Domenico Maria Gianelli
Gianelli tilhørte en italiensk gipser- og billedhuggerfamilie, som slog sig ned mange steder i Europa. Han kom 1758 til København og blev gipser og former ved Kunstakademiet 1773.
Privat oparbejdede han en større forretning med gipsafstøbninger og fik i 1784 og ti år frem kongelig bevilget eneret til at afstøbe gipskopier af kunstværker i København. Hans forretning lå i St. Kongensgade 261.
Domenico Maria havde i 2. ægteskab med Johanna Eisen (1743-1812) børnene Peter Leonhard, Caroline Margrethe Gianelli (1771-1842), Antoinette Birgitte, Giovanni Domenico, Anna Elisabeth og Giovanni Battista (1787-1825).
Hans datter Christiane Juliane Frederikke Gianelli (1782-1816) blev i 1807 gift med Thorvaldsens ven, den danske miniaturemaler Christian Horneman.
Referencer
- Victor P. Christensen: ‘Et gibserkatalog fra 18. Aarhundrede’, in: Fra Arkiv og Museum, serie 2, bind 1, 1925, p. 299-306.
- Weilbachs Kunstnerleksikon.
Sidst opdateret 12.03.2015