. A408 | Kunstakademiet |
| – | A genio lumen (Kunsten og lysets genius)LXVII, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A518 | Kunstakademiet |
| – | Kristus i EmmausLXVIII, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A562 | Kunstakademiet |
| – | Alexander den Store på triumfvognen, brændtler, halv størrelse | Ukendt, antagelig jf. A504 | Kunstakademiet |
| – | To gipsafstøbninger efter antikke kandelabreLXIX | Ukendt | Kunstakademiet |
| – | To gipsafstøbninger efter antikke statuerLXX | Ukendt | Kunstakademiet |
| Kasse nr. | Kunstværk, materiale | Nuværende ejer | Daværende ejer |
| – | Private sagerLXXI | Ukendt | Hans Christian HoltenLXXII |
| – | Portrætbuste af J.C. DahlLXXIII, gipsafstøbning | Ukendt, jf. A229 | J.C. Dahl |
| – | Portrætbuste af J.C. DahlLXXIV, marmorversion | Bergen Kunstmuseum, jf. A229 | J.C. Dahl |
Sidst opdateret 08.02.2017
Den danske arkitekt C.F. Hansen.
Vor Frue Kirke blev genopført i nyklassicistisk stil i perioden 1811-1829, se også referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Christiansborg Slot blev genopført i nyklassicistiske stil i perioden 1803-1828, se også referenceartiklen Bestillingen til Christiansborg.
Den danske kong Frederik 6.
Den danske prinsesse Vilhelmine.
Den danske prins Frederik (7.)
Jf. referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.
Den danske kong Frederik 6.
Thorvaldsen blev underrettet om fregatten og de kunstværker, man ønskede hjemsendt, i:
Johannes Døberens prædiken:
Slotsbygningskommissionen ønskede:
(Alexanderfrisen), jf. A503
Christian (8.) Frederik ønskede:
Kunstakademiet ønskede:
Kristus, jf. A82, til højalteret, Vor Frue Kirke, København.
Alexander den Stores indtog i Babylon (Alexanderfrisen), jf. A503, til Christiansborg Slot, København.
Karyatider, jf. A55 og A56, til tronsalen, Christiansborg Slot, København.
Læs Thorvaldsens skuffende svar i:
Thorvaldsen blev underrettet om fregattens udsættelse i:
Den kongelige befaling fremgår af:
Thorvaldsen gav en tilbagemelding i:
Brevet er citeret i:
Jf. brev af 7.5.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.
Det danske handelsskib Therese, ejet af politiker, handelsmand og skibsreder L.N. Hvidt.
Se Thorvaldsen-kronologien 28.10.1827.
Beyen af Tunis Al-Husayn II ibn Mahmud.
Jf. referenceartiklen Barbareskstaterne og Thorvaldsen.
Slotsbygningskommissionen og kirkebygningskommissionen betaler hjemsendelsen med handelsskibet Therese, jf.:
Disse to marmor-kandelabre til Vor Frue Kirke, som Thorvaldsen havde modtaget bestilling på, blev dog siden afbestilt og i stedet udført af G.F. Hetsch og Jørgen Dalhoff, jf. referenceartiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Den dansk-tyske billedhugger Hermann Ernst Freund.
Den italienske skipper Francesco Lami.
Efter katolsk lære er skærsilden, dvs. “rensende ild” det sted eller den tilstand, hvor de dødes sjæle kan renses for den sidste syndeskyld inden mødet med Gudsriget.
Thorvaldsen var blevet informeret om handelsskibet Thereses ankomst til Livorno i:
Se Thorvaldsen-kronologien 21.12.1827-4.1.1828.
Nervøsiteten udtrykkes i:
Dvs. karantæne for at undgå spredning af smitsomme sygdomme som gul feber, tyfus og kolera, som sømændene kunne have bragt med sig fra Barbareskstaterne.
Brevet kendes fra Weilbach, op. cit., p. 140.
Jf. brev af 17.9.1827 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen (skibet “vil i Januari Maaned være i Livorno”).
Jf. brev af 28.11.1827 fra J.C. Ulrich til Thorvaldsen.
Det “afskyelige vejr” og den farefulde sejlads beskrives i:
“Med en Transport af 64 Kister forlod Freund sit kiære Rom, for paa et Kystfartøj, l’Animo del Purgatorio, at naa det danske Skib i Livornos Havn; og efter 14 Dages besværlige Reise og efterat have seet den salte Død under Øinene i et voldsomt Uvejr under Elba, lykkedes det ham den 4de Januar 1828 at bringe denne kostbare Fragt i god Behold til Skibet.”
De følgende oplysninger om Freunds følelsesmæssige turbulens og mismod er hentet i:
Kunstakademiet, København.
Af de 70 kasser med Thorvaldsens kunstværker havde de seks været opmagasineret i et pakhus i Livorno siden forgående hjemsendelse 1825.
Se Thorvaldsen-kronologien 11.1.1828.
Freund henviser her til de danske handelskompagniers omfattende fragt af råsukker fra Dansk Vestindien til sukkerraffinaderier i Danmark.
Se Thorvaldsen-kronologien februar 1828.
Se Thorvaldsen-kronologien april 1828.
Jf. Tillæg til Fortegnelsen over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster i Aaret 1828 offentligen udstillede Kunstværker, København 1828, kat.nr. 203-214.
Jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1829, kat.nr. 190-191.
Se Thorvaldsen-kronologien 21.12.1827-4.1.1828.
Se Thorvaldsen-kronologien februar 1828.
Se Thorvaldsen-kronologien april 1828.
Det danske handelsskib Therese, ejet af politiker, handelsmand og skibsreder L.N. Hvidt.
Den danske kaptajn Schröder er endnu uidentificeret. Navnet fremgår af brev af 28.12.1827 fra J.C. Ulrich til Thorvaldsen.
Se dokumenter vedrørende emnet Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.
Jf. Tillæg til Fortegnelsen over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster i Aaret 1828 offentligen udstillede Kunstværker, København 1828, kat.nr. 203-214.
Jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1829, kat.nr. 190-191.
Se også artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.
Se også artiklen Bestillingen til Christiansborg.
Skulpturen var forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men den kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Se også artiklen Bestillingen til Kunstakademiet.
Ægineterne havde været opmagasineret i et pakhus i Rom siden foregående hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.
Se også referenceartiklen Restaurering af Ægineterne.
Jf. ‘Registrant over Kunstakademiets gipssamling’, in: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004. kat.nr. KG19, KG20, KG253, KG310, KG636, KG637, KG638, KG805, KG1061.
Var forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var antagelig forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var antagelig forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var antagelig forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var antagelig forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var antagelig forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var antagelig forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var antagelig forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Var antagelig forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix, og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Disse to kandelabre i gips er endnu uidentificerede. Oplysningen om dem fremgår af:
Der kendes gipsafstøbninger efter to forskellige sæt romerske kandelabre i Kunstakademiets samling:
De to sæt kandelabre optræder på forskellige tegninger og malerier fra Kunstakademiet, og de flankerede afdøde Thorvaldsen, da han lå lit de parade i Kunstakademiets Antiksal, jf. Georg Emil Liberts, Thorvaldsen på lit de parade i Kunstakademiets Antiksal, 29.03.1844, D1748.
De to gipsafstøbninger efter antikke statuer er endnu uidentificerede. Oplysningen om dem fremgår af:
Var forsøgt hjemsendt i hjemsendt i 1825, men kunne ikke være i den lille brig St. Croix og måtte derfor opmagasineres i et pakhus i Livorno indtil næste mulige skibslejlighed, dvs. denne.
Den danske præst Hans Christian Holten.
Jf. brev af 16.7.1827 fra J.C. Dahl til Thorvaldsen.
Jf. brev af 16.7.1827 fra J.C. Dahl til Thorvaldsen.