Bertel Thorvaldsen
Rom
Nicolai Abildgaard
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen meddeler, at kaptajn Berger har indvilget i at fragte fem kasser med kunstværker, bøger o.a. fra Livorno til København ombord på fregatten Triton. En af kasserne rummer tre bind af kataloget over Museo Pio-Clementino, som Thorvaldsen har købt på Abildgaards vegne. Thorvaldsens økonomi er stram, da han skal bruge penge til sin hjemrejse.
Rom den 20 Mart 1802
Gode Hr Justizraad Abildgaard
Ved en Hendelse har ieg med stor Glæde imodtaget Deres Brev af 4de Oct:I efter det lang Tiid havde lagt paa Post HusetII her, at ieg ikke strax har opfyld min Pligt at besvare Deres Skrivelse har været for at tilvæebrenge de 3 Tommer af Museo Pio ClementinoIII, og derom at kunde give Dem efterretning.
I Følge af Deres Brev af 21 Julj 1800IV skrev ieg til Hr Capitain BergerV som Comandere Fregatten Triton i Livorno og bad ham om han vilde enskibe de der legendeVI til Dem adreserede KasserVII, hvorpaa han svarte migVIII venskabelig at han vilde tage dem, og tillige om ieg ellers havde noget som ieg ønskede hiem saa skulde ieg skikke ham det, som ieg strax benyttede mig af og sende den KasseIX med de ovenomtalde 3 Tommer som ieg har kiøbt til Dem, tillige med en anden KasseX med mine Bøger som begge lykkelig er ankommen til Livorno hvor Fregatten tager dem alle fire med til Kiøbenhavn. Fra Rom til Livorno har disse fire Kasser kostdet 44 Piaster 62 1/2 baiochiXI som ieg beder Dem at have den Godhed for mig at udbetale til Hr UlrichXII den danske Cunsul i Livorno tillige med det som han fordrer for sin Umage, som ieg igen skal give Dem med al Taknemmelighed, den minsteXIII af disse fire Kasser er Deres og de andre 3 Kasser tillige med den lidenXIV som De alt har, ønskede ieg at det var Dem mulig at forvare for migXV til ieg kommer hiem, men for alting paa et tør Sted, det er ikke alt mit som er i disse Kasser men ieg mener at det bliver det beste at lade dem urørte til ieg komner hiem for da bedere kan give enhver sit efter den NotaXVI som ieg her opskriver paa vad der tilhøre enhver. Jeg har bekommet Brev fra Her Frøli[ch]XVII hvori han giver mig Nota paa min pentionXVIII og aftrækker mig 87rd som er et stot Tab for mig paa nerverende Tiid da ieg behøver a[l]t til min HiemreiseXIX. Lev nu vel Hr Justizraad, ieg anbefaler mig til Deres vedvarende godhed som ieg har haft saa mange Prøver paa og henlever Deres opritige
| i HastXX | B. Thorvaldsen |
[I marginen:] Jeg har i dette moment faaet efterretning fra Livorno at den siste Kasse med 5 Ma[r]mor BysterXXI som ieg sende til Livorno er ankommen og Fregatten har ogsaa taget den med, og er afgaaet fra Livorno Denne Kasse er Franco
Rome, March 20th 1802
Sir, Counsellor Abildgaard,
As luck would have it I have received your letter of October 4th with great pleasure after it had lain here at the post office for a long time; that I did not immediately fulfil my obligation to answer your letter was due to the procurement of the three volumes of Museo Pio Clementino, and wishing to be able to inform you about it.
As a consequence of your letter of July 21st 1800 I wrote to Captain Berger who commands the frigate Triton in Leghorn and asked him to put on board the crates waiting there addressed to you, to which he answered me in a friendly way that he would take them and also if I had anything else which I wanted to take home I could send it to him, which I immediately made use of and sent the crate with the abovementioned 3 volumes which I have bought for you as well as another crate with my books both of which have happily arrived at Leghorn where the frigate will take all four of them to Copenhagen. From Rome to Leghorn these four crates have cost 44 Piaster 62½ bajocchi which I ask you to be so kind as to pay to Mr Ulrich, the Danish Consul in Leghorn, for me besides what he demands for his troubles, which I shall repay you with much gratitude; the smallest of these four crates is yours and the 3 other crates as well as the small one you already have I wish it will be possible for you to put away for me till I arrive home, but all the things in a dry place, all is not mine which is in these crates, but I think it will be best to leave them untouched till I come home so that I can better give everyone what is his according to the statement of what belongs to everybody, which I write here. I have received a letter from Mr Frölich in which he gives me a note of my pension and deducts 87 rix-dollars which is a great loss to me at present as I need everything for my journey home. Farewell, Sir, Counsellor, I sincerely commend myself to your continued kindness of which I have had so many proofs and pass time, Yours faithfully,
| in haste | B. Thorvaldsen |
[In the margin] This moment I have had information from Leghorn that the last crate with 5 marble busts which I sent to Leghorn has arrived and the frigate has taken also this one and has left Leghorn. This crate is free of expense.
[Translated by Karen Husum]
|
|
Agrippa, 1799 - 1800, inv.nr. A759 |
|
|
Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A760 |
|
|
Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A761 |
|
|
Rafael, januar 1800 - oktober 1800, inv.nr. A752 |
|
|
Edmund Bourke, 1800, inv.nr. A900 |
Sidst opdateret 30.01.2015
Abildgaards brev af 4.10.1801.
Omkring år 1800 var der posthuse i de fleste byer. Breve fra Danmark kunne åbenbart både blive sendt til posthuset i Rom og blive bragt ud med bud, som det tilsyneladende var tilfældet med de fleste breve. Se fx brev af 16.8.1805 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen, hvor det nævnes, at et postbud afleverer et brev.
Abildgaards brev af 4.10.1801, der overvintrede på posthuset, var adresseret på normal vis til Thorvaldsen, jf. udskriften, så det er uvist, hvorfor det ikke var blevet bragt til Thorvaldsens kendskab tidligere.
Se i øvrigt referenceartiklen om Postvæsen.
Abildgaard bad i brev af 3.12.1799 om tre bind af kataloget over den del af Vatikanets samlinger, der findes i det såkaldte Museo Pio-Clementino, oprettet af Clemens 14. (1769-1774) og Pius 6. (1775-1799). Katalogets titel er: Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134.
Thorvaldsen havde i to breve af 4.4.1800 og 24.10.1800 meddelt, at han ikke havde råd til at lægge ud for de tre katalogbind.
Som det ses af det følgende endte det dog med, at Thorvaldsen faktisk købte katalogerne og sendte dem til København med skib via Livorno. Se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.
Abildgaards brev af 21.7.1800.
Den danske kaptajn på fregatten Triton, Johan Hartvig Ernst von Berger.
Thorvaldsen skrev til ham i et nu forsvundet brev af 16.1.1802 og bad om at få sine kasser transporteret til København med den danske fregat.
Dvs. liggende.
Her hentyder Thorvaldsen til den 1. og 2. kasse af de i alt fem, som han fik bragt til København på fregatten Triton. Disse to kasser havde han allerede i foråret 1800 sendt til Livorno, mens de sidste tre blev afsendte fra Rom i begyndelsen af 1802, som det fremgår af det følgende.
Om disse kasser og hele denne sag, se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.
Berger besvarede Thorvaldsens henvendelse i sit brev af 20.1.1802.
Den 3. kasse af de fem, som Triton fragtede til København.
Den 4. kasse af de fem, som Triton fragtede til København.
Piaster var en italiensk sølvmønt, der blev udmøntet bl.a. i Kirkestaten. Bajocco/bajocchi var en skillemønt i Kirkestaten. Der gik 105 bajocchi på 1 piaster, mens 1 bajocco = 1/100 af en romersk scudo, se også referenceartiklen om møntenheder.
Den danske konsul i Livorno, J.C. Ulrich, som hjalp Thorvaldsen med at få kasserne fragtet af sted.
Abildgaard betalte dog ikke umiddelbart pengene til Ulrich, som bebrejdede Thorvaldsen dette, da de to mødtes 1804, jf. Thiele I, p. 225. Det økonomiske mellemværende blev først løst yderligere to år senere, se brev af 28.7.1806 fra Ulrich til Thorvaldsen.
Selvom Thorvaldsen i nærværende brev skriver, at Abildgaard vil få sit udlæg igen, var der dog en vis usikkerhed om hvem, der egentlig var forpligtet til at betale for transporten, om dette se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.
Den ovennævnte 3. kasse med Abildgaards kataloger.
Dvs. den kasse, som Thorvaldsen sendte til København allerede i sommeren 1798, se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.
Da Thorvaldsen som bekendt ikke umiddelbart kom tilbage til København, sådan som det på dette tidspunkt var planen, blev kasserne stående hos Abildgaard indtil dennes død i 1809. Herefter blev den resterende del af Juliane Marie Abildgaard overdraget Kunstakademiet v. C.A. Lorentzen, se dennes kvittering af 19.4.1811 til enken.
Når Thorvaldsen bad Abildgaard – og ikke sin far eller sin ven, Jørgen West – om at opbevare sine ting, skyldes det, at det væsentligste indhold i kasserne var kunstværker, som skulle dokumentere hans kunstneriske fremskridt over for Kunstakademiet.
Der var dog genstande i kasserne, som var tiltænkt Thorvaldsens venner, sådan som han nævner det i det følgende, se fx 1. kasse.
Det omtalte stykke papir kendes ikke. Det er derfor ikke muligt at identificere indholdet i kasserne fuldstændigt, se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.
Grosserer Frølich fra handelshuset Frølich & Co., København, som åbenbart havde med overførslen af Thorvaldsens stipendium fra Danmark til Italien at gøre.
Frølich er omtalt i Carl Bruun: Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Institutioner, København 1901, vol. 3, p. 805 og 844.
Dvs. Thorvaldsens rejsestipendum fra Kunstakademiet. Udbetalingen var sidste rate af stipendiet. Thorvaldsen havde i Abildgaards forrige brev af 4.10.1801 fået meddelelse om udbetalingen.
Som det fremgår af det følgende var stipendiet fratrukket 87 rigsdaler, hvorfor vides ikke. Thiele I, p. 177-178 omtaler sagen uden nærmere forklaring.
Denne dekort er tydeligvis kommet som en ubehagelig overraskelse for Thorvaldsen ikke mindst taget i betragtning, at de 87 rigsdaler ud af stipendiets årlige 400 har været et anseligt beløb.
I de tidlige stipendieår i Rom var Thorvaldsens økonomi så vidt vides oftest anstrengt. Han var dog livet igennem kendt for sin sparsommelighed og hans senere bofælle i Casa Buti, Wilhelm Schadow fortæller i sine fiktionaliserede erindringer: Der moderne Vasari. Erinnerungen aus dem Künstlerleben. Novelle, Berlin 1854, p. 70, at Thorvaldsen var “…so mistrauisch gegen die Zukunft, dass er seine Stipendiegelder unter der Diele seines Zimmers verbarg, indem er dachte: Wenn ich nach vier [sic!] Jahren nach Kopenhagen zurückkehren muss, dann hab ich dort Nichts.” Schadow kom dog først til Rom i 1810, så han har ikke på egen hånd oplevet, at Thorvaldsen gemte stipendiepengene under gulvbrædderne. Han må have fået fortalt historien af Thorvaldsen, som kan have overdrevet den, og Schadow gengiver den desuden i den fiktionsramme, han lagde om sine erindringer, så historien om de gemte penge skal antagelig tages med et gran salt.
Brevet synes dog ikke hastigt skrevet: Det rummer ikke fejl eller overstregninger, kun den sidste randbemærkning giver brevet præg af hastværk. Overordnet efterlader brevet kun indtryk af den omhu og relative langsommelighed, der sædvanligvis kendetegner Thorvaldsens hånd i mere “officielle” breve som dette.
Muligvis har Thorvaldsen tilføjet “i Hast” for at undskylde sine stavefejl. I så fald kunne dette brev være et eksempel på et skrivearbejde, som Thorvaldsen udførte på egen hånd uden den hjælp, han ellers ofte modtog. Om dette se referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
De fem buster var: Edmund Bourke, A900, Rafael, A752, Agrippa, A759 og to Cicero-buster, A760 og A761.
Busterne var indeholdt i den 5. kasse af Thorvaldsens forsendelse med fregatten Triton.