Ven.
At røre ved en Ting som rører og Smerter os, er ligesaa uangenemt for den der Taler, eller skriver om saadandt, som den det gjelder om, og da jeg giør det med disse Linier, da jeg kiender dit Vendskabsfulde og ømme Hjerte, saa troe i det mindste, Nej! troe ey men vær hellig overbevist om det skeer i den bedste mening, og af sand Venskab for Dig, og af ømhed for den det skal gjelde om, og om hin Plan blev billiget af Dig, og at jeg kunde udvirke sammes Heldige Udførelse, da hvilde jeg i Sandhed glæde mig uendelig. – Til Sagen
Det Du læste mig for af Abilgaards Brev til Dig, Din Fader angaaendes kan du troe gjode mig oprigtig Ond, endskiøndt jeg som i alle slige Tilfælde tav, da jeg ej har den gave at kunde yttre min Deeltagelse med Ord, var det inte godt for ham som en gammel, og som jeg troer Svagelig, om han kunde faae en Plads i en velgiørende Stiftelse, jeg har haft en Tante, Søster til min Farfader, som i mange Aar levede i et saadant, og levede Vel, nemlig i Vartov, Du kjender formodenlig ej Indretningen af denne Eldgamle og forteffelige Stiftelse, jeg maaske en smule mere, da jeg ofte er kommet Der i ovennævnte Tantes Tid, det er saavel for Mandfolk som for Fruentimmer, dog troer jeg de maa have været Gifte hver enkelt har sin gode Seng 2 om et lidet Værelse, Mad og Drikke og om jeg mindes ret Klæder dog det kan jeg ikke sige nøye, og er gangske der Egen Herre, De kan gaa ud naar de Lyster, men dog maa de være hjemme til visse tider, især om Aftenen, kort om tingen at Tale jeg troer han kunde finde sig vel der, et endnu, Mandfolk og Fruentimmer leve hver for sig, har Varme og Lys og Dogter samt Meditsin, naar de mangler noget – Synes Du nu om dette saa spør Du vist men hvordanne skal han kunde Praktisere sig derind, ja deri bestaar just det hvorom jeg hvilde glæde mig, om jeg kunde medvirke noget, hør nu Ven Magistraten i Kiøbenhavn har i dette Vartov en Deel Senge at bortgive hvert Aar, og af disse faaer en hver Borgmester sine, en eller flere, eftersom der er ledige Pladser, at bortgive, jeg kjender en slig Borgmester, som er min Ven, og som stedse har giort for mig hvad han kunde jeg er ogsaa Overbevist om han i dette tilfælde hvilde giøre for min Ven og mig, alt hvad han kan, og om han har en Seng, eller Plads nu at bortgive, da fik din Fader sikkert samme strax, og om han ingen havde for denne sind, da hvil han sikkert giøre sig umage for at udverke en af hans Collegium Magistraten, nok herom[.] synes du om Planen saa sig det kort, og jeg skal med den inderligste Glæde Skrive til min Borgmester paa Lørdag, saasandt jeg er din Ven saa tilgiv mig dette om du ej synes om samme, jeg omfavner og hildser Dig
| Lordag d: 9 Martz 1805 – | Din C:F Stanley |
[tilføjet i i margen:] hvil du ellers give din Fader noget i mellem naar Du kan da staaer det Dig jo frit for. –