Da Thorvaldsen kom til Italien i 1797 tillagde han sig meget tidligt navneformen Alberto eller Albert i stedet for det knapt så italiensk klingende navn Bertel.
Den tidligste skriftlige forekomst af Alberto stammer fra tiden lige efter Thorvaldsens ankomst til Rom, hvor Thorvaldsen i et brevudkast af antagelig marts 1797 til bl.a. Jørgen West, har underskrevet sig “Alberto”.
Den første sikkert daterede forekomst af Alberto i stedet for Bertel stammer fra brev af 24.10.1797 fra Georg Zoëga. Det er stilet til “il Sig. Alberto Thorvaldsen”. Det vidner om, at det i løbet af 1797 var blevet almindeligt i Thorvaldsens omgangskreds at titulere ham med det italienske AlbertoI.
I den officielle erklæring af 1.1.1798 fra Francesco Piranesi til rette vedkommende omtales Thorvaldsen som: “…il Sigr. Aberto Thorwaldsen…”, hvor Aberto må være en sjuskefejl for Alberto. I passet af 11.2.1798 fra samme Piranesi er billedhuggerens navn dog igen Bertel Thorvaldsen, hvilket fx også er tilfældet i attesten af 7.1.1801 fra Georg Zoëga – så både den danske og den italienske navnevariant har været i brug simultant.
I historikeren H.F.J. Estrups biografi over Thorvaldsen til Ordenskapitlet fra 1818 kaldes billedhuggeren “Albert Thorvaldsen”.
I Ernst Försters kunsthistorie fra 1860, op. cit., p. 84, nævnes, at Thorvaldsen selv ytrede sig til fordel for formen Albert fremfor Bertel. Förster skriver: “Aus seinem eigenen Munde habe ich die Worte: ‘Ich heiβe Albert, nicht Bertel!’”.
Også i passet af 11.9.1805 for rejse mellem Livorno og Rom har Thorvaldsen underskrevet sig med “Albert”.
Thorvaldsen udskiftede dog ikke Bertel med Alberto/Albert permanent. Hans danske fornavn Bertel optræder i brevene gennem hele hans liv.
Det var helt almindeligt, at danskere måtte italienisere deres fornavn, som det fx var tilfældet med Thorvaldsens gode ven C.F.F. Stanley, hvis Charles blev til Carlo, se fx brev af 30.8.1805 og et andet brev fra samme dag.
Efternavnet Thorvaldsen blev stavet på mange forunderlige måder gennem hele billedhuggerens liv. Det skyldes ikke en italienisering af efternavnet, men snarere at den skrivende ikke har været bekendt med det danske sprog, eller med nordiske navnes stavemåder.
Denne kulturkløft gav sig udslag i mange kreative fejlstavninger af navnet. Eksempler herpå ses i nedenstående tabel med link til kilden.
I Tyskland og i tysksprogede kontekster blev navnet ret konsekvent stavet med w – Thorwaldsen – naturligvis pga. udtalen af v som f. I dette tilfælde kan man derfor ikke tale om fejlstavning, og Thorvaldsen benyttede da også nu og da selv den tyske stavemåde.
Den fonetisk begrundede udskiftning af v med et w kan ses som en fortyskning af Thorvaldsen, som ikke kun begrænsede sig til stavningen og udtalen af hans navn, men kan også i videre forstand opfattes som et billede på, at billedhuggerens værk blev betragtet som en naturlig del af en nordisk-germansk kultursfære.
Stavemåde | Kilde |
Thorwaldson | 28.2.1797 |
Torvaldsen | 30.4.[antagelig 1799] |
Thorvalldson | 10.3.1801 |
Troval | 3.4.1804 |
Torwalsen | Tidligst 1804 |
Tervase | 15.12.1805 (tilskriften) |
Thorvaldsea | 8.2.1806-17.12.1809 |
Tondervalsen | 31.3.1806 |
Thorval | 21.9.1806 |
torvaldrea | 20.2.1809 |
thorvaldrea | 22.4.1809 |
Thorvaloson | 16.9.1809 |
Tors Wals | Omkring 1810 |
Tordvaldsen | Efter 1810 |
Torvallshon | 15.9.1811 |
Dortvhalsen | 22.9.1813 |
Thornvalis | 3.10.1815 |
Dorwaldsen | 2.10.1817 |
torvascha | 7.12.1813 |
Torrewalson | 6.2.1815 |
Torveohson | 31.5.1816 |
Thorwaldeene | 14.7.1817 |
Thornwaldson | 13.6.1818 |
Thorwaltson | 4.9.1820 |
Tolvasen | Antagelig 1821-25 |
Torvvalzer | 30.9.1822 |
Thorwalstein | 1.10.1822 |
Thornwaldsen | 1.12.1822 |
Thorveldson | 24.11.1823 |
Thordwalser | 19.6.1826 (udskriften) |
Thordaldser | 9.7.1826 |
Torvvaldsen | 21.2.1827 |
Torvaldesen | 1.1.1829 |
Thorwaldhsen | 11.1.1829 |
Thorwalzen | 12.1.1829 |
Torvvhalsen | 28.9.1829 |
Thordvalson | 5.12.1829 |
Thorwalsden | Antagelig 1830 |
Tanwarlsen | 7.6.1831 (tilskriften) |
Torwalsdem | 22.6.1833 (udskriften) |
Tordwalsen | Efter 17.4.1834 |
Thorden | 25.10.1836 |
Thornswalsen | 16.10.1838 |
Last updated 03.03.2020
Udskriften på Zoëgas brev er dog affattet med latinske bogstaver i modsætning til selve brevets gotiske håndskrift. Det er derfor svært at sammenligne håndskrifterne og dermed ikke 100 % sikkert, at det er Georg Zoëga, der har skrevet Alberto. Da udskriften er skrevet med samme slags blæk som brevindholdet, er det dog det mest sandsynlige.