Thorvaldsens værker, priser

• Redaktørerne ved Arkivet, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2013

• Hvad kostede Thorvaldsens værker? Her følger en liste med priseksempler.
  Oversigten bliver løbende ajourført.

Priser

• Statuer
• Relieffer og friser
• Større bestillinger
• Portrætbuster
• Buster efter antikke forbilleder
• Gipsafstøbninger

Priserne på Thorvaldsens skulpturer var selvsagt afhængige af størrelsen. Beregningsgrundlaget var helt konkret, dvs. at materiale- og fremstillingsudgifterne fastlagde grundbeløbet. Thorvaldsen redegjorde for principperne for sine prisudregninger i listen af 18.6.1806, som han sendte fra Rom til Danmark, med priser på sine forskellige værktyper.
For statuers vedkommende blev prisen fastsat med udgangspunkt i længdeenheden romerske palmi. 1 palmo svarede til 3/4 fod, dvs. 22,3 cm, se evt. Mål og vægt. Jo højere en statue, jo højere pris. Prisstigningen var dog ikke ligefrem proportional med højden, da en statue jo vokser mere i drøjden, når den bliver højere^I: I 1806 kostede en Thorvaldsen-statue, der var 6 palmi høj, eksempelvis 600 scudi, mens en statue på 10 palmi – altså ikke engang den dobbelte højde – kostede mere end 3 gange så meget, nemlig 2000 scudi.
For relieffers vedkommende blev prisen bestemt efter antallet af hovedfigurer i den gengivne scene og efter, hvor høje figurerne/relieffet skulle være. Relieffet Briseis og Achilleus, jf. A490, som Thorvaldsen solgte i marmor til Theodor von der Ropp 1805, kostede ialt 550 scudi, dvs. 110 scudi pr. figur à ca. 4½ palmis højde.
For større opgavers vedkommende blev prisen fastsat efter et konkret skøn.
For busters vedkommende synes der at have været to hovedpriskategorier: Buster i “lidt over naturlig størrelse”, som det blev kaldt, dvs. ca. 50-60 cm høje, og buster i kolossalstørrelse, dvs. 70-80 cm høje.

Mht. Thorvaldsens egen løn lagde han som hovedregel samme beløb som udgifterne til materiale og fremstilling oven i prisen, så han altså modtog ca. 50% af den samlede salgspris til sig selv, se Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker.

Prisen blev som regel fastsat i den romerske møntenhed scudi, se Møntenheder.

Betalingen blev som regel aftalt at skulle afvikles i rater, se artiklen herom.

Prisstigninger

Prisen på Thorvaldsens værker steg med billedhuggerens stigende berømmelse. Stigningen fandt sted allerede fra hans tidligste bestillinger i 1803 til den prisliste, han fremstillede i 1806. Som det ses af listerne nedenfor kostede Jason, der er 11 palmi høj, 1320 scudi i 1803, mens en statue af kun 10 palmis højde ville koste 2000 scudi i 1806. I 1818 kostede den ca. 8 palmi høje Maria Fjodorovna Barjatinskaja, 3000 scudi.
En statue af 6 palmis højde kostede 400 scudi i 1804, 600 scudi i 1808 og 800 scudi i 1809. En lignende prisstigning kan også konstateres for relieffernes vedkommende, se eksemplerne nedenfor.

Sammenlignet med med priserne på Antonio Canovas skulpturer var Thorvaldsens meget billige. I følge et brev af 30.1.1807 fra Thorvaldsens ven C.F. Høyer fik Canova i 1807 36.000 scudi for fire marmorstatuer af ca. 8 palmis højde, dvs. 9.000 scudi/statue. Thorvaldsen tog i 1806 1.000 scudi for en tilsvarende statue, så Canova var ni gange så dyr som Thorvaldsen på daværende tidspunkt.

Statuer

Relieffer og friser

Større bestillinger

Portrætbuster

Buster efter antikke forbilleder

Gipsafstøbninger

Referencer

• Kira Kofoed: Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2009.

Kommentarer

1. Rent matematisk kan forholdet udtrykkes sådan, at volumen vokser i højden med tredje potens. En statue, der bliver dobbelt så høj, fylder altså samtidig otte gang så meget.

Sidst opdateret 08.07.2018