6.8.1804

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Montenero

Modtager

Nicolai Abildgaard

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Thorvaldsen fortæller, at han har været alvorligt syg. Han beder Abildgaard godkende, at han i dennes navn hæver penge til betaling for transporten af de kasser, han har sendt til København. Han spørger, om Abildgaard vil tage sig af de pakker, han også har sendt. Busten af Mathias Saxtorph, A899, vil snart være færdig. Thorvaldsen rejser til marmorbruddene i Carrara sammen med Herman Schubart. Han har modtaget flere værkbestillinger. Han takker for Abildgaards vedvarende støtte.

Dokument

MonteneroI d 6 agust 1804

Gode Herr Justiceraad!

Enskiøndt jeg i lang Tid ikke har haft den Ære at bekomme BrevII fra Justiceraaden, saa har jeg dog med Fornøelse erfaret af Hr WallechIII og HorenbechIV, at De befinder Dem frisk og vel, som altid vil glæde mig at høre. Jeg kand ey beskrive alt det jeg har lidt i en Sygdom som næsten et helt Aar har holdt mig uden at see ende paa at Leve elle DødV, De vil let kunde forestille Dem Hr Justiceraad i end saadan Tilstand min Forfatning i et fremmet Land og uden anden Resource end at tage Penge paa de Arbeyder som jeg haver forpligtet mig at udføreVI, som har netrykket min Hümeur endnu mere; indtil jeg har haft den Lykke at giøre Bekjenskab med vor Minister Kammerherr v SchubartVII som har giordt alt for migVIII, hvad en ædel og Retskaffen Mand kand giøre for sit Medmenneske jeg er paa hans Lysted i Toscana og befinder mig meget bedre. Ved min Nerverelse i Livorno har jeg erfaret hos den danske Cunsulo UlrichIX at han endnu ikke er betaldt for mine KasserX som han har besørget til Kiøbenhavn, han var næsten opbragt imod mig, og havde været det meget mere dersom Baron Schubart ikke alt forud havde forsikret ham at han ingen Frygt skulde have for hans udleg. Jeg tør altsaa smigre mig at De vil have den Godhed for mig at medvirke til denne Sags Afgiørelse, og for at hæve alt mulig vidtløftighed fra paa Deres Side tager jeg mig den Frihed at foreslaaXI Justiceraaden at tillade mig at jeg trækker i sædvanlig Stiil a to Maaneder dato, en Vexel paa Justiceraaden, til fordel for Hr Consul Ulrich i Livorno; som kan aftrækkes af de for mig solgt[e] Buster, jeg er ves paa at Academiet ikke forlanger at [jeg] skal betal de KasserXII med mit Arbeyde som jeg efter min IndstruxXIII har skikket Samme. Vil Hr Justiceraaden ogsaa bevise mig den Tienest at modtage en stor Portefeuille med KobedstykkerXIV som er kommen til Professor MünterXV addressen derpaa er til Hr WestXVI. den samme adresse som er paa endel af de Pakker Justiceraaden er saa god at forvare for mig, jeg har heller ikke hørt noget om en Bog med Raderte LandskaberXVII som De Herer ObelitzXVIII og SchumacherXIX toge med sig for mig til Kiøbenhavn. Kunde Justiceraaden ogsaa modtage den saa var det mig usigelig kiært. Hr Doctor SchelXX beder jeg flitigst hilset, hans hos mig bestilte BusteXXI skal snart blive færdig. [H]Vis Just[ic]eraaden ikke kiender de omtalte Hr Obelitz og Schumacher saa kand H. Docter Schel give Dem efteretning da han har giordt Rejsen til Rom med Dem. Jeg anvender min Tid her paa d[e]tte yndige StedXXII saa godt som muligt. Den sunde Luft og Kammerherre Schubarts venskabelige Omsorg for mig har havt særdeles god Virkning paa min SundhedXXIII, og om faae Dage agter Kammeherren at giøre en Tour med mig til CararaXXIV for der at see de berømte Marmor Gruber, og at sætte mig derved i Forbindelse med de Menesker som sælger det bedste Marmor. Adskellig FremmedeXXV har bestilt nogle Arbeyder hos mig hvilket Justiceraaden vil erfare af mit BrevXXVI til Academiet, hvilket vist ikke vil fortryde paaXXVII at jeg har taget mig Arbeyder paa, da dets Hensigt er at jeg skal danne mig og blive en Konstner, som er Hensigtten hvorfor jeg har nød et Academiets StipendiumXXVIII. Jeg føler dybt at jeg er denne Bistand de Fortskridte jeg har giordt i Konsten skyldig; og føler endnu dybere at jeg har Justiceraaden[s] Godhed at takke derfor, Hvad ivrigere Ønsker kunde jeg derfor have end Vedligeholdelsen af samme? og jeg kand ikke slutte mit Brev uden at anbefale mig i Justiceraadens Vedvarende Venskab, som vil bidrage til at opmuntre mig, som jeg er overbeviist om at De vil stedse tage Venskabelig Andel i Skiæbnen af Deres

ærbødigste forbundne
B. Thorvaldsen

Oversættelse af dokument

Montenero, August 6th 1804

Sir, Counsellor,

Though for a long time I have not had the honour to receive a letter from the Counsellor I have with pleasure learnt from Mr Wallick and Mr Hornbech that you are healthy and well, which will always please me to hear. I cannot describe all that I have suffered from an illness which almost for a year has kept me without seeing an end to living or dying. You will easily be able to imagine, Sir, in such a condition my plight in a foreign country and without any other resources than making money on the works which I have undertaken to carry out, which has depressed me still more; until I had the good fortune to get to know our minister von Schubart, chamberlain, who has done all for me that a noble and honourable man can do for his fellow being, I am at his country house in Tuscany and feel much better. At my presence in Leghorn I have learnt from the Danish Consul Ulrich that he has still not been paid for my crates which he has forwarded to Copenhagen, he was almost indignant with me and should have been more so, if Baron Schubart had not assured him beforehand that he need not fear for his expenses. So I dare indulge in the hope that you will be so kind as to contribute to the settlement of this matter, and to annul all troubles from on your part I take the liberty to suggest to the Counsellor to permit me to draw a bill in the usual style for two months on the Counsellor for Consul Ulrich in Leghorn; which can be drawn from the busts sold for me, I am certain that the Academy does not demand that I must pay the crates with my works which I according to my instructions have sent the same. Will you, Sir, also show me the favour to receive a large portfolio with prints which has arrived at Professor Münter’s, the address on it is for Mr West. The same address which is on a number of the parcels the Counsellor is so kind as to keep for me, neither have I heard anything about a book with landscape engravings which Messrs Obelitz and Schumacher took with them for me to Copenhagen. If the Counsellor could receive these as well I should be unspeakably happy. I ask you to give many regards to Doctor Scheel, the bust he has ordered from me shall soon be finished. If the Counsellor does not know the mentioned Mr Obelitz and Mr Schumacher Doctor Scheel is able to give you some news as he made the journey to Rome with them. I spend my time here in this lovely place as well as possible. The healthy air and Mr Schubart’s solicitude of me have had a particularly good effect on my health and in a few days the chamberlain intends to go with me to Carrara, there to see the famous marble pits, and thus for me to establish contact with the people who sell the best marble. Several foreigners have commissioned works from me which the Counsellor will learn from my letter to the Academy, which will not disapprove of my accepting works, as its intention is that I must educate myself and become an artist, which is the intention for which I have enjoyed the scholarship from the Academy. I sincerely feel that I owe to this assistance the progress I have made in art, and feel much more sincerely that I have the kindness of the Counsellor to thank for this. What more ardent wishes could I then have than the upkeep of the same? And I cannot finish my letter without commending myself to the Counsellor’s continued friendship which will contribute to encourage me, as I am convinced that you will always take a friendly part in the fate of your,

Most humbly faithfully,
B. Thorvaldsen

[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Der foreligger tre brevudkast, der alle på en eller anden måde er forarbejder til nærværende afsendte brev. To af udkastene har næsten samme ordlyd som hhv. første 2/3 og sidste 1/3 af det afsendte brev. Det tredje brevudkast afviger på flere punkter i forhold til nærværende brev, og udkastet må derfor anses at være det første kendte i brevskrivningsprocessen.
Da Herman Schubart skrev det første udkast til dette brev, må det antages, at han også hjalp Thorvaldsen med skrivningen af dette.

Dokumentstatus

Færdigt egenhændigt dokument

Arkivplacering

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2337, 2º.

Thiele

Gengivet hos Thiele I, p. 238-240.

Emneord

Personer

Værker

A899 Mathias Saxtorph, ca 1800, inv.nr. A899

Kommentarer

  1. Montenero var den danske diplomat Herman Schubarts landsted uden for Livorno i Toscana, hvor Thorvaldsen efter Schubarts indbydelse tilbragte sommeren 1804, se invitationen af 2.7.1804 til Thorvaldsen i Firenze om at komme til Montenero og arbejde.

  2. Thorvaldsen havde dog modtaget et brev i januar samme år. Her rettede Abildgaard også en mild bebrejdelse mod Thorvaldsen for ikke at have skrevet, selvom det sandsynligvis var Thorvaldsen, der havde skrevet sidst til sin lærer den 20.3.1802, se oversigten over korrespondance-hyppigheden mellem de to i Abildgaards biografi.

  3. Den danske teatermaler Arnold Wallick, der ankom til Rom i oktober 1803, se brev af 18.10.1803 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen. Han rejste formodentlig sammen med den danske arkitekt Christian Hornbech.

  4. Den danske arkitekt Christian Hornbech, se foregående kommentar.

  5. Thorvaldsen led alvorligt af hæmorider i 1803-04, se referenceartiklen for mere herom. Han havde allerede omtalt sin sygdom i sit sidste brev af 25.2.1804.

  6. Thorvaldsen havde på dette tidspunkt accepteret bestillinger fra Thomas Hope, Irina Vorontsova, Theodor von der Ropp og Adam Gottlob Detlef Moltke. Desuden havde Herman Schubart bestilt portrætbuster af sig selv og sin kone o.a.

  7. Den danske diplomat Herman Schubart.

  8. Schubart havde i kraft af sine kontakter i Danmark spillet en afgørende rolle i bestræbelserne på at opnå den danske regerings formelle accept af Thorvaldsens forbliven i Rom. Schubart havde dermed løst et meget presserende problem for Thorvaldsen, så det var ingen overdrivelse at sige, at Schubart havde “giordt alt for” billedhuggeren; se mere herom i referenceartiklen Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.

  9. Den danske konsul i Livorno J.C. Ulrich.

  10. Dvs. de kasser, som Thorvaldsen 1802 fik sendt fra Livorno til Kunstakademiet i København med fregatten Triton. Kasserne rummede bl.a prøver på hans arbejder. Se mere herom i Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
    Thorvaldsen havde allerede 20.3.1802 bedt Abildgaard betale Ulrich for transporten. Det fremgår imidlertid af brev af 18.4.1803 fra J.C. Ulrich, at Abildgaard havde nægtet at betale for to af kasserne, som han mente Thorvaldsen selv måtte afholde transportudgifterne for.
    Se også brev af 9.5.1803 fra J.C. Ulrich, hvor han beklager sig over endnu ikke at have fået refunderet sit udlæg og samtidig redegør for det i detaljer.

  11. Det er ikke ganske klart, hvad Thorvaldsen i det følgende foreslår Abildgaard. Han synes at mene, at konsul Ulrichs udlæg for hjemtransporten af de fem kasser skulle betales af Kunstakademiet / Abildgaard. Disse penge ville Thorvaldsen da hæve på Abildgaards vegne.
    Men da han også beder Abildgaard fratrække transportudgifterne fra de indtægter, Thorvaldsen fejlagtigt troede, han havde til gode ved salg af sine tidligere hjemsendte buster, så synes en del af konsul Ulrichs udlæg alligevel at skulle dækkes af Thorvaldsen selv.
    I både det første og senere udkast til dette brev stiller Thorvaldsen et andet, mindre beskedent forslag. Her mener han, at Kunstakademiet skal betale alle transportudgifter og desuden lade ham hæve et beløb svarende til indtægten fra salget af buster.
    Om denne sag, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.

  12. Dvs. ovennævnte kasser.

  13. Dvs. Kunstakademiets instruks af 23.8.1796, som Thorvaldsen modtog før sin afrejse, og som bl.a. forlangte, at billedhuggeren skulle sende værker til København som eksempler på hans fremgang.

  14. Dvs. en mappe med kobberstik, jf. Portefeuille i Ordbog over det danske Sprog. Det vides ikke hvilken mappe, der er tale om. Den blev sendt i en af de kasser, der blev fragtet med fregatten Triton fra Livorno til København 1802, og var omtalt i Thorvaldsens brev af 4.4.1800. Porteføljen var ved en fejltagelse blevet overdraget til Friedrich Münter, men var tiltænkt Jørgen West. Det fremgår af et senere brev af 19.10.1805, at porteføljen var havnet hos Münters søster Friederike Brun, som på Abildgaards foranledning afleverede den til Jørgen West.
    Når Thorvaldsen her bad Abildgaard om at modtage porteføljen, var det øjensynlig kun tanken, at han skulle agere mellemmand.
    West nævnte i brev af 11.3.1803, at han på det tidspunkt ikke havde modtaget noget fra Thorvaldsen.

  15. Den danske biskop og kirkehistoriker Friedrich Münter. Thorvaldsen besørgede ifølge sit brev af 4.4.1800 til Abildgaard to pakker fra Georg Zoëga til Münter.

  16. Thorvaldsens gode ven, den danske tømrermester Jørgen West.

  17. Denne bog med landskabsraderinger er p.t. uidentificeret.

  18. Den danske jurist Frederik Obelitz, som 1800 rejste fra Rom i selskab med Jens Schumacher, jf. det følgende.

  19. Den danske jurist Jens Schumacher, som 1800 rejste fra Rom, jf. det følgende.

  20. Den dansk-tyske læge Poul Scheel.

  21. En buste af den danske fødselslæge Mathias Saxtorph, se mere herom i referenceartiklen om Saxtorphs buste.

  22. Dvs. Montenero.

  23. Jf. Thorvaldsens bemærkning om sit helbred ovenfor.

  24. Thorvaldsen og Schubart drog afsted til Carrara og Genova i løbet af august 1804 og var tilbage på Montenero omkring 10.9.1804.

  25. Thorvaldsen havde på dette tidspunkt accepteret bestillinger fra Thomas Hope, Irina Vorontsova, Theodor von der Ropp og Adam Gottlob Detlef Moltke. Desuden havde Herman Schubart bestilt portrætbuster af sig selv og sin kone o.a.

  26. Se Thorvaldsens brev af 6.8.1804.

  27. Når Thorvaldsen her forsøgte at retfærdiggøre sine mange bestillinger, skyldtes det, at han strengt taget, dvs. formelt set, ikke måtte påtage sig opgaver fra andre uden tilladelse fra den danske konge / Kunstakademiet, se referenceartiklen Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804 om dette emne. Heraf fremgår, at dette “forbud” dog var blevet ophævet i mindelighed i løbet af foråret 1804.

  28. Thorvaldsen modtog Kunstakademiets seksårige rejsestipendium 1796, og det var officielt udløbet i 1802, men Thorvaldsen var altså i en vis grad stadig bundet af sine forpligtelser over for Akademiet/den danske stat.

Sidst opdateret 15.06.2015