Pisa d. 11 Nov: 1805
Min kjere Herr Landsmand! Siden den 15 og 16e Oct har jeg ingen Efterretning fra Dem min gode Stanley; men ved et Brev som jeg i Dag fra Matthæi imodtog, erfarede jeg med inderlig Glæde at De nu befinder Dem overmaade vel, og at vor Thorwaldsen illigemaade nÿder den fuldkomneste Helbred. Nu min gode Stanley maae jeg sige Dem at jeg ikke alene har expederet Deres Brev til Akademiet, men at jeg til min Ungdoms ven Abildgaard har skrevet et Brev i Deres Anledning hvis Indhold maae nødvendig bevæge hans Hierte, om end det var sammensat af lutter ædel og flinte Steene; men hvad der endnu besynderligere vil bidrage til Deres Skiæbnes bestemmelse, er at jeg med største Varme har paalagt min Søster Grevinde Schimmelmann og hendes ædle Mand at antage sig min Ven Stanleys Sag. Brevet til Abildgaard var indsluttet i et til omtalte Grevinde, som ved at besørge det vil indbyde Abild: til at komme til hende og raadføre sig med hende om Middel til den gode Stanleys billige Ønskers Opfyldelse. Havde den afdøde Ratje Akademiets Stipendium har jeg foreslaaet det kongel: Akad: at forunde Dem det overblevne deraf. Nød han det ikke, og Deres fra tilkommende April bortfalder har jeg trænget paa at De faaer de 2 Aar af Fonden af usus publicos som De ved at min Svoger Grev Schiml: i forening med Grev Crist: Reventlow bestyrer. Intet er blevet; intet skal blive forsømt fra min Side for at bestemme og forlænge Deres Ophold i Italien, og jeg har især beraabt[?] mig paa Deres ÿpperlige Tegninger af hvilke jeg har giort Abildg: et sandfærdigt Billede, og tillige talt om det sande Skudsmaal alle Konstkiendere giver Dem, og blandt hvilke jeg har anført det som vor lærde og fortienstfulde Zoëga giver Dem i et af hans Breve. – Af alt dette seer De min gode Stanley at De ikke maae lade Modet synke, men kuns fortsætte Deres Arbeide med den priiselige Iver som hidentil har udmærket dem.
Tillad at jeg bebyrder Dem med en liden Kommission. Vor gode Kok Vincenzo Porotti hvis fortreffelige Egenskaber af Thorwald[sen] kand bevidnes gav vor Billedhugger Professor en Paque med til hans Gemahlinde i Rom. Denne Paque indeholdt nogle smukke halstørklæder og andet som min Kone havde skiænket den gode Vincenzo til hans Hustrue og Børn i Rom. Denne maaskee gode men stygge Kone klager over at hun ikke har erholdt Paqueen, og denne Kiærling ligesaa dum som styg, har ikke opsøgt Thorwaldsen; nu beder jeg Dem min gode Stanley at opsøge hende og lade hende faae denne Paque som maaske endnu ligger i Thorwald. Koffert. Jeg skriver ikke derom til vor Praciteles selv[,] som om noget med Apollo, Amor, Muser og Grazier, vist ikke har tid til at befatte sig med en gemeen fæl Kierling, og med to tre ligesaa hæslige Unger; men Manden er saa fortreffelig; han fortiente i Sandhed som Moreau sagde om hans Kok une Casserolle d’honneur, og De vil meget forpligte mig med at stiæle denne Paque ud af Thorwald.[sens] Koffert naar han ikke er hiemme for at udrette ham uafvidende en Comission som ligerviis ham uvidende er blevet forsømt.
| Lev vel! Og troe mig med sandeste Oprigtighed! | B Schubart |
[i margen på første side:]
P.S. De vil her finde Opskrivten af Carolina Porotti moglie di Vincenzo il mio Cuoco
