Dresden d. 16 July 1827.
Min kjære og ærede Ven!
Med et Par Landsma[nd]inder fra Sverig Madam Stading og en beslægtet af hende benøtter jeg leiligheden at lade høre fra mig, den eldere af disse Dahmer er den i sin Tid meget berømte Sangerinde ved det Stokholmer Theater, der især for hendes Sundheds skyld et Par Aar har opholdt sig her i Dresden, og da de nu giør en Reise igiennem Tyrol og I[t]alien saa giver jeg mig herved den Friihed, at anbefale Dem. Den yngre er Landskabsmalerinde og reiser for at studere samme. –
Det glæder mig af og til, saavel ved reisende Landsmænd, som andre, at høre De befinde Dem vel, og om Deres skiønne Frembringelser; nylig er her giennemreist en Hr: v. Hauck. der især har behaget mig ba[a]de som et lyst og talentsfuldt som og godt Menneske, thi jeg har truffet maae jeg oprigtig sige, i den senere Tid mange danske og deriblandt flere, der efter mit Begreb, ei vare saa udmærkede Subiecter at de fortiente at sendes i Udlandet med understøttelse fra det ikke rige Dannemark, der virkelig i Forhold til andre, rigere Lande, giør meget for Konsten og Videnskaben.
Jeg og mine [b]efinde os Gud skee lov! vel, og over arbeide kan jeg ei klage, dog vel ei fra Saxen. Forige Aar har jeg giordt, den saa længe ønskede, Reise til mit Fedreneland Norge, og tilbragt 8 Maaneder i udlandet. (vil sige fra Dresden som mit nuverende hiem) – Flere af mine medbragte Naturstudier har jeg denne Vinter udført hvoraf nogle ere bortsendte og andre er jeg i begreb dermed, og saa er min Malerstue igien tom.
Ved hr Hermann som er her, har jeg erfaret at De har været saa god af Deres kostbare Tid, dog at anvende endeel deraf til at udføre min Büste i Marmor, jeg er derved dobbelt i Deres Giæld, men beder at have lidt tolmodighed, saa skal jeg saavidt det staar i min magt, af mine senere medbragte Studier udføre noget for Dem, i det mindste som Tegn paa min Erkiændtlighed. Jeg ved nu omtrent hvad De har af mig, og skal sørge for at det bliver forskiællige Giendstande. –
Da jeg har hørt at til neste Sommer et Kongl: Skiib igien skal gaae til Meddelhavet, og da tillige bringe noget a[f] Deres Arbeider med tilbage til Kiøbenhavn, saa troede jeg at det lod sig giøre, naar Freund eengang skriver hiem at han tillige bad for mig om Tilladelse at min Byste maatte følge med til Kiøbenhavn. Tillige vilde jeg bede at De selv vil[d]e lade giøre en god Form deraf, som og kunne følge med, dog ønskede jeg De vilde lade 2de. Afstøbninger deraf – hvoraf et een skulle sendes for at blive i Levorno hos Handelshuset Stub, for ved Leilighed at sendes til L. Sagen i Bergen – Norge. Den anden bliver i Kiøbenhavn med Formen – og Marmorbysten til nermere Bestemmelse. – Deres Udlæg for alt skal jeg ved Hermann, der vel til Vinteren, og maaskee tidligere end dette Brev, gaaer tilbage til Rom igien[,] betale. – Hermann er siden hans ankomst her al immer syg, og da tillige den gamle Konge døde, har det varet noget inden man var enig hvad der nu skulle skee, dog hvem veed hvorfor dette kunne være godt, for ham ? det er afgiordt at han nu skal giøre den nye Konges Byste han har lovet at sidde, og maaskee skal han ogsaa senere giøre den afdødes ? – Kuhn har udført en Byste i Marmor af den afdøde Konge af Saxen den er efter mit Skiønne smuk og den eeneste lignende Byste jeg har seet af Kongen – Det er nu et Spørgsmaal om han faaer den solgt thi den er kun giordt af egen Løst til at udføre noget i Marmor eengang, han har bedet mig hilse Dem meget. Fra Kammerher v. Bergh kan jeg hilse Dem han med Familie, leve vel, og er nu paa landet. –
I Dag havde jeg Besøg af Doct: v. Schiönberg der var i Neapel, og som nu vil besøge, som De veed, Dannemark. – Ja! man har dog altid en egen Drift at søge Fædrene=hiemmet, om ei til andet, end som visse indseckter, for at døe og begraves der hvor man først saae Lyset. – Og nu lev vel! hils Freund og alle fra mig
Deres stedse hengivne
Ven
Dahl
