J.L. Thrane
Thrane rejste i Tyskland, Italien og Grækenland 1804-1807 sammen med arkitekten Andreas Dobert Kalleberg. Han lærte Thorvaldsen at kende i Rom omkring 1805, og billedhuggeren modelerede hans buste omkring samme tid; i gips, A881, og i marmor, Dep.36.
Thrane skrev en hilsen i Thorvaldsens stambog, N213, der sandsynligvis stammer fra deres fælles tid i Rom.
Thorvaldsens skrev 9.11.1806 en hilsen i Kallebergs stambog, N261. Dateringen dokumenterer sandsynligvis datoen for Thrane og Kallebergs afrejse fra Rom, og sætter samtidig et terminus ante quem for udførelsen af Thranes buste, A881.
Thrane, der var af en velhavende familie, gik i 1818 fallit, hvorefter han forlod sine børn og sin italienske hustru Giacinta Maria Francesca for at rejse til De Vestindiske Øer. Han døde i St. Croix året efter.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Thrane repræsenteret i Kataloget.
Referencer
- Else Kai Sass: ‘Om nogle nyidentificerede buster af Thorvaldsen, J.L. Thrane og Rosa Taddei’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1947, p. 80.
- Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 136-140.
Sidst opdateret 24.11.2018