Initiativet til anbringelsen

Bertel Thorvaldsens far Gotskalk Thorvaldsen var øjensynlig ganske fattig i sine sene år, og spørgsmålet om hans forsørgelse blev bragt op af sønnens akademilærer Nicolai Abildgaard i brev af 31.1.1805. Den yngre Thorvaldsen drøftede sagen med sin fortrolige ven C.F.F. Stanley, som foreslog at skrive til sin bekendt, borgmester Balthasar Schiøtt i København (se brev af 9.3.1805 fra Stanley til Thorvaldsen) for at bede ham undersøge, om Gotskalk Thorvaldsen kunne blive indlemmet på Vartov Hospital i København, opført i 1724-25 som en stiftelse for ældre og kronisk syge. Billedhuggeren indvilgede åbenbart heri, for Stanley skrev et nu ukendt brev af 16.3.1805 til borgmesteren, og Schiøtt tog straks affære og fik Thorvaldsen senior optaget i løbet af ganske kort tid (se hans brev af 1.6.1805 til Stanley).
I Vartovs protokol, (Stadsarkivet, København) findes følgende indførsel: “Anno 1805, den 13. Junii er Gottschalck Torvaldsen, 65 Aar gammel, indlagt som Lem i Vartov; han var født i Island, hvor hans Fader har været Provst; han har været gift, men Konen er forlængst død.” (se brev af 11.12.1827 fra Rasmus Platou til Thiele). Ifølge et promemoria til Vartovs direktion af 16.5.1805 (Stadsarkivet, København) blev Gotskalk Thorvaldsen antaget til “indlæggelse” en måned før, 13.5.1805. I Mandtals-bog over Wartou-hospitals-Lemmer fra Iste January til 31te December 1805 (Stadsarkivet, København) er rubrikkerne for Gotskalk Thorvaldsens vedkommende indført således:

No.: 16 (i Stedet for en Smedemester, der nylig (14. april) var død).
Navne: Gotschalck Torwaldsen.
Alder: 65.
Af hvem ere de i Stiftelsen indlagte: Directionen.
Forrige Stand og Næringsvei: Billedhugger.
Familie-Relation: Provste-Søn.
Hvad Arbeide de forrette og ere skikkede til: bestiller intet.
Tilgangs-Datum: 1805 d.1ste Juny.
Ugentlige Almisse: 3 [tegn for mark].

Hospitalet og alderdomshjemmet blev nedlagt i 1930’erne, og Vartov benyttes nu til andre formål og ejes og drives af Grundtvigsk Forum.

Sønnens syn på faderens indlemmelse

Faderens anbringelse på Vartov berøres kort i Thiele I, p. 270 og omtales videre i Thiele II, p. 7-12 & p. 34-35. Det fremgår heraf, at Thorvaldsen har følt det ydmygende ikke at have været i stand til at sørge for sin fars økonomiske underhold. Thiele II, p. 11 skriver, at sagen måske blev bragt lidt for kvikt i orden, og at både Abildgaard og billedhuggerens gode ven, Jørgen West var involveret i bestræbelserne på at overtale Gotskalk Thorvaldsen til at tage imod det gode tilbud.
Han blev øjensynlig ikke begejstret for sønnens omsorg. I det nu tabte brev, som faderen sendte til sønnen med borgmester Schiøtts brev af 1.6.1805 til Stanley, har han ifølge Thiele II, p. 12 udtrykt sig i så stærke vendinger, at sønnen formodentlig straks tilintetgjorde det, jf. Thiele II, p. 34 – i modsætning til de andre breve fra forældrene, som han pietetsfuldt gemte i en “gammel messingbeslaaet, sort, skimlet Brevtaske”, se Thiele I, p. VI.
Som det fremgår af Gotskalk Thorvaldsens følgende brev af 20.10.1805 må sønnen have skrevet til sin far og forklaret sig (i et nu tabt brev), og i brevet af 20.10.1805 til sønnen undskylder Gotskalk Thorvaldsen sine hårde ord: “Skulde jeg i min sidste Skrivelse have brugt naagle haare Udtrykk da vil jeg bede at du vil skiule dem under Kiærligheds Kaabe. Du kan forestille dig hvorledes jeg var til mode, da jeg kom i Varto, og skulde der vere i mellem halte blinde stumme og alle Slags Krøvlinger. Jeg veste selv knap hvad jeg skrev i Forbittr[el]se.”

Sagens hurtige afgørelse, de gode venners indblanding og faderens fortørnelse over at blive anbragt på en institution for fattige har iflg. Thiele kun gjort sagen mere pinlig for Thorvaldsen. Han takkede ikke Stanley for hans indsats – i al fald ikke umiddelbart og af sig selv, se brev af 30.8.1805 fra Stanley til Thorvaldsen, hvor Stanley undrer sig over, at vennen ikke omtaler sagen med ét ord i to på hinanden følgende breve. Sagen pinte tilsyneladende Thorvaldsen så meget, at han i første omgang reagerede med tavshed. Men foranlediget af Stanleys direkte spørgen til fader og søns holdning til sagen, skrev sønnen et nu bortkommet brev med en tak til Stanley, sådan som det fremgår af dennes næste brev af 7.9.1805.
Thiele II, p. 34-35 omtaler Thorvaldsens tavshed, men er ikke opmærksom på, at Stanley faktisk fik lokket en reaktion frem.

Sagen er interessant, fordi den viser, at Thorvaldsen har været bevidst om og muligvis endda tynget af sin sociale baggrund, og at han trods sin spirende berømmelse har følt sig (måske yderligere) ydmyget over ikke at kunne sørge for sin far selv på diskret vis og på en måde, der gjorde faderen tilfreds.
I et senere brev af 23.9.1806 til Abildgaard nævner Thorvaldsen, at han har bedt sin ven i Italien, den danske diplomat Herman Schubart skrive til sin søster grevinde Schimmelmann i København for, at hun skulle hjælpe Gotskalk Thorvaldsen. Hertil bemærker Thiele II, p. 66: “Saavidt var det altsaa kommet med hans Sorg og Bekymring for den Gamle, at han omsider havde tilsidesat al Sky og Undseelse og aabenbaret sin Families Fattigdom for sin fornemme Ven og Velynder.”

Gotskalk Thorvaldsen døde 24.10.1806 på Vartov.

Referencer

• Brev af 31.1.1805 fra Abildgaard til Thorvaldsen.
• Brev af 9.3.1805 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen.
• Brev af 1.6.1805 fra Balthasar Schiøtt til C.F. Stanley.
• Brev af 24.8.1805 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen.
• Brev af 30.8.1805 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen.
• Brev af 7.9.1805 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen.
• Brev af 19.10.1805 fra Abildgaard til Thorvaldsen.
• Brev af 20.10.1805 fra Gotskalk Thorvaldsen til Thorvaldsen.
• Brev af 23.9.1806 fra Thorvaldsen til Abildgaard.
• Brev af 11.12.1827 fra Rasmus Platou til Thiele.

Sidst opdateret 23.10.2017