C.F.F. Stanley
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift. Den ene halvdel af arket er afrevet, uden at der er gået noget tabt af brevet bortset fra en evt. udskrift. Der ses enkelte bogstaver på det tilbageblevne stykke.
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley foreslår at få Gotskalk Thorvaldsen anbragt på Vartov-stiftelsen for fattige. Stanley kender en borgmester i København, som vil kunne hjælpe. Hvis Thorvaldsen synes om dette forslag, vil Stanley tage affære.
Ven.
At røre ved en Ting som rører og Smerter os, er ligesaa uangenemtI for den der Taler, eller skriver om saadandt, som den det gjelder om, og da jeg giør det med disse Linier, da jeg kiender dit Vendskabsfulde og ømme Hjerte, saa troe i det mindste, Nej! troe ey men vær hellig overbevist om det skeer i den bedste mening, og af sand Venskab for Dig, og af ømhed for den det skal gjelde om, og om hin Plan blev billiget af Dig, og at jeg kunde udvirke sammes Heldige Udførelse, da hvilde jeg i Sandhed glæde mig uendelig. – Til SagenII
Det Du læste mig for af AbilgaardsIII BrevIV til Dig, Din FaderV angaaendes kan du troe gjode mig oprigtig Ond, endskiøndt jeg som i alle slige Tilfælde tav, da jeg ej har den gave at kunde yttre min Deeltagelse med Ord, var det inte godt for ham som en gammel, og som jeg troer Svagelig, om han kunde faae en Plads i en velgiørende Stiftelse, jeg har haft en Tante, Søster til min FarfaderVI, som i mange Aar levede i et saadant, og levede Vel, nemlig i VartovVII, Du kjender formodenlig ej Indretningen af denne Eldgamle og forteffelige Stiftelse, jeg maaske en smule mere, da jeg ofte er kommet Der i ovennævnte Tantes Tid, det er saavel for Mandfolk som for Fruentimmer, dog troer jeg de maa have været Gifte hver enkelt har sin gode Seng 2 om et lidet Værelse, Mad og Drikke og om jeg mindes ret Klæder dog det kan jeg ikke sige nøye, og er gangske der Egen Herre, De kan gaa ud naar de Lyster, men dog maa de være hjemme til visse tider, især om Aftenen, kort om tingen at Tale jeg troer han kunde finde sig vel der, et endnu, Mandfolk og Fruentimmer leve hver for sig, har Varme og Lys og DogterVIII samt Meditsin, naar de mangler noget – Synes Du nu om dette saa spør Du vist men hvordanne skal han kunde Praktisere sig derind, ja deri bestaar just det hvorom jeg hvilde glæde mig, om jeg kunde medvirke noget, hør nu Ven Magistraten i Kiøbenhavn har i dette Vartov en Deel Senge at bortgive hvert Aar, og af disse faaer en hver Borgmester sine, en eller flere, eftersom der er ledige Pladser, at bortgive, jeg kjender en slig BorgmesterIX, som er min Ven, og som stedse har giort for mig hvad han kunde jeg er ogsaa Overbevist om han i dette tilfælde hvilde giøre for min Ven og mig, alt hvad han kan, og om han har en Seng, eller Plads nu at bortgive, da fik din Fader sikkert samme strax, og om han ingen havde for denne sind, da hvil han sikkert giøre sig umage for at udverke en af hans Collegium Magistraten, nok herom[.] synes du om Planen saa sig det kort, og jeg skal med den inderligste Glæde Skrive til min BorgmesterX paa Lørdag, saasandt jeg er din Ven saa tilgiv mig dette om du ej synes om samme, jeg omfavner og hildser Dig
| LordagXI d: 9 Martz 1805 – | Din C:F Stanley |
[tilføjet i i margen:] hvil du ellers give din Fader noget i mellem naar Du kan da staaer det Dig jo frit for. –
Friend.
Interfering with a matter which touches us and pains us is just as unpleasant to the one who speaks, or writes about it, as to the one concerned, and as I am doing it with these lines, as I know your friendly and loving heart, then think at least, No do not think, but be truly convinced that it is done for the best and from true friendship for you and from love to the person concerned. If you approved of this plan and I could bring about its favourable execution, I should certainly be infinitely pleased. – To the point
What you read to me from Abildgaard’s letter to you about your father certainly made me sincerely sad although as in other cases I was silent, as I am not able to give my sympathy words. Would it not be good for him, an old and I think infirm person if he could be accepted into a charitable institution. I have had an aunt, sister to my grandfather, who for many years lived in such one, and lived well, namely in Vartorv. You probably do not know about the organization of this ancient and excellent establishment, perhaps I know a little more as I have often been there when the abovementioned aunt lived there. It is for men as well as for women, but I think they must have been married. Every person has a good bed, 2 to a small room, food and drink and if I remember right clothes, but I cannot say that precisely, and they are on their own, They can go out when they want to, but they must come home at certain hours especially in the evening, in short, I think he would be comfortable there. One more thing, men and women live apart, have heating and light and doctor and medicine, when they need any – If you approve of this then you are sure to ask but how will he put into practice to get in there, well just in this lies that which I should be pleased to assist in. Now listen, friend, the corporation of Copenhagen has in this Vartorv some beds to give every year, and from these every burgomaster gets his, one or several, as there is vacant accommodation to be given away. I know such a burgomaster who is my friend and who has always done for me what he was able to. I am convinced that in this case he would also do all he can for my friend and me and if he has a bed or accommodation to give away now, then your father would surely get it immediately. And if he had none at the moment for this purpose then he is sure to take pains to get one from his collegium of the corporation. Enough of this[.] if you approve of the plan then tell me briefly and with the deepest pleasure I shall write to my burgomaster on Saturday, as indeed I am your friend, so forgive me this if you do not approve of this. I embrace you and send regards
| Saturday March 9th 1805 – | Your C:F Stanley |
[Added in the margin:] if you want to give something to your father between times then you can do it if you like. –
[Translated by Karen Husum]
Dette brev handler om Gotskalk Thorvaldsen og Stanleys forslag om at indlemme ham på alderdomshjemmet Vartov i København. Sønnen tog imod forslaget, men hans far blev meget fortørnet over at være blevet anbragt “mellem halte blinde stumme og alle Slags Krøvlinger. Jeg veste selv knap hvad jeg skrev i Forbittr[el]se” – som han siden skrev til Thorvaldsen.
Se mere herom i Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov 1805.
Brevet er skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Sidst opdateret 02.03.2018
Af tysk unangenehm, ubehageligt, se Ordbog over det danske Sprog.
Sagen var Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov, se referenceartiklen herom.
Den danske maler Nicolai Abildgaard.
Brev af 31.1.1805 fra Abildgaard til Thorvaldsen.
Dvs. Gotskalk Thorvaldsen.
Stanleys farfar var billedhuggeren S.C. Stanley, hvis søster ikke kendes.
Vartov blev opført i 1724-25 som en stiftelse for ældre og kronisk syge. Hospitalet og alderdomshjemmet blev nedlagt i 1930’erne, og Vartov drives nu af Grundtvigsk Forum.
Dvs. doktor.
Den danske borgmester Balthasar Schiøtt.
Dette gjorde Stanley 16.3.1805, altså lørdagen efter dette brev, som det fremgår af Balthasar Schiøtts svarbrev 1.6.1805 til Stanley.
9.3.1805 var ganske rigtigt en lørdag.