Underdanigst Pro Memoria
Ifølge min Instruxes bydende tager jeg mig den ærbødige Friehed hermed at nedlægge for det Kongelige Akademie, en Prøve af mit Arbejde for dette Aar, bestaaende af Plan, Facade og tvende Profiler af en Kirke i en Hovedstad i Form af et Græsk Tempel, samt Copie af et Familiebegravelses Kapell, hvilket sidste jeg har tilligemed nogle fleere Ideer componeret og tegnet for den Danske Minister i Dresden Hr Baron Bülow. Mit første Ønske derved skal blive opfyldt hvis det kongelige Akademie værdige disse mine ufuldkomne Arbejder det samme gunstige Bifald, hvormed de forrige ere blevne beærede –
Jeg har ved dette Arbejde søgt at vise Proportionen og Detaillen i den anvendte Orden; saavidt som Størrelsen har gjort mig det muligt, og dette som ethvert Arbejde viser mig hvormeget sand Gevinst en Architect finder her i Rom saavel i Hensyn til Skjønhed som Soliditet, ved at studere Oldtidens, Grækernes og Romernes sande og fortreffelige Smag, hvis Betragtning i de skjønne Mindesmærker giver nye Lyst og Aand for denne Kunst. Kunne Vi en[d] ej i Fædrelandet fuldkommen følge de store Planer som her maae beundres i de Gamles Bygningskunst, saa bliver denne dog altid i den mindre Maalestok den eneste sande Regel for det ædle og skjønne.
Mit oprigtige Ønske ogsaa selv engang i Bygningsfaget at kunde virke til Fædrelandets Tjeneste fordobler min Iver for at drage ald muelig Nytte af mit Ophold her, og saaledes opfylde Regjeringens velgiørende Hensigt med de Kunstnere tilstaaede Stipendii.
Ulykkelige Hindringer have hidindtil tilbageholdt mig i min Bane. Jeg vover endog at beraabe mig paa Vor Værdige Danske Minister her i Italien, den menneskekjerlige Her Kammerherre de Schubarts Vidnesbyrd; Min ulykkelige Helbreds Forfattning, som i saa lang Tid fængslede mig til Sygelejet, er ham eene bekjendt, og jeg ved at han har havt den Bevaagenhed at bekræfte den for Regjeringen.
Først nu, da denne Hindring er formindsket, og jeg tillige har kunnet opnaae nogen Sprogkundskab, bliver mit Ophold her mig virkeligen nyttig; Men hvad bliver mig vel tilladt at haabe deraf hvis Ophørelsen af det mig allernaadigst tilstaaede Stipendium nøder mig til en for tidlig Hjemrejse. Med Græmmelse maae jeg see mig selv standset i ald Fremgang og Akademiets velgjørende Øjemed forfejlet.
Jeg vover derfore at nedlægge for det Kongelige Akademi min underdanige Bøn om at de andre tvende Aars Stipendium som Reisende pleje at nyde gunstigst maatte endnu blive mig tilstaaede, og jeg tør haabe at min Fremgang i den Tid, hvorpaa jeg skal aflægge Prøver, skal findes Akademiets Bifald værdig og opfylde dets Fordringer af Mig.
Rom den 21 September 1805.
Underdanigst
C.F. Stanley
