Martinus Rørbye: Interiør fra Kunstakademiet, 1825, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS1974-23. Dødens genius, jf. A614,3 benyttes i undervisningen.
Et accessionskatalog over Det Kongelige Danske Kunstakademis i dag opløste og ukendte samling af gipsafstøbninger efter Bertel Thorvaldsens kunstværker.
Martinus Rørbye: Interiør fra Kunstakademiet, 1825, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS1974-23. Dødens genius, jf. A614,3 benyttes i undervisningen.
I 1818I modtog Bertel Thorvaldsen en bestilling på en komplet samling af gipsafstøbninger efter alle hans kunstværker “store som smaae” til Det Kongelige Kunstakademi i København. Akademiet var i færd med at forøge sin studiesamling med eksempler på klassiske kunstværker fra antikken og renæssancen, og Thorvaldsens samtidige, klassicistiske skulpturer, relieffer og buster ville føje sig smukt til dette kunsthistoriske udviklingsforløb, der skulle fungere som en rettesnor for de studerende. Samtidig besad det officielle Danmark endnu kun fåII arbejder af den internationalt berømmede Thorvaldsen, og denne mangel blev nu forsøgt udbedret, dels med bestillingen af AlexanderfrisenIII til Christiansborg Slot, dels ved hjælp af Kunstakademiets bestilling, der ville skabe en fuldstændig repræsentation af billedhuggerens oeuvre i Danmark.
Kunstakademiets bestilling på “en Copie i Gips” af alle Thorvaldsens værker blev effektueret over en årrække, fra 1818 til 1833IV, og formålet med denne artikel er at redegøre for sagsforløbet samt at publicere et accessionskatalog over den store Thorvaldsen-samling, som akademiet skabte. Samlingen blev opløst i anden halvdel af 1800-tallet og er siden gået i glemmebogen, og når det er lykkedes at rekonstruere den, så skyldes det, at digitaliseringen af Arkivet, Thorvaldsens Museum har gjort det muligt at opdage og foretage systematiske undersøgelser af ukendte dokumenterV. Således har en anden undersøgelse, nemlig kortlægningen af hjemsendelserneVI af Thorvaldsens kunst med kongens flåde i foreløbig 1825, 1828 og 1833 ført til at forstå Kunstakademiets bestilling, netop fordi diverse transportlister viser, at afstøbningerne blev fragtet til Danmark med disse hjemsendelser. Desuden viser Kunstakademiets udstillingskatalogerVII, at afstøbningerne – straks efter de respektive hjemsendelser – blev fremvist for publikum. Man kan altså sammenholde transportlister og udstillingskataloger og på den måde få en præcis viden om tilvæksten af Thorvaldsens kunstværker på Kunstakademiet i København.
Det er værd at opholde sig lidt ved bestillingens ophavsmand og spørgsmålet om, hvem der egentlig fik idéen til at skabe en komplet afstøbningssamling af Thorvaldsens kunst i København. Kunstakademiets bestilling blev afgivet af akademiets præses, prins Christian Frederik, dels i et brev 4. april 1818VIII fra forfatteren Lauritz Kruse til Thorvaldsen og dels i et brev af 7. april 1818IX fra prinsen selv. Nogenlunde samtidigt, den 23. april 1818X, sendte forfatteren Peder Hjort et brev fra Rom, hvori han argumenterede for, at man skulle erhverve en komplet afstøbningssamling af Thorvaldsens kunst til København. Altså samme idé sendt til Rom henholdsvis København af forskellige personer på næsten samme tidspunkt.
Med en postekspeditionstid på to-tre uger kunne bestillingsbrevene fra København godt være landet i Thorvaldsens “indbakke” i Rom, forud for det brev Hjort sendte. Og Hjort synes da også at svare afvisende (på Thorvaldsens vegneXI) på en anden (kritisk) sag i disse breve, der handlede om, at Christian Frederik ønskede at annullere købet af Alexanderfrisen (som Kruse i øvrigt samlede penge ind til på opfordring fra Thorvaldsen), fordi en “privat Mand i Italien” var kommet dem i forkøbet; Thorvaldsen skulle i stedet udfærdige en helt ny frise til kongen af Danmark, så denne ikke blev kompromitteret ved at få en “kopi”. Men hvis brevet fra Hjort udtrykker Thorvaldsens tanker, og Thorvaldsen allerede sad med bestillingen på en komplet afstøbningssamling af sine værker i hænderne, hvorfor så lade Hjort genfremføre denne idé?
Spørgsmålet lader sig ikke uden videre besvare, men noget tyder på, at idéen om gipssamlingen i København og de praktiske forhold omkring dens realisering også er blevet udvekslet ad andre, endnu ukendte kanaler, tidligere end de tre ovennævnte breve. Man får en fornemmelse af, at Thorvaldsen står bag det hele og trækker i trådene på strategisk vis og med forskellige personer som velvillige talerør. Thorvaldsen har ønsket, at hjemlandet blev bekendt med hans arbejde i en omfangsrig, “museumsagtig” præsentation, og her har han fået hjælp fra blandt andre Kruse, Hjort og diplomaten Herman Schubart til at formulere og lobbye for idéen om en komplet Thorvaldsen-gipssamling i København.
I de to ovennævnte breve fra henholdsvis Kruse og Christian Frederik får man et godt indtryk af bestillingens omfang og dens betingelser:
Thorvaldsens takkede ja til Kunstakademiets bestilling den 9. maj 1818XII i et brev, der blev formuleret af Herman Schubart. Bortset fra, at han ikke kunne nå at have tingene klar til hjemsendelse med fregatten Nymphen i 1818, og at det var svært for ham på forhånd at afgøre prisen, så påtog Thorvaldsen sig gladeligt opgaven, og han forsikrede Christian Frederik om, at han ville gøre alt for at optimere processen og minimere udgifterne. Efter den tilbagemelding blev hofagent P.O. Brøndsted bedtXIII om, at føre “Tilsyn med og paaskynde og forsende Afstøbningerne”, ligesom Christian Frederik også selvXIV førte tilsyn med opgaven, da han senere hen kom til Rom. Dette tyder på, at bestillingen var højt prioriteret, og at man ikke ville vente for længe på den.
De allerførsteXV skulpturer, som Thorvaldsen lod afforme til akademiet var: Merkur som Argusdræber, Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, Gratierne og Amor, Ganymedes med Jupiters ørn og Amor og Psyche, og disse blev udført af den italienske gipser Antonio Ceci. Ceci har sandsynligvis haft ansvaret for hele eller størstedelen af Kunstakademiets bestilling, eftersom det er registreret, at han havde over tredive forme til Thorvaldsens værker i sin besiddelse i 1844.
Peder Hjort foreslog, at man fx lejede “Den lange Sal” i Thotts Palæ på Kongens Nytorv til gipsafstøbningerne efter Thorvaldsens værker. Slotsbygningskommission derimod ønskedeXVI at opstille dem på Christiansborg Slot, mens Schubart, J.L. Lund og andre danskere i Rom syntes, at man skulle annektere et helt rum på Kunstakademiet kun til Thorvaldsen. Sidstnævnte idé var da også den, Thorvaldsen selv foreslogXVII Frederik 6., da han var i Danmark i 1819-1820. Her argumenterede Thorvaldsen for, at man flyttede Botanisk Haves læsesal fra akademiet og i stedet indrettede lokalet til “Kunstgalleri”, dvs. til et ”Museum” for hans kunstværker. Denne idé blev realiseret, men dog først i 1833XVIII, hvor flere af Thorvaldsens marmorværker kom til København. I stedet foretog man i 1828-1829XIX en ombygning og udvidelse af akademiets såkaldte Antiksal, der blev indrettet med afstøbninger efter antikkens, renæssancens og Thorvaldsens kunst. Thorvaldsen fik sit eget rum i det nordre hjørnekabinet, der var forbundet til Antiksalen via en mellemgang (se rekonstruktionen nedenfor). Således kunne man bevæge sig op gennem kunsthistorien fra antikken til Thorvaldsen, der som seneste skud på klassicismens stamme skulle fungere som forbillede og lærebog for de studerende. Hele herligheden åbnede sandsynligvis i forbindelse med det akademiske års afslutning den 31. marts 1829XX, hvor også Akademiforsamlingen samledes og den årlige udstilling åbnede.
Kunstakademiets samling af gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker eksisterer ikke i dag. Samlingen bestod af minimum 63 numre, jf. accessionskataloget. 4 relieffer sidder fortsat indmuret i Antiksalens vægge, mens 3 originalmodeller befinder sig på Thorvaldsens Museum sammen med 7 gipsafstøbninger af i alt tolv figurer til frontonen Johannes Døberens prædiken – 11 værker er altså med sikkerhed lokaliseret. Man kunne forestille sig, at andre gipsafstøbninger blev flyttet til Thorvaldsens Museum i 1846-1848 i forbindelse med indretningen af museet. Således findes der 13 gipsafstøbninger på Thorvaldsens Museum som kunne stamme fra Kunstakademiets samling. Det giver en rest på 39 værker, der led en ukendt skæbneXXI. Man skal forestille sig et Kunstakademi, der bugnede af Thorvaldsen. Det må have været en lettelse for alle, da Thorvaldsens Museum var en realitet, og man kunne rydde lidt ud i lokalerne. Antiksalen blev tømt for gipsafstøbninger og omdannet til festsal i 1880-1883XXII, hvor Charlottenborg udstillingsbygning blev opført. Det sætter et terminus ante quem for nedlæggelsen af Thorvaldsens nordre kabinet og mellemgang. Og Thorvaldsens “museum” i den tidligere Botanisk Haves læsesal lukkede for publikum i 1846, hvorefter stedet fungerede som værksted for de billedhuggere, der foretog posthume marmorhugninger af Thorvaldsens værker til museet. Der har været en pæn portion gipsafstøbninger tilbage, der sandsynligvis enten er overført til Kunstakademiets forskellige undervisningslokaler eller som med tiden er blevet pakket væk, glemt eller destrueret.
Thorvaldsens “museum” i Antiksalens nordre hjørnekabinet og mellemgang anno 1829 kan rekonstrueres nogenlunde, når man sammenholder de hjemsendte værker med omtaler i breveXXIII samt maleriet Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, hvor man netop ser fra mellemgangen og ind i hjørnekabinettet. Opstillingen er sandsynligvis blevet forandret i takt med, at flere Thorvaldsen-værker kom til København i 1833, 1835 og så fremdeles. Fx blev nogle af Thorvaldsens egne gipsskulpturer fra hjemsendelsen 1835 opstillet i Antiksalen, jf. Julius Exner nedenfor.
Ukendt kunstner, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker,
efter 1829, privateje.
| I nordre hjørnekabinet (18) | I nordre mellemgang |
| Marmor | Marmor |
| Bertel Thorvaldsen, jf. A223, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, inv.nr. KS 445 | Cicero, A761 |
| Gipsafstøbning | Gipsafstøbning |
| Venus med æblet, gipsafstøbning, jf. A12 Den triumferende Amor, jf. A22 Gratierne og Amor, jf. A911 Merkur som Argusdræber, jf. A5 Hebe, jf. A39 Danserinde, jf. A178 eller jf. A179 Hyrdedreng, jf. A177 Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, jf. A167 J.C. Dahl, jf. A229 |
Kristus i Emmaus, jf. A562 Svævende engle, jf. A555,3 Gravmæle over Anna Maria Porro Serbelloni, jf. A619 Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, udsnit, jf. A624 ... samt sandsynligvis flere af de relieffer, der blev sendt hjem i 1825 og 1828 |
| Originalmodel | Originalmodel |
| – | Peter og Johannes helbreder en halt, A830 |
Christian Hornbech, Grundplan over Charlottenborgs hovedetage, udsnit med nordre hjørnekabinet og mellemgang, Danmarks Kunstbibliotek, København.
| Foto | Kunstværk | Nuværende ejer | Se også |
 |
Heliodor uddrives af templet, originalmodel | A829 | – |
| - | |||
| Foto | Kunstværk | Nuværende ejer | Se også |
 |
Peter og Johannes helbreder en halt, originalmodel | A830 |  |
| - | |||
| Foto | Kunstværk | Nuværende ejer | Se også |
 |
Bacchus og Ariadne, originalmodel | A1 |  |
| - | |||
| Foto | Kunstværk | Nuværende ejer | Se også |
 |
Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Kristi dåb på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke | Ukendt skæbne, jf. A555,1 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 63-65 |
– |
 |
Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Maria med Jesus og Johannes på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke | Ukendt skæbne, jf. A555,2 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 68 |
– |
 |
Gipsafstøbning af relieffet Svævende engle på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke | Ukendt skæbne, jf. A555,3 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 69 |
|
 |
Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Kristus velsigner børnene på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke | Ukendt skæbne, jf. A555,4 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 66-67 |
– |
| Foto | Kunstværk | Nuværende ejer | Se også |
 |
Hebe, gipsafstøbning | Kan være identisk med A39 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 32 |
Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
 |
Den triumferende Amor, gipsafstøbning | Kan være identisk med A22 | |
 |
Amor og Psyche, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A28 | – |
 |
Venus med æblet, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A12 | |
 |
Merkur som Argusdræber, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A5 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 29 |
Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
 |
Georgiana Elizabeth Russell, gipsafstøbning | Kan være identisk med A173 |  |
 |
Ganymedes med Jupiters ørn, gipsafstøbning | Kan være identisk med A45 | – |
 |
Ganymedes skænker i skålen, gipsafstøbning | Kan være identisk med A43 |  |
 |
Hyrdedreng, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A177 | Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
 |
Gratierne lytter til Amors sang, gipsafstøbning | Kan være identisk med A602 | – |
 |
Musernes dans på Helikon, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A341 | – |
 |
Minerva, sandheden og løgnen, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A600 | – |
 |
Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A614,1 | – |
 |
Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A614,2 |  |
 |
Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A614,3 |  |
 |
Nessus og Deianira, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A481 | – |
 |
Amor hos Anakreon, Vinteren, gipsafstøbning | Kan være identisk med A415 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 22-25 |
– |
 |
Merkur bringer Bacchus til Ino, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A347 | – |
 |
Gravmæle over Anna Maria Porro Serbelloni, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A619 | |
 |
Del af Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A624 | |
| - | |||
| Foto | Kunstværk | Nuværende ejer | Se også |
 |
Gratierne og Amor, gipsafstøbning | Kan være identisk med A911 | Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
 |
Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A167 | Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
 |
Danserinde, gipsafstøbning | Kan være identisk med A179 | Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
 |
Natten, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A369 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 3 |
– |
 |
Dagen, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A370 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 1-2 |
– |
 |
Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A411 | – |
 |
Amor og Bacchus, Høsten, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A413 | – |
 |
Amor vækker Psyche, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A431 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 27 |
– |
 |
Amor og Bacchus, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A408 | – |
 |
A genio lumen (Kunsten og lysets genius), gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A518 | – |
 |
Kristus i Emmaus, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A562 | |
 |
Alexander den Store på triumfvognen, brændtler, halv størrelse | Ukendt skæbne, jf. A504 | – |
 |
Herkules og Hebe, gipsafstøbning | Kunstakademiet, Festsalen, jf. A317 |  |
 |
Hygieia og Æskulap, gipsafstøbning | Kunstakademiet, Festsalen, jf. A318 | Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
 |
Minerva og Prometheus, gipsafstøbning | Kunstakademiet, Festsalen, jf. A319 | Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
 |
Nemesis og Jupiter, gipsafstøbning | Kunstakademiet, Festsalen, jf. A320 | Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen |
| - | |||
| Foto | Kunstværk | Nuværende ejer | Se også |
 |
Gravmæle over Vaccà Berlinghieri, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A613 | – |
 |
Hyrdinde med en amorin-rede, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A425 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 17 |
– |
 |
Amor hos Anakreon, Vinteren, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A416 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 22-25 |
– |
 |
Amor på løvens ryg, gipsafstøbning | Kan være identisk med A390 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 32 |
– |
 |
Amor og Jupiter, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A392 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 13 |
– |
 |
Amor og en hund, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A398 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 30-31 |
– |
 |
Amor og en sommerfugl, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A399 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 28-29 |
– |
 |
Pan og en satyr, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A353 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 64-65 |
– |
 |
Amor og gratierne, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A376 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 61 |
– |
 |
Amor, Jupiter og Juno, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A394 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 10-12 |
– |
 |
Amor og Ganymedes, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A395 | – |
 |
Amor og Hymen, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A455 | – |
 |
George Gordon Byron, gipsafstøbning | Kan være identisk med A132 | – |
 |
Horace Vernet, gipsafstøbning | Kan være identisk med A884 | – |
 |
Napoleon Bonaparte, gipsafstøbning | Kan være identisk med A252 Eller auktion 1849-2, kat.nr. 85 |
– |
 |
Thorvaldsen, Sommariva og en græsk kriger, gipsafstøbning | Ukendt skæbne, jf. A738 Eller auktion 1849-1, kat.nr. 56 |
– |
| Johannes Døberens prædiken:XXXI | |||
 |
En mor med sin søn, gipsafstøbning | A62 | – |
 |
En søn med sin far, gipsafstøbning | A61 | – |
 |
En ung mand, gipsafstøbning | A60 | – |
 |
Johannes Døberen, gipsafstøbning | A59 | – |
 |
En dreng, gipsafstøbning | A65 | – |
 |
En jæger, gipsafstøbning | A67 | – |
 |
En mor med sit barn, gipsafstøbning | A69 | – |
Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS3110.
Sidst opdateret 06.03.2023
Jf. Thorvaldsen-kronologien 4.4.1818.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 31.12.1806.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 15.6.1818.
Det er endnu uafklaret, om Kunstakademiet modtog flere gipsafstøbninger efter hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833, eftersom de senere hjemsendelser fra 1835 og frem – pr. 1.2.2017 – endnu ikke er behandlet.
Det antages, at Kunstakademiets bestilling blev udfaset efter 1833, fordi Thorvaldsen i 1830 havde testamenteret sine egne kunstværker og samlinger til København med henblik på Thorvaldsens Museum.
Se dokumenter vedrørende emnet Bestillingen til Kunstakademiet.
Få et samlet overblik i Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst.
Jf. artiklen Kunstakademiets udstillinger.
Jf. brev af 4.4.1818 fra Lauritz Kruse til Thorvaldsen.
Jf. brev af 7.4.1818 fra Christian Frederik til Thorvaldsen.
Jf. brev af 23.4.1818 fra Peder Hjort til NN. Senere udgivet som en trykt pamflet til Omnes.
Om Thorvaldsen som Hjorts “bagmand”, se også Miss, op. cit.
Jf. brev af 9.5.1818 fra Herman Schubart til Christian (8.) Frederik.
P.O. Brøndsteds tilsynsopgave dokumenteres i breve af:
Christian Frederiks tilsynsopgave dokumenteres i breve af:
De allerførste afstøbninger og Antonio Ceci som afformer dokumenteres i breve af:
Jf. brev af 27.12.1819 fra Slotsbygningskommissionen til Thorvaldsen.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 20.4.1820 og artiklen Et forslag til kongen.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 1833-1846.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 31.3.1829.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 31.3.1829
Nogle af Kunstakademiets gipsafstøbninger kunne være blevet overført til Thorvaldsens Museum og herefter solgt på den auktion over dubletter og andre af Thorvaldsens efterladenskaber, som Thorvaldsens Museums Bestyrelse afholdt i oktober 1849. I auktionskatalogerne, op. cit., ses således 21 gipsafstøbninger, der kunne stamme fra akademiets samling.
Jf. Smidt, op. cit., p. 73.
Jf.:
1792, primærkilder:
1793, primærkilder:
1799, primærkilder:
1815, primærkilder:
1825, primærkilder:
1828, primærkilder:
1833, primærkilder:
Bemærk: Det var kun syv af de i alt tolv figurer til Johannes Døberens prædiken, der blev afstøbt og hjemsendt til akademiet i 1833. Disse syv er højst sandsynligt identiske med de syv gipsafstøbninger, A59, A60, A61, A62, A65, A67 og A69, der i dag befinder sig på Thorvaldsens Museum. Disse indgår i en samlet fronton med de øvrige fem figurer, originalmodellerne A63, A64, A66, A68 og A70, der blev hjemsendt ved en senere lejlighed. Forskellige endnu synlige overskæringer i gipsafstøbningerne svarer til de delinger skulpturerne har været underlagt for at passe ned i transportkasserne, jf. transportlisterne for 1833. Dette underbygger, at det er Kunstakademiets gipsafstøbninger, der befinder sig på Thorvaldsens Museum.