Rådgiveren

Zoëga var Thorvaldsens mentor og gode ven i de tidlige Rom-år. Thorvaldsen mødte ham umiddelbart efter sin ankomst til Rom 8.3.1797, idet han præsenterede sig selv med anbefaling fra Zoëgas ven, den danske biskop og kirkehistoriker Friedrich Münter (jf. Thiele 1831, p. 40).
Med sin enorme viden om antikkens kunst spillede Zoëga en afgørende rolle for Thorvaldsens forståelse af denne. Han virkede endda temmelig direkte som vejleder i billedhuggerens kunstneriske arbejde i de første år efter ankomsten til Rom. Den danske forfatter Friederike Brun fortæller om Zoëga som kunstnerens strenge kritiker: “‘Dette havde de Gamle ikke giort saaledes!’ – lød ofte hans [Zoëgas] Dom, eller: ‘Saaledes gik ingen ærbar Qvinde klædt i Oldtiden, langt mindre en Gudinde!’ da engang en Pallas af Thorvaldsen havde faaet et Foldekast i Klædningen lidt mindre sømmeligt.” (Brun, op. cit., p. 12). Thorvaldsen betvivlede imidlertid senere, at Zoëga nogen sinde skulle have udtalt en sådan dom over hans nu forsvundne Pallas-figur, se punkt 15 i brev af 8.1.1829 fra Frederik Ferdinand Friis til Thiele.

Karriere og arbejder

Zoëga blev i 1785 ansat som tolk ved den pavelige institution, Collegio di Propaganda Fide, hvis leder kardinal Stefano Borgia blev Zoëgas protektor. 1799-1802 var han dansk agent/konsul ved pavehoffet.
Han korresponderede gennem årene regelmæssigt med vennen, den danske teolog Friedrich Münter, og hjemsendte fra 1790 rapporter til Kunstakademiet om kunstens tilstand i Rom.

Zoëga begyndte som møntforsker, og hans første større videnskabelige arbejde i Rom blev kataloget over kardinal Borgias samling af romerske kejsermønter fra Egypten, Numi Aegyptii imperatorii, Rom 1787 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M197). Hans væsentligste publikationer herefter omfatter værket om obelisker i Rom, De origine et usu obeliscorum, Rom 1797 ifølge titelbladet, men udkom først 1800; kataloget over antikke relieffer i Palazzo og Villa Albani, Li bassirilievi antichi di Roma, vol. I-II, Rom 1808 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M155); og kataloget over ovennævnte kardinal Borgias koptiske manuskripter, Catalogus codicum Copticorummanu scriptorum, qui in Museo Borgiano Velitris adservantur, Rom 1810.

Professorudnævnelse i Kiel 1802

14.4.1802 blev han på egen foranledning udnævnt til professor i arkæologi og overbibliotekar ved universitetet i Kiel, men uvilje mod at forlade Rom fik ham først i 1803 til at søge om udsættelse, og 23.3.1804 (se Andreasen & Ascani, op. cit., no. 1063) til at bede sig fritaget for embedet hos kronprins Frederik (6.). Zoëgas kovending havde helbreds- og familiemæssige årsager. Kronprinsen besluttede da 25.5.1804 at trække udnævnelsen tilbage (meddelt 26.5.1804, se Andreasen & Ascani, op. cit., no. 1072). Om dette forløb se Jørgensen, op. cit., p. 111-113.
Den danske gesandt i Italien, Herman Schubart spillede en afgørende rolle i den ordning, der blev etableret for Zoëga. Schubart ledsagede fx Zoëgas brev af 23.3.1804 til kronprinsen med en indtrængende appel, hvor han argumenterede for det fornuftige i at lade Zoëga forblive i Rom, se brev af 26.3.1804. Schubart skrev selv 3.4.1804 fra Napoli til Zoëga: “J’ai envoyé il y a huit jours Votre lettre au Prince royale, en lui ecrivant a Votre sujet de la manière la plus pressante…”, se Andreasen & Ascani, op. cit., no. 1066.
Zoëgas bøn blev altså opfyldt, og han opretholdt endda professorgagen som løn for sit videnskabelige arbejde og mod, at han hjalp danske videnskabsmænd og kunstnere i Rom.

Zoëga selv var ikke i tvivl om effekten af Schubarts lobbyvirksomhed. Han skrev til en uidentificeret ven i København:
“Es ist das Werk des Herrn von Schubart, und es ist ihm gelungen, einen Menschen glücklich zu machen weit über seinen Hoffnungen: das ist eine Befriedigung für ihn, deren Empfindung alles übertreffen muss, was ich ihm hätte sagen können meine Dankbarkeit auszudrücken. Ohne ihn war ich ein verlorner Mann.”
Han var overvældet af lettelse, som det fremgår af samme brev:
“Die königliche Resolution hat mich überrascht, ich habe angestanden meinen eigenen Augen zu trauen, ich habe sie gelesen und wiedergelesen, und fast nur indem ich sie Ihnen abschreibe, werde ich überzeugt, dass man mir so voll und unbedingt hat alles zugestehen wollen, was ich wünschte.”
Se Andreasen & Ascani, op. cit., no. 1098, og Jørgensen, op. cit., p. 114.

Familie

Zoëga opholdt sig fra 1784 fast i Rom og boede i Via Gregoriana 44 fra 1785 til sin død. Han konverterede til katolicismen juli 1783 og blev gift 7.8.1783 med Maria Zoëga. Ægteparret fik i alt 11 børn, hvoraf kun tre overlevede forældrene, døtrene Laura og Mimma, jf. Jørgensen op. cit., p. 95 og Drachmann, op. cit., samt sønnen Federico, jf. Jørgensen op. cit., p. 95.
Ved Zoëgas død 10.2.1809 udnævnte Herman Schubart i kraft af sin egenskab som den danske regerings repræsentant i Italien Thorvaldsen og baron Brown til “Commissairer” i dødsboet, jf. brev af 17.2.1809 fra Schubart til Thorvaldsen. Se mere under emneordet Zoëgas dødsbo.

Navnet Zoëga blev skrevet med ë, for at oe ikke skulle forveksles med det tyske ö, Zoëga brugte dog begge stavemåder, jf. Jørgensen, op. cit., p. 212.

Portrætter

På Thorvaldsens Museum findes fire portrættegninger af Zoëga fra Thorvaldsens hånd, endvidere tog billedhuggeren Zoëgas dødsmaske, L653. Disse værker opbevares på Thorvaldsens Museum, se linket til Samlingerne nedenfor.

Maleren og vennen Carlo Labruzzis portræt af Georg Zoëga findes i Palazzo Braschi, Rom: Ritratto di Georg Zoega, 1795-1805, inv. MR 45669.

Georg Zoëgas mindetavle, S. Andrea delle Fratte, Rom
Opsat 1907 af Carl Jacobsen
Portrætmedaljonen udført af Ludvig Brandstrup

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Zoëga repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

• Øjvind Andreasen & Karen Ascani (eds.): Georg Zoëga. Briefe und Dokumente, vol. II-V, Gesellschaft für dänische Sprache und Litteratur 2013.
• Louis Bobé: ‘St. Knuds Kapellet og danske og norske Konvertiter i Rom i det 17. og 18. Aarhundrede’, in: Historisk Tidsskrift 8. Række, 1907-08, p. 291.
• Frederike Brun, født Münter: ‘Noget om den danske Billedhugger i Rom: Albert Thorvaldsen’, in: Athene, Januar 1815.
• A.B. Drachmann: ‘Georg Zoëga’ [tale ved Universitetets Mindefest d. 20. Febr. 1909 [100-året for Zoëgas død]], in: Udvalgte Afhandlinger, 1911, p. 229.
• K. Friis Johansen: ‘Georg Zoega og Rom’, in: Rom og Danmark, I, København 1935, p. 223-267.
• A.D. Jørgensen: Georg Zoega. Et mindeskrift, København 1881.
• Friedrich Gottlieb Welcker: Zoega’s Leben, I-II, Stuttgart & Tübingen 1819 (genoptryk Halle 1912-13).

Sidst opdateret 01.08.2023