Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, som Thorvaldsen fortalte om 1840-41, jf. Rigmor Stampe, op. cit.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 18. del af i alt 60.
[side100]
x dette er alt fortalt engang tidligereII.
den oven nævnte Genio del lumeIII, husker jeg han har fortalt mig at have giort i LucaIV, sidende paa Gulvet for at Lyset ovenfra i et Kykken, ved StegevendernesV Musik, med en Modeler Pind han selv havde tilskaaret[.]Historie om hvordan
CaritaIX ankom til
Frue KirkeX, er følgende:
en MandXI som i Norge
var kommet paa Knæene
med sine AfairerXII, skrev
til Thorvaldsen om at sende
ham en lille Ting af hans
Arbeide, som han vilde
spille bort i Lotterie,
Thorv: sendte ham da det
Lille Basrelief Carita i Mar-
mor ‒ men da det ankom
var Manden dødXIII, og EnkenXIV
sagde til Creditorene,
for at forhindre dem at
tage det, at det tilhørte
Kongen af Danmark til[x]r[x]
[side]
det blev sendtXV, og
Fr. VIXVI forærede det til
frue Kirke; 1839 giorde
Thorv: pendant dertil
Englen som leder Barnet
paa den rettet VejXVII
og disse 2 Basreliefer
opstillede over Pængeblokken
i Kirken, og Graveren
siger, at der er givet
langt mere til de fattige
siden de ere komne
der. ‒
[side]
Da Thorv: gik til PræstXVIII, spurgte Præst HolmXIX ham, om det var hans Broder der havde vunden Medallen? og ved Svaret, at det var ham selv, blev han strax flyttet øverst op og kaldt Monsieur ThorvaldsenXX, hvor over han ikke var lidet stolt. ‒
Han har ofte fortalt, med hvilken erbødighed han havde seet op, paa de Gamle Profesorer paa Academiet dengang H: A:XXI osv ‒ og troet det var en uopnaaelig Høide de stod paa ‒ Da han forlod Kiøbenhavn første gang, havde han en kieresteXXII, lige som alle unge Mennesker paa den AlderXXIII, som han havde dandset med paa Baller osv (han har sagt mig, at han i mange Nætter i rad kunde holde ud at dandse og naar han var saa træt, at han ikke kunde gaae over Gulvet, saa behøftes blodt dandse musiken lade sig høre for strax at være op i en Dands igien) ‒ dog tilbage til Kie[resten.] De hørte aldrig fra hinanden, og skrev ikke til hinanden[.] Da han nu 1819 kom tilbage til KiøbenhavnXXIV var hun giftXXV, og han forlovet; han havde imidlertid haft fleere, kierligheds, Eventyr, og desværre den EenesteXXVI han nogensinde havde elsket, med en sand Kierlighed, hende kunde han ikke faae til Kone, og hun døde, (: maaskee af Sorg :) hun var tysk dog saa ledes er Mændene netop medens han smegtede af kierlighed for hiin bragte skiebnen ham sammen med ModerenXXVII til hans datter, og fortvi[v]let søgte han at trøste sig her[.]
[side]
DenXXVIII Person han var forlovetXXIX med da han 1819 reiste til DanmarkXXX, var en Lady MeckensieXXXI. Hun var rig, væl opdragen, klog, og fornem, hun skal have giort umaadelig af Thorvaldsen[.]
Dette maa jeg dog tilføie at jeg kuns ved af andre da Thorvaldsen, var saa overordentlig discret med den Godhed han havde nydt af Dammer som dog skal have været meget ualmindelig[.] Lady M: var desværre temmelig styk og Thorvaldsen havde en umaadelig skiønhedssands i sær var han bange for knoklerXXXII sagde han og ofte naar en Dame var rigtig tynd og sla [papiret mangler] slank, og man sagde: [“]hvor hun har en god [papiret mangler] figur,[”] svarede han: [“]ja klæd hende først af saa [papiret mangler] vil vi snakke om det; (huXXXIII jeg gruer for de skarpe Been), nei maae jeg bede om lidt Suel paa Knoklerne; hun er jo stoppet ud kan De ikke see det, hun har jo et par Servietter for paa, følg kuns lignen af HalsenXXXIV, saa seer man strax at det ikke kan bryde saa pludselig af, naar det var Natur, osv[.] Nei hvor herres dragt kan man ikke blive narret med, og det er altid den smukkeste,[”] og sagde han, [“]man siger det er uanstændigt at gaae nøgen men jeg forsikkrer dem det modsatte, netop disse Klæder er det som pirrer Sanseligheden[,] Phantas[ien] tænker sig Gud ved hvad deilighed osv: jeg forsikkrer dem at jeg aldrig i min Varmeste ungdom f e x haver været
[side]
f: Ex: i min Varmeste UngdomXXXV, aldrig har væert, forelsket, eller forlibtXXXVI, i en Modell NB: som Modell, saa længe hun har været paa klædt, kan jeg have været utaalmodig, og begierlig; men neppe var klæderne af taget, saa var heele Ilutionen forsvunden, og jeg Arbeidede roelig paa min Statye, jeg har desuden altid funden store Mangler, saa jeg f. ex. til mine GrazierXXXVII, haver maattet have mange forskiellige Modeller, naar Skulderne vare smukke hos Een saa, havde gierne Benene en feil eller omvendt,[”] osv kort Thorvaldsen, var en kenner af Skiønhed, og Lady M:XXXVIII var styk, skarp, og spids[.] dog han var 50 Aar gammel, det var paa høie tid der som han skulde gifte sig[. “]det var en Brav Person[”], (det var hans egne Udtryk) [, “]hun var ikke meget ung, og saa lidt smuk, at jeg som, blodt levende for min Kunst, behøfte ikke at spilde min Tid med at passe paa hende og følge hende over alt, hun var desuden vandt, til at føre et uafhængig Liv i Rom, deels ved hendes Alder og deels ved hendes formue, jeg besluttede mig; men fortrød det snart, og hvad der især bragte mig til at fortryde det, var en Yttringen af nogen, at det var for Pængenes Skyld Thorvaldsen giftede sigXXXIX, det ærgrede mig og da nu en Ven af mig tillige raadte mig fra at Gifte mig, sigende, : jeg saa var ganske tabt for Kunsten, saa var jeg let at over tale, og benyttede den første Leilighed der gav sig til at Bryde, og det var, da jeg 1819XL vilde reise til Danmark[.] Lady M: vilde vi skulde gifte os straks og hun reise med. jeg paastod Reisen lod sig ikke giøre med en Dame[,] det var bedre at udsætte Giftermaalet til efter denne Reise[.] der over blev vi uenige, og saa gik alt over styr; senere blev en heel deel giort for at bringe det i stand igien, og en hvisXLI dansk herre[,] M:XLII lod sig bruge til en Intrige[.] dog det hialp ikke. ‒ det at [“]det er for Pængenes Skyld at Thor:
[side]
vil ægte hende[,”] lød alt for fælt for min Øren og saa var jeg jo ikke videre forelsket.[”] ‒
I den Anledning har man fortalt mange Historier, og især sagde Røgtet at han havde Brudt med EngelænderindenXLIII, fordie hans Datters ModerXLIV, havde truet at stikke ham en Dolk i LivetXLV osv ‒ dog saadan Snak hørte han ikke selv og naar han hørte det brød han sig ikke derom; thi han følte nok at han ikke havde handlet ganske rigtig mod Lady M:, som han foresten trøstede sig med, at hun snart vilde glemme Ham, om saa meere da han i grunden ikke var flink til Beskytter og hun ved hendes Stilling i Sælskabet, ingen behøvede osv ‒ Lad: M: Levede hendes Øvrige dage dels i Rom og deels paa Reiser, dog var hun næsten bestandig i Rom om Vinteren og førte der et meget net HuusXLVI, Thorvaldsen stødte ofte sammen med hende i Sælskab, og hun talte oftere med ham, hun giorde ham endogsaa bebreidelserXLVII over at han ikke besøgte hende, dog det kunde han aldrig bequeme sig til, hun døde 1841XLVIII og Thorvaldsen fik det at vide paa vores siste Reise i DresdenXLIX, Jeg mærkede at han havde faaet en Efteretning som bevægede ham, og han sagde mig hvad det var; dog gik det ham naturligvis ikke videre tilhiertet en[d] at Reisens Adspredelser jo snart udslettede det. ‒
En gang i Aaret 1840 Besøgte Thorvaldsen og jeg Chr: Slottet i Kiøbenhavn i Sælskab af L: MøllerL, ved at see Haandtegningerne paa Vægen, studser Thorv, og trækker mig tilside, for at giøre mig opmærksom paa et Portrait som der hængte og har været [revet] paa 2 steder, dog nu omhyggelig sammenføiet og optrukket, i en Ramme blandt andre Haandteg[ninger;] dette var oven omtalte Lady M’s PortraitLI som Thorvaldsen engang for mange Aar siden havde tegnet,
[side]
hun havde synder revet det og sendt ham det, og nu havde man uden tvivl fundet det blandt andre Tegninger, og saaledes opbevaret det, Thorvaldsen, sagde jeg maatte gierne have det og L: MøllerLII, udleverede mig det; jeg haver det blandt andre HaandTegninger af Thorvaldsen Blandt andet ogsaa mit EgetLIII, som han engang begyndte at tegne men, som kuns lykkedes daarlig, jeg eier ogsaa 2 Portraitter han har Malet som ganske ung, i hvilken art han haver Malet mangeLIV som Dreng paa en 14 [til] 16 Aar for at tiene lidt Pænge, disse fandt han blandt andre gamle sager, og skulle være en Hr Wæst og hans KonesLV Portraitter og der er virkelig noget interesandt ved disse Portraitter. ‒N 1 Et lille side stykke til Thorvaldsens ovennævnte Carakterestik med at lade sig bevæge til at bryde med Lady M: af fordie at folk sagde han for Pængenes skyld vilde ægte Lady M: hende et Side stykke hertil har vi i den lille Historie, som Thor: fortalte mig, at da Cohlera udbrød i RomLVI x
MadamenLVII som man troede havde ved TrudselerLVIII forhindret PartietLIX mellem Thorv: og Lady M: giorde man uret, thi hun var for ubetydelig til at have min[d]ste Inflydelse, og skiønt hun Lever endnuLX, saa har Thor ikke seet hende i mange Aar, thi skiønt hun var næsten bestandig hos PaulsensLXI, saa kom Thorvaldsen ikke ofte der, og naar han kom maatte hun strax forlade Stuen, thi han havde erklæret han vilde ikke see hende; og hvis hun viste sig hos ham saa lod han hende kaste paa døren[.] Dette har jeg af ham selv. ‒‒‒
xLXII N 2 havde han alt Pakket ind, og vilde forlade ByenLXIII som alle hans Venner, og hvem der blodt nogenlunde kunne[,] giorde; dog saa kommer der et Brev fra ColinLXIV, som siger: [“]har Deres Venners Overtalelser ikke kunnet faae dem her over saa haabe vi nu at Colera vil drive Dem.[”] strax pakker Thorv: ud igien tænkende: [“]nei det skal De dog ikke sige om dig at Cujonerie har jaget dig hiem[.”] ‒ dog han kom ofte til at fortryde den poins d’honeurLXV, thi han led uendelig I den tid det varede, og saa de skrækkeligste Syn omkring sig man kan tænke sig; hvad der ellers var til stor trøst for ham i den tid var 2 Unge LægersLXVI Sælskab som boede hos ham, de lode sig senere Male begge paa et stykkeLXVII, af BlunckLXVIII til Erindring for Thorvaldsen
[side]
‒ og Portraitterne har staaet siden den tid i hans Sovekammer i RomLXIX paa Bordet, men nu staae de i dagligstuen paa Charlottenborg; det var maaskee Tyskere, det husker jeg ikke ret. ‒
I Collera Tiden giorde han den Mageløs yndige lille DandserindeLXX, hvoraf jeg haver en kopie i halv størelse giort af GallieLXXI.
Ifjor talte jeg om at vilde have den paa Ustillingen[;] Thorvaldsen blev vred, ThieleLXXII var nærværende og kunde vist ikke begribe hvorfor,? dog jeg som kiender hans smaae Svagheder forstod det, han sagde strax: [“]saa maa de hellere lade den lille Ganymed komme paa Ustillingen[.” “]hvorfor det[”] spørger jeg, [“]den har man seet før her hvorimod dandserinden er noget Nyt[.” “]jo[”] svarede Thor: [“]for den er bedre giort,[” “]nei min kiere Thor, det skal de ikke bilde mig ind thi jeg skulde dog troe at Gally er en ganske anden Karl, en[d] som HolbekLXXIII[.”] den Mening var nu Thor: ogsaa af; dog han var vred og blev vred, og urimelig[.] siden faldt mig først ind hvad det kune være[.] fleere gange mærkede jeg at han var SchalouxLXXIV, paa Dandserinden, naar han troede jeg foretrak den, eller glædede mig meere over den, end over Ganymed, denne siste havde nemlig Thorv: foræretLXXV mig Dandserinden havde jeg selv kiøbt. ‒
Den kiere Thorvaldsen det Glædede ham usigelig at kunde glæde mig, og han havde ofte den satisfaktionLXXVI. ‒ saa ledes har jeg en deilig udført stor Tegning af Thorvaldsen, fra Aaret 1800, eller saa omtrent, En Madonna med Christus og JohannesLXXVII, Landskabet i Baggrunden er af den
Berømte KochLXXVIII, det var den siste Thorvaldsen endnu eiede 1841 da vi vare i Rom, og
[side]
[siden er blank]
[side]
[siden er blank]
[fortsættes…]LXXIX
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 18.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
Caritas, 1810, inv.nr. A598 |
|
|
Barnets skytsengel, Tidligst 17. september 1838, inv.nr. A596 |
|
|
A genio lumen (Kunsten og Lysets genius), Antagelig senest 1808, inv.nr. A517 |
|
|
Miss Frances Mackenzie of Seaforth, 1818, inv.nr. C763 |
|
|
Dansende ung pige, august 1837, inv.nr. A181 |
|
|
Portræt af Jørgen West, 1796, inv.nr. C1001 |
|
|
Severine Elisabeth Arnette West, født Wadskiær, 1796, inv.nr. C1000 |
|
|
Portræt af to læger, Karl von Pfeuffer og Lorenz Melchior Geist, 1837, inv.nr. B404 |
|
|
Gratierne og Amor, april 1819, inv.nr. A29 |
|
|
Gratierne, 1817, inv.nr. A30 |
Sidst opdateret 26.04.2022
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Denne sætning er ikke skrevet af Christine Stampe. Hun har kun skrevet på venstre halvdel af siden, mens denne sætning står foroven til højre. Der henvises her til passagen nedenunder, som også findes på nærværende originalmanuskript, p. 90.
Dvs. A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A517.
Lucca er en mellemitaliensk by 70 km vest for Firenze.
Dvs. en person som vender stegen på spiddet, jf. stegevender i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Thorvaldsens mor Karen Thorvaldsen.
Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele, som skrev flere Thorvaldsen-biografier.
Det vides ikke med sikkerhed, hvilket af Thieles værker Christine Stampe her henviser til, men på side 90 i nærværende originalmanuskript præciserer hun dog, at den fejlagtige påstand findes i en “lille piese”. Foruden flere monumentale biografier om Thorvaldsen udgav Thiele i 1837 et mindre skrift under titlen Om den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen tilligemed en Fortegnelse paa de Arbeider, hvilke han indtil nærværende Tid har udført, men heri påstås det intetsteds, at Thorvaldsen før 1837 skulle have udført sin egen selvportrætstatue.
Dvs. Caritas, jf A598.
Om Thorvaldsens værker i Vor Frue Kirke, se artiklen herom.
Dvs. den norske toldkasserer Hans Henrik Gunnerus.
Hans Henrik Gunnerus var ansat ved det norske toldvæsen, da han i 1820 blev arresteret, anklaget for underslæb og sat bag tremmer i Frederiksten fæstning i Norge. Fra sin fængselscelle skrev Gunnerus sit første brev til Thorvaldsen, jf. brev af 16.3.1822 fra Hans Henrik Gunnerus til Thorvaldsen. Brevet er en del af en længere brevkorrespondance, der strækker sig over en årrække fra 1822 til 1833. For nærmere gennemgang af forløbet se referenceartikel Thorvaldsens værkdonation til Hans Henrik Gunnerus samt under emneordet herom.
Hans Henrik Gunnerus døde 1825 og efterlod sig syv børn.
Dvs. Anna Gotharda Gunnerus, f. Gadebusch (1781-1848).
Jf. brev af 12.1.1833 fra C.F. Hansen til Thorvaldsen.
Dvs. den danske kong Frederik 6.
Dvs. Barnets skytsengel, jf. A596.
Den følgende side er i manuskriptet indbundet som p. 103, men den hører hjemme før manuskriptets p. 102, hvorfor der her i denne digitale version er byttet om på de to sider for at skabe kontinuitet i teksten.
Baronesse Christine Stampe husker dog forkert. Christian Frederik Høyer var fra 1778 præst i Holmens Kirke i København og konfirmerede her Thorvaldsen 15.4.1787. Han var bror til maleren og Kunstakademiets sekretær Cornelius Høyer. Cornelius Høyer har antagelig overbragt sin bror oplysningen om, at Thorvaldsen var blevet tildelt Kunstakademiets lille sølvmedalje.
Den tids konfirmander må både under undervisning og selve konfirmationen have været anbragt efter en hierarkisk orden afhængig af familiens sociale position.
Det vil sandsynligvis sige den danske arkitekt C.F. Harsdorff og den danske maler Nicolai Abildgaard. De var professorer ved Kunstakademiet hhv. 1766-99 og 1778-1809.
Allerede tidligt i Thorvaldsens karriere tog Abildgaard ham under sine vinger (se Thiele I, p. 17-21 et passim).
Antagelig Sophie Amalie Kurtzhals. Han lærte hende muligvis at kende gennem hendes bror arkitekten Niels Schønberg Kurtzhals, som Thorvaldsen må have mødt på Kunstakademiet. Kurtzhals synes ikke at have været Thorvaldsens eneste kvindelige bekendtskab i København. I brev af 8.5.1797 fra Gotskalk Thorvaldsen til Thorvaldsen citeres et lille brev fra en Margrete, som er blevet identificeret som Margrethe Ackermann. Desuden synes han også at have haft et nært forhold til Sophie Probsthayn. Se evt. emneordet Thorvaldsens kvinder.
30.8.1796 forlod Thorvaldsen Danmark og rejste mod Rom i en alder af 25 år.
3.10.1819 ankom Thorvaldsen til København for første gang siden sin afrejse 30.8.1796.
Sophie Amalie Kurtzhals blev gift med den dansk-tyske muremester og brandkaptajn Johann Joachim Schlage. Parret må været blevet gift før 1803, jf. brev af 11.3.1803 fra Jørgen West til Thorvaldsen.
Antagelig den tysk-østrigske skuespiller, guvernante, selskabsdame og digter Franziska Caspers. Caspers døde 1835.
Dvs. Anna Maria Uhden mor til Thorvaldsens to børn Carlo Alberto og Elisa Paulsen.
Den følgende side er egentlig indbundet som p. 102 i manuskriptet, men ud fra sammenhængen fremgår det, at p. 102-103 er blevet indbundet forkert,
I denne digitale version er siderne blevet byttet om, så kontinuiteten fastholdes.
På Thorvaldsens Museum findes to guldringe, der er blevet omtalt som Thorvaldsens og Mackenzies forlovelsesringe, N200 og N201. Imidlertid er der ikke bevis for, at ringene har tilhørt dem, endsige at Thorvaldsen og Mackenzie var officielt forlovede.
I foråret 1819 afbrød Thorvaldsen og Mackenzie deres forhold helt, hvorefter hun 2.5.1819 forlod Rom. Da Thorvaldsen 3.10.1819 første gang ankom til København siden sin afrejse 30.8.1796, var Thorvaldsen og Mackenzies forhold altså ophørt.
Dvs. den britiske adelskvinde og amatør-billedhugger Frances Mackenzie.
Dvs. knogler.
Dvs. udbrud, der tilkendegiver uhygge, gru, angst, ubehag, jf. hu i Ordbog over det danske Sprog.
I Thorvaldsens bemærkning om Mackenzies kvindefigur spores nogle af den tyske kunsthistoriker Johann Joachim Winckelmanns doktriner, som han opfordrede samtidens kunstnere til at følge. Et af Winckelmanns doktriner omhandlede brugen af “det græske omrids”, dvs. den lineære konturlinje, der definerer formen som hverken “svulstig” eller “udhungret”, og som giver figuren enhedspræg. Tillige opfordrede han kunstnerne til at efterligne “den skønne natur”, hvorigennem “den ideelle skønhed” blev realiseret.
P. 104 skal læses i forlængelse af p. 102.
Dvs. forelsket, jf. forlibe i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. unge og smukke kvinder; især i forbindelse med de tre gratier, om tre kvindelige væsener, der (ifølge den romerske mytologi) antages at skænke menneskene ynde og skønhed (svarende til grækernes chariter), jf. Gratie i Ordbog over det danske Sprog. Thorvaldsen henviser antagelig til Gratierne, A30, som var forarbejdet til statuegruppen Gratierne og Amor, A29,
Dvs. ovenomtalte Frances Mackenzie.
Se evt. emneordet Thorvaldsens påståede nærighed.
Thorvaldsen rejste fra Rom med kurs mod Danmark 14.7.1819.
Dvs. vis.
Denne danske herre er p.t. uidentificeret.
Dvs. den britiske adelskvinde og amatør-billedhugger Frances Mackenzie.
Dvs. Anna Maria Uhden mor til Thorvaldsens to børn Carlo Alberto og Elisa Paulsen.
Allerede i samtiden var en negativ opfattelse af Anna Maria Uhden prægnant. Således beretter forfatteren Carsten Hauch, at der 1819 havde gået det rygte, at hun ville lade Thorvaldsens daværende forlovede Frances Mackenzie myrde, hvortil billedhuggeren Freund udtalte: “Og hun var vel istand til at holde sit Ord…thi hun er en Furie og en Satan, naar hun kommer i Lidenskab”, Hauchs erindringer, p. 250. Thiele har dog en anden, men ikke mindre voldsom version af samme rygte: Da Uhden i 1819 hørte om Thorvaldsens forhold til Mackenzie, skal “den fornærmede Romerinde…havde truet vor Kunstner baade med hans egen, Barnets og endelig med sin egen Død, hvis han vovede at ægte denne Engelænderinde. ” (Thiele II, p. 410). Om det ene eller det andet rygte har noget på sig, vides ikke.
Mackenzie boede fra midt i oktober 1818 i et hus ved siden af toldbygningen La Dogana ved havnetilløbet Porto di Ripetta, jf. hendes korte skrivelse til Thorvaldsen af 10.10.1818, hvor hun beder ham komme forbi og være med til at indvie stedet.
I følge Thiele II, p. 433, genså og forsonedes Thorvaldsen med Frances Mackenzie i Rom Vinter 1837 – 1838.
Frances Mackenzie døde 24. februar 1840 i Rom. Hun ligger begravet på den protestantiske kirkegård, Cimitero acattolico
Thorvaldsen og familien Stampe ankom for sidste gang til Dresden 9.6.1841 og forlod byen 21.6.1841. Mere end et år efter Frances Mackenzies død blev nyheden altså overbragt til Thorvaldsen.
Dvs. den danske numismatiker, museumsinspektør og etatsråd Ludvig Müller.
Dvs. Miss Frances Mackenzie of Seaforth, C763.
Dvs. den danske numismatiker, museumsinspektør og etatsråd Ludvig Müller.
Tegningen af baronesse Christine Stampe kendes ikke.
Se evt. Forsvundne værker af Thorvaldsen.
Dvs. ikke malerier, men portrættegninger, som Thorvaldsen udførte mange af i sin ungdomstid i København, se evt. Portrætter pr. skabelon.
Antagelig den danske tømrermester og brandmajor Jørgen West og hans kone Severine Elisabet Arnette West. Parret blev gift 27.8.1798, og Thorvaldsen tegnede portrætter af West og hans daværende forlovede, antagelig før afrejsen til Rom 1796. Begge portrætter findes på Thorvaldsens Museum, C1001 og C1000.
Sommeren 1837 udbrød kolera i Rom. Se evt. brev af 18.7.1837 fra Jonas Collin til Thorvaldsen, hvori Collin slutteligt udtrykte forhåbning om, at Thorvaldsen af hensyn til sine landsmænd ville rejse fra det koleraplagede Rom og vende hjem.
Dvs. Anna Maria Uhden.
Dvs. trusler.
Dvs. forlovelse eller ægteskab, jf. parti i Ordbog over det danske Sprog.
Anna Maria Uhden døde i 1846.
Dvs. den danske oberstløjtnant og kammerjunker Fritz Paulsen, som var gift med Thorvaldsens datter Elisa Paulsen.
Kryds. Dvs. indvisningstegn. Der er intet modsvarende kryds i teksten.
Dvs. Rom.
Dvs. brev af 18.7.1837 fra Jonas Collin til Thorvaldsen.
Efter fransk, point d’honneur, dvs. æressag eller æresfølelse jf. point d’honneur i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. de tyske læger Karl von Pfeuffer (1806-1869) og Lorenz Melchior Geist (1807-1867).
Dvs. Portræt af to læger, Karl von Pfeuffer og Lorenz Melchior Geist, B404.
Dvs. den danske maler Ditlev Blunck.
Thorvaldsen havde sin bopæl i det romerske pensionat Casa Buti fra maj 1804 til 24.3.1844. Se også referenceartikel Casa Buti.
Dvs. Dansende ung pige, A181, som blev udført i august 1837 under koleraudbruddet i Rom.
Stampes udgave af Dansende ung pige kendes p.t. ikke.
Dvs. den italienske billedhugger Pietro Galli.
Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.
Dvs. den danske billedhugger C.F. Holbech.
Dvs. jaloux.
Thorvaldsen forærede en bronzeudgave af Kristus og en Ganymedes i marmor samt en tegning til Christine Stampes fødselsdag 20.4.1842.
Dvs. fyldestgørelse eller tilfredsstillelse, jf. satisfaktion i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Maria med Jesus og Johannes, Nysø129.
Dvs. den tysk-østrigske maler, tegner og kobberstikker Joseph Anton Koch.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.