Napel d 28 Februar
1804.
Beste Gode Ven!
I gaar var jeg for første Gang i denne Maaned, og efter denne min sidste udstandene Sygdom hos vaares Gode Menister Baron Schubardt, hvor jeg da som Ven udrettede det du havde Paalagt mig. her fik jeg ogsaa høre at du haver mistet din Gode Moder[.] Lad en sand Ven dele denne Sorg med dig, jeg ved hvor smertelig det er at forlade sine Forældre en sige miste dem, jeg er ogsaa i det tilfælde daglig at vente disse forlader mig. da de begge er meget Gamle, men lad os være Mend, og bære vores Sorg som saadanne, jeg siger altsaa intet meere end det giør mig inderlig und paa dine Vegne og som sagt af et Oprigtig hierte deler din Sorg med dig –
I Dag er jeg ikke i Humor at skrive dig min Ven lange Breve du skal have det tilgode da jeg haver meget at skrive om. Aarsagen til midt slette Humør er dette at min Vexsel den jeg skulde have fa[a]et sidst i Januari ej ennu er kommedt og dette setter mig ej i en liden Forlægenhed, Giør mig altsaa den Tieneste at forrespørge paa Posten og hos Cunsulen Her Zoega, om intet Brev der skulde være til mig er et saadant der saa send mig det uforhind[r]et med Søndags Posten, og i alle tilfælde et Par Ord til mig denne sag angaaendes med omgaaendes Post: Du forbinder derved din Evig uforanderlige Ven og Broder
C F Stanley