Kommentar til 20.3.1802
Brevet synes dog ikke hastigt skrevet: Det rummer ikke fejl eller overstregninger, kun den sidste randbemærkning giver brevet præg af hastværk. Overordnet efterlader brevet kun indtryk af den omhu og relative langsommelighed, der sædvanligvis kendetegner Thorvaldsens hånd i mere “officielle” breve som dette.
Muligvis har Thorvaldsen tilføjet “i Hast” for at undskylde sine stavefejl. I så fald kunne dette brev være et eksempel på et skrivearbejde, som Thorvaldsen udførte på egen hånd uden den hjælp, han ellers ofte modtog. Om dette se referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Sidst opdateret 30.01.2015