Gotskalk Thorvaldsen
København
Rødt laksegl: T på et skjold.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Al Signora / Sigr B. Thorvaldsen / Scultore Danese / Recapito del Sigr ZoegaI / Consolo di Danimarca / a Roma / Franco Trento.II
Dateringen fremgår af brevet.
Gotskalk Thorvaldsen glæder sig over det første brev i lang tid fra Thorvaldsen, da der gik rygter om hans død i København. Han fortæller om Slaget på Reden og reaktionen i København. Faderen beretter om Thorvaldsens venner og håber, at sønnen vil begive sig hjemrejsen snart.
Kiære Søn
Din kiære Skrivelse af 30te AugustIII haver jeg med megen Fornøyelse bekomet som var det første i 2 AarIV. Du kan forestille dig hvorledes vi have været tilmode da det Røgte gikk her forige Somer at du var dødV som blev forøget da jeg skrev dig til og engen SvarVI fikk men til vor Glæde fikk jeg at vide hos Just: AbilgaardVII at det var et falsk Røgte. At du er frisk og vel fornøyer oss overmaade og vi ere begge lige so Gud vere Lov. Det Nytt som jeg kan skrive dig har du vel hørt Nemlig vi havde her Skertorsdag et Torden Veier som aldrig i Historien har havt Lige Nemlig en Søe BatalieVIII som varede uafbrudt 5 TimerIX. Den stolte Admiral NelsonX angreb vore gamle Blokskibe som laae for AnkerXI, med en Magt af 12 Linieskibe og 6 a 8 Fregater. Vore Skibe vare kun 5 a 6 ubrugbare SkibeXII men di Danske Drenge helsede ham so at han ønsker aldrig at kome mer til Kiøbenhavn. Dene FrukostXIII kostede Engelenderne 2600 døde og 12 Linieskibe som han effter Haanden maatte synke og opbrende. Vores Forlis af døde var ei betydeligXIV. Aldrig troer jeg nogen har hørt slig en Batalie. Skiønt Nelson havde 4 Gange overlegen Magt i mod os maatte han dog bede om StillstandXV. At skrive dig mer herom vil blive for vitløftig. Alle ere nu Krigere i Kiøbenhavn. 1100 Studenter bleve bevebnede og fekk Navn af Kronprensens Liv KorpsXVI. Kongen skenkede 2 blaae FanerXVII som var meget smukke. Din gode Ven Prof: RahbekXVIII er Leutenant ved dem. Alle Contor Betienter have bevebnet sig som JegereXIX, der er indsamlet til di QvestedeXX over 2 Tønder Guld. Hr FritzXXI er her. StanleyXXII er i Norge. Jørgen WestXXIII bor i Helsengørsgaden No 317XXIV. Jeg talte i Gaar med Just: StanleyXXV han sagde mig at det var besluttet i Acedemiet at tilsende dig dine RejsepengeXXVI. Jeg vilde ønske at du ville reise snart tilbage og besøge ditt Fødeland
Jeg har i Dag inlemet mig i en KasseXXVII hvor din ModerXXVIII kan efter min Død nyde 200 rd aarlig Pention ifald Kassen bliver complett. Jeg vilde ønske at du vilde skrive mig til snart for til Paaske vil jeg fløtteXXIX, og so kunde jeg feste Værelser so at du kunde faa Leilighed deri, for at vere bland Fremede vilde falde dig vel svert, for din Reise kan sagte medtageXXX dine Reisepenge. Den gamle SanelleXXXI er død. Den elste SønXXXII skal givtes. Hans Søster er givt med Leut: HullenbergXXXIII. Den SøsterXXXIV som har veret i engelsk Tieneste skal og givtes. Din sorte PudelXXXV lever gott. Jeg har ofte veret i Selskab med hans navne Translatur PrimongXXXVI som har sagt at det var en Fornærmelse i mod ham at jeg havde opkalt Hunden efter ham, men jeg har svaret ham at han icke havde Orsag at fortrøde at en Hund som tenkte meget beder [bedre] en[d] han havde hans Navn. Jeg skal helse dig fra ProosthennXXXVII. Han har veret so god og tegnet naaget for mig naar jeg har behøvet det. VestXXXVIII har sagt mig at han vil skrive dig til og at han har skrivet dig 2 Breve til som jeg troer at vere BlæstXXXIX. Du maae være af den Godhed og skrive mig til hvad Tiid du agter at reise fra RomXL at jeg ei skal skrive Breve til Unøtte. For nerverende Tiid husker jeg ei mer. Jeg skal se at samle noget til neste Gang. En flittig Helsen fra din Moder og gode Venner. All Lykke og Hell ønskes dig af din oprigtige
| Kiob: d 4de Octob: 1801 |
Fader G Thorvaldsen |
Jeg bor i Dronningens Tvergade No 345XLI
Påskrevet med Thorvaldsens hånd på brevets forside: “Mio Padre e Madre”. Se i øvrigt Thorvaldsens biografi om debatten om Thorvaldsens far.
Sidst opdateret 19.01.2015
Thorvaldsens ven, Georg Zoëga, der på dette tidspunkt fungerede som dansk konsul i Rom, som det fremgår af udskriften.
Dvs. Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien syd for Brennerpasset.
Dette brev fra Thorvaldsen kendes ikke. Se evt. referencerartiklen om forsvundne breve.
I brev af 4.4.1800 takkede Gotskalk Thorvaldsen dog for et nu ukendt brev fra sønnen, som må antages at stamme fra begyndelsen af 1800, så når faderen her hævder, at sønnen havde holdt to års skrivepause, synes det en anelse overdrevet, og nok snarest udtryk for forældrenes utålmodighed efter at høre nyt fra sønnen.
Gotskalk Thorvaldsen refererede til det samme rygte eller måske en tidligere udgave af det i sit forrige brev af 4.4.1800.
Det vides ikke, hvilket brev faderen ikke fik svar på, men der er antagelig tale om hans forrige brev af 4.4.1800, hvor dødsrygtet også nævnes.
Dvs. Justitsråd Abildgaard, der i sit brev af 4.10.1801 nævner Gotskalk Thorvaldsens besøg.
Dvs. Slaget på Reden 2.4.1801, som var Skærtorsdag i dét år.
Søslaget blev indledt lidt over klokken 10 og varede til lidt over 3 om eftermiddagen.
Admiral Horatio Nelson alias Lord Nelson (1758-1805).
Den danske forsvarslinje bestod hovedsageligt af blokskibe, der lå opankrede som en række flydende forter langs Amager og Sjællands kyst.
Blokskibe var skrogene af udrangerede orlogsskibe, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Tallene for linjeskibe og fregatter i den engelske flåde stemmer i hovedsagen overens med historiske beretninger om Slaget på Reden, tallene for de danske skibe involveret i kampen er dog underdrevede, se fx Slaget på Reden.
Ordet frokost anvendes her i betydningen at give en (varm) frokost, dvs. at give en dragt prygl, se Ordbog over det danske Sprog.
Tabstallene for slaget varierer, men almindeligvis siges det, at blandt danskerne var der ca. 370 døde og ca. 650 sårede, hvoraf ca. 100 efterfølgende døde; blandt englænderne var tabstallene nogenlunde i samme størrelsesorden.
Gotskalk Thorvaldsen overdriver vel af patriotiske grunde de engelske tabstal en del.
Det synes dengang at have været en almindelig udbredt fordrejning af slagets gang, at Lord Nelson bad om våbenhvile. Også forfatteren Adam Oehlenschläger skrev det samme i sine erindringer: Nelson “sendte en Parlamentair i Land, der skulde foreslaae Vaabenstilstand”, se Oehlenschlägers Erindringer, bd. I, København 1850, p. 159.
Det forholdt sig i stedet sådan, at Nelson under kampen tilbød at skåne Danmark, hvis modstanden ophørte. Denne pression gav kronprins Frederik (6.) som bekendt efter for.
Trods dette var det den almindelige opfattelse i København, at danskerne var gået sejrrige ud af kampen, jf. fx Adam Oehlenschläger, ibid., p. 157-158: “…en stor engelsk Flaade blev ødelagt af vort Dusin Blokskibe… Nelson, de europæiske Sømagters Skræk, blev i denne Kamp overstraalet af en liden Flok danske Søofficerer. Det er Sandhed, det er et Faktum!”
Gotskalk Thorvaldsen synes opflammet af samme patriotisme.
En anden mere saglig stemme klinger i E.C. Werlauffs erindringer: Af min Ungdoms Tid. Danske, især kjøbenhavnske, Tilstande og Stemninger ved og efter Overgangen til det nittende Aarhundrede, København 1954, p. 70, hvor det lyder: “…Folkets Tilbøielighed til at overvurdere sine Bedrifter viste sig dog ogsaa her derved, at man almindelig antog, at vi egentlig vare de Seirende, paa Grund af, at den engelske Admiral først havde tilbudt Vaabenstilstand.”
I tiden omkring Slaget på Reden blev der oprettet en række frivillige korps i København, bl.a. Kronprinsens Livkorps 27.3.1801, der fik senere navnet Kongens Livkorps; ophævet 1864. Se Adam Oehlenschläger: Oehlenschlägers Erindringer, bd. I, København 1850, p. 159: “Studenterne blev organiseret under Navn af Kronprindsens Livkorps; vi fik smukke Uniformer, mørkeblaae Trøier med hvide Lidser, graae Pantalons, halvstøvler med Dusker, runde Hatte med hvide Kokarder og sorte Fiær. Underofficererne fik Sølvepauletter.” Oehlenschläger var først underofficer, blev kort efter Kommandørsergent og fanejunker for første bataljon.
Se også E.C. Werlauff: Af min Ungdoms Tid. Danske, især kjøbenhavnske, Tilstande og Stemninger ved og efter Overgangen til det nittende Aarhundrede, København 1954, p. 64-66.
I Oehlenschlägers Erindringer, bd. I, København 1850, p. 165 omtales fanernes indvielse. Studenterne var samlede på Amalienborg Slotsplads, mens officererne var oppe i kongens værelser, hvor kronprins Frederik (6.) og hele den kongelige familie deltog i fanernes fastsømning.
Se også E.C. Werlauff: Af min Ungdoms Tid. Danske, især kjøbenhavnske, Tilstande og Stemninger ved og efter Overgangen til det nittende Aarhundrede, København 1954, p. 65-66.
Litteraten Knud Lyne Rahbek, som Thorvaldsen kendte bl.a. fra teaterforeningen Borups Selskab.
Oehlenschläger fortæller i Oehlenschlägers Erindringer, bd. I, København 1850, p. 159-160, at “Officerer kunde dengang kun virkelige Militairer blive; kun et Par Veteraner, Rahbek og Thomas Christoffer Bruun, som af gammel Studenterkiærlighed vare gaaede ind i Korpset, bleve ansatte som Lieutenanter à la suite.”
Der hentydes til Kongens Livjægerkorps, oprettet 15.4.1801, og ophævet 1870, for kunstnere, ikke-akademiske studerende, forretningspersonale og andre, der ikke kunne indskrives i den akademiske ungdoms korps, Kronprinsens Livkorps.
Se også E.C. Werlauff: Af min Ungdoms Tid. Danske, især kjøbenhavnske, Tilstande og Stemninger ved og efter Overgangen til det nittende Aarhundrede, København 1954, p. 67.
Dvs. de kvæstede.
Thorvaldsens ven, maleren C.D. Fritzsch.
Thorvaldsens ungdomsven, arkitekten C.F.F. Stanley, som i det følgende år rejste til Italien.
Det vides ikke, at Stanley skulle have været i Norge i 1801, men det er muligt, at Gotskalk Thorvaldsen ikke har vidst, at arkitekten i 1800 var vendt tilbage fra sit 3-årige ophold i Norge.
Det fremgår dog af brev af 24.5.1803 fra Stanley til Thorvaldsen, at Stanley har mistet sin “Gifte Søster i Norge”. Måske kan han have besøgt hende i 1801.
Thorvaldsens ungdomsven Jørgen West.
Dvs. nr. 20 i den nu nedlagte Helsingørsgade i København.
Justitsråd og billedhugger C.F. Stanley.
Det var det sidste år af Thorvaldsens rejsestipendium, der skulle bruges til hjemrejsen, se brev af 3.12.1799 fra Kunstakademiet til Thorvaldsen og brev af 4.10.1801 fra Abildgaard til Thorvaldsen.
Dvs. en pensionskasse.
En undersøgelse i Rigsarkivet viser, at Gotskalk Thorvaldsens navn ikke forekommer blandt interessenterne i Den almindelige Enkekasse, oprettet 1775, eller Den almindelige Forsørgelsesanstalt, oprettet 1795. Der oprettedes imidlertid i 1790’erne en række mindre enkeunderstøttelsesselskaber, og det er antagelig i en af disse, at Thorvaldsens far indmeldte sig.
Karen Thorvaldsen.
Det vides ikke, om Gotskalk Thorvaldsen fik realiseret sine flytteplaner, førend han i 1805 blev indlemmet i Vartov, se referenceartiklen herom.
Som det fremgår af det følgende, synes far og søn at have diskuteret, at Thorvaldsen skulle bo sammen med sine forældre, når han efter stipendiets udløb i 1802 skulle vende tilbage til København, se Thorvaldsen-kronologien. Dette skete dog som bekendt aldrig, jf. Jason og Hopes bestilling.
Dvs. medtage i betydningen forbruge, kræve, se betydning 2 i Ordbog over det danske Sprog.
Af sammenhængen og det efterfølgende fremgår klart, at der er tale om gipser og former ved Kunstakademiet Domenico Maria Gianelli, der døde 8.1.1801. Gotskalk Thorvaldsen skriver dog tydeligt Sanelle med S, muligvis fordi navnet har været udtalt “Sjanelle”. I tidligere breve staver han dog navnet med G.
Domenico Maria Gianellis ældste søn var Thorvaldsens ungdomsven, medaljøren Peter Leonhard Gianelli. Han blev dog først gift 8.3.1802 med Anne Margrethe Louise Boyesen (1778-1851).
Løjtnant Christian Carl Hohlenberg (1766-1825), senere kommandørkaptajn, blev gift med Caroline Margrethe Gianelli (1771-1842) ifølge Th.A. Topsøe-Jensen: Det danske Søofficerkorps, København 1911, bd. I, p. 163; se også T.A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard: Officerer i Den Dansk-Norske Søetat 1814-1932, København 1935, bd. I, p. 584.
Han var bror til Johan Christian Gustav Hohlenberg, der var med fregatten Thetis 1796-97, og som 29.9.1796 blev portrætteret af Thorvaldsen “i spanske Søe”, C756.
Antagelig Antoinette Birgitte Gianelli, der blev gift 24.2.1802 med daværende fuldmægtig i generalpostamtet, senere postdirektør Rasmus Bruun Bojesen (1774-1840).
Søsteren Anna Elisabeth blev først gift 7.8.1806 med broderen til søsterens mand lægen Andreas Chr. Bruun Bojesen (1773-1842).
Thorvaldsens sorte puddelhund Primong, efterladt hos faderen i København ved afrejsen til Rom.
Translatøren Jacob Carl Frederik Primon.
Thorvaldsens ven, den danske maler Carl Probsthayn.
Probsthayn hjalp øjensynlig Gotskalk Thorvaldsen med tegninger af fx figurer, som han kunne bruge til at arbejde i træ efter.
Faderen havde brug for denne hjælp for at kunne klare sig i konkurrencen med Flådens billedhugger F.C. Willerup, se brev af 8.5.1797.
Thorvaldsens gode ven, tømreren Jørgen West.
Der kendes ingen breve fra West i 1801, som Gotskalk Thorvaldsen nævner i det følgende, men West selv fortæller i brev af 11.3.1803, at han tidligere har skrevet uden at få svar.
Dvs. pral, se betydning 3 af blæst i Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsen skulle efter planen rejse hjem til Danmark i løbet af 1802, idet hans stipendium udløb, se Thorvaldsen-kronologien.
Nuværende Dronningens Tværgade 28.
Man brugte før 1859 matrikelnumre som adresser i København, se Rådhusbiblioteket, Københavns Kommune.