Relationen til Thorvaldsen

Miniature- og pastelmaler Christian Horneman blev i årene 1780-1787 uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han formodentlig kendte til den på det tidspunkt ganske unge Thorvaldsen, jf. brev af 4.5.1829, hvor Horneman mindes “den Tid vi gik paa Academiet for nogle og 40 Aar siden.”

De synes dog først at have stiftet venskab under Thorvaldsens Danmarksophold 1819-20. Ved den lejlighed portrætterede Horneman billedhuggeren.

Portrætter af Thorvaldsen

Horneman lader til at have udført i al fald fem portrætter af Thorvaldsen, og der findes formodentlig flere. Portrætterne fra 1820 er variationer over samme opstilling. Endvidere udførte han et alderdomsportræt af Thorvaldsen efter dennes hjemkomst i 1838. Hidtil kendes følgende portrætter:

	Portræt af Thorvaldsen, 1820, olie på elfenben, Thorvaldsens Museum, B310
	Portræt af Thorvaldsen, 1820, sølvstik, Rosenborg Slot
	Portræt af Thorvaldsen, 1820, pasteltegning, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
	Formodentlig Christian Horneman. Portræt af Thorvaldsen, 1820, pasteltegning, privateje, Bergen
	Portræt af Thorvaldsen, efter 1838, sortkridt, Statens Museum for Kunst, Den Kongelige Kobberstiksamling

Efter Thorvaldsen havde siddet model, skrev Horneman 11.5.1820 en taknemmelig hilsen i hans stambog. Thorvaldsen skrev dagen inden sin tilbagerejse til Rom også i Hornemans stambog.

Udenlandsrejse og stambog

Ligesom Thorvaldsen, opholdt Horneman sig længe i udlandet, men forlod Italien inden Thorvaldsen ankom i 1797. Han rejste fra København i 1788 og vendte først tilbage i 1803, dvs. en 15-årig dannelsesrejse, der førte ham over Hamborg, Amsterdam og Paris til Italien, Wien og Berlin.

Hans stambog (Statens Museum for Kunst, Den Kongelige Kobberstiksamling, inv. nr. KKS13446) rummer bidrag fra hans venner ved afrejsen i 1788 (sidste hilsen i stambogen er fra 20. juli 1788), dem han mødte på sin rejse igennem Europa, samt dem der skrev i den efter hans hjemkomst – herunder Thorvaldsens bidrag fra 1820.

Ud fra hilsenerne i stambogen kan man tegne Hornemans bevægelse i Europa:

År	Opholdssted
1788	København, afsked med venner.
1788	Waterneversdorf, lillejuleaften.
1788	Kiel, juleaften og afsked med resten af Horneman-familien.
1789	Hamburg, stambogshilsner fra 17.3. – 12.5.1789.
1789	Amsterdam, stambogshilsen fra 31.5.1789.
1789	Paris, stambogshilsner fra 29.7 – 29.9.1789.
1790	Rom, stambogshilsen fra 12.5.1790.
1790-94	Livorno, primært opholdssted.
1791	Firenze
1792	Napoli
1793	Trieste
1794	Firenze
1795	Wien, kort ophold.
1795-96	Venedig
1795-96	Trieste
1796	Wien
1796	Leipzig
1796-1798	Berlin
1798-1803	Wien, en længerevarende bosættelse.
1803	Berlin, på vejen tilbage til Danmark.
1803	København, hjemvendt i efteråret.

Undervejs ernærede han sig ved at male portrætter og øvede sig ved at kopiere værker på museerne i Firenze og Wien. Da han vendte tilbage til København i efteråret 1803, ansøgte han om at blive medlem på Kunstakademiet og fik til adgangsopgave at udføre miniatureportrætter af hhv. Christian (8.) Frederik og arkitekten Boye Magens. Resultatet var tilsyneladende tilfredsstillende, for han blev enstemmigt optaget d. 29.3.1805.

I 1804 døde Cornelius Høyer og Horneman blev hofminiaturemaler i hans sted. Han lader imidlertid ikke for alvor at have arbejdet for hoffet, da kongefamilien fortsat benyttede sig af andre malere som Heinrich Plötz, H.J. Aldenrath og Liepmann Fraenckel. Horneman udførte kun ét portræt af Frederik 6. Imidlertid interesserede Prins Christian Frederik (senere Christian 8.) sig for Horneman, og da han i perioden også var Kunstakademiets præses, må det tænkes at have været til Hornemans fordel. I 1816 fik han tildelt den netop afdøde miniaturemaler W.A. Müllers kunstnerbolig på Charlottenborg, og Prins Christian Frederik hjalp ham også senere ud af økonomisk klemme ved at agere mellemmand i salget af en samling af Hornemans miniaturer til Kunstkammeret. I dag befinder disse sig på Rosenborg Slot.

Familie, alderdom og bolig på Charlottenborg

Horneman fik to børn med Christiane Juliane Frederikke Gianelli (1782-1816), som var datter af den i København bosatte italienske gipser Domenico Maria Gianelli. Hun døde ung, men de nåede at få to børn: en søn, komponisten Johan Ole Emil Horneman (1809-1870), og en datter, Pauline Horneman (1807 eller 1812-?), som skrev tre breve til Thorvaldsen og en række bidrag i faderens stambog, jf. hendes biografi. Datteren synes at have arvet Hornemans løjerlige og frie skrivestil, jf. hans brev til Thorvaldsen af 4.5.1829.

I sine sidste leveår var Horneman gangbesværet, og opholdt sig efter 1828 for det meste i sin bolig på Charlottenborg, som befandt sig på nordfløjens øverste etage, jf. referenceartiklen om Kunstakademiets boliger. Som det dog fremgår af hans brev af 20.5.1829, kom han dog stadig ned og så Kunstakademiets udstilling og renoverede lokaler.

Efter hjemkomsten i 1838 må Thorvaldsen have besøgt Horneman. De døde samme år og indtil da havde de begge bolig på Kunstakademiet. I Den Kongelige Kobberstiksamling findes der endvidere det ovenfor anførte portræt af den aldrende Thorvaldsen tegnet af Horneman i sortkridt. Endvidere gengiver Thiele i sin Thorvaldsen-biografi en historie, som om ikke andet giver udtryk for, at Thorvaldsen har haft Horneman præsent i sin erindring. Ved Thorvaldsens hjemkomst blev der 17.9.1838 afholdt fest og fakkeltog på Charlottenborg, og om denne lejlighed skriver Thiele følgende:

“Under denne Promenade hørte han det nævnes, at “Hornemann” boede her, og da han saae Boligen oplyst og Familien samlet, foreslog han sin Ledsager at besøge “Hornemanns.” Dette skete, og hans Besøg vakte i denne Kreds megen Glæde. Den elskværdige Botaniker, Jens Wilken Hornemann, tog imod Besøget med den naturlige Hjertelighed, som var ham saa egen, og Thorvaldsen var en god Stund der som blandt gamle Venner og Bekiendte. Han talede med Horneman og med den ene og den anden af de Tilstedeværende, men, da han var kommen tilbage, spurgte han mig – om Hornemann? ham havde han ikke seet? – Og nu oplystes det, at han stod i den Tro, at han her havde besøgt sin Ungdomsven, Portraitmaleren Hornemann[.]” (Thiele IV, p. 15)

Thorvaldsen udtrykte således her ifølge Thiele et ønske om at se Christian Horneman igen, og det føromtalte alderdomsportræt tyder da også på, at dette skete i løbet af deres sidste leveår. Begge døde i 1844 med blot et par ugers mellemrum.

Portrættet i denne biografi er Hornemans selvportræt, 1815. Pastel. 47×38 cm. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

En noget andet skildring af Christian Horneman fremgår af sønnen Emil Hornemans portræt af sin gamle far kort inden dennes død. Dette portræt befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, billedsamlingen:

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Horneman repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• Thiele IV, p. 15.
• Weilbachs Kunstnerleksikon.
• Inger Sørensen: Horneman. En kunstnerslægt. Museum Tusculanums Forlag, København 2011.
• Torben Holck Colding: ‘Hornemans pasteller’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1994, p. 95-102.
• Vello Helk: Stambogsskikken i det danske monarki indtil 1800. Med en fortegnelse over danske, norske, islandske og slesvig-holstenske stambøger samt udlændinges stambøger med indførsler fra ophold i det danske monarki, Odense 2001.

Sidst opdateret 26.09.2016