Schadows vej krydsede Thorvaldsens, da førstnævnte opholdt sig i København fra begyndelsen af november 1791 til 6.1.1792 og dér udførte relieffet Bacchus og Ariadne som medlemsstykke til Kunstakademiet, hvor han blev æresmedlem 27.12.1791, jf. Adresseavisen, op. cit.
Iflg. Thiele 1831, p. 19, var Nicolai Abildgaard ikke imponeret af Schadows relief og tilskyndede derfor sin elev, Thorvaldsen, til at fremstille to lignende relieffer, nemlig Herkules og Omfale, A749, og Numa Pompilius og Egeria, A748 (i dette værks første udgave), for at demonstrere, hvordan en sådan sag skulle turneres.
Thorvaldsen hævdede dog meget senere, i brev af 8.1.1829, at han ikke ønskede at konkurrere med sin ældre, udenlandske kollega.

Schadow var fra 1788 hofbilledhugger i Berlin og udførte en del offentlige monumenter som fx den skulpturelle udsmykning af Brandenburger Tor.

Thorvaldsen mødte Schadow igen 26.8.1820 i Rostock i forbindelse med indvielsen af den tyske billedhuggers Monument til marskal Gebhard Leberecht von Blücher. Thorvaldsen havde tilsyneladende planlagt sin afrejsedato og -rute fra Danmark, så han kunne overvære begivenheden i Rostock.

Han var far til billedhuggeren Rudolf Schadow og maleren Wilhelm Schadow, der begge fra 1810 boede i Rom og senere i Casa Buti.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Schadow repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• Adresseavisen / Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 2.1.1797 (om Schadows udnævnelse til æresmedlem) og 6.1.1797 (om Schadows afrejse).
• Patrick Kragelund: “‘Man müsse keine Statue équestre machen.’ Abildgaard and Schadow in Copenhagen 1791”, in: RIHA Journal 0019 (21 March 2011).

Sidst opdateret 19.10.2016