Kommentar til 20.3.1802
Omkring år 1800 var der posthuse i de fleste byer. Breve fra Danmark kunne åbenbart både blive sendt til posthuset i Rom og blive bragt ud med bud, som det tilsyneladende var tilfældet med de fleste breve. Se fx brev af 16.8.1805 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen, hvor det nævnes, at et postbud afleverer et brev.
Abildgaards brev af 4.10.1801, der overvintrede på posthuset, var adresseret på normal vis til Thorvaldsen, jf. udskriften, så det er uvist, hvorfor det ikke var blevet bragt til Thorvaldsens kendskab tidligere.
Se i øvrigt referenceartiklen om Postvæsen.
Sidst opdateret 30.01.2015