Napel d: 7 Februari 1804.
Gode Wen
Hav tack for dit saa kierkommende Brev af 31 forrige Maanedt. Jeg kan ikke nægte det jo giorte mig meget und du længe ej havde skrevet mig et Ord, men nu seer jeg da Aarsagen hvilket ennu smerter mig meere, men min Ven vær ved frisk mod altting hvil vist blive eller rettere sagt gaa efter Diine Øndsker og vor Gode Baron Schubardts Plan, denne Exelente Mand haver jeg ej ennu kundet tale med for dig, da jeg ej haver sedt ham siden d: 29 Januari da jeg spiiste der, og samme nadt blev heftig Angreben af Røimatismus, som haver Nødsaget mig at holde Sengen, og til Dato nesten Gangske havde berøvet mig Brugen af min Højere Haand, som du nogsom vil kunde see af denne slette Skrift, du behøver heller ingen som Undskylder dig hos denne Gode Mand, da han selv giør det meere en[d] jeg din Ven nesten kunde Giøre, Ikke er jeg bange for det Romerske Klima, hvilket du skal see Prøve paa saasnard denne min Plage haver Gandske forladt mig Hvilket den er paa Veien til, og du min Gode Ven haver sendt mig miine Breve hvilket du maa giøre med omgaaendes Post, thi paa disse med Længsel imøde sette Breve, beroer en heel deel min afreises Bestemmelse og hastighed, jeg haver meere en Længe nog drevet min tid Bord i Napel dog ved Gud ej for at ligge paa den Daavne side[,] Nej immer i haab om fuldkommen Bedring, som jeg Disværre aldrig Opnaar. Altsaa send mig miine Breve, og snard skal du have din Længsels fulde Ven, som i Tankkerne omfavner dig og som stedse er din Uforanderlige
C F Stanley
[tilføjet i margen:] hvoraf dit slette Humor og Utilfredshed med dig selv Reiser sig[,] hved jeg maaske, er inte en smule Fruentimmer med i Spillet, dog mundlig her om Lev Vel