C.F.F. Stanley
Rom
Kunstakademiet, København
København
Dateringen fremgår af brevet. Der er imidlertid grund til at tro, at denne dato må gælde Stanleys første udkast til dette brev, og at denne færdige version først blev skrevet umiddelbart efter 11.10.1805, se den generelle kommentar herom.
Stanley fremsender tegninger til en kirke og et gravkapel til Kunstakademiets bedømmelse. Han håber at få sit rejsestipendium forlænget med to år.
Underdanigst Pro MemoriaI
Ifølge min Instruxes bydende tager jeg mig den ærbødige Friehed hermed at nedlægge for det Kongelige Akademie, en Prøve af mit Arbejde for dette Aar, bestaaende af Plan, Facade og tvende Profiler af en Kirke i en Hovedstad i Form af et Græsk TempelII, samt Copie af et Familiebegravelses KapellIII, hvilket sidste jeg har tilligemed nogle fleere Ideer componeret og tegnet for den Danske Minister i Dresden Hr Baron BülowIV. Mit første Ønske derved skal blive opfyldt hvis det kongelige Akademie værdige disse mine ufuldkomne Arbejder det samme gunstige Bifald, hvormed de forrige ere blevne beæredeV –
Jeg har ved dette Arbejde søgt at vise Proportionen og Detaillen i den anvendte Orden; saavidt som Størrelsen har gjort mig det muligt, og dette som ethvert Arbejde viser mig hvormeget sand Gevinst en Architect finder her i Rom saavel i Hensyn til Skjønhed som Soliditet, ved at studere Oldtidens, Grækernes og Romernes sande og fortreffelige Smag, hvis Betragtning i de skjønne Mindesmærker giver nye Lyst og Aand for denne Kunst. Kunne Vi en[d] ej i Fædrelandet fuldkommen følge de store Planer som her maae beundres i de Gamles Bygningskunst, saa bliver denne dog altid i den mindre Maalestok den eneste sande Regel for det ædle og skjønne.
Mit oprigtige Ønske ogsaa selv engang i Bygningsfaget at kunde virke til Fædrelandets Tjeneste fordobler min Iver for at drage ald muelig Nytte af mit Ophold her, og saaledes opfylde Regjeringens velgiørende HensigtVI med de Kunstnere tilstaaede Stipendii.
Ulykkelige HindringerVII have hidindtil tilbageholdt mig i min Bane. Jeg vover endog at beraabe mig paa Vor Værdige Danske Minister her i Italien, den menneskekjerlige Her Kammerherre de SchubartsVIII Vidnesbyrd; Min ulykkelige Helbreds Forfattning, som i saa lang Tid fængslede mig til Sygelejet, er ham eene bekjendt, og jeg ved at han har havt den Bevaagenhed at bekræfte den for Regjeringen.
Først nu, da denne Hindring er formindsket, og jeg tillige har kunnet opnaae nogen Sprogkundskab, bliver mit Ophold her mig virkeligen nyttig; Men hvad bliver mig vel tilladt at haabe deraf hvis Ophørelsen af det mig allernaadigst tilstaaede Stipendium nøder mig til en for tidlig Hjemrejse. Med Græmmelse maae jeg see mig selv standset i ald Fremgang og Akademiets velgjørende Øjemed forfejlet.
Jeg vover derfore at nedlægge for det Kongelige Akademi min underdanige Bøn om at de andre tvende Aars Stipendium som Reisende pleje at nyde gunstigst maatte endnu blive mig tilstaaede, og jeg tør haabe at min Fremgang i den Tid, hvorpaa jeg skal aflægge Prøver, skal findes Akademiets Bifald værdig og opfylde dets Fordringer af Mig.
Rom den 21 September 1805.
Underdanigst
C.F. Stanley
Vedr. dateringen: Dette brev må være blevet tilbagedateret af følgende grunde: Det fremgår nemlig af korrespondancen fra sommeren-efteråret 1805 mellem Stanley og den danske diplomat i Italien, Herman Schubart, at de havde aftalt, at nærværende brev til Kunstakademiet skulle sendes til Schubart, som da ville sende det videre til København med sin anbefaling, se fx. breve af 19.7.1805 og 30.9.1805.
Stanley sendte da fra Rom (et udkast til) sit brev i begyndelsen af oktober 1805 til Schubart i Montenero. Schubart reviderede brevet en smule, se brev af 11.10.1805, hvorefter han sendte det nu ændrede brev tilbage fra Montenero til Rom, så Stanley kunne indføre ændringerne i brevet med sin egen hånd. Dette gjorde Stanley straks og sendte derefter det reviderede brev tilbage til Schubart. Dette skete ifølge brev af 11.11.1805 allerede 15. og 16.10.1805. Herefter sendte Schubart brevet afsted til København med sine anbefalinger.
Da nærværende brev befinder sig i Kunstakademiets arkiv i Rigsarkivet, er det det brev, som blev modtaget i København. Men hvis dets dato – 21.9.1805 – skal stemme overens med den senere frem- og tilbagesendelse af udkast og færdigt brev, så kan datoen ikke være korrekt. Det må i stedet antages, at Stanley i dette færdige brev fastholdt datoen for det første udkast.
Der findes en næsten identisk kladde til dette brev i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º (fotokopi Thorvaldsens Museums arkiv).
Kladden er skrevet af Christian Stub, hvilket en sammenligning med et brev af 2[x].9.1804 fra Stub til Stanley godtgør (også i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º). Stanley fik antagelig hjælp til brevskrivningen pga. sin gigtsygdom.
|
|
Kirke, opstalt af dorisk facade, 1805, inv.nr. D879 |
|
|
Kirke, længdesnit, 1805, inv.nr. D880 |
|
|
Kirke, tværsnit, 1805, inv.nr. D881 |
|
|
Kirke, snit af kor og forhal, 1805, inv.nr. D882 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D883 |
|
|
Kirke, opstalt af facade, 1805, inv.nr. D884 |
|
|
Kirke, tværsnit og længdesnit, 1805, inv.nr. D885 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D886 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D887 |
Sidst opdateret 20.08.2014
Dvs. det latinske “for at bringe sig i erindring”. Udtrykket var oprindelig en høflig indledningsformular, der blev brugt på skrivelser til personer af højere rang, ofte offentligt ansatte embedsmænd. Efterhånden betød det også mere generelt en skrivelse til, fra eller mellem embedsmænd, da oftest i dets sammenskrevne form – promemoria – se Ordbog over det danske Sprog.
Udtrykket optræder hyppigt i de mere formelle breve i Arkivet.
Der er tale om Stanleys udkast til en kirke i græsk stil, D879, D880, D881, D882, D883, D884, D885, D886, D887.
Stanley arbejdede især på kirken i løbet af sommeren 1805, som det fx også fremgår af brev af 16.8.1805 til Thorvaldsen.
Det må have været disse tegninger af kirken, der blev udstillet på Charlottenborg i 1809, kat. no. 25, og som nu findes i Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek. Stanley beholdte et sæt tegninger af kirken i Italien, og disse tegninger arvede Thorvaldsen efter Stanleys død. De er nu på Thorvaldsens Museum.
Om kirkeprojektet se Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 32-38.
Kirken er en basilika-type i dorisk stil og minder i hovedtrækkene en del om C.F. Hansens Vor Frue Kirke. Thygesen bemærker (p. 37), at “Stanley var tidligt ude…” mht. den doriske strømning. Måske har han været så meget med på noderne, at Hansen skævede temmelig meget til den afdøde stipendiats udkast, da han selv i disse år fremstillede sine planer til Vor Frue Kirkes genopførelse?
Dvs. et af Stanleys mange udkast til gravkapeller, se eksempler i Kataloget.
Antagelig var det denne tegning til et kapel, der blev udstillet på Charlottenborg i 1809, kat. no. 26.
Den danske gesandt Bülow er p.t. ikke identificeret.
Stanleys far, C.F. Stanley refererer til den meget positive bedømmelse, som sønnens sidst indsendte tegninger modtog på Kunstakademiet i København i brev af 18.6.1805.
Hensigten med stipendierne var ifølge Akademiets fundats af 1758, ”...at vedligeholde og formeere Kunsternes Opkomst i vore Riger og Lande, og… at see Academiet efterhaanden med duelige Kunstnere fornyet…” Jf. fundatsens XII. Art. om udlands-stipendierne i F. Meldahl & P. Johansen: Det kongelige Akademi for skjønne Kunster, 1700-1904, København 1904, p. XVI.
De kunstnere, der fik bevilget et efteruddannelsesophold udenlands skulle altså primært dygtiggøre sig for at højne kunststandarden i Danmark, når de vendte tilbage.
Stanley beviser her sin tydelige bevidsthed om det overordnede nationale formål med sit stipendium. Muligvis er denne slags indyndende bemærkninger forfattet af Schubart, som reviderede Stanleys første udkast til denne skrivelse, se den generelle kommentar herom.
Stanley hentyder til sin alvorlige gigtsygdom, som gjorde ham uarbejdsdygtig i flere perioder og holdt ham tilbage i Napoli fra hans ankomst dér i november 1802, til han kunne rejse videre til Rom med ankomst 9.1.1805.
Han beskrev sin sygdom i sit brev til Akademiet af 27.3.1804.
Dvs. den danske diplomat Herman Schubart. Som det indirekte fremgår af det følgende sendte Schubart dette brev videre til Akademiet i København med sin anbefaling af Stanley.