Thorvaldsen kendte Steffens allerede fra før sin afrejse til Rom 30.8.1796, hvor de begge var medlemmer af teaterselskabet Borups selskab. Ligesom mange andre af Thorvaldsens ungdomsvenner var Steffens også medlem af den litterære klub Norske Selskab i København, jf. Bliksrud, op. cit.

Steffens var i 1798-1802 på en udlandsrejse, hvor han blev ven med de fremmeste tyske romantikere. Tilbage i Danmark forelæste han med stor entusiasme i vintrene 1802-1804 om den tysk-romantiske litteratur og tænkning. Dette virkede inspirerende for det danske åndsliv, og det fortælles, at det netop var en samtale med Steffens, der udgjorde inspirationsanslaget til Oehlenschlägers digt “Guldhornene”.

I foråret 1804 blev Steffens professer i filosofi, mineralogi, fysiologi og naturhistorie i Halle i Tyskland. I 1811 fik han en stilling i Breslau/Wrocław, hvor et nyt universitet netop var oprettet.

Thorvaldsen besøgte Steffens i Wrocław på rejsen mellem Danmark og Italien 15.9.1820.
Ifølge Christine Stampes beretning kurerede dette ophold – som hun fejlagtigt daterer til 1819 – Thorvaldsen for hans rygetrang: “Hvad jeg troer, kurerede ham for hans gruelige Tobaksrygning, var i Breslau, hvor han besøgte Steffens i 1819, forærede denne (eller en Anden) ham en Mængde extragod Tobak. Han, som ikke tænkte videre derover, pakkede den i Kufferten, hvor Linned, Klæder, Sølv- og Guldpenge laae mellem hinanden, dog have de vel ikke lagt meget faste, thi Thor forstod sig daarlig paa Indpakning. Nu var ved Aabningen af Kufferten Alt saa forpakket og fordærvet og lugtede saaledes af Tobak, at det var reent ødt.”, jf. Stampe, op. cit., p. 30-31. (Thorvaldsen selv skulle dog have angivet baronesse Schubart som den lykkelige befordrer af rygningens afslutning, jf. Dalhoff, op. cit., omend hun var død fem år før denne episode i Breslau).

Også efter sin hjemkomst til Danmark i 1838 bevarede Thorvaldsen en venskabelig forbindelse til Steffens. I 1840 befandt han sig i København i anledning af Christian 8.s salving. Her mødtes Steffens og Thorvaldsen ofte, bl.a. besøgte de sammen Rundetaarn.
Under samme ophold i Danmark portrætterede billedhuggeren forfatteren i midten af juli 1840 under Steffens’ tre dages ophold på Nysø, originalmodellen findes i dag på Thorvaldsens Museum, portrætmedaljonen, A633.

Heinrich Steffens, A633

På vej til Italien i juni 1841 besøgte Thorvaldsen – sammen med familien Stampe – igen Steffens, denne gang i Berlin, hvor han var blevet udnævnt til professor.

Steffens var fætter til den ti år yngre N.F.S. Grundtvig.

Portrættet øverst til højre af den yngre Steffens er et udsnit af et kobberstik udført af en ukendt kunstner efter C.A. Lorentzen forlæg og under opsyn af J.F. Clemens. Kobberstikket befinder sig i Den kongelige Kobberstiksamling.

Referencer

• Liv Bliksrud: Den smilende makten. Norske Selskab i København og Johan Herman Wessel, Oslo 1999, p. 291.
• N. Dalhoff (ed.): Jørgen Balthasar Dalhoff: Et Liv i Arbejde, vol. 2, København 1915-16, p. 223.
• Else Kai Sass: Thorvaldsens portrætbuster, København 1963-65, vol. II, p. 334-338.
• Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912.
• L. Schrøder: ‘Breve fra H. Steffens til Baronesse Stampe. Med en Indledning om Thorvaldsens Forhold til Familien paa Nysø’, in: Danskeren, nr. 10, april 1893, p. 1-36.
• Thiele I, p. 36.
• Thiele II, p. 301-302.
• Thiele III, p. 73.
• Thiele IV, p. 116-118.

Sidst opdateret 16.08.2018