Maria Zoëga blev gift 1783 med Thorvaldsens kunstneriske vejleder Georg Zoëga og må derfor have kendt Thorvaldsen fra hans ankomst til Rom i marts 1797. Efter sigende var hun en billedskøn romerinde og havde, iflg. Noack, op. cit., en affære med Francesco Piranesi og var, jf. Sass, op. cit., hverken kendetegnet af husmoderlige dyder eller et synderligt trofast forhold til sin mand. Thorvaldsens mangeårige kæreste, Anna Maria Uhden, var som ung Maria Zoëgas kammerpige.

Et bevaret brev af 1804-1806 fra Maria Zoëga til Thorvaldsen vidner om en strid disse to imellem. Det vides ikke hvad årsagen til uoverensstemmelsen har været, men brevets indhold synes at pege på jalousi eller forurettelse. Rygter i Rom sagde (jf. Dyveke Helsteds tegningskatalog, C66r, Thorvaldsens Museum), at Thorvaldsen havde stået i forhold til hende.
Professor N.C.L. Abrahams renskrev og oversatte Zoëgas brev af 1804-1806 for J.M. Thiele og forfattede tillige et forklarende følgebrev til sin oversættelse. Heri skriver han om brevets afslutning, at Maria Zoëga ønskede “at give Thorvaldsen et hib [dvs. en bemærkning med brod, et rap i overført betydning, jf. Ordbog over det danske Sprog], og lade ham vide, at hun nok ved, at han gaaer ekstra” (dvs. fører et udsvævende levned, har omgang med en anden end sin ægtefælle, jf. Ordbog over det danske Sprog). At Abrahams i samtiden tolkede det så utvetydigt kunne pege på, at Thorvaldsens kærlighedsaffære har været almindelig kendt. Men om der blev hentydet til, at Thorvaldsen “bedrog” Anna Maria Uhden, Maria Zoëga eller en helt tredie kan ikke endeligt aflæses.
Thorvaldsen har, antagelig i perioden januar-november 1805, gengivet Maria Zoëgas mand i en profiltegning, C66r, og udstyret ham med både horn og æselører. Hornene er antagelig en karikatur på en hanrej (jf. udtrykket mettere/fare le corna al marito og Ordbog over det danske Sprog, pkt. 5,2), mens æselørerne enten symboliserer uvidenhed (i dette tilfælde givetvis om hustruens forehavende), jf. udtrykket un pezzo d’àsino = en ignorant, eller, mindre sandsynligt, Thorvaldsens foragt for Zoëga, jf. Ordbog over det danske Sprog, pkt. 1 og 2,3. Sammenholdt med dette og Abrahams’ brug af udtrykket “at gaa ekstra”, kunne Maria Zoëgas brev underbygge rygterne i Rom om, at hun og Thorvaldsen på et tidspunkt forud for nedskrivningen af brevet fra 1804-1806 havde haft en affære, der nu, til hendes fortrydelse, lod til at være forbi. Karikaturen af Thorvaldsens ven og kunstneriske vejleder Georg Zoëga er ganske grov, og kan muligvis delvis forklares af, at der på samme ark, C66r og C66v, findes tegninger udført af Thorvaldsens nære ven, arkitekten C.F.F. Stanley. Samværet disse to meget nære og længe adskilte venner imellem kan måske have opildnet til grovere drengestreger end normalt. Det eneste andet bevarede brev fra Zoëga til Thorvaldsen af 20.4.1804, skal muligvis læses i sammenhæng med ovennævnte brev.
Dog skal det afslutningsvis konkluderes, at der ikke er dukket kildemateriale op, der endeligt kan bekræfte en affære Maria Zoëga og Thorvaldsen imellem, og at blot rygtet om en sådan i samtidens Rom ville være nok til at berettige Zoëgas krav til Thorvaldsen om at redde hendes ansigt i hjemmet, jf. hendes brev af 1804-1806.

Maria Zoëga døde 5.1.1807 efter flere års sygdom af “brystsyge”. I sit ægteskab med Georg Zoëga blev hun mor til i alt 11 børn, hvoraf kun tre overlevede forældrene, døtrene Laura og Mimma, jf. Jørgensen, op. cit., p. 95, og Drachmann, op. cit., samt sønnen Federico, jf. Jørgensen op. cit., p. 95.
Hun var datter af maleren Giacomo Petruccioli og Francesca Cepelletti.

Referencer

• N.C.L. Abrahams’ afskrift og oversættelse af Maria Zoëgas brev til Thorvaldsen af 1804-1806, (m31, nr. 85).
• N.C.L. Abrahams’ følgebrev til J.M. Thiele om Maria Zoëgas brev af 1804-1806.
• A.B. Drachmann: ‘Georg Zoëga’ [tale ved Universitetets Mindefest d. 20. Febr. 1909 (100-året for Zoëgas død)], in: Udvalgte Afhandlinger, København 1911, p. 229.
• A.D. Jørgensen: Georg Zoega. Et mindeskrift, København 1881.
• Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963-65, p. 159.
• Friedrich Noack: Deutsches Leben in Rom, Stuttgart & Berlin 1907, p. 424.

Sidst opdateret 25.09.2015