C.F.F. Stanley
Rom
Bertel Thorvaldsen
Montenero
Dateringen fremgår af brevet, men årstallet er rettet fra 1804. Årstallet er sandsynlig påført senere, da det står i parentes, og da der for oven til venstre desuden senere er påskrevet årstallet 1805 to gange samt den overstregne bemærkning: “– cfr. Acads Protok. –”.
Efter indholdet at dømme er der imidlertid ingen tvivl om, at 1805 er det korrekte år, da Stanley skriver brevet fra Rom, som han først ankom til 9.1.1805, og desuden omtaler den kirke, han arbejdede på i sommeren 1805, se fx D879.
Stanley driller ironisk Thorvaldsen for ikke at have skrevet til sig, men pludselig dukker et brev op, hvor Thorvaldsen fortæller, at han har diskuteret Stanleys sag med Herman Schubart. Stanley arbejder på udkast til en kirke. Når tegningerne er færdige vil han sende dem til Schubart.
Han fortæller, at han også har sendt sine tegninger af forskellige bygninger til Conrad Rantzau i Venedig.
I Thorvaldsens værksted er busten af Rantzau afformet i gips og klar til marmorhuggeren, mens hugningen af Schubarts buste skrider rask fremad. En russisk maler ville bestille en statue, Stanley bad ham komme igen i september, når Thorvaldsen ville være tilbage i Rom.
Stanley fortæller lidt smånyt fra Rom bl.a. vedr. Thorvaldsens hund, Vesuvs nylige udbrud og russiske troppeansamlinger på øen Korfu.
Rom den 16 August (1805I)
Velbaarne Her ProfessorII
min gunstige PatronIII og Velynder!
Jeg seer at De forstaaer at haandheve Deres Ære med at lade mig tilskrive Dem forinden De verdiger mig den Ære at lykkelig giøre mig med nogle Ord fra Deres dyrebare HaandIV, Her Professoren vilde behage at tilbage kalde i gunstig Hukommelse, hvorlunde De havde den for mig saa smigrende Gunst at laave mig De vilde melde mig Deres Lykkelige Andkomst til FlorenzV men jeg er erholt intet, og per Parentesis være det mig tilladt at sige (: jeg ingen Skrivelse ventede da jeg unter uns Gesagt kiender min Herres hurtighed i Skriverragien, og med hvilken Siele-Fryd og glæde De griber PennenVI. nu vil jeg slutte Parantesis da den ellers torde blive alt for lang og min Herre maaske ej synderlig AngenehmVII ,:) imidlertid kom jeg i Harnisk som man siger, da jeg i gaaer aftes hørte af ZoegaVIII at Du var kommen til Florenz, og i Dag morges af MateiIX at Du var vel paa Monte Nero, *og da jeg vil Verda? state sit PerukaX * dette sidste finder du vel neppe ud af uden min Explication hør da, eller Les da rettere at i det Øjeblik som jeg havde i sinde at begynde en saare skiøn og magnefik PeriodeXI, hvilken Begyndelse er understrøget med tvende StrægerXII, der bliver banket af Hjertens grund paa vores Palatzes Port. og Jomfru PerukinoXIII thi det er hun til datum det jeg ej andet ved Gav sin sedvanlige PinetranteXIV Lyd fra sig, saa jeg kom ganske ud af mine Consepter, og Løb, du ved jeg kan ganske artig LøbeXV naar jeg ret begynder, og gik til Døren vil jeg hellere sige, for at see hvem der torde vove sig til at holde saadant Spectakel saa tilig paa Borremesterens Dør, men blev nu ej længer vred over at have mottet bruge mine Been saa hastig, og at den skiønne dig tiltænktete Periode var gaaet Fløyten, thi vem skulde jeg andet see ved Døren end Postbudet som brang mig det saa serdeles kiære BrevXVI, hvilket jeg nesten havde tvivlet om at bekomme i Dag, som om jeg kiende dit saa ømme Venskab for mig, nu matte overbevise mig derom, efter at have Lest dit Brev og Bebrejdet mig selv jeg kunde tvivle om Du vilde holde Dit mig givne Løfte gik jeg taus og nedtrykt til mit skriver Verksted for i et Øyeblik at tilintetgiøre det du alt har Læst paa den anden Side, da det falt mig ind det var dog synd om saa mange smukke Ting som der staar malet, ganske skulde vere tabt for Verden, derfor lod jeg staa det som stod.
Nu har jeg vaaset længe nok og nu for resten Kurtz und ErbauligXVII, hav Tak min brave Ven for dit Brev og at du har Talt med vor Fortreffelige Baron Schubart om migXVIII, give Gud jeg nogensinde maa kunde komme saavidt at jeg kunde sige at jeg havde Fortient alt den Godhed denne Inderlig Gode Mand har og har haft for mig, efter din Afrejse har jeg forferdiget De Tegninger jeg lovede Grev RanzavXIX for det første afsendt til Venedig, de afgaar i morgen bestaaende af det TempelXX jeg havde begyndt paa mens du var her med to Profiler og Planer, et andet mindre Tempel med Plan og Prophil, 2de andre mellem Ting af Templer og ikke Templer, efter hans forlangende til et sted at side og tage skiul i for Regn og Solskin, med Planer og Prophiler til begge, og en Broe, men denne er blot en Facade, da jeg deraf umuligt kan giøre noget brugeligt da jeg ej ved Flodens BredeXXI ej heller Landenes Højde paa begge sider over Vandes overflade, Han maa altsaa til Han sænder mig efter Løfte Plan og Beskrivelse af tingen tage til takke med dette, nu Arbejder jeg paa min kjerkeXXII, Facaden er Optrukket og Planen bliver fertig i Morgen, jeg skal Arbejde dette saa Godt og saa gesvint Fertig som muligt og sænde detXXIII vor Fortreffelige Schubart som vil have den Godhed at understøtte mig ved Academiet. Grev Ranszovs BysteXXIV er formed og vel Formet den staar nu i dit Verksted og skal nu tages under Arbejde i Marmoret, med BaronensXXV gaaer det rask nu Forresten alting vel inden Borde i Verkstederne, i gaaer var her en Russer Maler ved navn TeodoroXXVI han havde en ordination til Dig paa en Statye, men da han hørte du ej var hjemme havde han haft i sinde at ordinere den paa et andet Sted men da han hørte jeg ventede dig først i den anden MaanedXXVII saa gav han sig til Taals, Du maa ikke Vredes paa Din Ven naaer dette kommer en smule en hagéXXVIII i mellem hinanden, CallebergXXIX bad mig i gaaer aftes at andmode Dig om at Forespørge hos Baronen om den Kiortel som De havde med Dem fra Win til Ham var ham rigtig og vel Forvaret kommen til Haande, lad mig vide det at jeg kan trøste ham med neste Post. PerocinaXXX alias Jo og min Sprog Lerer Peru hildser dig meget flitig bekke to, Perukina lever i højeste Velgaaende 3 gange har jeg Vasket Hinde siden din Afrejse, i forgaars gik jeg ned omkring ved Tiberen, ved Vesta Templet og da behagede det Hinde at giøre sig en lille Rejse paa Tiberen som bekom hinde meget vel, vad min egen lille Person angaaer da befinder jeg mig til dato ret vel og ligeledes alle dem jeg ved Du er kjent af, MateiXXXI hentede i Dag den Esske Du havde Glemt. BartolinXXXII Reiste skiønt langt fra Frisk til Napel i forgaars aftes Apropos om Napel, saa har VitsuviusXXXIII atter Udbrud og som man her siger nesten atter Ødelagt heele Torre di GrecaXXXIV, man hører intet andet end Ulykker, dog maaskee denne sidste kan rede for en Storrere, Moskovitterne siger man skal samle en skrekkelig mændte af trupper paa CorfuXXXV, dog hvorom alting er saa lev Du vel min Inderlig Elskede Ven og fornøy mig snart med Brev igjen, jeg skal ej forsømme, alle som kjender Dig og Mig har bet mig ret inderlig at hilse dig, Hils du nu ogsaa alle den Fortreffelige Ejegode Baron Schubart, Hans GemalindeXXXVI. StubXXXVII og Matei og andre om der er nogen som kjender mig, riv dette i tu naar Du har læst det baade for sin slette stiil og miserable SkriftXXXVIII skyl, fra Fedrenelandet har jeg haft Brev men intet Nyt. untagen man fra og til giør nogle Godt Folk et Hovet kortere en de skiøtter om at være og at det kun gaaer smot med Slots BygningenXXXIX, det ergere jeg mig ej meget over. nu da jeg omfavner Dig af mit Gangske Hjerte og er din uforanderlige Ærlige Ven
C F Stanley
[i margin på brevets side 4:] Kan du udstodere disse Kragetær saa er det Godt for Dig, og maaske bedre om du ej kan da Du Da slepper for at slukke en heel deel Vaas i Dig
[i margen på brevets side 1:] Lad for Guds skyl ingen lese dette da jeg mange gange har skrevet feil, og har ingen Tid at giøre om igjen!
Rome, August 16th (1805)
Honourable Professor
my good host and patron!
I see that you understand to maintain your honour by letting me write to you before you vouchsafe me the honour to make me happy with a few words from your precious hand. You, professor will be pleased to remember how you granted me the favour to promise me that you would inform me of your successful arrival in Florence, but I received nothing and let me say in brackets (: that I did not expect any letter as between us I know my master’s speed in writing and with what delight and pleasure you take up the pen. Now I will close the brackets or else it will be too long and my master not very comfortable:). However, I grew angry when last night I heard from Zoega that you had arrived in Florence, and this morning from Matei that you were on Monte Nero *and as I want to Verda? State sit Peruka * these last words you will hardly understand without my explanation. Then listen, or rather read that the moment I had intended to begin a beautiful and magnificent paragraph the beginning of which has been underlined with two lines there is a knocking with a will at the gate of our palace. and Miss Perukino, for that she still is for all I know, gave her usual penetrating sound so I was quite disconcerted and ran, you know I can run quite fast, when I start and I would rather say I went to the door to see who dared cause such a noise so early at the burgomaster’s door, but was now no longer angry because I had had to use my legs so fast and because the beautiful paragraph intended for you went west, for whom was I to see at the door but the postman, who brought me the rather longed for letter, which I had almost doubted to get today, as if I know your dear friendship for me, now had to convince me about it. Having read your letter and blamed myself for doubting that you would keep your promise I went silent and in low spirits to my writing room immediately to destroy what you have read on the other page, when it occurred to me that it was a pity if so many nice things, which are painted there should be lost to the world, so I left it as it was written.
Now I have talked nonsense for long enough, and by the way and in short thank you, my good friend for your letter and for having spoken to our excellent baron Schubart about me. I wish to God I shall ever get so far as to be able to say that I had deserved all the kindness this very good person has and has had for me. After your departure I have made the drawings I promised count Ranzav soon sent to Venice, they will be sent tomorrow consisting of the temple I had begun while you were here with two profiles and plans, another smaller temple with plan and profile, 2 others between things of temples and not temples on his demand for a place to sit and seek shelter for rain and sunshine, with plans and profiles for both and a bridge, but this is only a front, as I cannot possibly make anything of use, as I do not know the width of the river nor the height of the land on both sides above the surface of the water. Until, as he has promised, he sends me plan and description of the thing then he must be content with this. Now I am working at my church. The contours of the front have been touched up and the plan will be finished tomorrow. I shall work well on this to finish it as quickly as possible and send it to our excellent Schubart who will be so kind as to support me at the Academy. Count Ranszov’s bust has been formed and well formed, it is now in your studio and is to be worked out in the marble, it goes rather quickly with that of the baron now, speaking of the studio everything is well on board the studios. Yesterday a Russian painter named Teodoro came by, he had a commission to you on a statue, but when he heard that you were not at home he had intended to commission it at some other place, but as he heard that I expected you at the beginning of the second month he consoled himself. Do not be angry with your friend when this comes somewhat broken in between each other. Last night Calleberg asked me to beg you to ask the baron whether the coat you had with you from Vienna to him had arrived safe. Please let me know so that I may comfort him by next mail. Perocina alias Jo and my language teacher Peru both send many regards to you. Perokina is still going strong. I have washed her 3 times since your departure, the day before yesterday I went down about the Tiber, at the Vesta Temple and then it pleased her to make a little journey on the Tiber, which did her good. As for my own little person then I am very well so far, as are also the ones I am aware of know you. Today Matei fetched the box, which you had forgotten. Though far from healthy Bartolin left for Naples the evening before yesterday. Talking of Naples, Vesuv has erupted again and as they say here has almost destroyed all Torre di Greco, you hear nothing but troubles, but perhaps this last one may save us from a bigger one. The Moscovites are said to gather an enormous amount of troops on Corfu, but nevertheless all the best to you my beloved friend and please me soon with another letter. I shall not neglect it, all who know you and me have sincerely asked me to send regards. And you must also give my regards to the excellent, good baron Schubart, his wife, Stub and Matei and others if there are any who know me. Tear this up when you have read it, both because of its bad style and its miserable writing, I have had letters from our native country but no news. except that now and then some people are made a head shorter than they like to be and that the building of the palace is very slow, I am not bothered by that. now when I embrace you with all my heart and am your constant honourable friend
C F Stanley
[in the margin on the fourth page of the letter:] If you can study this scribble it is well, and perhaps it is better if you can not as you will avoid a lot of nonsense
[in the margin on the first page of the letter:] For God’s sake Let no one read this as I have made mistakes many times and have no time to rewrite it!
[Translated by Karen Husum]
Brevet er skrevet med latinske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
|
|
Kirke, opstalt af dorisk facade, 1805, inv.nr. D879 |
|
|
Kirke, længdesnit, 1805, inv.nr. D880 |
|
|
Kirke, tværsnit, 1805, inv.nr. D881 |
|
|
Kirke, snit af kor og forhal, 1805, inv.nr. D882 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D883 |
|
|
Kirke, opstalt af facade, 1805, inv.nr. D884 |
|
|
Kirke, tværsnit og længdesnit, 1805, inv.nr. D885 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D886 |
|
|
Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D887 |
|
|
Conrad Rantzau, 1805, inv.nr. A211 |
|
|
Herman Schubart, Tidligst juni 1805 - marts 1806, inv.nr. A219 |
Sidst opdateret 02.03.2018
Årstallet er antagelig tilføjet senere og rettet fra 1804, se dateringsbegrundelsen.
Thorvaldsen var 7.6.1805 blevet udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København.
Man aner allerede her den humoristisk-ironiske tone mellem de to venner over udmærkelsen. Stanley udnytter da også professortitlen til en omgang venskabeligt drilleri i første afsnit af dette brev.
I forbindelse med sin udnævnelse til professor på Akademiet i Firenze 23.9.1804 skrev Thorvaldsen køligt-pragmatisk til Stanley i brevudkast sandsynligvis før 27.10.1804: “…den enienst Glæde jeg harfD deraf var at læse det du har sk[r]even mig til de[r]om…”
Dvs. vært. Thorvaldsen havde skaffet Stanley nogle værelser i Casa Buti, så de boede under samme tag, se også Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.
I brev af 24.8.1805 titulerer Stanley sin ven: “Høyærede Her Vert!”
Muligvis boede Stanley i Thorvaldsens værelser under hans ophold på Montenero i sommeren 1805.
Stanley gør på venskabelig vis tykt nar af Thorvaldsens dårlige evner som brevskriver, bl.a ved ironisk at tiltale vennen som professor og med det formelle De og Deres.
Se i øvrigt emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.
Thorvaldsen var på vej til Herman Schubarts landsted Montenero ved Livorno i Toscana. Han rejste naturligt nok via Firenze – i øvrigt sammen med den danske adelsmand Conrad Rantzau.
Her er Stanleys ironi så tyk, at det grænser til fedme.
Af tysk angenehm, behagelig, se Ordbog over det danske Sprog.
Den danske arkæolog Georg Zoëga.
Den tyske maler Friedrich Matthäi.
Som det fremgår af det følgende, betyder dette højst sandsynlig: “Hvem der? Sid stille Peruka”, hvor sidstnævnte er Thorvaldsens hund, Perukina eller Perucca, der gør, fordi postbudet ankommer.
Sætningen kunne muligvis være en af de koder, som de to venner synes at have betjent sig af, men er nok snarest et udslag af Stanleys sædvanlige burlesk-komiske stil.
Dvs. et afsnit i brevet, se betydning 3.1. af ordet periode i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. de to streger under og da jeg vil… ovenfor, hvorefter Stanley blev afbrudt af posten.
Egl. Perukina, hvilket Stanley også skriver i det følgende. Der var da også tale om en hunhund, jf. jomfru.
Dvs. gennemtrængende, af italiensk penetrante.
Stanley var ramt af en gigtsygdom, der i perioder havde lammet ham på især arme og ben. Han var derfor ikke altid i stand til at løbe.
Sygdommen endte med at tage livet af ham 18.11.1805, bare 3 måneder efter dette brev blev skrevet.
Dette brev fra Thorvaldsen kendes ikke.
Se evt. Forsvundne breve.
Dvs. kort og opbyggeligt eller kort og nyttigt. Stanley mener, at nu har han “vaaset” rigeligt, så i resten af brevet vil han holde sig til sagen.
Dvs. den danske diplomat Herman Schubart.
Thorvaldsen og Schubart har antagelig drøftet den anbefaling af Stanley og hans arbejde, som Schubart havde lovet at sende til Kunstakademiet sammen med arkitektens seneste tegnede udkast.
Forsendelsen afgik i løbet af oktober, se nærmere nedenfor.
Den danske hofembedsmand Conrad Rantzau bestilte i 1805 ikke bare værker hos Thorvaldsen, men øjensynlig også hos Stanley.
Det vides dog ikke, om nogle af de bygninger, som Stanley nævner nedenfor, blev realiserede, men de var antagelig tænkt opført på Rantzaus gods Breitenburg i Holsten.
Anne Lise Thygesen foreslår en anelse hypotetisk, at Rantzau også kunne have bestilt det landhus, der findes tegninger af i Samlingen af Arkitekturtegninger, se ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 30-31.
Dette tempel og det, der nævnes i det følgende, kendes ikke. Men Stanley fremstillede mange tempellignende udkast i 1805, se eksemplerne i Kataloget.
Stanley refererer til de faktiske forhold på det sted, hvor de to templer var tænkt opført, antagelig på Rantzaus gods Breitenburg i Holsten.
Der er tale om Stanleys tegnede udkast til en kirke, som sammen med et af hans mange udkast til gravkapeller blev sendt hjem til Kunstakademiet i København. Efter aftale med Schubart blev tegningerne sendt via denne med hans anbefaling, jf. Schubarts breve af 19.7.1805, 30.9.1805, 11.10.1805 og 11.11.1805.
Stanley meddeler i sit brev af 21.9.1805 til Kunstakademiet, at han sender: “…en Prøve af mit Arbejde for dette Aar, bestaaende af Plan, Facade og tvende Profiler af en Kirke i en Hovedstad…”
Det må have været disse tegninger, der blev udstillet på Charlottenborg i 1809, se Fortegnelse over de ved det Kongelige Maler- Billedhugger- og Bygnings-Academie udstillede Konstsager, København 1809, kat.nos. 24-25.
Udkastene findes nu i Samlingen af Arkitekturtegninger på Danmarks Kunstbibliotek. Stanley beholdt et sæt tegninger af kirken i Italien, og disse tegninger arvede Thorvaldsen efter Stanleys død. De er nu på Thorvaldsens Museum, se gengivelserne af dem i bunden af denne side.
Om kirkeprojektet se Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 32-38.
Kirken er en basilika-type i dorisk stil og minder i hovedtrækkene en del om C.F. Hansens Vor Frue kirke. Thygesen bemærker (p. 37), at “Stanley var tidligt ude…” mht. den doriske strømning. Måske har han været så meget med på noderne, at Hansen skævede temmelig meget til den afdøde stipendiats udkast, da han selv i disse år fremstillede sine planer til Vor Frue kirkes genopførelse?
Stanley fremsendte tegninger til Schubart sammen med sit brev til Kunstakademiet 21.9.1805.
Thorvaldsens buste af Conrad Rantzau, A211.
At busten “er formed” vil sige, at en af værkstedsassistenterne havde taget en gipsafstøbning – den såkaldte originalmodel – af Thorvaldsens lermodel. Busten var da klar til at blive hugget i marmor, som det fremgår af det videre.
Brevstedet er citeret hos Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 122.
Dvs. hugningen af Thorvaldsens marmorbuste af baron Schubart, A219.
Thorvaldsen havde under sit ophold på Montenero i juli-august 1804 modelleret to kolossalbuster af både baron og baronesse Schubart.
Marmorhugningen af Herman Schubarts buste blev påbegyndt sommeren 1805. Begge busterne var først helt færdige året efter.
Såvel originalmodeller som marmoreksemplarerne af de to Schubart-buster er på Thorvaldsens Museum, A219, A220, A718 og A719.
Det vides ikke med sikkerhed, hvem denne russiske maler var, men der kunne muligvis være tale om Fyodor Matveyev, der tidligere, se brev af 4.5.1804, havde haft kontakt med Thorvaldsen som mellemmand for grevinde Vorontsova i forbindelse med hendes bestillinger.
Stanleys gengivelse af navnet Teodoro, kunne da være en fejlhøring af navnet Feodor/Fyodor.
Hvad der blev af denne mulige bestilling på en statue, vides heller ikke.
Dvs. i september.
Stanley ventede altså på dette tidspunkt, at Thorvaldsen ville vende tilbage til Rom i begyndelsen af september. I Stanleys næste brev af 24.8.1805 håber han, at det senest bliver midten af september. Thorvaldsen vendte tilbage til Rom 21.9.1805.
Dvs. haché, fransk for ophugget. Stanley undskylder, at oplysningerne i hans brev fremføres i knap så sammenhængende orden.
Den danske arkitekt Andreas Dobert Kalleberg. Historien om kjortlen, som familien Schubart øjensynlig havde skaffet, kendes ikke nærmere.
Thorvaldsens hund, Perukina, se ovenfor.
Den tyske maler Friedrich Matthäi, se ovenfor. Hvilken æske, Thorvaldsen havde glemt, vides ikke.
Den danske jurist Caspar Bartholin. Han kom tilbage fra Napoli ca. 7.9.1805, se brev af denne dato fra Stanley til Thorvaldsen.
Vesuv havde siden slutningen af 1790’erne været inde i en aktivitetsperiode. Stanley beskrev året forinden, da han selv var i Napoli-området, et af Vesuvs udbrud, se hans breve af 2.9.1804 og 16.9.1804.
Dvs. Torre del Greco, kystby syd for Napoli, ved foden af Vesuv.
Korfus historie under Napoleonskrigene er dramatisk. Øen var under venetiansk herredømme, indtil den i 1797 blev erobret af franskmændene. I 1799 kom den under russisk kontrol indtil 1807, da Frankrig generobrede øen. I 1815 kom Korfu under britisk herredømme, som varede indtil 1864.
Den russiske flåde anvendte i perioden 1799-1807 flere gange Korfu som flådebase.
Dvs. Jacqueline Schubart
Den danske diplomat Christian Stub.
Stanley hentyder her og nedenfor, hvor han kalder sin håndskrift for kragetæer, antagelig til, at brevet blev skrevet med latinske bogstaver, som synes at være blevet regnet for mindre “fine” end gotiske bogstaver, som man normalt anvendte.
Desuden har de latinske bogstaver sandsynligvis været et håndgribeligt tegn på, at Stanleys gigtsygdom plagede ham mere end normalt. Se mere om dette i Et venskab set gennem skriftbilleder.
Dvs. genopbygningen af Christiansborg.
Se evt. Bestillingen til Christiansborg.