Selskabets historie i korte træk

Thorvaldsen var medlem af Det Dramatiske-Literaire Selskab, D.D.L.S, også kaldet Borups Selskab, der indtog en fremtrædende position blandt de københavnske klubber, kaffehuse og foreninger omkring år 1800. Selskabet fungerede primært som privatteater og blev stiftet november 1780 i København (jf. fx Stam-Tavle over Medlemmerne, arkivalier fra Borups Selskab, op. cit. og Clausen, op. cit., p. 344). Initiativtagerne til selskabet var bl.a. forfatterne Knud Lyne Rahbek, Thomas Thaarup og maleren Johan Herman Cabott (jf. Clausen, ibid.). Rahbek fungerede som primus motor i selskabet, der tog navn efter husværten (en stolemager Borup) det første sted, hvor selskabet spillede. Selskabet holdt senere til på forskellige adresser i København.

Formålet med selskabet var “dels at spille Komedier og Tragedier, dels og tillige at skaffe sig Kundskab og Kritik i den theoretiske Del af Dramaturgien”, jf. Bruun, op. cit., p. 647. Den sidste del af formålet blev dog snart nedtonet, sådan som mottoet på foreningens segl røber: “Uskyldig Fornoyelse”. De opførte teaterstykker blev spillet af selskabets egne medlemmer, og dets forestillinger og andre arrangementer var i reglen kun for medlemsskaren (jf. Clausen, op. cit. p. 346).

Selskabet fungerede i 1790’erne også som mødested og diskussionsklub for venstreradikale elementer, der dyrkede den franske revolutionens frihedsideer. Borups Selskab var særdeles franskorienteret, klubben var kendt under navne som Frihedens Lav eller Jacobinerklubben; man holdt franske aviser og brugte nu og da den nye franske revolutionskalender i mødeindkaldelserne (jf. Bredal, op. cit.). Det vides ikke i hvor høj grad, Thorvaldsen blev påvirket af dette revolutionære klima, men hans medlemskab af selskabet er endnu et bevis på, at han i sin ungdom i København færdedes i et åndeligt miljø, hvor tidens frihedstanker florerede kraftigt. Thorvaldsen fortsatte at opsøge tilsvarende politiske frirum i Rom, hvor Caffè Greco spillede en lignende rolle som byens toneangivende mødested for fri debat.

Selskabets revolutionære islæt synes dog hurtigt at have fordampet, og fra 1820’ernes slutning arrangerede foreningen i højere grad fester og middage end teateropførelser, hvis kvalitet dalede sammen med medlemstallet. I 1838 var der kun 44 betalende medlemmer, og da foreningen samtidig havde økonomiske problemer, førte det til, at Borups Selskab i løbet af 1841 opløste sig selv (jf. Clausen, op. cit. p. 364-369).

Broder 71

Selvom antallet af medlemmer i Borups Selskab sjældent oversteg 100 personer i løbet af foreningens historie, rummede medlemsskaren vigtige figurer fra det bedre borgerskab i København. Gennem sit medlemskab knyttede Thorvaldsen venskab med en række litterære notabiliteter samt fremtrædende jurister, læger, præster, lærere og studerende m.m. Umiddelbart før hans afrejse til Italien i 1796 skrev flere af medlemmerne hilsener i hans stambog. De har anført deres medlemsnummer i selskabet enten lige før eller lige efter deres navn, fordi de havde den “særegne Skik, at de naar de tilskreve hinanden, aldrig underskreve deres Navne, men blot deres Nummer som Selskabsmedlemmer”, jf. Werlauff, op. cit., p. 136. Selvom stambogens hilsener viser, at Werlauff overdriver noget, så fremgår det dog af selskabets efterladte arkivalier i Håndskriftafdelingen, at man omtalte hinanden som brødre – muligvis inspireret af den franske revolutions fraternité – fulgt af et medlemsnummer (og i sjældne tilfælde et litra) – dette muligvis også inspireret af franske egalitaristiske revolutionsideer.
Thorvaldsen var broder 71 på selskabets liste, hvor medlemmer blev nummereret i kronologisk orden efter indmeldelsestidspunktet, jf. Stam-Tavle over Medlemmerne og medlemsprotokollen, arkivalier op. cit.

Thorvaldsens medlemskab af Borups Selskab

Hverken medlemsprotokol eller Stam-Tavlen oplyser, hvornår Thorvaldsen indtrådte i selskabet, men det skete sandsynligvis i efteråret 1793. Hans gode ven Jens Kragh Høst fortæller nemlig i sine erindringer: “I Efteraaret 1793 blev jeg Medlem af det dramatisk-literære Selskab samme Aften som min Ven Thorvaldsen”. I protokollen opremses medlemmerne i kronologisk rækkefølge efter deres optagelse, og Høst var broder 70, efterfulgt af broder 71, Thorvaldsen.
Broder 74, filosoffen Heinrich Steffens, skriver ganske vist i brev af 6.7.1816, at de begge for “omtrent for 24 Aar siden” var medlemmer af selskabet, dvs. ca. 1792. Og Clausen, op. cit. p. 345, skriver, at Steffens indtrådte i selskabet som 17-årig i 1790. Men det må være galt, ikke kun i lyset af Høsts erindring, men også fordi en repertoirebog fra selskabets tidligste år afslører, at brødre med numre højere end 70 først spillede i foreningens teateropførelser fra ca. 1792-93 og frem (jf. arkivalier op. cit., NKS 769, r2, 2º).

Thorvaldsen blev regnet for medlem også efter sin afrejse til Italien i 1796 (jf. Clausen, op. cit. p. 357 og brev af 7.10.1819), selvom hans far Gotskalk Thorvaldsen havde bedt et andet medlem om at udmelde sønnen af selskabet, jf. brev af 8.5.1797. Det forholdt sig antagelig sådan, at han efter sin afrejse ikke betalte medlemskontingentet, men at selskabet betragtede ham som et uformelt medlem, vel ikke mindst pga. hans berømmelse.

Både under sit Danmarksophold 1819-20 og efter sin hjemkomst i 1838 blev billedhuggeren inviteret til selskabets sammenkomster som medlem. Den 13.10.1819 blev “Broder 71” budt velkommen tilbage af selskabet med en fest og bl.a. tre lejlighedssange af hhv. Rahbek, M.F. Liebenberg og Adam Oehlenschläger.

Før billedhuggeren igen i 1820 satte kursen mod Italien blev en afskedsfest arrangeret 7.7.1820. Også ved denne lejlighed blev Thorvaldsen fejret med sange, i alt to stk. forfattet af Liebenberg og Oehlenschläger, (jf. DDLS protokol 1818-23, arkivalier op. cit.).

Selskabet fejrede også “Broder 71” den 24.10.1838 efter Thorvaldsens hjemkomst til Danmark 1838.

Thorvaldsens evner for skuespil

Om Thorvaldsens egne evner udi de dilettantkomedier, som blev opført i selskabet, beretter Davidsen, op. cit.: “Han og Rahbek vare alene paa Scenen, og Thorvaldsen skulde sige den eneste Replik, han havde; men den udeblev ganske. “Naa, hvad bliver det til?” hviskede Rahbek ivrig til sin Medspillende, men han vedblev at bevare den samme haardnakkede Tavshed. “Sig dog noget! sig, hvad der falder Dig ind!” sagde Rahbek halv højt og utaalmodig. “Der falder mig slet ikke noget ind,” svarede Thorvaldsen i en lav Tone, og denne naive Tilstaaelse hilstes naturligvis med en ustandselig Latter.” Se også Kaj Nielsen, op. cit., og Thiele I, p. 36-37, der skriver, at “…denne dramatiske Begivenhed… [var] i mange Aar næsten… det mærkeligste, man i Danmark vidste om Thorvaldsen…”

Thorvaldsen gav senere en mulig forklaring på sin tavshed i Estrups biografi fra 1818/1826: “Han var Medlem af Borups Selskab og skulde engang paa dette private Theater give en Rolle. Han udeblev ved alle Prøverne; man kunde ikke begribe, hvorfor. Endelig kom det for en Dag, at han ikke kunde læse Rollen”. Denne forklaring skal dog nok tages med et gran salt, thi som det fremgår af adskillige eksempler i Arkivet har Thorvaldsen, også i sin ungdom, skrevet egenhændige breve og dermed naturligvis også kunnet læse. Thorvaldsen synes at have fundet det opportunt at bruge sine læse- og skrivevanskeligheder til at fremme en myte om, at han slet ikke kunne noget, se hertil referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog og emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.

Thorvaldsen var tillige medlem af Det Holstenske dramatiske Selskab. Om Thorvaldsens forhold til teatret i øvrigt se Neiiendam, op. cit.

Medlemmer af Borups selskab

Stam-Tavlen og medlemsprotokollen opremser alle selskabets brødre – med oplysning om deres erhverv og titel – gennem hele selskabets levetid, fra nr. 1 til nr. 548, jf. arkivalier op. cit.
På listen nedenfor nævnes kun medlemmer, der – så vidt det vides – også havde en kontakt med Thorvaldsen udover Borups Selskab. Der optræder både personer, som billedhuggeren kendte fra sine unge dage før afrejsen til Italien 1796, og andre, som blev medlemmer senere, og som kom i berøring med ham sidenhen. Flere medlemmer nævnes af Clausen, op. cit.
De nævnte personer kan alle identificeres i selskabets medlemsprotokol og/eller Stam-Tavlen. Derudover nævnes andre vigtige kilder til deres medlemskab.

Referencer

• Arkivalier fra Borups Selskab, Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 769r, fol. (medlemsprotokollen har nr. NKS 769, r18, 2º)
• Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 252-254.
• Bjørn Bredal: Upubliceret manuskript om Malthe Conrad Bruun (i trykken).
• Carl Bruun: Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dens Historie, Mindesmærker og Institutioner, København 1902, digital udgave, p. 647-648.
• Villads Christensen, København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857, København 1912, digital udgave, p. 374.
• Julius Clausen: ‘Borups Selskab. Et Interiør fra Privattheatrenes Tid’, in: Museum. Tidsskrift for Historie og Geografi, 1892, vol. 2, p. 341-369.
• Jacob Davidsen: Fra det gamle Kongens København, København 1910, digital udgave, p.147-149.
• Victor Hermansen: ‘Thorvaldsen blandt Amatør-Skuespillere’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1944, p. 79-90.
• Kaj Nielsen: ‘Dansk Amatørteater’, in: Amatørteater, hefte 1 [1950], p. 17 og 19.
• Robert Neiiendam: ‘Thorvaldsen og Teatret’, in: Gennem mange Aar, København 1950, p. 123-132.
• Thiele I, p. 36-37.
• Thiele III, p. 16.
• J.M. Thiele (Carl Dumreicher ed.): Af mit Livs Aarbøger, 1826-1874, København 1917.
• E.C. Werlauff: Af min Ungdoms Tid. Danske, især kjøbenhavnske, Tilstande og Stemninger ved og efter Overgangen til det nittende Aarhundrede, E.C. Werlauff’s efterladte optegnelser ved Hans Degen, København 1954, p. 136.

Sidst opdateret 19.01.2018