Thorvaldsen kendte Steffens allerede fra før sin afrejse til Rom 30.8.1796, hvor de begge var medlemmer af teaterselskabet Borups selskab. Ligesom mange andre af Thorvaldsens ungdomsvenner var Steffens også medlem af den litterære klub Norske Selskab i København, jf. Bliksrud, op. cit. Steffens var i 1798-1802 på en udlandsrejse, hvor han blev ven med de fremmeste tyske romantikere. Tilbage i Danmark forelæste han med stor entusiasme i vintrene 1802-1804 om den tysk-romantiske litteratur og tænkning. Dette virkede inspirerende for det danske åndsliv, og det fortælles, at det netop var en samtale med Steffens, der udgjorde inspirationsanslaget til Oehlenschlägers digt “Guldhornene”. I foråret 1804 blev Steffens professer i filosofi, mineralogi, fysiologi og naturhistorie i Halle i Tyskland. I 1811 fik han en stilling i Breslau/Wrocław, hvor et nyt universitet netop var oprettet. Thorvaldsen besøgte Steffens i Wrocław på rejsen mellem Danmark og Italien 15.9.1820. Også efter sin hjemkomst til Danmark i 1838 bevarede Thorvaldsen en venskabelig forbindelse til Steffens. I 1840 befandt han sig i København i anledning af Christian 8.s salving. Her mødtes Steffens og Thorvaldsen ofte, bl.a. besøgte de sammen Rundetaarn.
På vej til Italien i juni 1841 besøgte Thorvaldsen – sammen med familien Stampe – igen Steffens, denne gang i Berlin, hvor han var blevet udnævnt til professor. Steffens var fætter til den ti år yngre N.F.S. Grundtvig. Portrættet øverst til højre af den yngre Steffens er et udsnit af et kobberstik udført af en ukendt kunstner efter C.A. Lorentzen forlæg og under opsyn af J.F. Clemens. Kobberstikket befinder sig i Den kongelige Kobberstiksamling. Referencer
Sidst opdateret 16.08.2018 |