Bertel Thorvaldsen
Rom
Nicolai Abildgaard
København
Udskrift: Til / S:T:I / Hr Justidsraad N: Abildgaard
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen undskylder sin langvarige tavshed med sin sygdom, der har gjort ham uarbejdsdygtig. Han beder Abildgaard forsøge at sælge de buster, han har sendt til Danmark og give den eventuelle indtægt til hans far. Han meddeler prisen på en buste og takker for, at Abildgaard har anbefalet ham til udsmykningsopgaver til Christiansborg.
Rom d: 25 Febr. 1804.
Gode Hr Justidsraad!
De maa tilgive at jeg i saa lang Tiid ikke har skrevet Dem til, jeg har været næsten et helt Aar saa sygII at jeg ikke har kundet arbejde, og af den Aarsag saa melankolsk at jeg endnu mindre har kundet sat mig til at skrive. Dog er jeg nu noget bedre og har igjen begyndt at arbejde lidetIII.
BysterneIV vare alle gjorde paa SpekulasionV, de til Hr Justidsraaden undtagneVI og en anden af vores Menister Bucke i MadridVII. Jeg veed ikke om Hr Kapitain BergerVIII efter mit BrevIX til ham har udtaget denne af Kassen, hvis ikke, beder jeg at De ville være saa god, at besørge ham den tilsendt med en sikker Lejlighed. Hvad de øvrige angaaer overlader jeg ganske til Dem at gjøre dermed som De bedst synes. Jeg veed ikke hvor meget af Omkostningerne for Fragt og deslige der vil kom paa min Side, da jeg formoder at Academiet betalerX det, som jeg har bestemt til at forevises samme. Skulde De kunne giøre noget mere ud deraf saa ønsker jeg at De vilde anvende det paa min FaderXI. Da jeg ikke endnu har været istand til at kunde bidrage noget til mine Forældre[s] Bedste[,] jeg takker Justidsraaden forbindligst for den Godhed De har havt for dem – En Byste af den Størelse som de ieg har sendt vil omtrent koste 30-40 PiasterXII. Midlertid er De saa god at lade mig vide hvilken De ønsker da de vist skulde blive besørgede paa det oekonomiskeste[.] Hr Baron SchubartXIII har lovet at gjøre alt muligt for mig, naar De nu med Deres sedvanlige Godhed som jeg ogsaa erkjænder af Deres Anbefaling til Slottets ArbejdeXIV vil bidrage til mit Bedste saa troer jeg vist. jeg kunde udføre Arbejdet for mindre end i KjøbenhavnXV – Jeg anbefaler mig fremdeles Deres Godhed og henlever Deres forbundne B. Thorvaldsen
Rome, February 25th 1804
Sir, Counsellor,
You must forgive me that I for so long have not written to you, I have been so ill for almost an entire year that I have not been able to work and because of that I have been so gloomy that I still less have been able to sit down to write. I am, however, somewhat better and have again begun to work a little.
The busts have all been made on speculation, excepting those for you, Sir, and another one of our ambassador, Mr Bourke, in Madrid. I do not know whether Captain Berger after my letter to him has removed the latter from the crate, if he has not, I ask you to be so good as to attend to its being sent to him at a safe opportunity. As for the others, I leave it entirely to you to do with them what you find best. I do not know how much of the expense on freight and the like lies with me, as I expect the Academy to pay that which I have decided to be shown the same. If you are able to make more of it, I wish it to be spent on my Father. As I still have not been able to contribute anything to the benefit of my parents, I am much obliged to the Counsellor for the kindness you have shown to them – A bust of the size like the ones I have sent will cost about 30-40 Piastres. In the meantime will you be as kind as to let me know which ones you want as they will be seen to in the most economical way. Baron Schubart has promised to do everything possible for me, when you now with you usual kindness, which I also realize from your recommendation to work on the palace, will contribute to my welfare I do think I shall be able to execute the work for less than in Copenhagen – I still commend myself to your kindness and pass time, yours faithfully, B. Thorvaldsen
[Translated by Karen Husum]
Dette brev er et svar på Abildgaards brev af 17.1.1804, men Thorvaldsen nævner ikke med et ord det, der gjorde stærkest indtryk på ham i Abildgaards brev, nemlig meddelelsen om moderens død.
At Thorvaldsen var blevet informeret om dødsfaldet på dette tidspunkt, fremgår af brev af 28.2.1804 fra hans gode ven C.F.F. Stanley.
Der er bevaret tre udkast til dette brev, et, der repræsenterer et tidligt stadium i skriveprocessen, og et senere, der stort set er identisk med nærværende færdige version samt et brudstykke hertil.
Agrippa, 1799 - 1800, inv.nr. A759 | |
Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A760 | |
Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A761 | |
Rafael, januar 1800 - oktober 1800, inv.nr. A752 | |
Homer, 1799, inv.nr. A751 | |
Edmund Bourke, 1800, inv.nr. A900 |
Sidst opdateret 16.01.2018
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Thorvaldsen led omkring 1803-04 af hæmorider, se referenceartiklen om Thorvaldsens sygdom 1803-04.
Thorvaldsen havde dog i vinteren 1803-04 fremstillet tre-fire portrætbuster (se brevudkast omkring 1.2.1804), og han havde modtaget grevinde Vorontsovas bestilling på fem statuer, så helt inaktiv var han ikke.
Thorvaldsen hentyder til de buster, som Abildgaard omtalte i sit brev af 17.1.1804, og som billedhuggeren allerede 1802 sendte pr. skib til Abildgaard, se brev af 20.3.1802. Det drejede sig om følgende: A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg), Homer, A751, Edmund Bourke, A900, Rafael, A752, to Cicero-buster, A760 og A761 og Agrippa, A759, se i øvrigt referenceartiklen om Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Dvs. i spekulationsøjemed, på beregning, jf. betydning 2) i Ordbog over det danske Sprog.
Busterne af Homer, A751 og Rafael, A752. Busten af Homer var tilsyneladende også gjort “paa Spekulasion”, da Thorvaldsen fremstillede busten på eget initiativ, se brev af 12.10.1799 til Kunstakademiet, men da Abildgaard i brev af 3.12.1799 udtalte ønsket om en marmorkopi af Homers buste, overtog han den naturligt. Thorvaldsen skænkede ham den gratis som tak for hjælpen, se brev af 28.7.1805.
At dømme ud fra udtrykket “paa Spekulasion” har Thorvaldsens haft et pragmatisk-kynisk syn på sine kopier efter antikke buster. Mange år senere udtalte Thorvaldsen til sin biograf J.M. Thiele om tilsvarende kopier efter antikke forbilleder, som Theodor von der Ropp bestilte i 1804, at de var ikke værd at omtale i Thieles udgivelse om Thorvaldsens værker, se brev af 8.1.1829, punkt 13.
Thorvaldsens marmorbuste af den danske diplomat Edmund Bourke, A900. Bourke var 1801 blevet udnævnt til gesandt i Madrid.
Den danske søofficer Johan Hartvig Ernst von Berger.
Thorvaldsens brev af 10.5.1802 til Berger. Som det fremgår af det følgende, havde Thorvaldsen bedt Berger sørge for, at busten af Edmund Bourke blev sendt til Madrid.
Busten afgik oprindelig fra Rom i en kasse sammen med andre af de sager, som Thorvaldsen sendte til København i 1802, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Denne formodning holdt ikke helt stik. Først efter en del tovtrækkeri sørgede Abildgaard i 1806 for betalingen af en del af fragtomkostningerne. Thorvaldsen betalte resten, se afsnittet herom i referenceartiklen om Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Dvs. Gotskalk Thorvaldsen. Da busterne aldrig blev solgt, fik faderen ikke noget ud af dem.
Når Thorvaldsen ikke nævner sin mor, Karen Thorvaldsen, skyldes det, at han på tidspunktet for dette brevs færdiggørelse 25.2.1804 havde modtaget Abildgaards brev af 17.1.1804 med underretningen om moderens død. Dette fremgår af, at Thorvaldsen svarer direkte på det spørgsmål om prisen på en buste, som Abildgaard stillede i sit brev. At Thorvaldsen kendte til sin mors død, da han skrev dette brev, fremgår også af, at Stanley i sit brev af 28.2.1804 skriver, at han dagen før fik underretning om dødsfaldet fra Schubart, der ligesom ham selv befandt sig i Napoli. Schubart må have fået beskeden pr. brev fra Thorvaldsen i Rom. Da et brev fra Rom til Napoli må antages at have været minimum to dage undervejs, se Postekspeditionstider, har Thorvaldsen altså helt sikkert kendt til Abildgaards meddelelse om moderens død, da han skrev nærværende brev den 25.2.
Thorvaldsen kunne først omtale det stærke indtryk, moderens død havde gjort på ham, over for Abildgaard i et brevudkast af 6.8.1804: “Jeg har i sin Tid imodtaget det Brev som Deres Vel: har beæret mig med, og hvis Indhold var desto smertefuldere for mig, da jeg paa engang, og uden at være derom i nogen Maade forekommet maatte erfare min elskede Moders Død. De meddeelte mig denne sørgelige Nyhed i faae Ord, og Gud veed hvor smertefult det var for mig. Imidlertiid er jeg fuldkommen overbeviist om at Deres Vel: ikke troede at nedslaae mig i den Grad ved de faa Linier De tilskrev mig.”
Men i det endelige brev af 6.8.1804 til Abildgaard forblev sagen alligevel uomtalt, så det har tydeligvis faldet Thorvaldsen svært at indvie Abildgaard i sin sorg.
Thiele I, p. 209 mener, at Abildgaards meddelelse om moderens død blev formidlet på “en meget uskaansom og ligegyldig Maade”, som vakte en “bitter Følelse” hos Thorvaldsen. Og Thiele fortsætter, p. 210: “Sin Uvilie mod Abildgaard over dette Brev [af 17.1.1804] dulgte Thorvaldsen fortiden, saa godt han kunde ved ikke med et Ord at omtale Moderens Død i det Brev, han derpaa skrev til ham…” Thorvaldsens undertrykte altså ikke blot sin reaktion i sit første brev af 25.2.1804, men også i det andet seks måneder senere.
En piaster var omtrent det samme som en scudo, se evt. referenceartiklen om datidens møntenheder. Den opgivne pris på 30-40 piaster svarer ikke til det, Thorvaldsen normalt tog for en buste, se fx Ropps bestilling, hvor tilsvarende kopier efter antikke buster kostede 40-60 scudi.
Abildgaard havde da også i sit brev af 17.1.1804 bedt om, at Thorvaldsen opgav prisen uden fortjeneste.
Den danske diplomat og Thorvaldsens ven og mæcen, Herman Schubart, som netop på dette tidspunkt forsøgte at skaffe Thorvaldsen bestillinger fra det officielle Danmark, som det indirekte fremgår af det følgende. Se også referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Dvs. udsmykningsopgaver til Christiansborg slot. Abildgaard havde nævnt i sit brev af 17.1.1804, at han ved det danske hof havde anbefalet, at Thorvaldsen kunne udføre opgaver til Christiansborg i Rom.
Thorvaldsen peger her på det, der i 1803-04 var et af de vigtigste argumenter for, at han skulle blive i Italien: Nemlig, at det var billigere at udføre marmorskulpturer i Rom, hvor der i modsætning til i København var professionelle marmorhuggere, der kunne assistere den egentlige billedhugger i arbejdet.
Thorvaldsen fremførte samme argument overfor C.F. Hansen i brev efter 15.6.1807: Det var ikke “…Materialeerne men Konstnerens Arbeide som giør et Konstværk kostbar… Konstner[en] bruger der fore her i Rom / hvor man ikke mangler gode Arbeidere / at modellere Figuren sin fulde Størrelse og saa udført som mulig saaledes at Udførelsen i Marmor kan blive for det meste ganske Mekanissk…”
Med andre ord: Det var billigere for Thorvaldsen at uddelegere “det meste” af marmorhugningen til andre fremfor selv at stå for den.
Om argumenterne for Thorvaldsens forbliven i Rom på dette tidspunkt, se i øvrigt referenceartiklen herom.