Herman Schubart
Pisa
C.F.F. Stanley
Rom
Udskrift: A Monsieur / Monsieur Stanley / Architecte Danois / a Rome
Dateringen fremgår af brevet.
Schubart fortæller, at han har sendt Stanleys brev videre til Kunstakademiet i København og ladet det ledsage af sin anbefaling til Nicolai Abildgaard mhp. at få forlænget Stanleys ophold i Italien. Schubart har desuden bedt Charlotte og Ernst Schimmelmann om at tale Stanleys sag i København.
Pisa d. 11 Nov: 1805
Min kjere Herr Landsmand! Siden den 15 og 16e OctI har jeg ingen Efterretning fra Dem min gode Stanley; men ved et Brev som jeg i Dag fra MatthæiII imodtog, erfarede jeg med inderlig Glæde at De nu befinder Dem overmaade velIII, og at vor Thorwaldsen illigemaade nÿder den fuldkomneste HelbredIV. Nu min gode Stanley maae jeg sige Dem at jeg ikke alene har expederet Deres BrevV til Akademiet, men at jeg til min Ungdoms ven AbildgaardVI har skrevet et Brev i Deres Anledning hvis Indhold maae nødvendig bevæge hans Hierte, om end det var sammensat af lutter ædel og flinte Steene; men hvad der endnu besynderligere vil bidrage til Deres Skiæbnes bestemmelse, er at jeg med største Varme har paalagt min Søster Grevinde SchimmelmannVII og hendes ædle MandVIII at antage sig min Ven Stanleys SagIX. Brevet til Abildgaard var indsluttet i et til omtalte Grevinde, som ved at besørge det vil indbyde Abild: til at komme til hende og raadføre sig med hende om Middel til den gode Stanleys billige Ønskers Opfyldelse. Havde den afdøde RatjeX Akademiets Stipendium har jeg foreslaaet det kongel: Akad: at forunde Dem det overblevne deraf. Nød han det ikke, og Deres fra tilkommende April bortfalder har jeg trænget paaXI at De faaer de 2 Aar af Fonden af usus publicosXII som De ved at min Svoger Grev Schiml:XIII i forening med Grev Crist: ReventlowXIV bestyrer. Intet er blevet; intet skal blive forsømt fra min Side for at bestemme og forlænge Deres Ophold i Italien, og jeg har især beraabt[?] mig paa Deres ÿpperlige TegningerXV af hvilke jeg har giort Abildg: et sandfærdigt Billede, og tillige talt om det sande Skudsmaal alle Konstkiendere giver Dem, og blandt hvilke jeg har anført det som vor lærde og fortienstfulde ZoëgaXVI giver Dem i et af hans Breve. – Af alt dette seer De min gode Stanley at De ikke maae lade Modet synke, men kuns fortsætte Deres Arbeide med den priiselige Iver som hidentil har udmærket dem.
Tillad at jeg bebyrder Dem med en liden Kommission. Vor gode Kok Vincenzo Porotti hvis fortreffelige Egenskaber af Thorwald[sen] kand bevidnes gav vor Billedhugger ProfessorXVII en Paque med til hans GemahlindeXVIII i Rom. Denne Paque indeholdt nogle smukke halstørklæder og andet som min Kone havde skiænket den gode Vincenzo til hans Hustrue og Børn i Rom. Denne maaskee gode men stygge Kone klager over at hun ikke har erholdt Paqueen, og denne Kiærling ligesaa dum som styg, har ikke opsøgt Thorwaldsen; nu beder jeg Dem min gode Stanley at opsøge hende og lade hende faae denne Paque som maaske endnu ligger i Thorwald. Koffert. Jeg skriver ikke derom til vor PracitelesXIX selv[,] som om noget med Apollo, Amor, Muser og GrazierXX, vist ikke har tid til at befatte sig med en gemeen fæl Kierling, og med to tre ligesaa hæslige Unger; men Manden er saa fortreffelig; han fortiente i Sandhed som MoreauXXI sagde om hans Kok une Casserolle d’honneurXXII, og De vil meget forpligte mig med at stiæle denne Paque ud af Thorwald.[sens] Koffert naar han ikke er hiemme for at udrette ham uafvidende en Comission som ligerviis ham uvidende er blevet forsømt.
| Lev vel! Og troe mig med sandeste Oprigtighed! | B Schubart |
[i margen på første side:]
P.S. De vil her finde Opskrivten af Carolina Porotti moglie di Vincenzo il mio Cuoco
|
|
Musernes dans på Helikon, juni 1806 - 1807, inv.nr. A705 |
Sidst opdateret 19.08.2014
Disse eller dette brev fra Stanley kendes p.t. ikke. Men det vides fra Schubarts forrige brev af 11.10.1805, at Stanley bl.a. fremsendte sit brev af 21.9.1805 til Kunstakademiet.
Dette brev havde Schubart i en tidligere postgang revideret, og han havde altså 15.-16.10.1805 modtaget den endelige version og sendt den videre til København med sin anbefaling af Stanley, som det fremgår af det følgende.
Dvs. den tyske maler Friedrich Matthäi, der tidligere i sommeren 1805 havde opholdt sig hos familien Schubart for at male et nu forsvundet dobbeltportræt af Schubart og hans kone. Se fx brev af 11.10.1805.
Matthäi var øjensynlig på dette tidspunkt kommet til Rom.
Stanley led af en alvorlig gigtsygdom, som åbenbart havde bedret sig noget. Ikke desto mindre døde Stanley af et pludseligt udbrud af sygdommen, 18.11.1805, kun en uge efter dette brevs afsendelse.
Læs mere om sygdommen i hans biografi.
Thorvaldsen havde været syg i 1804, se mere i Thorvaldsens sygdom 1803-04.
Dvs. brevet af 21.9.1805, nævnt i kommentaren ovenfor.
Dvs. den danske maler og direktør for Kunstakademiet, Nicolai Abildgaard.
Det brev, som Schubart havde skrevet til Abildgaard, og som nævnes i det følgende, kendes p.t. ikke.
Den danske mæcen og kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann, née Schubart.
Den tysk-danske finansminister Ernst Schimmelmann.
Stanley ønskede at opnå yderligere to års stipendium fra Kunstakademiet til at kunne blive i Rom, se hans ansøgning til Kunstakademiet af 21.9.1805.
Dvs. den danske billedhugger Hans Christian Ratje, der lige var død i Napoli 20.10.1805.
Dvs. presset på, maset på, se betydning 1.4 af verbet trænge i Ordbog over det danske Sprog.
Den statslige danske fond, som understøttede almennyttige formål, bl.a. kunstneriske.
Dvs. ovennævnte Ernst Schimmelmann.
Dvs. den danske statsminister Christian Ditlev Reventlow.
Dvs. Stanleys tegnede udkast til arkitekturprojekter, som han fx havde sendt med sit brev af 21.9.1805 til Kunstakademiet.
Dvs. den danske arkæolog og kunstkritiker Georg Zoëga, som i et brev af 25.9.1805 (Georg Zoëga. Briefe und Dokumente, København 2013, vol. V, no. 1152) til Herman Schubart havde skrevet om Stanley:
“Ce Stanley est un homme extraordinaire, il est né pour l’architecture comme Thorvaldsen pour la sculpture, et si on lui fournira des occasions à faire éclater son talent il fera également honneur à notre patrie.”
Schubart havde i sit brev af 30.9.1805 til Stanley citeret dette.
Thorvaldsen blev udnævnt til professor i billedhuggerkunst på Kunstakademiet i København 7.6.1805.
Schubart må mene kokkens kone.
Dvs. Thorvaldsen.
Den smigrende sammenligning med den antikke billedhugger Praxiteles var Thorvaldsen ofte genstand for, allerede fra tidligt i sin karriere, se Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.
Schubart hentyder bl.a. til relieffet Musernes dans på Helikon, jf. A705, som Thorvaldsen i september 1804 fuldførte i gips hos familien Schubart som en gave til Jacqueline Schubart.
Relieffet indeholder både Apollon, muserne og de tre gratier, som Schubart nævner her.
Dvs. den berømte franske general Jean Victor Marie Moreau (1763-1813).
General Moreau skulle ved en festlig lejlighed have tildelt sin kok en æres-kasserolle som en ironisk parafrase over alle de æresordener, som Napoleon tildelte sine tilhængere, se Archibald Alison & Patrick Fraser Tytler: Travels in France, during the years 1814-15, vol. II, Edinburgh 1815, p. 138.