Denne biografi er under udarbejdelse.

Torlonia var en meget formuende mand; han var indehaver af det største bankierfirma i Rom og fungerede både som pavernes og Bonaparternes bankmand. Hans bankfirma kaldes undertiden “Marino Torlonia” efter faderen, Marin Tourlonias (1725-1785), som var bankens grundlægger og indvandret fra Frankrig. Faderen blev rig på bl.a. handel med korn og klæder. Sønnen overtog faderens forretning, men koncerterede sig udelukkende og kunst- og bankforretninger og blev hurtigt den førende bankmand i Rom, jf. Steindl, p. 2-3.
Han var en parvenu i den romerske adel og blev i 1797 tildelt sin første adelstitel – marchese di Romavecchia – af Kirkestaten som tak for sin finansielle hjælp i forbindelse med fredsslutningen med Frankrig i Tolentino samme år.

Torlonias bopæl, det nu nedrevne Palazzo Torlonia på Piazza Venezia var i en årrække centrum i det romerske kunst- og selskabsliv og overdådigt udsmykket med kunst. Han drev en omfattende kunstsamler- og mæcenvirksomhed og brugte kunsten som kulturel kapital på sin vej op ad den sociale rangstige, jf. Steindl p. 4. Hans og især hans yngste søn Alessandros kunstinteresse kan betragtes som en revival af de italienske renæssancefyrsters storslåede kunstmæcenater, jf. Steindl, p. 7.

Mange af Thorvaldsens pengesager og værkbestillinger fra andre gik gennem Torlonia.
Han bestilte allerede i 1805 en kolossalstatue hos Thorvaldsen, der skulle have forestillet Venus og Mars. Statuegruppen var tænkt opstillet i Palazzo Torlonia som en pendant til Canovas berømte figurgruppe Herkules og Lichas. Bestillingen blev af uvisse grunde aldrig færdig, Thorvaldsen fik kun udført Mars-figuren, som senere blev omarbejdet til Mars og Amor, A7.

Hans og sønnen Alessandros to romerske hovedresidenser var Villa Torlonia på Via Nomentana, erhvervet i 1797, og Palazzo Torlonia på Piazza Venezia, erhvervet i 1808, jf. Steindl, p. 4.

Giovanni Raimondo Torlonia havde tre sønner med Anna Maria Torlonia, Marino, Carlo og Alessandro – der alle også stod i forbindelse med Thorvaldsen. Sønnerne overtog bankfirmaet efter faderens død i februar 1829. Anna Maria Torlonia (f. Schultheiss) havde fra et tidligere ægteskab sønnerne Agostino Chiaveri og Luigi Chiaveri. Dem fungerede Torlonia som stedfar for. Luigi var Torlonias sekretær frem til hans død.

Thorvaldsen udførte 1829 en posthum portrætbuste af Giovanni Raimondo Torlonia, A277.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Torlonia repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

• Hans von Hülsen: Torlonia, ‘Krösus von Rom’, München 1940.

• Henri Ponchon: L’incroyable saga des Torlonia, Des Monts du Forez aux Palais romain, 2005.

• Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. II, p. 212-221, 387 og 410.

• Barbara Steindl: Mäzenatentum im Rom des 19. Jahrhunderts – die Familie Torlonia, Hildesheim 1993.

• Thiele II, p. 47-48.

Sidst opdateret 06.10.2016