Oversigt

Danmark	Adresse
19.11.1770 – 1771	Grønnegade 7, sidebygningen, 2. sal, København
1771 – antagelig 1775	Vingårdstræde 12, København
Antagelig 1775 – 1780	Dronningens Tværgade, i et tagkammer i en bagbygning, København
Antagelig 1780 – 1787	Ny Adelgade 12, København
Senest marts 1787	Laksegade 20, stueetagen, København
Antagelig 1789 – 1790	Åbenrå 13, halvdelen af 1. sal, København
1791	Daværende Store eller Lille Brøndstræde, København
1791 – 29.8.1796	Åbenrå 13, hele 1. sal, København
Italien	Adresse
Tidligst 8.3.1797 – senest 1.3.1798	Via del Babuino 119, Rom
Antagelig 1.3.1798 – 1799	Via Sistina 25, 3. stokværk, Rom
1800 – senest maj 1804	Via Sistina 141, 2. sal, Rom
Maj 1804 – 24.3.1844	Casa Buti, Via Sistina 46, 1. sal, Rom
Danmark	Adresse
3.10.1819 – 11.8.1820 og 17.9.1838 – 24.3.1844	Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København
4.6.1839 – 24.3.1844	Herregården Nysø, nær Præstø, Sydsjælland

Kort over København

Kort over København 1839, E2258.

Kort over København, 1850, Københavns Stadsarkiv, kort.nr. A 1850 ca. /1.

Grønnegade 7, sidebygningen, 2. sal, København

Grønnegade 7, Thorvaldsens fødested. Bemærk portrætmedaljon, mindetavle og flagstang på husfacaden til ære for Thorvaldsen.

Periode:
19.11.1770 – 1771.

Bofæller:
Karen og Gotskalk Thorvaldsen.

Matrikelnummer:
225, Købmager Kvarter, København (Staden).
Efter matrikelnummerændringen i 1806, matr.nr. 256.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Store Grønnegade”.
Huset findes ikke længere. Det blev afbildet guirlande- og flagudsmykket i Illustreret Tidende den 27.11.1870 i anledning af Thorvaldsens 100-års fødselsdag den 19.11.1870.

Vingårdstræde 12, København

H.G.F. Holm, Nikolaj Tårn i København set fra Vingårdstræde, D837.

Periode:
1771 – antagelig 1775.

Bofæller:
Karen og Gotskalk Thorvaldsen.

Matrikelnummer:
131, Øster Kvarter, København (Staden).
Efter matrikelnummerændringen i 1806, matr.nr. 128.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Viingaardstræde”.
Huset findes ikke længere.

Dronningens Tværgade, i et tagkammer i en bagbygning, København

BILLEDE EFTERLYSES

Periode:
Antagelig 1775 – 1780.

Bofæller:
Karen og Gotskalk Thorvaldsen.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Dronningens Tvergade”.

Ny Adelgade 12, København

Periode:
Antagelig 1780 – 1787.

Bofæller:
Karen og Gotskalk Thorvaldsen.

Matrikelnummer:
184, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden).
Efter matrikelnummerændringen i 1806, matr.nr. 328, Købmager Kvarter, København (Staden).

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Lille Grønnegade”.

Laksegade 20, stueetagen, København

Periode:
Senest marts 1787.

Bofæller:
Karen og Gotskalk Thorvaldsen.

Matrikelnummer:
299, Øster Kvarter, København (Staden).
Efter matrikelnummerændringen i 1806, matr.nr. 197.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Laxegade”.
Huset nedbrændte antagelig helt eller delvist ved Københavns brand i 1795, men blev genopbygget kort tid derefter.

Åbenrå 13, halvdelen af 1. sal, København

Aabenraae 13, femte hus fra højre, 1956, Københavns Stadsarkiv, foto nr. TMF03119.
Pilen markerer både Thorvaldsens værksted og bolig.

Periode:
Antagelig 1789 – 1790.

Bofæller:
Karen og Gotskalk Thorvaldsen.

Matrikelnummer:
257, Rosenborg Kvarter, København (Staden).
Efter matrikelnummerændringen i 1806, matr.nr. 226.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Aabenraae”.
Huset blev revet ned i sommeren 1958.

Daværende Store eller Lille Brøndstræde, København

Lille Brøndstræde set fra Store Brøndstræde, Niels Ludvig Mariboes billedsamling optaget i perioden 1880-1919, Københavns Museum.

Periode:
1791.

Bofæller:
Karen og Gotskalk Thorvaldsen.

Kommentar:
Store Brøndstræde og Lille Brøndstræde var Københavns største bordelkvarter.
Gaderne eksisterer ikke i dag. De lå i karréen mellem Vognmagergade, Landemærket, Gothersgade og Lønporten.

Åbenrå 13, hele 1. sal, København

Aabenraae 13, femte hus fra højre, 1956, Københavns Stadsarkiv, foto nr. TMF03119.
Pilen markerer både Thorvaldsens værksted og bolig.

Periode:
1791 – 29.8.1796.

Bofæller:
Karen og Gotskalk Thorvaldsen.

Matrikelnummer:
257, Rosenborg Kvarter, København (Staden).
Efter matrikelnummerændringen i 1806, matr.nr. 226.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Aabenraae”.
Huset blev revet ned i sommeren 1958.
På husfacaden var opsat en mindetavle til ære for Thorvaldsen med teksten: “Her boede Thorvaldsen 1791-96”, Københavns Museum, inv.nr. 1934:59×0001.

Kort over Rom

Kort over Rom, 1820, in: Amato Pietro Frutaz (ed.): Le Piante di Roma, Rom 1962.

Via del Babuino 119, Rom

Kort over Rom, 1818, udsnit af området omkring Via del Babuino.

Periode:
Tidligst 8.3.1797 – senest 1.3.1798.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Strada del Babuino” eller “Via Babuina”.
Huset, hvor Thorvaldsen boede, lå på hjørnet af Via del Babuino og Vicolo Aliberti.
I Vicolo Aliberti havde Thorvaldsen sit første “romerske” værksted, jf. artiklen Thorvaldsens værksteder.

Via Sistina 25, 3. stokværk, Rom

BILLEDE EFTERLYSES

Periode:
Antagelig 1.3.1798 – 1799.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Via Felice” eller “Strada Felice”.
Thorvaldsens bolig var placeret skråt overfor familien Wilhelm og Anna Maria von Uhden, der boede i Via Sistina 126.

Via Sistina 141, 2. sal, Rom

BILLEDE EFTERLYSES

Periode:
1800 – senest maj 1804.

Bofæller:
Joseph Anton Koch.
Orsola Polverini Narlinghi.

Kommentar:
Gaden kaldtes dengang “Via Felice” eller “Strada Felice”.

Casa Buti, Via Sistina 46, 1. sal, Rom

Muligvis J.M. Thiele, Casa Buti, Via Sistina 46, Rom
University College, London

H.C. Andersen: Casa Buti, Via Sistina 46, Rom, 1833
Odense Bys Museer

Periode:
Maj 1804 – 24.3.1844.

Bofæller:
Jf. artiklen Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.

Kommentar:
Gaden kaldtes “Via Felice” eller “Strada Felice” frem til ca. 1820.
Casa Buti, der var et baghus til Palazzo Tomati, findes ikke længere i sin oprindelige udgave og kaldes ikke længere “Casa Buti”. Der er dog på adressens nuværende facade opsat en mindeplade og i selve opgangen en marmorbuste af Thorvaldsen.
Jf. artiklen Casa Buti.

Kort over Sjælland

Professorbolig, Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København

Thorvaldsens professorbolig lå i stueetagen i sydøstfløjen med udsigt til daværende Botanisk Have.

Charlottenborg set fra daværende Botanisk Have, 1857.

Periode 1:
3.10.1819 – 11.8.1820.

Periode 2:
17.9.1838 – 24.3.1844.

Bofæller:
Wilhelm Matthiä.
C.F. Wilckens og dennes kone Charlotte Amalie, født Weiss.
Anna Cathrine Lindqvist.
Caroline Dorthea Benzen med sin 10-årige datter, Johanne Caroline Emilie Benzen.
Se også artiklen Kunstakademiets boliger.

Matrikelnummer:
Efter matrikelnummerændringen i 1806, matr.nr. 271, Øster Kvarter, København (Staden).

Kommentar:
Jf. artiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

Herregården Nysø, nær Præstø, Sydsjælland

Nysø, hovedfacade, foto 1938

Heinrich Buntzen, Herregården Nysø med Thorvaldsen udenfor sit værksted, 1843, B203.

Periode:
4.6.1839 – 24.3.1844.

Bofæller:
Christine og Henrik Stampe.

Kommentar:
Jf. artiklen Nysø.

Thorvaldsens erindring om barndommens gader

Følgende tekst er et uddrag af Thorvaldsens kammertjener Carl Frederik Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, København 1874, p. 54-57.

“Jeg kunde have Lyst til at see mine Forældres Boliger”, sagde han.

Da vi kom til Hesten paa Kongens Nytorv, hvor der dengang fandtes et Skilderhuus, ved hvilket der stod en Skildvagt, sagde Thorvaldsen:

“Her har jeg engang været arresteret. Det var engang, da jeg tilligemed nogle andre Drenge morede mig med, at den ene efter den anden af os skulle springe ind i Skilderhuset for at blive dreiet rundt af de andre. Det traf sig netop saa uheldigt, at da Touren kom til mig, saae Skildvagten det og fik mig stoppet, for at jeg kunde komme ud, og saa blev der et stort Opløb. Fra Hovedvagten blev der sendt en Patrouille for at see, hvad der var paafærde, og af den blev jeg transporteret som Arrestant hen i Vagten, hvor der blev taget Rapport over mig og derpaa sendt Bud til mine Forældre, som dengang boede i lille Grønnegade. Min Moder kom grædende ind paa Hovedvagten for at høre, hvori hendes Bertels Forbrydelse bestod, hvilket blev hende forklaret, og hun modtog en Advarsel om at passe bedre paa mig og fik derpaa Lov til at tage mig med sig. Advarslen havde ikke været nødvendig; thi fra den Dag følte jeg en sand Rædsel for at komme Skilderhusene for nær.”

Medens Thorvaldsen fortalte mig dette, havde vi naaet Grønnegade, og idet han viste mig Stedet, sagde han:

“Her er jeg født paa anden sal i Sidebygningen. Jeg kunde have stor lyst til at see, hvorledes der seer ud inde i Gaarden.”

Vi gik da ned i Gaarden, men med meget Besvær, thi Trappen derned var meget smal. Da vi kom til Sidehuset, var den imidlertid endnu smallere, og vi indsaa, at det for Thorvaldsen vilde være umuligt at komme op til sine Forældres fordums Bolig, hvorfor vi forlode Huset. Da vi kom ned paa Gaden, sagde han:

“Ja, Wilckens, da vi nu er paa Vandring efter mine Ungdomserindringer, saa lad os ogsaa gaae hen i Aabenraae.”

Da vi kom derhen, viste han mig et dobbelt Sted og sagde meget bevæget:

“Her har mine Forældre ogsaa boet, men her var det en bedre Bolig. See det Vindue paa første Sal over Gadedøren, der havde jeg mit Arbeidsværelse og mine Forældre havde det Værelse ved Siden af. Det vilde more mig at komme derop.”

Hertil bemærkede jeg, “at det kunde vi jo godt, vi kan jo spørge Nogen, som vi veed ikke boer der.” Vi begave os da derop, og Thorvaldsen viste mig Døren til de Værelser, hvor han havde boet med sine Forældre. Da jeg vilde banke paa Døren til hans forrige Værelse, sagde han:

“Nei, Wilckens, nu er jeg tilfreds med hvad jeg har set her.”

“Da vi nu er i Nærheden af Brøndstræde, hvor deres Forældre jo ogsaa har boet, vil De saa ikke gaae derhen med det Samme?” spurgte jeg Thorvaldsen, da vi vare kommet ud paa gaden.

“Jo nok!” svarede han.

Neppe vare vi komne ind i Brøndstræde, førend han strax gjenkjendte Stedet, men da han vilde nærme sig dertil, maate jeg holde ham tilbage, fordi jeg saa endel Fruentimmer af det værste Slags opholde sig i Gadedøren og i Stueetagen. Thorvaldsen lagde ikke Mærke dertil, men da jeg gjorde ham opmærksom derpaa, var han strax villig til at forlade Gaden; dermed endte denne Spadseretur.

Referencer

• Louis Bobé: ‘Bertel Thorvaldsen’, in: Berlingske Tidende, Aften, 26. april 1932, p. 7-8.

• Louis Bobé: ‘Bertel Thorvaldsens Herkomst’, Personalhistorisk Tidsskrift, 57. Aargang, 1. Hefte, 1936, p. 42, 44.

• Brev af 5.1.1798 fra Thorvaldsen til Kunstakademiet i København.

• Brev af 20.1.1798 fra Thorvaldsen til Kunstakademiet i København.

• Dokumenter vedrørende emnet Casa Buti.

• Dokumenter vedrørende emnet Montenero.

• Dokumenter vedrørende emnet Nysø.

• Dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.

• Dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsens bopæle.

• Dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsens huslejekvitteringer.

• FT-1787, Folketællingen i København, jf. Dansk Demografisk Database.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Kunstakademiets boliger, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014.

• Hans Hansens dagbog 23.2.1795.

• J.B. Hartmann: ‘Palazzo Tomati e Casa Buti – Nidi di uccelli migratori di romani d’ adozione’, in: Lunario – Vecchie Casa Romane, Rom 1973.

• F.C. Hillerup: Italica eller Mindeblomster fra mit Ophold i Italien, København 1829, vol. 2, p. 96-97.

• KV-1795, KV-1796, Københavns Vejviser (NB. ikke nævnt i KV-1790, KV-1791, KV-1792, KV-1794).

• Mindetavle opsat på husfacaden Åbenrå 13 til ære for Thorvaldsen med teksten: “Her boede Thorvaldsen 1791-96”, Københavns Museum, inv.nr. 1934:59×0001. Året for mindepladens opsættelse er ukendt.

• Friedrich Noack: ‘Thorvaldsens Geliebte’, in: Deutsche Revue, december 1900, vol. 25, p. 311.

• Friedrich Noack: ‘Casa Buti in Rom’, in: Westermanns illustrierte Deutsche Monatshefte für das gesamte geistige Leben der Gegenwart, vol. 45, Braunschweig 1901, p. 789.

• Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, 2. bind, Leipzig 1927, p. 594.

• OE-1771, Oeders Efterretninger, 5.5.1771, jf. Dansk Demografisk Database.

• L. Schrøder: ‘Breve fra H. Steffens til Baronesse Stampe. Med en Indledning om Thorvaldsens Forhold til Familien paa Nysø’, in: Danskeren, nr. 10, april 1893, p. 4.

• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 16.

• Thiele I: Thorvaldsens Ungdomshistorie. 1770-1804, København 1851, p. 7, 9-11, 24, 26, 32, 43, 164, 175.

• Thiele IV: Thorvaldsen i Kiøbenhavn. 1839-1844, København 1856, p. 15.

• Hermann Uhde (ed.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler, Berlin 1874, p. 223-224.

• H. Weitemeyer: Personalhistorisk Tidsskrift, 6. VI, 154 (henvisning fra Bobé, op. cit., 1936).

• Carl Frederik Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, København 1874, p. 52-57.

Sidst opdateret 22.11.2024