23.5.1806

Afsender

Herman Schubart

Afsendersted

Pisa

Modtager

Nicolai Abildgaard

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Schubart fortæller om C.F.F. Stanley og hans død. Han vedlægger gravtalen af Henrik Vilhelm Lundbye og en anmodning fra Christian Heigelin i Napoli til Kunstakademiet om at betale Stanleys gæld. Schubart understreger, at dødsfaldet påvirkede Thorvaldsen stærkt, og at billedhuggeren behøver opmuntring. Schubart har selv hjulpet ham, ligesom han også har bistået andre danske kunstnere i Rom. Han opfodrer Abildgaard til samarbejde herom.

Dokument

Pisa 23 May 1806

Høystærede Ven!

At Deres Brev af 8de JanuariI var mig særdeles behageligt, behøver jeg ikke at sige Dem. Min Skrivelse af 7 Nov:II forrige Aar har kunnet overbevise Dem om, hvor giærne jeg ønsker at dyrke de lykkelige Forbindelser vi stoed i, medens vi begge vare unge, og nød i det yndige DrestdenIII Livets og Vaarets Glæder.
Den gode Stanleys DødIV, bedrøvede mig overmaade; thi jeg forsikrer Dem om, at han var en duelig Konstneer, som vist ville have giort Academiet Ære, hvis Forsynet havde skiænket ham fleere leve Dage. Han blev henkaldet i en Tidspunkt, hvor han netop, begyndte at føle Konstens Værd; og alle vore Landsmænd begræde hans alt for ti[d]lige Død. Jeg har ved Skipper Peter Christian FiskerV tilsendt Academiet under Deres Adresse det sidste ArbejdeVI som denne gode Mand havde fuldført og som han med sønlig Tillid Tillid [sic] skikkede mig for at bedømme det, og for at sige ham frimodig min Meening over denne hans Composition. Jeg giorde det med oprigtighed; og de faae Bemærkelser jeg meddeelte ham, optog han med Glæde og Taknemelighed som et Beviis paa min Deeltagelse. I det Heele, finder jeg Arbejdet meget skiønt. Det vidner om hans Fliid, og om hans Opfindelsers Aand. Den korte Tid, som han tilbragte i RomVII, havde allerede bidraget til at danne hans Smag, og dette sidste Arbejde var meget bedre, end de han med lam HaandVIII forfærdigede i Neapel. Jeg søgte at opmuntre ham ved alle Lejligheder, og jeg kand give mig det Vidnesbyrd, at han skyldte mig de faae behagelige Øyeblik som han nød i denne Verden; thi han havde et ømt og følende Hierte; ja hans eeneste Nydelser, bestoed i Ømhed, og Følsomhed; thi hans uhældige Physiske Forfatning tilstædede ham ingen andre. De hosføyede konossementerIX vil overbevise Dem om, at den Afdødes Architectur-Tegninger ere afsendte. Maaskee ere de ankomne, og følgelig er Academiet i Besiddelse af hans heele Efterladenskab.
Fremdeles sender jeg Dem en LiigtaleX holdet ved den ejegode Stanleys Grav, af hans Ven Sekretair LundbyeXI, en af Danmarks fortiente BelletristerXII og Poeter, som formodentlig af Vanvare blev skikket som Konsulents-Sekretair til Tunis, hvorfra han forplantede sig paa Roms klassiske Jordbund, for der at tilbagekalde hans i Afrikas Ørkener tabte Helbred. De vil af denne Tale see hvor meget Stanley var agtet, og hvor meget han fortiente at være det. De vil og erfare hvor stort Indtryk hans Savn giorde paa de Romerske Musers YndlingeXIII.
Den Afdøde leed meget i Neapel, behøvede stedsevarende Omsorg og maatte idelig lade sig betjene af andre. Alt dette kunne ikke skee uden betydelige Omkostninger. Jeg søgte at bedre hans Kaar, medens mit Ophold i ParthenopiensXIV Hovedstad. Efter min Afrejse har vor værdige Consul HeigelinXV understøttet ham; og Consulens Handelshuus bekiendt under Navn af Cuttler et Heigelin har forstrakt ham i rede Penge en Summa af 237 Napolitanske Ducater, noget nær ligesaa mange Danske Rigsdaler. Academiet er Stanleys Arving, og uden at gaae fra Arv og Giæld, vil det nok ikke nægte at godtgiøre ovenmeldte Handelshuus denne ubetydelige Summa. De min bedste Ven, som det kongelige Academies værdige ForstanderXVI, vil vist forestilleXVII Sagen saaledes at Stanleys Minde ikke vanæres. Jeg har den Ære i denne Anledning at sende Academiet en underdanigst AnsøgningXVIII fra Handelshuuset Cuttler et Heigelin som beder om Erstatning at dette lidet Forskud. Jeg begriber let, at efter skrietv[?] Ret, behøver ikke Academiet at betale en Skilling; men det er dog saa smukt, at ære en god og flittig Konstners Minde, og da høystsammeXIX giør saa mange Opofrelser for Danske Konstnere i Italien, og dermed erhverver sig almindelig Høyagtelse, synes mig at det ville være et sligt berømt Academie værdigt, at fraviige de almindelig vedtagne Formaliteter, for at hædre en flittig Dansk Konstners Eftermæle. Jeg anbefaler Dem denne Sag min kjære Ven, og De vil glæde mig, som en god Dansk Patriot, hvis De udvirker Tingens lykkelige Afgiørelse, thi hædre vil man vor Nation, og vore herlige Indretninger, ved Beskuelsen af slige ædle Handlinger.
Vi Danske nyde her i Italien, stor Agtelse; og vor lille JordpletXX bliver meer og meer navnkundig, saavel ved vore mange Danske Konstnere som studere i Rom, denne Konstens MiddelpunktXXI, som ved vor anseelige SkibsfartXXII i disse Egne hvor tusinde af vore Skibe gennemkrydse Middelhavets brusende Bølger.
At De ogsaa ynder min gode Ven Thorwaldsen, glæder mig hiertelig. De har væsentlig bidraget til hans AnsættelseXXIII i Danmark; det veed jeg, og det veed han ogsaa. Han er et ejegodtXXIV Menneske, og en fortreffelig Konstner. Stanleys Død havde nedslaget hamXXV; men nye ArbejderXXVI som han nu skal udføre, og som vidne om en vældig Tænkekraft og om dyb Konstkundskab opliver ham paa nyt; og alle mine Romerske Venner skrive mig at han begynder atter at være flittig. Han er et sandt Genie, og af denne Aarsag er han ikke altid i Stand til at arbejde; men naar han begynder paa noget som er hans Talent værdigt, er han saa virksom at han bestiller meere i to timer end andre i to Uger; men Thorwaldsen behøver Opmuntring, og denne savner han ofte i Rom hvor, som i heele Italien blot Fremmede veed at skattereXXVII, og priissætte Konsten og Konstneren. Da han var i Fior hos os, i MontenerosXXVIII yndige BiergEgn, arbejdede han rastløsXXIX, fordi min KoneXXX og jeg glædedes saa overmaade ved hans Arbejde, og søgte at indskyde ham Mod. I Rom, er han sig selv overladt, og hans Tungsindighed tiltager ofte i en høy Grad; thi hans Physiske Tilstand er ikke altid den BedsteXXXI enskiøndt han har en herkulisk Figur som forkynder Sundhed, og Kraft.
Vi have i Rom en haabenXXXII Danske KonstnereXXXIII som alle ere ret flittige, og som ved deres Talenter og Stræbsomhed giøre dem Regiæringens Bistand, og Bevaagenhed værdige. De foreene med Fliid og Virksomhed, en god, ærlig moralsk Charakter. Nogle af dem som jeg med Penge Forskud og sligt, har hiulpet ud af deres naturlige Forlegenhed i et fremmed Land, langt fra at misbruge min Velvillie, have ufortøvet opfyldt Deres Pligt, med at erstatte mig mine Udlæg, saa snart deres RemisserXXXIV fra Fædrenelandet ere indtruffne.
En Dansk Mand som alt længe er en Romersk Indvaaner, giør vort Fædreneland den største Ære. Professor ZoegaXXXV en af Europas berømteste Antiquairer, og som nu arbejder paa det gamle Roms TopographieXXXVI, Dette overmaade interessante Værk vil endnu blive det meere, fordi man daglig graver i, og udenfor Rom hvor man opdager en haabenXXXVII af Oldtidens Levninger, som vil oplyse den lærde Verden, og giøre Zoegas Værk meget vigtigt.
Heele Italien er i en overmaade kritisk Stilling; thi ingen giætter endnu hvorledes Sagerne vil blive ordnedeXXXVIII. En eeneste MandXXXIX kender det Heele, og ingen kiender hans uudgrandskelige Planer; men om dette skiønne LandXL, ved de nye Forandringer ikke lykkeliggiøres, kand det i det mindste ikke tage meget ved de forraadende Regiæringers Kuldkastelse, som hverken opmuntrede Konsterne, eller dyrkede VidenskaberneXLI. Det lille Toskana er den eeneste Deel af Italien hvor man under roelig Fredsskygge hylder MuserneXLII. Jeg glædes ved at beboe denne Landstrækning over hvilke MediceernesXLIII Aand synes endnu at svæve, og som hverken savner Konstelskere eller interessante Mennesker; da tvertimod det øvrige Italien ligger i en fuldkommen Dvale.
Lev vel min gode, og værdige Ungdoms Ven! Gid De med Skaansel ville læse mit lange Brev, og gid De ville være overbeviist at mine Tanker ofte svinger sig hen fra Arnos fredelige Bredde, til Østersøens stolte Kyst, for at opleede min Ven Abildgaard; med Ønske om at kunne i Foreening med ham bidrage til de Danske Konstneres Fremskridt, og til vort berømte Academies glands.

H.Schubart

Arkivplacering

Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen, journalsager, 1806, Breve fra Forskiellige, nr. IV, 3.

Thiele

Delvis citeret hos Thiele II, p. 57-58 (og i Thieles afskrifter af Thorvaldsens breve, Thorvaldsens Archiv, vol. I, 1806, p. 115).

Emneord

Personer

Værker

D879 Kirke, opstalt af dorisk facade, 1805, inv.nr. D879
D880 Kirke, længdesnit, 1805, inv.nr. D880
D881 Kirke, tværsnit, 1805, inv.nr. D881
D882 Kirke, snit af kor og forhal, 1805, inv.nr. D882
D883 Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D883
D884 Kirke, opstalt af facade, 1805, inv.nr. D884
D885 Kirke, tværsnit og længdesnit, 1805, inv.nr. D885
D886 Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D886
D887 Kirke, grundplan, 1805, inv.nr. D887

Kommentarer

  1. Dette brev kendes p.t. ikke.

  2. Dette brev kendes p.t. ikke.

  3. Det vides ikke præcis, hvornår de to bekendte mødtes i Dresden.
    Schubart var legationssekretær dér i perioden 1780-84, hvorefter hans karriere fortsatte i Haag i Holland. Abildgaard kom først forbi Dresden på sin udlandsrejse i 1787-88.
    Det må antages, at Schubart har haft et ærinde i Dresden i sidstnævnte periode, og at mødet fandt sted da.

  4. Dvs. den danske arkitekt, og Thorvaldsens gode ven C.F.F. Stanley, som døde i Rom 18.11.1805.
    Han døde af en alvorlig gigtsygdom, læs mere om den i hans biografi.

  5. Antagelig den skipper Peter Christian Fisker, der i folketællingen over København 1801 er registreret som 36-årig og boende i Sankt Annæ Øster Kvarter, matr. 151, se Dansk Demografisk Database.

  6. Der er sandsynligvis tale om Stanleys tegnede udkast til en kirke i græsk stil, D879, D880, D881, D882, D883, D884, D885, D886, D887 og et udkast til en gravkapel, som han i september-oktober 1805 havde fremsendt til Schubart for at denne kunne sende dem videre til Kunstakademiet i København med sin anbefaling. Dette gjorde Schubart sandsynligvis i det brev af 7.11.1805, som han omtaler ovenfor. Se Schubarts brev til Stanley 11.11.1805, hvor Schubart nævner, at han har videresendt Stanleys tegninger og hans indberetning til Kunstakademiet af 21.9.1805.

  7. Stanley ankom først til Rom i begyndelsen af 1805, antagelig 9.1.1805. Han nåede da kun at tilbringe godt 11 måneder dér.
    Han var tidligere ankommet til Napoli i slutningen af 1802, men pga. sin gigtsygdom kunne han ikke rejse videre før de første dage af 1805.

  8. Dvs. de arkitekturtegninger, som Stanley frembragte trods sin sygdom, der nu og da kunne lamme hans lemmer.
    Et stort udvalg af Stanleys tegninger gik i arv til Thorvaldsen og er derfor bevaret på Thorvaldsens Museum.

  9. Dvs. fragtbreve, eller kvitteringer, se Ordbog over det danske Sprog.
    Schubart havde modtaget disse papirer af ovennævnte skipper Fisker.

  10. Se gravtalen af 20.11.1805, indeholdt i brevet af 22.11.1805.

  11. Den danske diplomat og forfatter Henrik Vilhelm Lundbye.
    Som det fremgår af det følgende, var Lundbye udnævnt til konsulatssekretær og chargé d’affaires 1804-10 i Tunis, men af helbredsmæssige årsager opholdt han sig i Rom 1805-06.

  12. Dvs. prosaforfatter, se Ordbog over det danske Sprog.

  13. Dvs. kunstnerne i kunstnerkolonien i Rom.

  14. Poetisk navn for Napoli og omegn. Parthenope er et gammelt navn for byen Neapolis hos de romerske digtere efter sirenen Parthenope, der skal være begravet der. 1799 blev Napoli omdannet til “den parthenopeiske republik”, som dog samme år blev styrtet af en royalistisk modrevolution.
    Schubart opholdt sig ofte i Napoli fra 1802 og indtil 1804, hvorefter Pisa og Montenero i Toscana blev hans base.

  15. Dvs. den danske konsul i Napoli, tyskeren Christian Heigelin.

  16. Abildgaard var direktør for Kunstakademiet fra 1801 til sin død i 1809.

  17. Dvs. fremsætte eller fremføre, se betydning 3 af verbet forestille i Ordbog over det danske Sprog.

  18. Den omtalte redegørelse fra handelshuset Cuttler & Heigelin for Stanleys gæld findes bevaret i dag samme sted som nærværende brev, nemlig i Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen, journalsager, 1806, Breve fra Forskiellige, nr. IV, 2.

  19. Dvs. Christian Heigelin, som også havde været Thorvaldsen behjælpelig under hans ophold i Napoli 31.1.1797 til 6.3.1797.

  20. Dvs. Danmark.
    I lyset af Schubarts noget højstemte patriotiske retorik, så refererer han med udtrykket jordplet antagelig til den danske forfatter Thomas Thaarups dengang berømte digt Fødelands-Kjerlighed (1782), hvor første linjer lyder:
    “Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme
    Steeg første Gang fra spæde Bryst…”
    Se Thaarup: Efterladte poetiske skrifter, København 1822, p. 342.

  21. Dvs. midtpunkt, se Ordbog over det danske Sprog.

  22. Schubart diplomatiske virke omfattede også hans stilling som General Intendant for de Danske Handelsanliggender i Italien, og derfor refererer han til den danske skibsfart i Middelhavet.

  23. Dvs. Thorvaldsens ansættelse som professor ved Kunstakademiet 7.6.1805.

  24. Dvs. meget godt, se præfixet eje- i Ordbog over det danske Sprog.

  25. Dette udsagn om Thorvaldsens sorg over Stanleys død er refereret hos Thiele II, p. 57.
    De følgende sætninger om billedhuggeren citeres også hos Thiele II, p. 58, med visse udeladelser.

  26. Præcis hvilke Thorvaldsen-værker, Schubart hentyder til, er uvist.
    Men i 1805-06 havde Thorvaldsen blandt sine nyere projekter bl.a. Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke, Vorontsovas bestilling, en bestilling til et frihedsmonument til USA (aldrig realiseret), en skulptur af Mars og Venus, bestilt af Giovanni Raimondo Torlonia (senere omarbejdet til Mars, jf. A7) og flere andre.

  27. Dvs. værdsætte, vurdere, se Ordbog over det danske Sprog.

  28. Dvs. familien Schubarts sommerlandsted Montenero, syd for Livorno.
    Her opholdt Thorvaldsen sig fra 9.8.1805 til ca. 10.9.1805.

  29. Under sit Montenero-ophold i 1805 arbejdede Thorvaldsen efter al sandsynlighed på relieffet Kristi dåb, muligvis A736, der skulle udgøre een af de fire sider på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke, jf. A555,1.
    At det må være dette relief, fremgår af Herman Schubarts brev af 26.7.1805, hvor arbejdet med døbefonten foreslås; af Thorvaldsens brev til Anna Maria Uhden af [26].8.1805, hvori han skriver, at han så småt er begyndt at arbejde; samt i særdeleshed af Schubarts efterfølgende brev til Thorvaldsen af 16.9.1805, hvoraf det fremgår, at Schubart den følgende dag vil begive sig til Livorno for at afskibe “Johannes den Døber og Jesus Christus” til Thorvaldsen i Rom.
    For mere om denne bestilling, se referenceartiklen om døbefonten.

  30. Dvs. Jacqueline Schubart.

  31. Schubart hentyder antagelig til, at Thorvaldsen havde været alvorligt syg i 1803-04.

  32. Dvs. en hob, mange. Staveformen haaben er ældre, se Ordbog over det danske Sprog.

  33. Blandt de danske kunstnere, som opholdt sig i Rom i 1806 var foruden Thorvaldsen, malerne J.L. Lund, C.F. Høyer, Conrad Christian Bøhndel, Johan Georg Wahl og arkitekterne Christian Hornbech, J.L. Thrane, Andreas Dobert Kalleberg og Arnold Wallick. Af danske billedhuggere var ingen andre end Thorvaldsen selv i Rom i 1806.

  34. Dvs. pengeoverførsel, se Ordbog over det danske Sprog.

  35. Dvs. den danske arkæolog Georg Zoëga.

  36. Zoëga nåede aldrig at fuldende dette ambitiøse værk, der skulle beskrive antikkens mindesmærker i Rom. Færdig blev kun hans katalog over antikke relieffer i Palazzo og Villa Albani, Li bassirilievi antichi di Roma, vol. I-II, Rom 1808 som en del af det planlagte værk.
    Bogværket findes i Thorvaldsens bogsamling, M155.

  37. Dvs. en hob, mange. Staveformen haaben er ældre, se Ordbog over det danske Sprog.

  38. Schubart hentyder til den uafklarede situation, Italien og hele Europa var i efter den 3. koalitionskrig 1805 og den 4. i 1806-07 mellem Frankrig på den ene side og bl.a. Storbritannien, Rusland og Preussen på den anden.
    Krigsurolighederne påvirkede også de fransk besatte stater i Italien.

  39. Schubart må mene Napoleon.
    En lignende sætning optræder i et brev af 24.11.1807 fra Nicolai Abildgaard til Georg Zoëga:
    ”...Hvad enden skal blive, veed kun een Mand…”
    Her hentydes også til Napoleon og alle de omvæltninger i Europa, han forårsagede.
    Se Øjvind Andreasen & Karen Ascani (eds.): Georg Zoëga. Briefe und Dokumente, Gesellschaft für dänische Sprache und Litteratur 2013, vol. 5, nr. 1239.

  40. Dvs. Italien eller alle de stater, der dengang udgjorde Italien.

  41. Det er noget uklart, hvad Schubart egentlig vil sige i denne sætning: Udtrykket forraadende Regiæringer er ikke helt forståeligt, og måske er der en skrivefejl i verbet tage, hvor han havde tænkt at skrive tabe.
    I så fald kunne meningen være:
    ”...selvom Italien ikke bliver lykkeligt som følge af de kommende forandringer, så vil landet dog ikke tabe meget, hvis de eksisterende regeringer fjernes, fordi de ikke fremmer kunsten eller videnskaben.”

  42. Dvs. dyrker kunsten og videnskaben.

  43. Dvs. den berømte kunstelskende Medici-familie, hvis herredømme over Toscana ophørte med den sidste Medici-fyrstes død i 1737.

Sidst opdateret 28.01.2015