Kommentar til 20.3.1802
I de tidlige stipendieår i Rom var Thorvaldsens økonomi så vidt vides oftest anstrengt. Han var dog livet igennem kendt for sin sparsommelighed og hans senere bofælle i Casa Buti, Wilhelm Schadow fortæller i sine fiktionaliserede erindringer: Der moderne Vasari. Erinnerungen aus dem Künstlerleben. Novelle, Berlin 1854, p. 70, at Thorvaldsen var “…so mistrauisch gegen die Zukunft, dass er seine Stipendiegelder unter der Diele seines Zimmers verbarg, indem er dachte: Wenn ich nach vier [sic!] Jahren nach Kopenhagen zurückkehren muss, dann hab ich dort Nichts.” Schadow kom dog først til Rom i 1810, så han har ikke på egen hånd oplevet, at Thorvaldsen gemte stipendiepengene under gulvbrædderne. Han må have fået fortalt historien af Thorvaldsen, som kan have overdrevet den, og Schadow gengiver den desuden i den fiktionsramme, han lagde om sine erindringer, så historien om de gemte penge skal antagelig tages med et gran salt.
Sidst opdateret 30.01.2015