Kommentar til 20.3.1802
Den danske konsul i Livorno, J.C. Ulrich, som hjalp Thorvaldsen med at få kasserne fragtet af sted.
Abildgaard betalte dog ikke umiddelbart pengene til Ulrich, som bebrejdede Thorvaldsen dette, da de to mødtes 1804, jf. Thiele I, p. 225. Det økonomiske mellemværende blev først løst yderligere to år senere, se brev af 28.7.1806 fra Ulrich til Thorvaldsen.
Selvom Thorvaldsen i nærværende brev skriver, at Abildgaard vil få sit udlæg igen, var der dog en vis usikkerhed om hvem, der egentlig var forpligtet til at betale for transporten, om dette se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.
Sidst opdateret 30.04.2015