31.1.1842

Afsender

Ludvig Müller

Afsendersted

Rom

Modtager

Christian 8.

Modtagersted

Antagelig København

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Müller rapporterer til Christian 8. om danske kunstnere i Rom. Han redegør detaljeret for Thorvaldsens arbejde på dette tidspunkt.

Dokument

Ifølge Deres Majestæts allerhøieste Ordre til mig ved min AfreiseI fra Kiøbenhavn: at sende en beretning fra Rom om de derværende Kunstneres Forfatning og Virksomhed, samt hvilke deres ØnskerII i saa Henseende maatte være, tillader jeg mig allerunderdanigst at nedskrive følgende.

Min BroderIII – Deres Majestæt ville undskylde, at jeg giør Begyndelsen med at omtale ham, hvis SygdomIV er Aarsagen til min Nærværelse her – har jeg ikke fundet saa slet, som jeg havde befrygtet, og den Glæde, min ModersV og SøstersVI Ankomst har foraarsaget ham, saavelsom den bedre Pleie, han ved dem erholder, have virket fordeelagtigt paa hans Tilstand. I Begyndelsen af December, da hans Læge lod mig tilskrive, at dersom hans beslægtede vilde besøge ham, maatte de komme snarest muligt for ikke at komme for sildigt, var hans Forfatning saa betænkelig, at Lægen meente, han kun havde kort Tid tilbage; men nu er han saa meget bedre, at Lægen troer, at først Efteraaret vil blive den [sic] farlige Tidspunkt for ham. Af det MaleriVII, han udfører for Conf. Thorvaldsen, er den øverste Halvdeel, forestillende Christus paa en Sky med to svævende Engle ved Siden, færdig, saavelsom endeel af de nedenfor siddende Evangelister, og hvis min Broder vedbliver at være stærk nok til at arbeide hver Formiddag som i denne Tid, vil det være fuldendt til Foraaret; det forekommer mig baade med Hensyn til den strængere KirkestiilVIII, min Broder efter de ældre italienske Mesteres Forbilleder har søgt at holde det i, og med Hensyn til den religiøse Aand, der udtaler sig i det, at overgaae hans tidligere Arbeider i denne Retning. Min Broder, der vel ikke veed, hvor udviklet hans Sygdom allerede er, men nok ahner, at han ikke har lang Levetid tilbage, taler oftere om hvor høiligen det vilde glæde ham, hvis han kunde komme til at udføre et større religiøst BilledeIX, der kunde blive ophængt blandt de andre Værker af danske Malere i Galleriet paa Christiansborg SlotX, hvor intet findes af ham; den følgende Vinter, siger han, at det er hans Bestemmelse endnu at tilbringe i RomXI, og muligt er det vel, uagtet Lægen ikke vil give synderligt Haab derom, at han endnu kan overleve den.

KüchlerXII, fra hvem i November Maaned en Altartavle forstillende Mariæ Bebudelse, bestilt af Rentekammeret, ankom til Kiøbenhavn, har for nyligt fuldendt et Genrebillede til Hofjægermester BrunXIII, af et oftere af ham behandlet Sujet: to Albanerinder, der lege med et BarnXIV. For Øieblikket er han beskiæftiget med Cartonen til et stort Maleri, som Conf. Thorvaldsen har bestilt efter en meget lovende Skizze, der fremstiller Christus i GetsemaneXV, som efter at have bedet vækker de sovende Disciple, medens Judas sees komme bagved. EddelinXVI har for ikke lang Tid siden fremsendt et kirkeligt Billede forestillende Christus, der velsigner BørneneXVII, hvilket i min Fraværelse maa være ankommet til Kiøbenhavn og, efter hvad han har sagt mig, ikke har nogen Bestemmelse; en Skizze af samme Sujet, men med færre Figurer, agter han med det første at udføre til en af Rentekammeret bestilt AltartavleXVIII. Begge disse Kunstneres Ønske gaaer ud paa, at kunne erholde Bestilling paa et større Kirkebillede paa saa gode Vilkaar, at de kunde anvende al den fornødne Tid og Omhue paa dets Udførelse uden at frygte for at behøve at sætte Penge til derved. Hidtil ere navnlig de Kirkebilleder, som have været bestilte hos de danske Kunstnere i Rom fra Rentekammeret eller private Folk, i Almindelighed blevne forholdsmæssigen saa ringe betalte, og have med Hensyn til de Studier og Modeller, der have behøvedes til dem, medført saa betydelige Udgifter, at Kunstnerne sige, at de i den samme Tid, de have arbeidet paa et saadant Stykke, kunde have tient langt mere ved at have udført flere mindre let afsættelige Arbeider og oftere have forbrugt mere end det skulde indbringe dem, men at de dog stedse med Glæde have taget mod disse Bestillinger, forat kunne faae Leilighed til at udføre slige større Værker. Küchler har under sit 11aarige Ophold i Rom ikke fra Regieringen havt Bestilling paa noget Maleri, af de andre Kunstnere hører jeg, at han i de sidste Aar har maattet understøtte sin gamle trængende FaderXIX.

Const. HansenXX, der i Efteraaret hiemsendte en af Rentekammeret bestilt AltartavleXXI, samtidigen med Eddelins og af samme Sujet som dennes, er fortiden i Begreb med at fuldende 6 charakteristiske ProspecterXXII af Rom og Omegn, som ere bestilte af Hofjægermester BrunXXIII. Ogsaa denne Kunstner vilde en Bestilling som ovenomtalte, af et større Maleri, være meget kærkommen, hvis han skulde forblive i Rom; men meest overeensstemmende med hans Ønske, har han dog sagt mig, at det vilde være ham, nu efter 6 Aars Fraværelse at kunne tiltræde HiemreisenXXIV, dersom han paa denne ved offentlig Understøttelse kunde blive istand til, ved et længere Ophold i Norditalien og især i München at lægge sig efter FrescomaleriXXV, til Udøvelsen af hvilken [sic] hos os hidtil saa godt som ukiendte Kunstgreen der maaskee i Fremtiden vil tilbyde sig Leilighed ved Decorationen af Thorvaldsens Museum, UniversitetsbygningenXXVI og muligen endnu andre offentlige Bygninger. I forrige Aar sendte han til Consistorium i Forening med Hr HilgerXXVII en Plan til Decorationen af Universitetsbygningens Vestibule, hvilken beholdtes i Kiøbenhavn og kunde være en Prøve paa hvad man tør vente sig af Hr Hansen i denne Retning,

ThømingXXVIII, der for Tiden er den eneste dygtige Marinemaler i Rom, skal være den af alle danske Kunstnere her, der tiener meest. Han har mange BestillingerXXIX og faaer sine Stykker, af hvilke han stedse har endeel under Arbeide, godt betalte. RaadsigXXX, der henved et halvt Aar har opholdt sig i Udlandet ved privat Understøttelse, men har noget Haab om, længere hen at erholde Stipendium fra Academiet, har kun havt een Bestilling hiemmefra, fra Kammerherre NeergaardXXXI, hvem han har i Sinde at tilbyde et Genrestykke, han er i Begreb med at male, forestillende en romersk Gadescene ved MarcellustheatretXXXII. KoopXXXIII, hvis Omstændigheder fremdeles skulle være maadelige, er jævnligen beskæftiget med Copier efter Bestillinger. PetersenXXXIV har med Understøttelse fra det Reiersenske FondXXXV i nogle Maaneder opholdt sig i Rom for at lægge sig efter ConchylieskiæringXXXVI. Af de romerske Conchylieskiærere, blandt hvilke han har arbeidet nogen Tid hos SauliniXXXVII, mener han dog ikke at kunne lære noget, uden maaskee med Hensyn til det techniske og agter derfor især at anvende sin Tid i Rom til at studere Antikerne. Imidlertid vedbliver han dog, for at fortiene noget, at udskiære Conchylier her; han arbeider for nærværende Tid paa Muserne efter Thorvaldsens MedaillonerXXXVIII.

Billedhuggeren HolbeckXXXIX, der i 4 Aar har været udenlands, i længere Tid har arbeidet i MünchenXL og her i Rom efter Bestilling udhugget flere af Thorvaldsens Værker i MarmorXLI, er i denne Tid beskiæftiget med at modellere et originalt Basrelief, hvis Gienstand er Proserpinas RovXLII. Han siger, at han hidtil har været nødsaget til at arbeide for Andre for at kunne tiene det nødvendige og derfor ikke har kunnet sende noget hiem, men at han vilde være meget glad ved at sættes istand til at udføre noget af egen Composition. Hans nærværende Arbeide har ingen Bestemmelse. Af den hos JerichauXLIII til Hendes Majestæts Toiletværelse paa Christiansborgslot [sic] bestilte Frise, hvis Hovedgienstand er Alexander den Stores og Roxenas BryllupshøitidXLIV, staae to Stykker færdige i Gips forestillende en orientalsk Konge, der nærmer sig Alexanders Borg for at bringe ham Hylding tilligemed Gaver, hvilke ved Negerslaver løftes ned af en Kameel. Et tredie Stykke, hvilket han i denne Tid modellerer, fremstiller en Gruppe af Krigere, der betragte nogle Dandserinder[.] Der hersker i dette Hr Jerichaus Værk en reen god Stiil, der viser hans Stræben efter at holde sig til de antike Mønstre, og han giennemfører det tillige med en særdeles Omhue under idelig Benyttelse af levende Modeller. Men da disse ere temmelig bekostelige og han, ved at opoffre al sin Tid paa dette Arbeide, for resten intet kan tiene, er han derved kommet i Pengeforlegenhed, i forrige Aar, har han sagt mig, at han erholdt 200 Scudi tilsendte, men at han nu siden August Maaned intet har faaet. Prof. BissenXLV har siden sin Ankomst til RomXLVI i Efteraaret været svagelig, ogsaa har han havt megen Sygelighed i sin Familie og havt den Sorg at miste et BarnXLVII, saa at han har savnet Ro og Lyst til Arbeide. Han har imidlertid udført en Amor, som sliber sin PiilXLVIII, hvilken Statue er begyndt at hugges i MarmorXLIX i hans Studio. For nærværende Tid modelleres en qvindelig FigurL, halvt paaklædt, i Begreb med at ordne sin Haarfletning, i en Stilling, der viser hendes Legeme i den skiønneste Bevægelse. Han agter maaskee at udhugge denne Figur for Etatsr. TreschouLI, der har bestilt et Par Statuer hos ham; det førstnævnte Værk har endnu ingen Bestemmelse.

Conf. Thorvaldsen har i den senere Tid befundet sig vel og er beskiæftiget med endeel Arbeider. I de første Dage efter min Ankomst hertil fuldendte han et Basrelief: Christus i Krybben, over hvilken 3 Engle svæve, ved Siden Maria med Joseph og de tilbedende HyrderLII. Hertil er det hans Hensigt at føie en Række af de vigtigste Momenter i Christi Liv ligefra Mariæ BebudelseLIII til Englene, der forkynde Opstandelsen til Qvinderne ved GravenLIV; men endnu har han kun giort løst henkastede TegningerLV dertil. For nærværende Tid modellerer en Italiener GalliLVI under hans Veiledning Apostlen AndreasLVII colossalt og skal, naar den er fuldendt, ligeledes udføre Judas TaddæusLVIII, til hvilken Figur Thorvaldsen nyligen har giort SkizzenLIX; desuden tilhugges i hans Studio en Marmorblok til den tidligere udførte, til Christiansborg Slot bestemte colossale VulcanLX. Baronesse StampeLXI haaber stedse, at Thorvaldsen til Sommer skal reise til Danmark med hende, men han selv har saavel for mig som for Andre yttret, at det ikke er ham muligt at reise hiem før næste ForaarLXII paa Grund af de Arbeider, han anseer det for nødvendigt, her endnu at forberede eller fuldføre. Det er saaledes hans Hensigt at modellere de til Frue Kirke bestilte 4 store Propheter, hvortil han i denne Tid har giort TegningerneLXIII. Ifølge disse ville Figurerne blive riigt drapperede, Hovedet tilhyllet eller bedækket med et [sic] Slags Turban, med Pergaments-Ruller i Hænderne, fremstilte i forskiellige Momenter: een eftertænkende, een skrivende, een læsende, een talende, men uden særegne AttributerLXIV. Fremdeles har han viist mig Tegninger til 2 EngleLXV, han agter at udføre, hvis Bestemmelse skulde være at anbringes ved Indgangen til en Kirkegaard, de staae ventende paa Dommens dag, den ene med Basunen i Haanden, den anden med Retfærdighedens Sværd for at adskille de Onde fra de Gode. Naar han er færdig med at retouchereLXVI nogle af sine andre Marmorbasreliefer, der have været bestilte fra EnglandLXVII og af Kongen af WürtembergLXVIII, hvilket Arbeide i disse Dage sysselsætter ham, har han sagt mig, at det er hans Hensigt at begynde paa ovennævnte Basreliefer og FigurerLXIX. Endeligen venter han paa, at hans paa Nysø forfærdigede PortraitstatueLXX, der er paa Veien hertil, skal ankommeLXXI, for at sætte den under Arbeide; ogsaa skal med det første en Blok tilhugges til den tidligere af ham for Kongen af BayernLXXII modellerede Conraddins StatueLXXIII. Men nye Bestillinger, siger Conf. Thorvaldsen, at han ikke tager imod. Til hans Museum udhugges der for Tiden ikke noget; JasonsLXXIV Statue og adskiellige af de BasrelieferLXXV, der ere bestemte til at fremsendes, ere kun præparerede i MarmoretLXXVI. Han har allerede givet Ordre til at indpakkeLXXVII, foruden en stor Deel Værker i Marmor og Gips i sit Bibliothek, sin Samling af Mynter og Gemmer, og sine Malerier; de herved blottede VæggeLXXVIII taler han om snart ogsa at faae fyldte; han har saaledes i denne Tid bestilt nye Malerier hos to af Roms bedste Kunstnere: RiedelLXXIX og WilliamsLXXX.

Hr BravoLXXXI, hvem jeg har overleveret et fra Geheime-Etatsr. AdlerLXXXII modtaget Brev og sagt hvad Deres Majestæt paalagde mig, beder sig anbefalet til Deres Majestæts Naade. Han har meddeelt mig, at hans Ønsker gaae ud paa, om muligt at erholde noget fast aarligt som dansk KunstagentLXXXIII i Rom. Imorgen begynder han paa at indpakke Thorvaldsens SagerLXXXIV.

Ved min Ankomst til Rom d. 13 JanuarLXXXV efter 20 Dages Reise overrakte jeg strax det BrevLXXXVI, Deres Majestæt havde betroet mig, til Conf. Thorvaldsen, der har bedet mig skrive, at han med det første vil tillade sig at sende et BrevLXXXVII til Deres Majestæt, og ligeledes til Kammerherre PaulsenLXXXVIII den mig medgivne forseglede Rulle. Kort efter havde jeg den Ære at erholde en Audients hos Hds Høihed StorhertugindenLXXXIX af Mecklenborg, hvem Hds Kongl. Høihed KronprindsessenXC havde overdraget mig at bringe Efterretning om sit Velbefindende. Ogsaa har jeg været hos den Würtembergske Legationsraad KolbXCI og sagt ham, hvad det behagede Deres Majestæt ved min Afreise at paalægge mig.

allerunderdanigst

L. Müller

Rom den 31 Jan. 1842.

Generel kommentar

Dette brevs arkivplacering er p.t. ukendt. Det befinder sig sandsynligvis på Rigsarkivet, men det er ikke lykkedes at opspore det. Brevet kendes fra en fotokopi på Thorvaldsens Museum.

Arkivplacering

Ukendt arkivplacering

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

B276 Kristus og de fire evangelister, 1842, inv.nr. B276
B244 En familiescene ved Nemisøen, 1837, inv.nr. B244
A333 Erato. Erotisk poesis muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A333
A328 Klio. Historiens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A328
A329 Euterpe. Musikkens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A329
A330 Thalia. Komediens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A330
A331 Melpomene. Tragediens muse, Antagelig tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A331
A332 Terpsichore. Dansens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A332
A334 Polyhymnia. Religiøs poesis muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A334
A335 Urania. Astronomiens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A335
A336 Kalliope. Episk poesis muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A336
A570 Hyrdernes tilbedelse, 1. januar 1842, inv.nr. A570
A569 Bebudelsen, 20. marts 1842, inv.nr. A569
A108 Andreas, 1. marts 1842, inv.nr. A108
A105 Judas Thaddæus, Ca. 28. marts 1842 - 10. april 1842, inv.nr. A105
A106 Judas Thaddæus, Tidligst september 1841 - Senest november 1841, inv.nr. A106
A8 Vulkan, Senest april 1838 - 1861, inv.nr. A8
C1090 Profet, inv.nr. C1090
C1092 Profet, inv.nr. C1092
C1087 Profeten Ezekiel, inv.nr. C1087
C1089 Profeten Daniel, inv.nr. C1089
C1015r Dommedagsengel, 1842, inv.nr. C1015r
C1017 Dommedagsengel, 1842, inv.nr. C1017
A150 Conradin, Antagelig tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A150
B101 En hyrdedreng og en hyrdepige i den romerske Campagne, i baggrunden Aqua Claudia, 1842, inv.nr. B101

Kommentarer

  1. Ludvig Müller forlod København 23.12.1841 og ankom – som det fremgår nedenfor – til Rom 20 dage senere, 13.1.1842.

  2. Brevet skal læses med dette perspektiv for øje: Müller var blevet bedt af kongen om at fremsætte de danske Rom-kunstneres ønsker for deres fremtidige karriere.
    Müller løser denne opgave med imponerende ligefremhed og gode argumenter. Især i spørgsmålet om kunstnernes aflønning: Nedenfor nævner han bl.a., at betalingen for altertavler fra statens side er for lav i forhold til udgifterne til modeller og den tid, det tager at fremstille malerierne. Det kan bedre betale sig for kunstnerne at tage imod andre bestillinger, eller fremstille malerier, der nemmere kan afsættes. At tage imod en arbejdsopgave fra den danske stat kan ligefrem være en underskudsforretning for kunstneren – skriver Müller ligeud nedenfor.
    Brevet synes at have virket. Christian 8. opfyldte mange af de fremførte ønsker, som det fremgår af kommentarerne nedenfor.

  3. Dvs. den danske maler Adam Müller.

  4. Müller havde siden maj 1839 under sin rejse i Syditalien været syg af tuberkulose. Sygdommen tog livet af ham 15.3.1844.

  5. Dvs. den danske Augusta Lovisa/Louise Stub (1788-1852).

  6. Müllers søster hed Augusta, men er p.t. ikke nærmere identifceret.

  7. Dvs. Adam Müllers maleri: Kristus og de fire evangelister, som i dag befinder sig på Thorvaldsens Museum, B276.

  8. Müller var stærkt påvirket af de såkaldte nazarenere, dvs. de tyske malere, der søgte at male i en “strængere Kirkestiil” med rødder i malerier med kristne motiver især fra den tidlige renæssance. Han havde været i Firenze og Perugia i sommeren 1840 for at studere sine italienske forbilleder, jf. Propper, p. 24.

  9. Det, der her udtrykkes som en forhåbning, blev til virkelighed. Müller udførte i 1843 maleriet Den fortabte søns hjemkomst, som blev erhvervet til den kongelige malerisamling i 1844.
    I dag befinder værket sig på Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS494.

  10. Dvs. den kongelige malerisamling, der siden hen blev til Statens Museum for Kunst.

  11. Müllers plan blev ikke realiseret. Han drog istedet hjem til Danmark med sin familie i juni 1842, jf. Propper, p. 25.

  12. Dvs. den danske maler Albert Küchler.

  13. Sandsynligvis den danske kammerherre og hofjægermester Carl Brun.

  14. Der må være tale om en replik af Küchlers maleri: En familiescene ved Nemisøen, der findes i en udgave fra 1837 på Thorvaldsens Museum, B244.

  15. Dette maleri eller udkastet dertil, er p.t. ikke identificeret nærmere. Selvom Thorvaldsen skulle have bestilt værket, findes det ikke i hans malerisamling i dag.

  16. Dvs. den dansk-tyske maler Heinrich Eddelien.

  17. Højst sandsynlig Heinrich Eddeliens maleri Kristus velsigner de små børn, 1841, Kronborg, Helsingør. Hang tidligere i Kronborg Kirke.
    Som det fremgår af det følgende, var maleriet på brevskrivningstidspunktet endnu ikke tiltænkt Kronborg. Det skete først med Christian 8.s tilladelse i 1843.

  18. Højst sandsynlig Heinrich Eddeliens gentagelse af foregående maleri Kristus velsigner de små børn, 1843, der i dag fungerer som altertavle i Mårum Kirke i Nordsjælland.

  19. Dvs. David Niclas Eddelien / Erdelien.

  20. Dvs. den danske maler Constantin Hansen.

  21. Dvs. Constantin Hansens maleri Kristus, der velsigner de små børn, 1840-41, olie på lærred, 192×107 cm, i dag i Torup Kirke i Nordsjælland, dog ikke længere som altertavle.
    Altertavlen var blevet færdig ultimo juni 1841, se Bjarne Jørnæs & Stig Miss (ed.): Constantin Hansen 1804-1880, København 1991, p. 14.

  22. De seks prospekter er p.t. ikke nærmere identificeret.
    I Emil Hannovers fortegnelse over Hansens værker – Maleren Constantin Hansen. En Studie i dansk Kunsthistorie, København 1901 – nævnes en del malerier med romerske motiver fra 1841-42, som i 1901 stadig ejedes af medlemmer af familien Brun, se nr. 217-230.
    Et af disse numre findes på Statens Museum for Kunst.

  23. Sandsynligvis ovennævnte Carl Brun.

  24. Constantin Hansen forlod først Rom i 28.10.1843.

  25. Det gik som Hansen ønskede. Under hans senere hjemrejse i 1843 opholdt han sig i november-december i München for at studere freskomaleriets teknik, se Bjarne Jørnæs & Stig Miss (ed.): Constantin Hansen 1804-1880, København 1991, p. 14.

  26. Også på dette punkt opnåede Hansen, hvad Müller her udtrykker hans ønske om. I begyndelsen af september 1843 fik Hansen og Georg Hilker tildelt opgaven at udsmykke forhallen på Københavns Universitet.
    Hansen blev ikke involveret i udsmykningen af rummene på Thorvaldsens Museum.
    Hansen fulgte op på Müllers lobbyarbejde ved selv at skrive et brev til embedsmanden Jonas Collin 10.2.1842, hvor han udtrykte de samme ønsker for sin fremtid.

  27. Dvs. den danske maler Georg Hilker, der 1844-53 arbejdede sammen med Hansen om udsmykningen af forhallen på Københavns Universitet.
    De udkast til udsmykningen, som nævnes i det følgende, kan der ses eksempler på i Bjarne Jørnæs & Stig Miss (ed.): Constantin Hansen 1804-1880, København 1991, p. 208-213.

  28. Dvs. den dansk-tyske maler Friedrich Thøming.

  29. Et af Thøming største hits var hans gengivelse af Den blå grotte på Capri, som bl.a Thorvaldsen erhvervede et eksemplar af, B297.

  30. Dvs. den danske maler Peter Raadsig.

  31. Højst sandsynlig den danske danske godsejer Johan Andreas Bruun de Neergaards (1770-1846), se den efterfølgende kommentar om maleriet.

  32. Højst sandsynlig Peter Raadsigs maleri: Scener af det virkelige Liv, paa en af Roms Torve, signeret: P. R. Roma 1842, olie på lærred, 74×102 cm. Tidligere i Johan Andreas Bruun de Neergaards (1770-1846) eje.

    Peter Raadsig: Scener af det virkelige Liv, paa en af Roms Torve, 1842. Foto Bruun Rasmussens kunstauktioner


    Solgt i 2016 på Bruun Rasmussens kunstauktioner (kat.nr. 866/24), hvor Neergaard-proveniensen oplyses. Maleriet blev udstillet i 1843 på Charlottenborg – kat.nr. 199 – i København med ovennævnte titel og følgende ejeroplysning: “Tilhører Kammerherre Neergaard til Skioldnæsholm.”

    Der findes i al fald en tidligere (fra 1841) og en senere version (fremstillet 1842 i München). De to versioner er dokumenteret i Danmarks Kunstbibliotek.
    Opholdsstederne på disse to malerier kendes p.t. ikke.

  33. Dvs. den danske maler Andreas Ludvig Koop.

  34. Dvs. den danske medaljør Peter Petersen.

  35. Den Reiersenske Fond er en dansk fond, grundlagt 1796, der støtter dansk industri og håndværk bl.a i form af studierejser i udlandet.

  36. Dvs. gemmeskæring, det at udskære motiver i små sten.

  37. Dvs. den italienske gemmeskærer Tommaso Saulini.

  38. Dvs. Thorvaldsens medaljonfelieffer af de ni muser, fremstillet i 1836, jf. A328, A329, A330, A331, A332, A333, A334, A335 og A336. Der kunne også være tale om medaljonreliffet Amor og Erato, A343.
    Petersens kopier efter Thorvaldsens medaljoner kendes p.t. ikke. Men nogle af dem må være blevet sendt hjem til København, fordi nogle blev udstillet på Charlottenborg i 1840erne: Udstillingen 1845, kat.nr. 303-303a, udstillingen 1845, kat.nr. 215, udstllingen 1849, kat.nr. 213.

  39. Dvs. den danske billedhugger C.F. Holbech.

  40. Holbechs udlandsrejse og liv i det hele taget er ikke gennemresearchet, men oplysningerne her dokumenterer hans udlandsrejses varighed og hans ophold i München.

  41. Hvilke af Thorvaldsens værker, Holbech huggede i marmor, er p.t. uvist.
    Men han meddelte dog i sit brev af 24.3.1844, at han på det tidspunkt ville gå igang med at hugge Gratierne, svævende, jf. A338, og portrætbusten af Christine Stampe, jf. A217, i marmor.

  42. Dvs. Holbechs relief Proserpinas rov, 1842, i marmor 1844-45, der tidligere befandt sig i det nu nedrevne Asbeck-Palais / Lotzbeck-Palais / Lotzbeck-Galerie, München. Relieffet nuværende opholdssted kendes ikke.

  43. Dvs. den danske billedhugger J.A. Jerichau.

  44. Dvs. Jerichaus frise Alexanders og Roxanes bryllup, 1842, fuldført 1864, brændt med Christiansborg 1884.

  45. Dvs. den danske billedhugger H.W. Bissen.

  46. Bissen ankom med sin familie til Rom 9.10.1841.

  47. Bissens datter Amalia, født 1840, døde 21.12.1841 i Rom af “en Slags Gigt eller Inflammationsfeber”, jf. Haavard Rostrup: Billedhuggeren H.W. Bissen 1798-1868, 1. del, København 1945, p. 210-211.

  48. Dvs. Bissens statue Amor sliber sin pil, 1841, gips, 82 cm, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. nr. MIN 0013a.

  49. Denne marmorversion af Bissens statue blev siden købt til dronning Caroline Amalie, selvom det her i det følgende siges, at skulpturen endnu ikke har nogen bestemmelse, se Haavard Rostrup: Billedhuggeren H.W. Bissen 1798-1868, 2. del, København 1945, p. 109.

  50. Dvs. Bissens statue Pige, der sætter sit hår, 1842, gips, 175 cm, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. nr. MIN 0014.

  51. Dvs. den danske politiker m.m. F. Treschow, der i 1842 købte en marmorversion af Pige, der sætter sit hår, der i 1945 befandt sig på Brahesborg på Fyn, se Haavard Rostrup: Billedhuggeren H.W. Bissen 1798-1868, 2. del, København 1945, p. 110.

  52. Dvs. Thorvaldsens relief Hyrdernes tilbedelse, A570.
    Relieffet er signeret 1.1.1842, så derfor stemmer det ikke helt, når Müller her skriver, at Thorvaldsen fuldførte relieffet i de første dage efter hans ankomst 13.1.1842.

  53. Dvs. Thorvaldsens relief Bebudelsen, A569.

  54. Dette relief med motivet Kvinderne ved graven blev ikke realiseret.

  55. Se nogle af tegningerne til serien af relieffer med kristne motiver i Kataloget. F.eks. C459b og dets relaterede værker.

  56. Dvs. den italienske billedhugger Pietro Galli.

  57. Dvs. Thorvaldsens statue Andreas, A108.

  58. Dvs. Thorvaldsens statue Judas Thaddæus, A105.

  59. Sandsynligvis Thorvaldsens statuette af Judas Thaddæus, A106.

  60. Dvs. Thorvaldsens statue Vulkan, A8, som endte på Thorvaldsens Museum. Marmorudgaven blev påbegyndt i Rom senest april 1838. Siden blev den transporteret til København i 1844, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1844. Statuen blev først færdighugget i København i 1861.
    Den omtalte bestilling til Christiansborg blev aldrig til noget, men Thorvaldsen havde planlagt at udsmykke et rum i slottet med tre statuer, nemlig Vulkan, Mars og Amor, jf. A6, og Venus med æblet, jf. A853. Tilsammen skulle de tre statuer danne en slags ruminstallatorisk udfoldelse af relieffet Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419, der illustrerer den antikke digter Anacreons 45. sang.

  61. Dvs. den danske baronesse Christine Stampe.

  62. Thorvaldsen rejste hverken med Stampe i sommeren 1842, eller ventede med at rejse til Danmark til foråret 1843. I stedet tog han afsked med Rom 1.10.1842 og begav sig nordpå. Se mere herom i Rejsen til Danmark, oktober 1842.

  63. Disse fire profeter blev aldrig realiserede som skulpturer, men de tegninger, som Müller beskriver nærmere i det følgende, er sandsynligvis identiske med:

    Brevstedet dokumenterer, at de fire tegninger blev udført antagelig januar 1842.
    Det var C.F. Hansen, der havde foreslået de gammeltestamentlige, såkaldt “fire store profeter” Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel til Vor Frue Kirkes indgangsportal, jf. brev af 7.5.1827 fra Hansen til Thorvaldsen. Profeterne blev dog aldrig udført til kirken, jf. artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  64. Det var usædvanligt, at Thorvaldsen ikke forsynede sine figurer med attributter. Men ud fra Müllers beskrivelse og ud fra tegningerne at dømme synes de fire profeter i stedet at have været kendetegnet ved den forskelligartede aktivitet, de hver især udfører, samtidig med at de ligner hinanden i kraft af deres skæg, folderige gevandter og deres hovedbeklædning.
    Om Thorvaldsen brug af attributter, se Attributrokering – et grundtræk hos Thorvaldsen.

  65. Det vil højst sandsynlig sige Thorvaldsens to tegninger Dommedagsengel, C1015r, med basun, og Dommedagsengel, C1017, med sværd. På begge tegninger har kunstnerens skrevet “Rom 1842”. Brevstedet dokumenterer, at tegningerne nærmere bestemt blev udført januar 1842.
    Müller fortæller desuden i det følgende, at de to engle var tænkt udført som udsmykning af en kirkegårdsindgang. Dette projekt blev aldrig realiseret, men de to engle blev fremstillet som relieffer – basunenglen i to varianter A593 og A594 - sværdenglen i A595.

  66. Dvs. at foretage den allersidste finhugning af marmoren, jf. Thorvaldsens værkstedspraksis.

  67. De “til England” bestilte relieffer i marmor er endnu uidentificerede.

  68. Dvs. den tyske konge af Württemberg, Wilhelm 1.
    Han havde i 1837 bestilt følgende Thorvaldsen-relieffer Årets tider, A642, A643, A644, A645, Hyrdinde med en amorin-rede, A425, samt Amor klager til Venus over et bistik, A780.
    Alle disse relieffer befinder sig i dag på Landesmuseum Württemberg, Stuttgart.

  69. Dvs. ovennævnte profeter og engle.

  70. Dvs. Thorvaldsens selvportrætstatue Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, jf. Nysø1.

  71. I juni 1842 modtog Thorvaldsen i Rom en transport fra Danmark af værker i gips, som han havde udført dér.
    Transporten indeholdt bl.a. en gips af Selvportrætstatuen.
    Marmorhugningen af denne statue blev dog næppe igangsat i Rom. Det eneste kendte marmoreksemplar, A771, blev hugget efter Thorvaldsens død af H.W. Bissen og færdiggjort 1859.
    Se i øvrigt emneordet Transport af Thorvaldsens kunst fra København til Rom 1842.

  72. Dvs. Thorvaldsens gode ven, den bayerske Ludwig 1., der allerede 1833 havde bestilt statuen af Conradin jf. A150, der nævnes i det følgende.

  73. Dvs. Thorvaldsens statue Conradin, A150.
    Marmorhugningen af statuen blev først tilendebragt efter Thorvaldsens død i 1847.

  74. Dvs. Thorvaldsens Jason med det gyldne skind, jf. A52.

  75. Hvilke relieffer, der her hentydes til, er p.t. uvist.

  76. Marmorhugningen af flere værker til det kommende Thorvaldsens Museum blev påbegyndt i Rom, som det fremgår her.
    Mht. Jason blev den marmorversion, der først blev opstillet på museet, tidl. inv. nr. A51, hugget 1846-1862 i København af H.W. Bissen og Brynjulf Larsen Bergslien. Det er sandsynligt, at de tog udgangspunkt i den marmorblok, der var præpareret i Rom, som det fremgår her.
    Denne version af Jason, A51, står i dag på Københavns Rådhus, fordi den blev erstattet af den marmorversion, som Thorvaldsen selv huggede, A822, og som blev erhvervet til Thorvaldsens Museum i 1917. Læs mere herom i Jason og Hopes bestilling.

  77. Thorvaldsens kunstværker, samlinger og andre ejendele blev i løbet af 1842 nedpakkede for at blive transporterede til Danmark, se mere herom i Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.

  78. Dvs. i Thorvaldsens romerske lejlighed i Casa Buti, hvor hans malerisamling var ophængt.

  79. Dvs. den tyske maler August Riedel.
    Det omtalte maleri bar titlen Sakuntala. Pga. af uoverensstemmelser med Riedel erhvervede Thorvaldsen imidlertid aldrig maleriet, læs mere herom i Riedels biografi.

  80. Dvs. den britiske maler Penry Williams. Det omtalte maleri er En hyrdedreng og en hyrdepige i den romerske Campagne, i baggrunden Aqua Claudia, der findes i Thorvaldsens malerisamling i dag, B101.

  81. Dvs. den dansk-tyske konsul i Rom Johan Bravo.

  82. Dvs. den danske embedsmand og Christian 8.s sekretær, Johan Gunder Adler.

  83. Bravos ønske blev opfyldt: I 1843 fik han en fast stilling som dansk kunstagent i Rom.

  84. Bravo var involveret i nedpakningen af Thorvaldsens kunstværker og andre ejendele, se mere herom i Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.

  85. Müller ankom til Rom efter 20 dages rejse, se det følgende. Han forlod København 23.12.1841.

  86. Jf. brev af 23.12.1841 fra Christian 8. til Thorvaldsen.

  87. Dvs. Thorvaldsens brev af 15.2.1842 til Christian 8.

  88. Dvs. den danske kammerherre og Thorvaldsens svigersøn Fritz Paulsen.
    Hvilken rulle, der er tale om i det følgende, vides p.t. ikke.

  89. Dvs. den tyske storhertuginde Marie von Mecklenburg-Strelitz – på daværende tidspunkt svigermor til den danske kronprins Frederik 7..

  90. Dvs. den på daværende tidspunkt, danske kronprinsesse Mariane.

  91. Dvs. den tyske diplomat Karl von Kolb.

Sidst opdateret 28.06.2021