Mail Processing Time

Om breves befordringstider

Et brev kunne i datidens Europa være længe undervejs. Posten mellem Danmark og det europæiske kontinent blev ekspederet mellem København og Hamburg af et ridende postbud to gange ugentlig. Denne ordning betød, at post fra fx Paris under den franske revolution var 18-19 dage undervejs og om vinteren op til en måned, jf. Olsen, op. cit., p. 26. Under Revolutions- og Napoleonskrigene var postgangen ofte langsommelig og usikker, hvad breve i Arkivet fra Thorvaldsens tidlige år i Rom vidner om.
Først fra 1819 blev postgangen til og fra Danmark hyppigere i kraft af dampskibsfarten mellem København og Kiel, og ved Thorvaldsens død i 1844 bevirkede den nyåbnede jernbane fra Kiel til Altona, at befordringstiden på post fra København til Hamburg blev nedsat til 44 timer, ibid., p. 36 og 39.

For at give et mere præcist indtryk af, hvor hurtigt et brev kunne nå sit bestemmelsessted, følger her en liste med eksempler på dokumenterede befordringstider for breve i Arkivet.
Som det ses, kunne et brev være måneder undervejs mellem Nord- og Sydeuropa, men inden for Italien var postgangen i nogle tilfælde også ganske hurtig, fx mellem Rom og Montenero.

Listen opdateres løbende.

Mellem København og Rom

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Ca. 2 uger Jonas Collin, København / Thorvaldsen, Rom Brevet er dateret 15.5.1838, stemplet i Hamburg 18.5.1838 og stmeplet i Rom 31.5.1838 15.5.1838
Antagelig 18 dage C.F. Høyer, Kbh. / Thorvaldsen, Rom Brevet er stemplet NOVEMBRE og påtegnet: 7/11/12, hvilket antagelig er ankomstdatoen til Rom. 20.10.1812
Godt 3 uger C.F. Høyer, Rom / Nicolai Abildgaard, Kbh. Brevet er dateret 30.1.1807 og stemplet i Hamburg 20.2.1807 30.1.1807
Godt 3 uger H.E. Freund, København / Thorvaldsen, Rom Brevet er dateret 25.4., stemplet Hamburg 28.4 og stemplet med et italiensk stempel 14.5. 25.4.1829
Ca. 1 måned Thorvaldsen, Rom / Kunstakademiet, Kbh. Behandlet i Akademiet 30.7.1798 30.6.1798
Ca. 1½ måned Thorvaldsen, Rom / Kunstakademiet, Kbh. Behandlet i Akademiet 26.2.1798 5.1.1798
Ca. 2 måneder Abildgaard, Kbh. / Thorvaldsen, Rom Brevet “…har altsaa varen 2 Maaneder underveys, men ligemeget, det var mig icke mindre kiærkommen…” 19.10.1805
Godt 2 måneder Thorvaldsen, Rom / Kunstakademiet, Kbh. Behandlet i Akademiet 7.10.1805 28.7.1805
Små 3 måneder Balthasar Schiøtt, Kbh. / Thorvaldsen, Rom C.F.F. Stanley skriver om modtagelsen af brevet: “Det er ubegribeligt det [brevet] er saa gammelt men det er gaaet en forkert vej…” 24.8.1805
4½ måned Gotskalk Thorvaldsen / Thorvaldsen De 4½ måneder blev, jf. brevet, tydeligvis opfattet som langsommeligt. 12.10.1799

Mellem København og Livorno

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Ca. 1 måned Poul Scheel, Kbh. / Joh. Hein. Wulffen, Livorno Ekspeditionstiden fremgår indirekte af Wulffens brev til Thorvaldsen, se kilden. 22.6.1801

Mellem København og Montenero

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Ca. 3 uger Thorvaldsen, Montenero / Kunstakademiet, Kbh. Brevet blev behandlet i Akademiet 27.8.1804 6.8.1804

Mellem København og Napoli

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Godt 2 måneder Thorvaldsen, Napoli / Kunstakademiet, Kbh. Brevet blev behandlet i Akademiet 24.4.1797 13.2.1797
7 måneder C.F. Stanley, København / C.F.F. Stanley, Napoli “…med indsluttede Brev, hvilket var fra mine Forældre, men fra September maaned forrige Aar.” 24.5.1803

Mellem Rom og Montenero

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Max. 4-5 dage Schubart, Montenero / Thorvaldsen, Rom Schubart anerkender 2.11.1804 modtagelsen af Thorvaldsens brev af 27.10.1804 2.11.1804
2 dage C.F.F. Stanley, Rom / Thorvaldsen, Montenero Som svar på Stanleys brev af 24.8.1805 skrev Thorvaldsen et nu forsvundet brev af 26.8.1805 til Stanley, som svarede herpå 30.8.1805 30.8.1805
24.8.1805
4 dage Thorvaldsen, Montenero / C.F.F. Stanley, Rom “…Seniora Siltrude kom med dit sidste Brev af 26 August…” 30.8.1805
4-5 dage Stanley, Rom / Herman Schubart, Montenero Schubart skriver 11.11.1805, at han fik svar fra Stanley 15. og 16.10.1805 på sit eget brev af 11.10.1805 til Stanley, hvor Schubart bad Stanley skrive tilbage “med første Post”. 11.11.1805
5-6 dage Herman Schubart, Montenero / Thorvaldsen, Rom “Jeg imodtog i gaar Deres mig saa kiære Brev af den 20 Juli.” 26.7.1805

Mellem Rom og Livorno

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Ca. 3 dage Thorvaldsen, Rom / J.C. Ulrich, Livorno “Je recois l’honneur de votre lettre du 8. Court...” 11.1.1802
Max. 4 dage Thorvaldsen, Rom / J.C. Ulrich, Livorno “J’ai l’honneur de votre lettre du 12 Ct...” 16.3.1801
Ca. 4 dage Thorvaldsen, Rom / J.H.E. Berger, Livorno “Deres skrivelse af 16 d.m. haver jeg modtaget…” 20.1.1802
Max. 10 dage Thorvaldsen, Rom / J.C. Ulrich, Livorno “…la votre [lettre] du 1.e de ce mois…” 11.5.1801
4 dage Christine Stampe, Livorno / Thorvaldsen, Rom Brevet af 14.6.1842 er stemplet 18.6.1842 i Rom 14.6.1842
3-4 dage Christian Dalgas, Livorno / Thorvaldsen, Rom Brevet af 29.6.1842 er stemplet 2.7.1842 i Rom 29.6.1842

Mellem Rom og Carrara

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Max. 2 dage Grandi, Carrara / Thorvaldsen, Rom Se dateringsbegrundelsen for brev af 23.9.1806 21.9.1806

Mellem Rom og Hamburg

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Ca. 3 uger Thorvaldsen, Rom / C.F. Hansen, Altona Brevet af 16.2.1807 er stemplet “HAMBOURG / B.G.D.I 5 Mars 18xx [må være 1807]”, hvilket må betegne ankomstdatoen til Hamborg 16.2.1807
Ca. 2 uger Donner, Altona / Thorvaldsen, Rom Brev af 3.10.1834 er stemplet samme dag i Hamburg og 16.10.1834 af det romerske postvæsen 3.10.1834
Ca. 2 uger Donner, Altona / Thorvaldsen, Rom Brev af 28.11.1834 er stemplet samme dag i Hamburg og 11.12.1834 af det romerske postvæsen 28.11.1834

Mellem Rom og München

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
9-11 dage Leo von Klenze, München / Thorvaldsen, Rom Brevet er stemplet “München / 6. okt. 1836” ved afsendelsen og “Roma / 15 oct 1836” ved ankomsten. 4.10.1836

Mellem Rom og Dresden

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
14 dage Thorvaldsen, Rom / J.C. Dahl, Dresden Brevet er dateret 26.2.1831 og Dahl har noteret, at han modtog brevet 12.3. 26.2.1831

Mellem Rom og Warszawa

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
28 dage Thorvaldsen, Rom / Atanazy Raczyński, Warszawa “Ihr Brieff aus Rom vom 6ten 9ber ist mir gestern zu Händen gekommen.” 4.12.1818

Mellem Rom og Napoli

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
2 dage E.H. Fleischer, Napoli / Thorvaldsen, Rom / Poststempel Napoli: 6.5.1823 og andet poststempel: 8.5.1823 6.5.1823
Max. 1 uge Thorvaldsen, Rom / C.F.F. Stanley, Napoli “Tak for din korte, men Kier kommende Skrivelse af 17 Maj…” 24.5.1803
2 dage Fritz Paulsen, Napoli / Thorvaldsen, Rom / Poststempel Napoli: 22.8.1835 og romersk poststempel: 24.8.1835 18.8.1835
2 dage Frederik Siegfried Vogt, Napoli / Thorvaldsen, Rom / Poststempel Napoli: 6.2.1838 og romersk poststempel: 8.2.1838 6.2.1838

Mellem Montenero og Napoli

Befordringstid Afsender / Modtager Kommentar Kilder
Ca. 9 dage C.F.F. Stanley, Napoli / Herman Schubart, Montenero “ Med hvilken inderlig Glæde modtog og Leste, Deres Excellences Brev af 24 Septemb… Dette mig saa dyrebare Brev bekom jeg forgangene Tirsdags Middag…” [dvs. 2.10.1804] 9.10.1804

References

Commentaries

  1. Forkortelsen kendes ikke.

Last updated 07.07.2018