Biografien er under udarbejdelse. Thorvaldsen og den norske landskabsmaler J.C. Dahl var gode venner, og billedhuggeren anså Dahl for en af de bedste malere i sin samtid. Dahl blev uddannet på Kunstakademiet i København 1811-1818, og ansat som ekstraordinær professor ved Kunstakademiet i Dresden i 1824. Dahls rejse til Italien 1820-21I midten af juni, 1820 påbegyndte Dahl en rejse fra Dresden til Italien. Denne rejse bragte ham så langt sydpå som Napoli, men han var også to gange i Rom:
Thorvaldsens buste af DahlOmkring maj 1821, under Dahls andet ophold i Rom, modellerede Thorvaldsen hans portrætbuste, A229. Busten, der tilmed var en gave fra Thorvaldsen, stod først færdig i marmor omkring 1827, jf. brev af 16.7.1827 fra Dahl til Thorvaldsen. Marmorbusten af Dahl blev – med en tilsvarende i gips – sendt til København i 1828. Gipsbusten blev opstillet i Kunstakademiet i København, i et særligt rum, der var indrettet til studiet af Thorvaldsens kunst, jf. Bestillingen til kunstakademiet. Marmorbusten er sandsynligvis den, som i dag befinder sig på Bergen Kunstmuseum (i dag Kode).
Som tak for busten skænkede Dahl Thorvaldsen maleriet Indsejlingen til København, B187, fra 1830. Dahl i Thorvaldsens malerisamlingThorvaldsen var tidligt en stor beundrer og samler af Dahls kunst. Således lyder det f.eks. hos Thorvaldsens gode ven, Christine Stampe, op. cit, at ”...han satte Dahl som Landskabsmaler over alle”. Under Dahls andet ophold i Rom, 1821 producerede han en stor mængde billeder og skitser, og i et brev til sin hustru af 11.5.1821 forklarede Dahl, at: ”Thorvaldsen vil besidde fast alle de Billeder jeg har malt her; men med Betalingen – om det vil jeg fortælle dig siden”, jf. Sass, op.cit. Det er almindelig kendt, at Dahl havde et meget omskifteligt og til tider mismodigt sind, men måske skuffede Thorvaldsen ham virkelig, da det kom til betalingen af de ti nedenstående malerier. Disse kan betragtes som hoveddelen af det arbejde Dahl udførte under sin rejse til Italien (1820-21), og Dahl havde nok forventet en større generøsitet af Thorvaldsen. Aubert, op. cit. anfører, at denne handel med Thorvaldsen har lært Dahl i fremtiden at handle “klogere” og “forsigtigere”. Noget kunne tyde på, at Thorvaldsen kun har betalt meget lidt, hvis overhovedet noget, for Dahls malerier. Malet 1821 i Rom og købt af ThorvaldsenVesuv og Napoli
Italien øvrige
Norge
Dahl og Raden Saleh portrætterer ThorvaldsenDahl malede i 1841 et portræt af Thorvaldsen i samarbejde med den indonesiske maler Raden Saleh, B467. Under Thorvaldsens rejse fra Danmark til Rom 1841 passerede han 9. juni Dresden, hvor han mødte Dahl og Saleh. De blev sammen med Thorvaldsens rejseselskab, familien Stampe, inviteret af familien Serre til en uges ophold på Schloss Maxen uden for Dresden. Under opholdet påbegyndte Raden Saleh 17.6.1841 et malet portræt af Thorvaldsen på Friederike Serres anmodning. Dahl synes imidlertid ikke resultatet blev godt, hvorefter han korrigerede og fuldendte portrættet. Saleh malede da i stedet et andet portræt på egen hånd, jf. Stampe, op. cit.
Dahls lakseglPå et brev fra Dahl til en J.H.W. Wagner, Berlin, 20.11.1829 ses Dahls laksegl. Brevet befinder sig i Fondation Custodia, Paris. Seglet gengiver en malers palet og pensler og initialerne J.D. Værker på Thorvaldsens MuseumSe Dahl repræsenteret i Kataloget. References
Last updated 17.09.2018 |