Roma den 30 i August
1805.
Gotte Ven
Med stor Hendrøkkelse og udskrømtet Glæde har jeg seet de fremskridt Du i saa kort Tid har gjort i Henseende til at skrive mange Breve[,] hvorledes skal jeg her paa Papiret kunde udtrykke dig min forundring da Seniora Siltrude kom med dit sidste Brev af 26 August[,] atter et Brev siger jeg ved modtagelsen fra hvem mon det kan være, men da jeg ved beskuelsen saa din Haand og Sigenett saa trin jeg 3 Skrit tilbages sigendes med stoer forundring[,] atter fra Alberto, men nok herom, bliv fremdeles saaledes ved at forbedre Dig og der kan endnu med Tiden blive noget af Dig, du er endnu ej saa Gammel saa man kan have de beste udsigter med Dig. I Øvrigt maa jeg tilstaae Du har i dit sidste Brev befænget dig med saa meget nederdregtig Tøy, og for mig Ærerørende Talemaader saa jeg ej engang vil indlade mig med at besvare dem, da de ikke engang lader sig besvare men maa afgiørres paa en mere Haandgribelig maade. Du forstaaer mig vel omtrent; Du forlanger jeg skal Skrive oftere, jeg ved ikke vordanne jeg skal bære mig ad for at Skrive oftere en[d] ver Postdag. Oplys mig om dette. Med min Sundhed Du vil vide om, saa gaaer det Godt med samme, paa en Kanalje Hoste nær som jeg ikke kan blive af med, efter mine Tanker Arbejder de ret flitig i dit Verksted, men indsluttede fra Signore Landini vil vel bædre kunde Oplyse dig om Tingene, med Pengene gaaer det endnu godt, jeg har betalt Landini den 6 August 3 den 10. 4 den 15 5. den 19. 3. d 24. 4. og i Dag den 30. 5 tilsammens 24 Piastere, altsa har jeg end[n]u derest 26 Piast:, skulde der ej blive nok til Du kommer saa kan jeg giøre Udlæg, Dine Klæder har de transporteret og saa jeg meener de vel sørger for dem, Nydt ved jeg intet af at kunde traktere med denne gang verken her fra Rom eller fra Fædrene Landet. Din Hund befinder sig i Høyeste velgaaende, og med alt det Hun nok tør være en lille Smule Geil, saa er hun dog ligesaa paaholdende i Aaer som i Fior, saa snart nogen nærmer sig paa minste maade med Ord eller gjerninger til Enden Du ved vel, saa sitter hun sig ned, og Du indseer ogsaa lettelig at det er meget vandskeligt for mig at treffe paa nogen Kavaler som er anstændigt partie for Hinde, de er mig forbuden ey at lade enhver gemen Kiøter snuse til denne fine Ende, Hun har ellers begynt i denne Tid at likke sig efter et Haandverk hvorforre man blant Mennesker plejer at blive ophøyet, men hos Hinde nok vil beløbe sig til en Portion, Prygel Fleisch. hun har nemlig, hos Budes i Forgaars bemægtiget sig det Halve af en Ret vi andre skulde have nydt og hav[d]e ikke en af Fruentimmerne haft noget at bestille i Kiøkkenet, da havde vi formodenlig ganske maattet undveret denne Ret. Det var en lang Hundesnak, Du vil imidlertid see naar Du kommer Hjem Det ej er af Sult Hun har lagt sig efter dette noble Haandverk, Landini fik strax dit Brev som Du vil see af indsluttede Svar, ligeledes Anna Maria, hvilket jeg ogsaa selv havde den Lykke at overlevere, Hun har bedet mig at Takke Dig for samme paa Hindes Vegne Da Hun har været meget Syg og endnu ej er frisk saa Hund kan Skrive, hun har haft Feber og und i den ene Side og har lagt til Sengs siden Løverdagsaften. Skriv hinde Endelig til med neste Post det glæder hinde saa meget, Anna Maria her i Huset er ogsaa Syg af und i Halsen, Madam Zoega har[,] og er ogsaa end[n]u meget Syg, fra Hinde gaaer der formeget Blod, Trane har ogsaa været meget Syg af Hoste og und for Brøstet. I den andledning havde jeg en temmelig Heftig Deskors med Her Billethugger Keienberg, da han siger til Trane dersom Herren ikke vil Døe i Rom, saa skal Herren ikke tage den Kourr[?] ikke[?] Kolenrass, men Du maa troe han fik sandheden at vide af mig, og det var i neerværelsen af Kalleberg Trane, Ruttin[?] og Dam, han har noget til gode endnu som han skal have naar Trane nu er ganske Frisk, Hvori han kun mangler lidet. Det er et emfamt Asen den Keienberg, den Tyske Sneker maa have ham i Kur engang endnu, her har Du da meer en et par Ord men disto verre di Duer kun lidet, lad mig nu see Du ej sitter for lang tid op med at komme her til for at Acompanniere mig paa Hoboen, andgaaendes Prop, da frabeder jeg mig alle slags Propperagier – Du behøver for fremtiden aldrig at Skrive paa dine Breve i Hast da jeg noksom ved vor Hurtig Du er i Denne Vej ikke sandt min gunstige Ven. Det er mig ret kiert at Du ej har Talt til Baronen om min Lyst til at komme til Ham, for adskillige Aarsager, jeg havde meent at faa min Kierke fertig i denne Maanedt men det er umuligt da det tager en Helvedes Tid vek at Tyske, men midt i September skal den blive afsænt til Baron Schubart hilds denne fortreffelige Mand som alle paa Monto Nero meget fra mig. –
Nu min Ven til en smule Alvorligt, jeg maa troe at verken din Fader ej heller Du selv er fornøget med vad Boremester Schiøt har giort for Fader Din, det skulde giøre mig meget und, skulde man have giort ham mesfornøget mod sin Hendsigt, det er dog alletider et sikkert og godt Huslye og varme frie og en nød skilling, hvilke tvende Deele dog ere vigtige Artikler i Kiøbenhavn, det giør mig und det ej var bedre. vor for jeg troer alt dette min Gode Ven er for det Du ej har sagt mig et Ord desangaaendes, og ej sænt mig brevet som jeg bad om[,] giør det med neste Post, og Du vil serdeles Glæde Din længselsfulde Ven
C F Stanley.
N B. Længsels ful efter Dig –
[I margin på brevets side 1:] hvor der staar saadanne N B vil Du behage at indflikke det som staar i Magina, thi naar jeg skriver en galop uden Kladde, saa staaer Ordene nok i mit Hovet men jeg seer de kommer ikke alle tider paa Papi[r]et, og mit heele Hovet kan jeg dog umulig sende Dig
[I margin på brevets side 2:] Klokken 5. nu i dette Øyeblik bringer Sign: Landini mig dette Brev til dig som da jeg ej kan vide om det er af den Beskaffenhed at det kan vente paa din tilbagekomst hermed sendes Dig – Lev vel
[I margin på brevets side 3:] Jeg troer at Madam A. M. U. af bare Vendskab for Dig kunde faa i sinde at lade mig giøre Gubevares med hinde. Dog maaske jeg kun indbilder mig saadant og jeg vil nødig indbilde mig noget, for min Persons Fortrine var det i det minste ikke. –-
[I margin på brevets side 4:] NB. min Kiære Her von Thorvalds jeg har faaet en vorte bag paa min Hals Dette betyder jeg var tilfreds samme var borte igien Høystærede Her Ven –
