ForbemærkningAlt materialet i Arkivet kan i en vis forstand siges at være dele af Thorvaldsens biografi. Alligevel har vi her valgt at bringe en biografisk artikel om billedhuggeren selv, fordi den etablerer et stramt overblik over de vigtigste begivenheder i kunstnerens liv. Ungdom i KøbenhavnBertel Thorvaldsen blev optaget på Kunstakademiet i København som 11-årig i erkendelse af hans usædvanlige tegnetalent. Kunstakademiet gav også undervisning til håndværkerlærlinge, og for faderen, billedskæreren Gotskalk Thorvaldsen, der både var håndværker og kunstner, har det været naturligt, at sønnen uddannedes på Kunstakademiet, samtidig med at han bistod faderen på skibsværftet ved den nuværende Larsens Plads med udskæring af skibenes udsmykkede dele. Ankomst til Rom og gennembrudI august 1796 kunne Thorvaldsen tiltræde den rejse med Akademiets store rejsestipendium, som guldmedaljen gav ham mulighed for. Han ankom til Rom 8.3.1797, en dato han livet ud fejrede som sin “romerske fødselsdag” i erkendelsen af, hvor vigtigt mødet med Rom og byens kunstskatte havde været for ham. Thorvaldsen knyttede sig i starten til kunstnerne A.J. Carstens og J.A. Koch, den sidste delte han en overgang bolig med, se Thorvaldsens bopæle. Carstens havde store visioner om en ny stor kunst i disse år kort efter den franske revolution og i pagt med frihedsbevægelserne overalt i Europa. Thorvaldsens gennembrudsværk, skulpturen Jason med det gyldne Skind, A52, (1803) tog sit motiv fra en komposition af Carstens og er samtidig i dyb gæld til de antikke skulpturer Apollon Belvedere og Spydbæreren. Thorvaldsens ry befæstesHerefter fik Thorvaldsen hurtigt flere bestillinger, bl.a. fra den russiske grevinde Irina Vorontsova med skulpturerne Bacchus, A2, Apollo, A3, Ganymedes rækker skålen, A41, Amor og Psyche, A28, og Venus, alle udført i mindre størrelse end Jason i årene 1804-07, se evt. Vorontsovas bestilling for mere herom. Skulpturerne skildres indesluttede i deres egne rum og i eftertanke, de træk, der dominerer Thorvaldsens skulpturer i en lang periode. Hertil bidrog formodentlig den optagethed af spirituelle værdier, Thorvaldsen inspireredes til fra Jacqueline Schubart ved gentagne ophold i villaen på Montenero ved Livorno, hvor hun boede med sin mand, den danske gesandt i Italien, baron Herman Schubart. Han fik stor praktisk betydning for Thorvaldsen, idet han via familieskab med de mest betydende kredse i Danmark formidlede kontakter hertil. Første bestilling til Danmark blev en Døbefont, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, til Brahetrolleborg Kirke (se evt. referenceartikel herom), bestilt af baronens søster, grevinde Schimmelmann, gift med landets statsminister. I 1805 blev Thorvaldsen, skønt fraværende, udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København, og i 1807 indledtes rækken af bestillinger fra Slotsbygningskommissionen, der forestod genopbygningen af Christiansborg Slot. Den klassiske periodeTiden fra ca. 1810 til ca. 1820 er betegnet som den klassiske periode i Thorvaldsens kunst, fordi værkerne i denne periode er tættest inspireret af klassisk græsk kunst og derved også er tættest på vores begreb om det klassiske, den fuldendte harmoni og balance og et skulpturelt sprog præget af stor enkelthed. Af værker fra denne periode nævnes Venus med æblet, A12, (1813-16), Gravmæle over Philipp Bethmann-Hollweg, A615,1, A615,2 og A615,3, (1814), reliefferne Dagen, A370, og Natten, A369, (1815, udført i marmor i mange eksemplarer allerede i Thorvaldsens atelierer), Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstoja, A167, (1815), Gratierne og Amor, A894, (1817-18), Ganymedes med Jupiters ørn, A44, (1817), Hyrdedreng, A177, (1817), Merkur som Argusdræber, A5, (1817), Maria Fjodorovna Barjatinskaja, A172, (1818). Offentlige monumenterPerioden herefter og til afrejsen fra Rom i 1838 domineres af bestillinger fra flere lande på store monumenter, der havde det fællestræk, at de fra bestillernes side var tænkt til at understøtte en fastholdelse og tydeliggørelse af national identitet, overalt mærkbar i Europa i disse år. Det tidligste af disse monumenter var Døende løve, A119, (1819), der udhuggedes i en klippevæg ved Luzern af Lucas Ahorn. Rytterstatuen af den polske frihedshelt Prins Jozef Poniatowski, A123, (1826-27) og statuen af astronomen Nicolaus Copernicus, A113, (1822) begge til opstilling i Warszawa fulgte efter. Statuen af Friedrich Schiller, A770, bestiltes til Stuttgart (1836) og blev udført af Wilhelm Matthiä efter Thorvaldsens skitse, jf. A138. PortrætkunstnerenFra de tidligste år i København og til sin død udførte Thorvaldsen portrætfremstillinger, tidligst som medaljoner og derefter i et stort antal portrætbuster. De tidligste buster i Rom viser tydeligst, hvor stærk inspiration Thorvaldsen fik fra antikkens portrætkunst. Nogle buster fra 1803-05 knytter sig med deres monumentale format tæt til den heroiske klassicisme i Thorvaldsens øvrige arbejder fra denne tid. Fra ca. 1815 stiger portrætbusternes antal voldsomt. De udførtes fortrinsvis i naturlig størrelse og indskriver sig i et vist fælles udtryk, der nok har den ideale gengivelse som overordnet mål, men samtidig rummer præcist opfattede individuelle træk fra buste til buste. Der findes beretninger om den lethed, hvormed Thorvaldsen modellerede et portræt ad vivum. Andre gange måtte han støtte portrætfremstillingen på dødsmasker eller på malede og tegnede forlæg. Hjemkomst til Danmark 1838Efter 40 år i Rom rejste Thorvaldsen til København i 1838, stærkt tilskyndet af tankerne om oprettelse af et museum i fødebyen for modellerne til hans samlede livsværk og for hans udstrakte samlinger af samtidig malerkunst og antikke genstande. Alt blev skænket til byen København, og Thorvaldsens Museum byggedes fra 1839-48. VærkerThorvaldsens samlede værk omfatter godt 90 friskulpturer, knap 300 relieffer og mere end 150 portrætbuster, næsten alle på Thorvaldsens Museum, først og fremmest som de originalmodeller, hvorfra ét og ofte flere eksemplarer af samme i marmor eller bronze blev udført; endvidere tegnede og modellerede skitser til og afstøbninger af værkerne i museet, desuden en del værker i marmor i museet udført i Thorvaldsens levetid og posthumt (se Thorvaldsens Museums digitale katalog eller det trykte håndkatalog, seneste udgave 1975). Stig Miss Artiklen blev oprindelig publiceret i Weilbachs Kunstnerleksikon, 1998. Her gengivet i lettere revideret form. Sidst opdateret 09.01.2018 |