C.F.F. Stanley
Rom
Bertel Thorvaldsen
Montenero
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley udtrykker ironisk sin forbløffelse over at have modtaget to breve fra Thorvaldsen. Han spiller også på skrømt krænket over, at Thorvaldsen har bedt ham skrive oftere. Han er ved godt helbred. I Thorvaldsens værksted arbejdes der flittigt. Stanley har udbetalt løn til værkstedsfolkene.
Han har overbragt Thorvaldsens brev til Anna Maria Uhden, der har været meget syg, ligesom Anna Maria Buti, Maria Zoëga og Jacob Laurids Thrane.
Stanley arbejder på sit udkast til en kirke, som han vil sende til Herman Schubart. Han undrer sig over, at Thorvaldsen ikke i sine to breve har omtalt sin fars anbringelse på Vartov.
Roma den 30 i August
1805.
Gotte Ven
Med stor Hendrøkkelse og udskrømtet Glæde har jeg seet de fremskridt Du i saa kort Tid har gjort i Henseende til at skrive mange BreveI[,] hvorledes skal jeg her paa Papiret kunde udtrykke dig min forundring da Seniora SiltrudeII kom med dit sidste Brev af 26 AugustIII[,] atter et Brev siger jeg ved modtagelsen fra hvem mon det kan være, men da jeg ved beskuelsen saa din Haand og SigenettIV saa trin jeg 3 Skrit tilbages sigendes med stoer forundring[,] atter fra Alberto, men nok herom, bliv fremdeles saaledes ved at forbedre Dig og der kan endnu med Tiden blive noget af Dig, du er endnu ej saa Gammel saa man kan have de beste udsigter med Dig. I Øvrigt maa jeg tilstaae Du har i dit sidste Brev befænget dig med saa meget nederdregtig Tøy, og for mig Ærerørende Talemaader saa jeg ej engang vil indlade mig med at besvare dem, da de ikke engang lader sig besvare men maa afgiørres paa en mere Haandgribelig maade. Du forstaaer mig vel omtrent; Du forlanger jeg skal Skrive oftere, jeg ved ikke vordanne jeg skal bære mig ad for at Skrive oftere en[d] ver Postdag. Oplys mig om dette. Med min SundhedV Du vil vide om, saa gaaer det Godt med samme, paa en Kanalje Hoste nær som jeg ikke kan blive af med, efter mine Tanker Arbejder de ret flitig i dit Verksted, men indsluttede fra Signore LandiniVI vil vel bædre kunde Oplyse dig om Tingene, med Pengene gaaer det endnu godt, jeg har betalt Landini den 6 August 3 den 10. 4 den 15 5. den 19. 3. d 24. 4. og i Dag den 30. 5 tilsammens 24 PiastereVII, altsa har jeg end[n]u derest 26 Piast:, skulde der ej blive nok til Du kommer saa kan jeg giøre Udlæg, Dine Klæder har de transporteret og saa jeg meener de vel sørger for dem, Nydt ved jeg intet af at kunde traktere med denne gang verken her fra Rom eller fra Fædrene Landet. Din HundVIII befinder sig i Høyeste velgaaende, og med alt det Hun nok tør være en lille Smule GeilIX, saa er hun dog ligesaa paaholdende i Aaer som i Fior, saa snart nogen nærmer sig paa minste maade med Ord eller gjerninger til Enden Du ved vel, saa sitter hun sig ned, og Du indseer ogsaa lettelig at det er meget vandskeligt for mig at treffe paa nogen Kavaler som er anstændigt partie for Hinde, de er mig forbuden ey at lade enhver gemen Kiøter snuse til denne fine Ende, Hun har ellers begynt i denne Tid at likke sigX efter et Haandverk hvorforre man blant Mennesker plejer at blive ophøyet, men hos Hinde nok vil beløbe sig til en Portion, Prygel FleischXI. hun har nemlig, hos BudesXII i Forgaars bemægtiget sig det Halve af en Ret vi andre skulde have nydt og hav[d]e ikke en af Fruentimmerne haft noget at bestille i Kiøkkenet, da havde vi formodenlig ganske maattet undveret denne Ret. Det var en lang Hundesnak, Du vil imidlertid see naar Du kommer Hjem Det ej er af Sult Hun har lagt sig efter dette noble Haandverk, Landini fik strax dit Brev som Du vil see af indsluttede SvarXIII, ligeledes Anna MariaXIV, hvilket jeg ogsaa selv havde den Lykke at overlevere, Hun har bedet mig at Takke Dig for samme paa Hindes Vegne Da Hun har været meget SygXV og endnu ej er frisk saa Hund kan Skrive, hun har haft Feber og und i den ene Side og har lagt til Sengs siden LøverdagsaftenXVI. Skriv hinde Endelig til med neste Post det glæder hinde saa meget, Anna Maria her i HusetXVII er ogsaa Syg af und i Halsen, Madam ZoegaXVIII har[,] og er ogsaa end[n]u meget Syg, fra Hinde gaaer der formeget Blod, TraneXIX har ogsaa været meget Syg af Hoste og und for Brøstet. I den andledning havde jeg en temmelig Heftig DeskorsXX med Her Billethugger KeienbergXXI, da han siger til Trane dersom Herren ikke vil Døe i Rom, saa skal Herren ikke tage den Kourr[?] ikke[?] KolenrassXXII, men Du maa troe han fik sandheden at vide af mig, og det var i neerværelsen af Kalleberg Trane, Ruttin[?]XXIII og DamXXIV, han har noget til gode endnu som han skal have naar Trane nu er ganske Frisk, Hvori han kun mangler lidet. Det er et emfamt Asen den Keienberg, den Tyske SnekerXXV maa have ham i Kur engang endnu, her har Du da meer en et par Ord men disto verre di Duer kun lidet, lad mig nu see Du ej sitter for lang tid op med at komme her tilXXVI for at Acompanniere mig paa HoboenXXVII, andgaaendes Prop, da frabeder jeg mig alle slags PropperagierXXVIII – Du behøver for fremtiden aldrig at Skrive paa dine Breve i Hast da jeg noksom ved vor Hurtig Du erXXIX i Denne Vej ikke sandt min gunstige Ven. Det er mig ret kiert at Du ej har Talt til BaronenXXX om min Lyst til at komme til Ham, for adskillige Aarsager, jeg havde meent at faa min KierkeXXXI fertig i denne Maanedt men det er umuligt da det tager en Helvedes Tid vek at Tyske, men midt i September skal den blive afsænt til Baron Schubart hilds denne fortreffelige Mand som alle paa Monto NeroXXXII meget fra mig. –
Nu min Ven til en smule Alvorligt, jeg maa troe at verken din FaderXXXIII ej heller Du selv er fornøget med vad Boremester Schiøt har giort for Fader DinXXXIV, det skulde giøre mig meget und, skulde man have giort ham mesfornøget mod sin Hendsigt, det er dog alletider et sikkert og godt Huslye og varme frie og en nød skilling, hvilke tvende Deele dog ere vigtige Artikler i Kiøbenhavn, det giør mig und det ej var bedre. vor for jeg troer alt dette min Gode Ven er for det Du ej har sagt mig et OrdXXXV desangaaendes, og ej sænt mig brevetXXXVI som jeg bad om[,] giør det med neste Post, og Du vil serdeles Glæde Din længselsfulde Ven
C F Stanley.
N B. Længsels ful efter Dig –
[I margin på brevets side 1:] hvor der staar saadanne N B vil Du behage at indflikke det som staar i Magina, thi naar jeg skriver en galopXXXVII uden Kladde, saa staaer Ordene nok i mit Hovet men jeg seer de kommer ikke alle tider paa Papi[r]et, og mit heele Hovet kan jeg dog umulig sende Dig
[I margin på brevets side 2:] Klokken 5. nu i dette Øyeblik bringer Sign: Landini mig dette BrevXXXVIII til dig som da jeg ej kan vide om det er af den Beskaffenhed at det kan vente paa din tilbagekomst hermed sendes Dig – Lev vel
[I margin på brevets side 3:] Jeg troer at Madam A. M. U.XXXIX af bare Vendskab for Dig kunde faa i sinde at lade mig giøre GubevaresXL med hinde. Dog maaske jeg kun indbilder mig saadant og jeg vil nødig indbilde mig noget, for min Persons FortrineXLI var det i det minste ikke. –-
[I margin på brevets side 4:] NB. min Kiære Her von Thorvalds jeg har faaet en vorteXLII bag paa min Hals Dette betyder jeg var tilfreds samme var borte igien Høystærede Her Ven –
Rome, August 30th
1805.
Goody friend,
With great delight and unaffected joy I have noticed the progress you have made in such a short time as for writing many letters[,] how am I able to express my wonder on paper when seniora Siltrude brought your last letter of 26th of August[,] Another letter I say on receiving it, from whom might it be, but as on looking I saw your writing and seal then I stepped 3 steps back saying with great wonder[,] another from Alberto.
But enough of this. Continue to make progress and in time you will become somebody, you are still not very old so your prospects may be good.
Besides I must admit that in your last letter you were so infested with nasty nonsense and for me defamatory slander that I shall not even enter upon answering them, as they are not to be answered, but must be settled in a more tangible way. I suppose you understand me; you request me to write more often, I do not know how to behave to write more often than every mail day. Inform me of this. As for my health, you want to know about, I am fine apart from a beastly cough, which I cannot get rid of. In my opinion they work rather diligently in your studio, but the enclosed letter from signor Landini will inform you better about the matters. I still have enough money, I have paid Landini 3 on August the 6th, 4 on the 10th, 5 on the 15th, 3 on the 19th, 4 on the 24th, and today the 30th 5. 24 Piastre in all, so I still have your 26 Piastre. If it is not enough for when you return then I can lay out. They have carried your clothes and then I think they will take care of them. I have no news to amuse you with this time neither from Rome nor from our native country. Your dog is still going strong and she is somewhat in the mating mood but she is just as close this year as last year. As soon as anyone approaches a little with words or actions to the back you know, then she sits down, and you easily realize that it is very difficult for me to meet with a partner, which is a decent match for her, I am forbidden to let any common cur sniff this fine end. Besides these days she has begun to go in for a craft, for which you are generally praised among men, but with her will surely amount to a sound thrashing. For at Butis the day before yesterday she took possession of half a course meant for us to enjoy and if one of the women had not had something to do in the kitchen then we probably should have done without this course completely. That was a long talk about dogs. You will see, when you return that she has not gone in for this noble craft from hunger. Landini immediately got your letter, which you will see from the enclosed answer, Anna Maria likewise, which I also had the pleasure to deliver myself. She has asked me to thank you for it on her behalf as she has been rather ill and she is not fit to write yet. She has had a fever and a pain in one of her sides and has been in bed since last Saturday evening. Do write to her by next post, she will be very pleased, Anna Maria in this house is also ill with a sore throat, madam Zoega has and is still very ill, too much blood leaves her, Trane has also been very ill with a cough and a pain in his breast. On that occasion I had a rather violent discussion with Keienberg the sculptor, when he tells Trane that if he does not want to die in Rome, then he shall not take the cure, not Kohlrausch. But believe me I told him the truth and with Kalleberg, Trane, Ruttin[?] and Dam present, he has still something owing to him which he will get when Trane is quite healthy, which he will soon be. He is an infamous ass, this Cainberg, the German carpenter must still give him a cure. Here you get more than a couple of words but unfortunately, they are not much good. Let me see that you will not wait too long to come here to accompany me on the hautboy, as for prop spare me all kinds of propperagier – You need never in future to write in haste on your letters, as I sure know how quick you are in that respect, you know. I am rather pleased that you have not spoken to the baron about my wish to come to him, for many reasons. I had intended to finish my church this month but it is impossible as it takes the hell of a lot of time to [write in German]? but in the middle of September it will be sent to baron Schubart. Give my sincere regards to this excellent person and all in Montenero. –
Now, my friend something serious. I must think that neither your father nor you yourself are pleased with what burgomaster Schiøtt has done for your father, it would be very sad if he has become displeased against the intention, it is always a safe and good shelter and heating free and a little money, which two points are important articles in Copenhagen. I am sorry it was not better, I have all these thoughts, my good friend because you have said not one word about this neither sent me the letter I asked you for. Do it by the next post and you will please your longing friend
C F Stanley
NB longing to see you –
[in the margin on the first page of the letter:] When it says NB will you please incorporate that which is in the margin, for when I write in haste without a draft, then the words are in my head but I see that they are not always on the paper and I cannot possibly send you all my head
[in the margin on the 2nd page of the letter:] 5 o’clock. At this moment signor Landini brings me this letter for you, which I hereby send you as I cannot know whether it can wait for your return – Take care
[in the margin on the 3rd page of the letter:] I think that madam A.M.U. out of friendship with you might let me do bless me with her. But perhaps I only imagine so and I do not want to imagine anything, for it was certainly not for my good looks. –
[in the margin on the 4th page of the letter:] NB My dear von Thorvalds I have had a wart on the nape of my neck. That means that I was pleased if this wart was gone again esteemed friend –
[Translated by Karen Husum]
Brevet er skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
|
|
Kirke, opstalt af dorisk facade, 1805, inv.nr. D879 |
|
|
Kirke, længdesnit, 1805, inv.nr. D880 |
|
|
Kirke, tværsnit, 1805, inv.nr. D881 |
|
|
Kirke, snit af kor og forhal, 1805, inv.nr. D882 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D883 |
|
|
Kirke, opstalt af facade, 1805, inv.nr. D884 |
|
|
Kirke, tværsnit og længdesnit, 1805, inv.nr. D885 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D886 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D887 |
Sidst opdateret 11.09.2018
Stanley gør her og i det følgende tydeligvis venskabeligt nar af Thorvaldsens ulyst til at skrive breve.
Se evt. emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.
Stanleys ene værtinde Seltrude Buti, svigerinde til den anden, Anna Maria Buti, i Casa Buti i Rom, hvor Stanley boede, se i øvrigt Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.
Dette brev kendes ikke. Ligesom heller ikke det andet omtalte brev, som Thorvaldsen skulle have sendt umiddelbart før, og som Stanley ikke havde modtaget, da han skrev sit forrige brev af 24.8.1805 til Thorvaldsen, hvor Stanley klager over ikke at have hørt noget fra sin ven.
Se i øvrigt Forsvundne breve.
Thorvaldsens signet eller segl findes på flere breve fra billedhuggeren i hans tidlige Rom-år. Seglet bruges også som logo for Arkivet for neden på alle sider.
Det forestiller en buste på hermefod omgivet af redskaber, med en påskrift f.o.: THORVALDSEN - sandsynligvis en slags selvportræt.
Man kan læse mere om det i Thorvaldsens segl.
Stanley havde siden sin ankomst til Italien i november 1802 lidt af en alvorlig gigtsygdom, som havde holdt ham tilbage i Napoli-området indtil januar 1805. Han fik det noget bedre efter et kurophold på øen Ischia ud for Napoli i sommeren 1804, men døde 18.11.1805 af et pludseligt angreb af sygdommen.
Dvs. den italienske billedhugger Camillo Landini, der var medhjælp i Thorvaldsens værksted. Landini sendte sin værkstedsrapport af 30.8.1805 med Stanleys brev.
Stanley nævner i det følgende de beløb i piastre, som Landini udbetalte.
Da Thorvaldsen var kommet tilbage til Rom fortsatte betalingerne, se Landinis kvitteringer for modtagne beløb i perioden mellem 18.10.1805 og 26.4.1806.
En italiensk møntenhed. 1 piastre var omtrent lig med 1 scudo, se Møntenheder.
Thorvaldsens hund Perucca / Perukina.
Dvs. brunstig, parrelysten, i løbetid, se Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. lægge sig.
Et lag tæsk på ryggen, jf. fx P.A. Heibergs komedie, en-akteren Virtuosen, hvor en af de afsluttende replikker lyder på tysk-dansk kaudervælsk (p. 322): “Ich soll ham mit Prügelfleisch trakteren.”
Jf. også det lignende udtryk Pryglesuppe.
Det vil sandsynligvis sige “hos Butis”. Stanley og Thorvaldsen fik i Casa Buti både kost og logi.
Dvs. ovennævnte brev af 30.8.1805 fra Camillo Landini til Thorvaldsen.
Dvs. Thorvaldsens kæreste Anna Maria Uhden.
Som det fremgår af det følgende, afleverede Stanley personligt Thorvaldsens brev af [26].8.1805 til Anna Maria Uhden. I hendes brev af 30.8.1805 bekræfter hun, at Stanley bragte hende Thorvaldsens brev.
Selvom det af det følgende fremgår, at Anna Maria Uhden bad Stanley om at meddele Thorvaldsen, at hun var for syg til at skrive et svarbrev, skrev hun alligevel et samme dag, den 30.8.1805, som dette brev fra Stanley er dateret.
Brevstedet er citeret i Sigurd Müller: ‘Thorvaldsens Elskede’, in: Gads danske Magasin, september 1909, p. 735-736.
Den foregående lørdag i forhold til brevets dato fredag den 30.8.1805 var den 24.8.1805. Uhden synes da at have været syg en lille uges tid.
Casa Butis værtinde Anna Maria Buti.
Dvs. italieneren Maria Zoëga, der var gift med Georg Zoëga.
Som det fremgår af det følgende, var Maria Zoëga meget syg. Hun døde 5.1.1807 efter flere års sygdom.
Den danske arkitekt J.L. Thrane.
Dvs. diskurs, drøftelse, diskussion i den datidige betydning af ordet, se Ordbog over det danske Sprog.
Sandsynligvis den finske billedhugger Erik Cainberg. Nedenfor skriver Stanley: “Det er et emfamt Asen den Keienberg”, hvilket svarer meget godt til den karakteristik, som Cainbergs lærer Johan Tobias Sergel senere gav af ham: “Cainberg är och förblir ‘en bondtölp utan begrepp om heder eller om uppförande’, en fyllbult, odrägligt högfärdig till på köpet och opålitlig i sitt arbete”, se brev af 24.3.1813 til billedhuggeren Johan Niklas Byström, citeret i Georg Nordensvan: Svensk konst och konstnärer i nittonde århundradet, vol. I, Stockholm 1925, 1928, p. 181.
Dvs. den tyske læge Heinrich Kohlrausch.
De to foregående ord er vanskelige at tyde, så det giver mening. Men den her foreslåede tydning skal forstås sådan, at Cainberg har sagt, at Thrane ikke skulle indlade sig på den kur, som Kohlrausch havde anbefalet – ikke den kur, ikke Kohlrausch.
Dette opponerede Stanley stærkt imod, måske fordi han kendte til Kohlrausch og hans kvalifikationer fra hans behandling af Thorvaldsen under dennes sygdom, og han kan muligvis også selv have fået behandling af Kohlrausch for sin gigtsygdom.
Det vides ikke, hvem Ruttin er. Begyndelsesbogstavet er dog ikke helt sikkert tydet. Eftersøgning – også af forskellige stavevarianter – i Weilbachs Kunstnerleksikon eller hos Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927 har ikke givet resultat.
Den danske arkitekt Niels Dam.
Det vides ikke, hvem eller hvad Stanley her hentyder til.
Thorvaldsen kom tilbage til Rom 21.9.1805.
En hobo er det samme som en obo, jf. den franske etymologi hautbois, se Ordbog over det danske Sprog.
Stanley og Thorvaldsen spillede øjensynlig musik sammen.
Det er uklart, hvad dette ord betyder, men det har tydeligvis noget at gøre med det foregående ord Prop.
Som i begyndelsen af brevet driller Stanley venligt Thorvaldsen for at være en meget langsom brevskriver.
Dvs. den danske diplomat og baron Herman Schubart.
Der er tale om Stanleys tegnede udkast til en kirke, som sammen med et af hans mange udkast til gravkapeller blev sendt hjem til Kunstakademiet i København. Efter aftale med Schubart skulle tegningerne sendes via denne med hans anbefaling, jf. Schubarts breve af 19.7.1805, 30.9.1805, 11.10.1805 og 11.11.1805.
Stanley meddeler i sit brev af 21.9.1805 til Kunstakademiet, at han sender: “…en Prøve af mit Arbejde for dette Aar, bestaaende af Plan, Facade og tvende Profiler af en Kirke i en Hovedstad…”
Det må have været disse tegninger, der blev udstillet på Charlottenborg i 1809, se Fortegnelse over de ved det Kongelige Maler- Billedhugger- og Bygnings-Academie udstillede Konstsager, København 1809, kat.nos. 25-26.
Udkastene findes nu i Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek. Stanley beholdte et sæt tegninger af kirken i Italien, og disse tegninger arvede Thorvaldsen efter Stanleys død. De er nu på Thorvaldsens Museum, se gengivelserne af dem i bunden af denne side.
Om kirkeprojektet, se Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 32-38.
Kirken er en basilika-type i dorisk stil og minder i hovedtrækkene en del om C.F. Hansens Vor Frue Kirke. Thygesen bemærker (p. 37), at “Stanley var tidligt ude…” mht. den doriske strømning. Måske har han været så meget med på noderne, at Hansen skævede temmelig meget til den afdøde stipendiats udkast, da han selv i disse år fremstillede sine planer til Vor Frue Kirkes genopførelse?
Dvs. Herman Schubarts sommervilla Montenero, der var et samlingssted for kunstnere og andre ligesindede.
Thorvaldsen besøgte stedet mange gange – på brevskrivningstidspunktet havde han opholdt sig dér siden 9.8.1805.
Dvs. Gotskalk Thorvaldsen.
Den københavnske borgmester Balthasar Schiøtt.
Han havde – på Stanleys forslag – sørget for, at Thorvaldsens far blev optaget i Vartovstiftelsen, se Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov 1805.
Foranlediget af dette brev takkede Thorvaldsen i et nu ukendt brev for Stanleys hjælp i forbindelse med Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov, som det fremgår af Stanleys næste brev af 7.9.1805.
Thiele II, p. 35 hævder, at Thorvaldsen ikke ville tale om sagen, men det stemmer altså ikke, se mere herom i Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov 1805.
Dvs. Balthasar Schiøtts brev af 1.6.1805 til Stanley, som han havde videresendt til Thorvaldsen på Montenero og bedt ham sende tilbage igen, se Stanleys brev af 24.8.1805.
Dvs. fransk for “i galop”, skrevet i hast.
Camillo Landinis brev af 30.8.1805 til Thorvaldsen – som Stanley nævner ovenfor.
Dvs. Thorvaldsens kæreste Anna Maria Uhden.
Der er næppe tvivl om, hvad meningen med denne skægge eufemisme er. Det er dog ikke muligt at verificere udtrykket som gængs slang ved opslag i Kaj Bom: Slangordbogen dansk slang fra ruder konges tid til ca. 1950, Politikens forlag, København 1974 i afsnittet om slangudtryk for samleje, p. 65-68.
Måske har de to venner med Gubevares skabt deres egen ironiske, danske udgave af de udbrud, der kunne undslippe en italiener under samleje – fx Dio Mio! eller Madonna! – baseret på vennernes fonetiske feltstudier i Rom.
Det mest forbløffende ved dette tekststed er imidlertid, at de to venner tilsyneladende havde et så nært forhold, at de ligefrem kunne låne hinandens kærester. Og at det var uproblematisk at informere hinanden om partnerbyttet.
Trods denne tilsyneladende frisindede attitude, er det dog ikke utænkeligt, at Anna Maria Uhden ønskede at gøre Thorvaldsen jaloux – som en slags gengældelse – også selvom Stanley skriver, at hun ville tage dette skridt “af bare Vendskab for” billedhuggeren.
Se mere om Uhdens og Thorvaldsens intense forhold her, eller i Uhdens biografi.
Stanleys ringe tanker om sin egen tiltrækningskraft skyldes antagelig også hans gigtsygdom, der havde forårsaget en vis krumning af hans led. Han skrev fx i brev af 16.9.1804 efter sit kurophold på øen Ischia, at ”...endskiønt [jeg] ej endnu gandske er bleven lige, Dog er kommet til mærkelige Kræfter”.
Det vides ikke, om dette PS skal tages for pålydende; om det kun er et udslag af Stanleys barokke humor; eller om det er en indforståethed mellem de to venner.