Søgningen gav 82 hits
Vis:
(se værker)
Dato | Begivenhed | Rejse/opholdssted | Værkproduktion |
---|---|---|---|
28.6.1820 | Afskedsfest på Den Kongelige Skydebane, i hvilken bl.a. repræsentanter for Københavns kommunale myndigheder deltager. | ||
10.8.1820 | Afskedsaudiens hos Frederik 6., som overrækker Thorvaldsen en snustobaksdåse med sit portræt, N39. | ||
11.8.1820 |
Afrejse kl. 14.30 fra København mod Italien i selskab med Simon Christian Pontoppidan. En gruppe venner følger ham til Roskilde Kro ved Vridløselille. |
||
11.8.1820 | Ankommer til Køge og tager afsked med C.F. Høyer og Christian Hornbech, der overrasker Thorvaldsen dér. | ||
11.8.1820 | Ankomst om aftenen til Gisselfeld. Besøger familien Danneskiold-Samsøe. | ||
12.8.1820 | Deltager under opholdet på Gisselfeld i forlovelsesfesten for Louise Danneskiold-Samsøe og hertugen af Augustenborg Christian Carl Friedrich August. | ||
13.8.1820 | Louise Danneskiold-Samsøe, A216, modelleres på Gisselfeld. | ||
13.8.1820 | Kommer om aftenen til herregården Nysø for første gang. Overnatter dér. | ||
14.8.1820 | Conrad Danneskiold-Samsøe, A214, modelleres på Nordfeld. | ||
14.8.1820 | Ankommer til herregården Nordfeld på Møn. Overnatter dér. | ||
15.8.1820 | Besøger Liselund og formodentlig også en del af Møns Klint. Retur til Nordfeld. | ||
16.8.1820 | Ankommer sandsynligvis til Klintholm på H.F.J. Estrups invitation og overnatter der. | ||
17.8.1820 | Ser Møns Klint i selskab med H.F.J. Estrup. Sandsynligvis retur til Nordfeld og overnatter dér. | ||
18.8.1820 | Afrejse Nordfeld. Ankommer via Grønsund og Falster til herregården Søholt ved Maribo om aftenen. Besøger familien von Bertouch. | ||
19.8.1820 | På Søholt. | ||
20.8.1820 | Festmiddag hos Henning Wichfeld på herregården Engestofte. Senere retur til Søholt. | ||
20.8.1820 | Kører om aftenen fra Søholt til Pederstrup for at besøge Christian Ditlev Reventlow et par dage. | ||
21.8.1820 | Besøger biskop Peter Outzen Boisen (1762-1831) i Vesterborg og greve Carl Ludvig Krag-Juel-Vind-Frijs (1780-1838) på Juellinge (Halsted Kloster) i selskab med Reventlow. | ||
22.8.1820 | På Pederstrup. Renser sandsynligvis denne dag sin marmorbuste af A.P. Bernstorff, som befandt sig dér (i dag på Brahetrolleborg). | ||
23.8.1820 | Fra Pederstrup tilbage til Søholt. | ||
24.8.1820 | Fra Søholt til Nysted om aftenen. Krydser Østersøen. Efter en voldsom storm, bliver sejlbåden reddet i land i Rostock af et par lodser. | ||
25.8. - 26.8.1820 | Opholder sig i Rostock og beser Johann Gottfried Schadows Monument til marskal Gebhard Leberecht von Blücher, der var blevet indviet året før, 26.8.1819. | ||
29.8.1820 | Ankommer til Berlin. | ||
29.8. - 3.9.1820 | Besøger både den Giustiniani’ske og Solly’ske malerisamling i Berlin i selskab med Aloys Hirt. | ||
29.8. - 3.9.1820 | Besøger Königlich Preußische Eisengießerei i Berlin og møder der den franske bronzestøber François Léquine, der sandsynligvis arbejder på det store Kreuzberg-Denkmal (1818-1821). | ||
29.8. - 3.9.1820 | Tilbringer fem dage i selskab med Christian Daniel Rauch under sit ophold i Berlin. Besøger foruden Rauchs, Christian Friedrich Tiecks og Johann Gottfried Schadows værksteder. Beser Karl Friedrich Schinkels nyopførte Schauspielhaus. | ||
29.8. - 3.9.1820 | Under Thorvaldsens ophold i Berlin afholdes flere fester til hans ære. | ||
3.9.1820 | Forlader Berlin via Potsdam og tager dér afsked med et selskab af Berlins vigtigste kunstnere. | ||
6.9.1820 | Ankomst Dresden sent om aftenen. | ||
7.9.1820 | Besøger om formiddagen Gemäldegalerie i Dresden, om eftermiddagen i antiksamlingen, mens aftenen tilbringes sandsynligvis hos Ludwig Tieck (1773-1853). | ||
8.9.1820 | Ser igen (jf. 7.9.1820) Gemäldegalerie i Dresden og besøger desuden andre samlinger. | ||
9.9.1820 | Hører om formiddagen Karl August Böttigers forelæsninger. Om eftermiddagen igen (jf. 7.9.1820 og 8.9.1820) på Gemäldegalerie, men nu alene. Overværer om aftenen Gioachino Rossinis opera Elisabetta, regina d’Inghilterra i selskab med Louis Philippe de Bombelles. | ||
10.9.1820 | Hyldestfest om aftenen hos maleren Friedrich Matthäi. Kl. 22 hyldes han på balkonen i Matthäis hus af alle de kunstakademistuderende i Dresden med musik, fakkeltog og en tale. | ||
11.9.1820 | Tilbringer dagen med Franz Pettrich og mødes igen med Karl August Böttiger i Dresden. | ||
12.9.1820 | Forlader Dresden. | ||
15.9.1820 | Ankommer til Breslau (i dag Wrocław) og besøger her familien Steffens. | ||
16.9.1820 | Forlader Breslau / Wrocław. | ||
19.9.1820 | Ankommer til Warszawa. Indlogeres hos Stanisław Mokronowski. | ||
19.9.1820 | Thorvaldsens ankomst til Warszawa fejres ved en fest af kunstakademiets medlemmer og universitetets professorer. | ||
Tidligst 20.9.1820 - senest 20.10.1820 | Angelica Catalani synger for Thorvaldsen i Warszawa hos vicekongen af Polen, storhertug Konstantin Pavlovich (1779-1831), bror til den russiske zar Alexander 1. | ||
5.10. - 14.10.1820 | Alexander 1., A715 sidder model for sit portræt i Warszawa. | ||
15.10.1820 | Alexander 1. modtager Thorvaldsen i audiens i Warszawa som tak for portrættet, A715. Har dagen før modtaget en ring fra kejseren. | ||
16.10.1820 | På museum med Wiktor Maksymilian Ossolinski. Om aftenen til hofbal. | ||
21.10.1820 | Thorvaldsen rejser fra Warszawa sammen med Paweł Maliński og Simon Christian Pontoppidan. | ||
23.10.1820 | Ankommer til Kraków og bor sandsynligvis på Hôtel au Providence. | ||
24.10.1820 |
Tager på en kort tur til Wieliczka og besøger den berømte saltmine. Om aftenen i teateret i Kraków. |
||
Tidligst 24.10. - senest 28.10.1820 | Besøger sandsynligvis stedet, hvor Kościuszko-højen i Kraków blev opført. | ||
26.10.1820 | Overværer koncert i Kraków. | ||
28.10.1820 | Forlader Kraków. | ||
30.10.1820 | Ankommer til Troppau / Opava under kongressen i Troppau. | ||
Tidligst 30.10. - senest 2.11.1820 | Får foretræde for Frans 1. og Alexander 1. under kongressen i Troppau. | ||
31.10.1820 | Monument over Karl Philipp von Schwarzenberg (skitse A120) bestilles af Frans 1. i Troppau / Opava. Monumentet blev ikke udført. | ||
31.10.1820 | I teateret i Troppau / Opava med Paweł Maliński og Simon Christian Pontoppidan. | ||
1.11.1820 | Igen i teateret i Troppau / Opava. | ||
2.11.1820 | Rejser fra Troppau / Opava. | ||
5.11.1820 | Ankommer til Wien og indlogerer sig på hotellet Zum Erzherzog Karl i Kärntnerstrasse 31. | ||
6.11.1820 | Franziska Caspers og Thorvaldsen mødes i Wien. Det første af flere. | ||
13.11.1820 | Besøger Prins Albert Kasimir von Sachsen-Teschens kobberstiksamling i det, der i dag er Albertina-museet i Wien. | ||
14.11.1820 | Besøger Liechtensteinsche Gemäldegalerie i Wien. | ||
17.11.1820 | Besøger Harrachsche Gemäldesammlung, Schönbornsche Gemäldegalerie og Moritz Christian Fries’ kunstsamling i Wien. | ||
18.11.1820 | Besøger Schönbrunn. Om aftenen i teatret. | ||
19.11.1820 | Thorvaldsens 50-års fødselsdag. Går i teateret i Wien med Paweł Maliński og Simon Christian Pontoppidan. | ||
Antagelig 24.11.1820 | Ved et selskab hos Nicolaus Esterházy får Thorvaldsen besked om uheldet i sit romerske værksted 8.11.1820. Han ændrer planer og rejser direkte mod Rom to dage senere. | ||
24.11.1820 |
Besøger St. Stephans Dom i Wien. Bestiger tårnet. Senere i teateret med Maliński og Pontoppidan. |
||
26.11.1820 | Afrejse fra Wien. | ||
26.11.1820 |
Ankommer til Wiener Neustadt. Overnatter her. Beser St.-Georgs-Katedralen. |
||
2.12.1820 | Ankommer til Mestre via Leoben, Villach og Udine. Overnatter i Mestre. | ||
3.12.1820 | Ankommer til Venedig og indlogerer sig på Hôtel d’Angleterre. | ||
3.12.1820 | Beser Dogepaladset og Markuskirken. Om aftenen i teateret. | ||
4.12.1820 | Besøger Arsenalet, de to kirker San Giorgio Maggiore og Il Redentore, samt Gallerie dell’Accademia. | ||
5.12.1820 | Forlader Venedig og ankommer igen til Mestre. | ||
5.12.1820 | Når Padova. Går i teatret og overnatter i byen. | ||
6.12.1820 | Ankommer til Verona og overnatter dér. Ser amfiteatret og forskellige kirker næste dag. | ||
7.12.1820 | Ankommer til Mantova og overnatter dér. Ser bl.a. Palazzo del Te næste dag. | ||
9.12.1820 | Ankommer til Bologna. Overnatter dér. Besøger næste dag kunstsamlingen i Accademia Nazionale di Belle Arti di Bologna. | ||
10.12.1820 | Ankommer til Faenza og overnatter dér. | ||
11.12.1820 | Rejser over Cesena og Rimini. Overnatter i Cattolica ved Adriaterhavets kyst. | ||
12.12.1820 | Christian (8.) Frederik rider (forgæves) ud for at møde Thorvaldsen, der er på vej til Rom. | ||
13.12.1820 | Ankommer – via Pesaro, Fano og Acqualagna – til Nocera Umbra. Overnatter dér. | ||
14.12.1820 | Ankommer – via Foligno og Spoleto – til Terni. Overnatter dér. Ser vandfaldet Cascata delle Marmore. | ||
15.12.1820 | Rejser over Civita Castellana til Nepi. Overnatter dér. | ||
16.12.1820 | Ankommer igen til Rom efter sit ophold i Danmark 1819-1820. |