Arkivet, Thorvaldsens Museum

P. M.

Jeg har i sin Tid imodtaget det Brev som Deres Vel: har beæret mig med, og hvis Indhold var desto smertefuldere for mig, da jeg paa engang, og uden at være derom i nogen Maade forekommet maatte erfare min elskede Moders Død. De meddeelte mig denne sørgelige Nyhed i faae Ord, og Gud veed hvor smertefult det var for mig. Imidlertiid er jeg fuldkommen overbeviist om at Deres Vel: ikke troede at nedslaae mig i den Grad ved de faa Linier De tilskrev mig. Siden har De havt den Godhed at lade mig ved Hr Walick giøre et Budskab, hvis Indhold jeg troer med egen Pen at burde besvare.
Da jeg efter den mig fra Accademiet givne Instruktion sendte nogle Stykker af mit Arbejde hiem, maatte jeg være overbeviist om at dets ædle Forstander ey kunde eller vilde lade transporten med flere Omkostninger falde mig til Byrde, da jeg med største Sparsomhed maatte søge mit Udkomme i et fremmed Land af det mig bevilgede Stipendium. Vor Danske Consul i Livorno som besørgede disse Forsendinger giorde de dertil henhørende Udlæg, for hvilkes Afbetaling han paadrog en af Hans Correspondentere i Kiøbenhavn at forlange Erstattelse hos Deres Velbaarenhed i Følge min derom giordte Anmodning. Men De troede ikke at kiende Sagens Samenhæng og gav Hr Wallick Paadrag at erkyndige sig derom. Imidlertiid var et Aar henløbet og Consulen som stoed i Forskud mistænkte mig for at have givet ham Anvisning paa en Person af hvilken jeg intet havde at fordre. Dette fik jeg nu at høre ved min Nærværelse i Livorno og det krænkede mig ikke lidet. Jeg undskyldte mig paa det bedste ved Misforstaaelse og forpligtede mig til paa nyt at bringe Sagen i Erindring.
Jeg tør altsaa smigre mig af at De som saa lang tid var min Velyndere og Foresadte vil foranstalte denne Sags Afgiørelse, og for at hæve alt muelig Vidtløftighed paa Deres Side, tager jeg mig den ærbødige Frihed at foreslaae Deres Vel: om De vil have det Yndest for mig at meddeele mig tillige Beløbet af de for min Regning solgte Büster, og lægge den Summe til den allerede indsendte Regning, over hvis Nøyagtighed ingen Tvivl kand være, og da at tillade mig at jeg trækker i sædvanlig Stiil à to Maaneder Dato en Vexel paa Deres Velbaarenhed for den hele Summa til Fordeel for Herr Consul Ulrich i Livorno.
Fremdeles maae jeg tage mig den Frihed at bede Dem om, at ville tilstille min Velynderinde Frue Grevinde Schimelmann den Kiste med Kaabere og andre Konstsager som tilhøre mig, og af hvilke jeg har tilbudt min ædle Ven Herr Kammerherre Schubart Bruget til de to unge Damer som Grevinden opdrager.
Jeg har nyelig tilskrevet Accademiet i hvis Yndest saavelsom i Deres Vel:s jeg med største Hengivenhed anbefaler mig.