Bertel Thorvaldsen
Rom
Nicolai Abildgaard
København
Ingen udskrift.
Tilskrift: Til / Herr Justiceraad / Abildgaard.
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen meddeler, at det stykke marmor, som Abildgaard har bedt om, først kan blive sendt i efteråret. Han beder Abildgaard betale for transporten af de kasser, han har sendt til København. Thorvaldsen giver Abildgaard busterne af Homer, A751, og Rafael, A752, som gave. Han har modtaget bestillingen af busten af Jacob Baden, A863, og vil gå i gang med den snarest. Han fortæller, at han ikke har tænkt sig at blive bestandigt i Rom, men at forskellige opgaver indtil videre opholder ham. Han udtrykker sin sorg over sine forældres skæbne og håber, at nogle af de buster, han har sendt til Danmark, kan blive solgt til fordel for hans far. Han undrer sig over, at han ikke har modtaget brev fra sin far.
Rom d: 28de Julii 1805
Gode Hr Justiceraad!
Med Fornøelse har Jeg modtaget Deres Kiære og Venskablige Brev af 31 Juniil f.a.I At jeg ej før har Opfyldt min Skyldighed at besvare Justiceraaden er formedels jeg trode at have kundet give Dem nogen Sikkerhed om det Stykke MarmorII som De har bedt mig at forskaffe Dem; jeg skrevIII strax til Carrara derom, men da formedelst Krig og PestIV ikke er gaaet noget Skib fra Carrara, men man venter i dette Efteraar skulde komme nogle [stykker] Marmor til Rom og Livorno, saa haaber jeg en af dem medbringer det omtalte Stykke, som skal blive befordret til Kiøbenhavn paa den Maade De har bedet mig omV.
Den Summa som den Danske Cunsul UlrichVI i Livorno skal have for omkosningerne for de KasserVII som kom til Kiøbenhavn med Fregatten Triton er 70 Piaster ToskanaVIII, som jeg beder De vilde være saa god at udbetale til hans KorrispondentIX i Kiøbenhavn da jeg engang har taget mig den Frihed at anvise ham paa Dem, saa Ønskede jeg De ville afgiøre denn Sag, som jeg med al Taknemlighed igen skal betaleX; Det giør mig ondt ikke at kunde erfare hvor min PortefeuilleXI med Kobber samt den Bog med Raderte LanskaberXII, addreseret til Hr VestXIII, er bleven af. Min Tanke har aldri været at ville have Betaling for de to Buster Homer og RaphaelXIV jeg har tilsendt Dem; det er en saare liden Erkjendtlighed for alle de Godheder De beviser mig, men jeg troede de medfølgende BusterXV efter H:.Baron von SchubartXVI Sigende var solgte og derfor bad deraf at aft[r]ække det for mig Udlagte. Den med Hr Løentenant SejdevitzXVII medsendte Masque og Malede Protrait af avdøde Professor BadenXVIII har jeg bekommet, og skal med det første tage det under Arbejde; jeg faaer 100 DukaterXIX for et Protrait lidt over naturlig Størrelse, og troer ikke at kunde giøre dette ringere ensom 200r DanskXX, som bliver lidet over det halv[e] af hvad jeg ellers faaer, da vor Kurs staaer saa sletXXI; i øvrigt overlader jeg det til Dem, hvad De gjør er vel giort.
At gjøre mit OpholdXXII bestandig i Rom, kan jeg oprigtigt tilstaae Justiceraaden, aldrig har været min Tanke; men at kunde udføre nogle Arbejder i Marmor, som man har betroet mig og som jeg er vis paa ikke i Kiøbenhavn ey ville blive forlangt afXXIII, er hvad der giør mit Ophold her saa meget mere interessant og nødvendigt men at komme tilbage til mit Fødeland er mit bestemte Haab og Ønske, dersom jeg lever; og derfor takker jeg Dem Hr Justiceraad! af mit ganske Hierte for Deres Gode og Venskabelige PlanXXIV som De saa heldig har udførdt ved Academiet til mit Beste.
Mine ForældresXXV Skiæbne ligger mig haardt paa Hjertet, saameget mere smerteligt, da jeg ikke endnu er i stand til at kunde gjøre noget tilbeste for min Fader; dersom De Arbejder jeg har skikketXXVI, og de jeg vil skikke kunde hjelpe ham noget saa skulde det inderlig Glæde mig, jeg begriber ikke hvorfor han aldrig Skriver mig til; jeg hae paa to Breve ingen Svar faaetXXVII, han er vist vred paa mig fordi jeg ikke kommer tilbage, men jeg har som De lettelig begriber ikke kunde gjort andet.
Mine hjerteligste Ønsker for Deres Sundhed og Velgaaende følge Dem, beste Herr Justiceraad; De vedblive med Deres sædvanlige Godhed at ynde mig og troe mig med den sandest Høiagtelse
Deres ærbødigste
og hengivne Tjener
B. Thorvaldsen
Rome, July 28th 1805
Sir, Counsellor,
I have with pleasure received your welcome and kindly letter of June 31st last year. I have not before fulfilled my obligation to answer the Counsellor because I thought I should be able to give you some certainty about the piece of marble which you have asked me to procure for you; I immediately wrote to Carrara about it, but as because of war and plague no ship has left Carrara, but it is expected that this autumn some pieces of marble will come to Rome and Leghorn, then I hope that one of the ships carries with it the said piece, which shall be transported to Copenhagen the way you have asked me to.
The sum which the Danish Consul Ulrich in Leghorn must have for the expenses for the crates which arrived at Copenhagen with the frigate Triton is 70 Tuscan piastres which I ask you to be as kind as to pay to his business connexion in Copenhagen as I once have taken the liberty to show him to you, I wished you would settle this matter, which with gratitude I shall repay; I am sorry not to be able to learn what has become of my portfolio with prints as well as a book with landscape engravings addressed to Mr West. I have never meant to expect to be paid for the two busts Homer and Raphael which I have sent to you, it is a very small acknowledgement of all the kindness you show me, but I thought that the accompanying busts according to Baron Schubart’s account had been sold and that was why I asked you to deduct what had been laid out for me. I have received the masque sent along with Lieutenant Seydewitz and the painted portrait of the deceased professor Baden and at the first I shall start working at it; I receive 100 ducats for a portrait somewhat bigger than life-size, and I do not think I can make it less than 200 Danish rix-dollars, which will amount to little more than half of what I usually get, as our exchange is rather bad; besides I leave it to you, what you do is well done.
To make my stay in Rome eternal I can sincerely admit to the Counsellor has never been my intention; but to be able to execute some works in marble, which I have been entrusted and which I am certain would not be demanded of me in Copenhagen, is what makes my stay here so much more interesting and necessary, but to return to my native land is my definite hope and wish, if I am still alive; and that is why I thank you, Sir, with all my heart for you kind and friendly plan, which you have carried out so successfully to my benefit at the Academy.
The lot of my parents is of vital concern to me, the more painful as I still am not able to do anything of benefit to my father; if the works I have sent and the ones I shall send might help him some, it would sincerely please me, I can not think why he never writes to me; to two letters I have had no answer, I believe he is angry with me, because I do not return, but as you easily will understand I could not do anything else. My kindest wishes for your health follow you, dear Sir; may you with your usual kindness continue to like me and believe me with the deepest respect
Your most faithful
and devoted servant,
B. Thorvaldsen
[Translated by Karen Husum]
Der findes et udkast til dette brev, hvor ordlyden stort set er den samme som her.
|
|
Rafael, januar 1800 - oktober 1800, inv.nr. A752 |
|
|
Homer, 1799, inv.nr. A751 |
|
|
Agrippa, 1799 - 1800, inv.nr. A759 |
|
|
Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A760 |
|
|
Cicero, 1799 - 1800, inv.nr. A761 |
|
|
A.P. Bernstorff, Antagelig tidligst september 1797 - Senest november 1797, inv.nr. A208 |
|
|
Jacob Baden, juni 1806 - september 1806, inv.nr. A863 |
Sidst opdateret 27.07.2015
Dette er helt sikkert en fejlskrivning for 31. januar (1805) af to grunde: For det første står der i udkastet til dette brev 31 Janii, hvilket Thorvaldsen under afskriften af dette færdige brev tydeligvis har affotograferet uden at tænke over indholdet, hvilket antagelig er symptomatisk for billedhuggerens ordblindhed, se Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
For det andet omtaler Thorvaldsen umiddelbart nedenfor det stykke marmor, han af Abildgaard blev bedt om at skaffe fra Carrara i brev af 31.1.1805. Thiele har også i sin afskrift rettet til 31. januar, jf. Thiele II, p. 21.
Se brev af 31.1.1805 fra Abildgaard.
Dette brev kendes ikke, se i øvrigt listen over Forsvundne breve.
Mht. krigsuroligheder hentyder Thorvaldsen til den såkaldt tredje koalitionskrig mellem Frankrig på den ene side og bl.a. Østrig, Rusland og Storbritannien på den anden. Denne krig kulminerede med bl.a. Slaget ved Trafalgar 21.10.1805 (med engelsk sejr) og Slaget ved Austerlitz 2.12.1805 (med fransk sejr). Krigen besværliggjorde skibstransporter.
Mht. pest i Carrara-området hentyder Thorvaldsen muligvis til den gule feber, som i hvert fald huserede i Toscana i slutningen af 1804, og som begrænsede rejseaktiviteterne ind og ud af Toscana, se fx Herman Schubarts brev af 28.12.1804 til Thorvaldsen.
Abildgaard havde i det nævnte brev af 31.1.1805 bedt Thorvaldsen bestille et stykke marmor og få det ekspederet til Livorno, hvorfra det skulle sendes videre til København.
Den danske konsul J.C. Ulrich.
Thorvaldsen fik i 1802 sendt fem kasser med diverse til København, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Se Ulrichs specifikation af regningen i brev af 9.5.1803 til Thorvaldsen.
Ulrichs kontakt i København var sandsynligvis den danske handelsmand Peter Rabeholm, som forgæves ifølge brev af 18.4.1803 allerede havde bedt Abildgaard betale for fragten af kasserne.
Det er noget uklart, hvad Thorvaldsen mener hermed. Måske antyder billedhuggeren blot, at han vil stå i stor taknemmelighedsgæld til Abildgaard, hvis denne betalte for transporten af de fem kasser. Men sætningen kunne også læses som om, Thorvaldsen her lover at ville betale hele hjemtransporten, skønt han i brev af 6.8.1804 foreslår kun at betale en del, mens han i udkastet til samme brev mener, at hele udgiften skal afholdes af Abildgaard / Kunstakademiet.
Udsagnet er dog snarere en blød formulering, der skulle få Abildgaard / Kunstakademiet til omsider at betale for transporten, hvad Thorvaldsen gentagne gange havde anmodet om, og hvad han tilsyneladende også fandt rimeligt.
Af brev af 28.7.1806 fra J.C. Ulrich til Thorvaldsen fremgår det, hvordan sagen endte: Ulrich meddelte, at handelsmanden H.M. Frisch (sandsynligvis på Abildgaards vegne) den 14.2.1806 havde betalt knap 2/3-dele af regningen. Thorvaldsen skulle derefter betale restbeløbet på godt 24 toskanske piastre. Dermed var dette mellemværende omsider bragt ud af verden.
Dvs. en mappe med kobberstik, jf. portefeuille i Ordbog over det danske Sprog. Mappen kendes ikke i dag. Thorvaldsen havde spurgt efter den i sit brev af 6.8.1804, og Abildgaard havde svaret 31.1.1805, at han ikke kendte noget til sagen.
Mappen blev sendt i en af de kasser, der blev fragtet med fregatten Triton fra Livorno til København 1802, og var omtalt i Thorvaldsens brev af 4.4.1800.
Mappen var ved en fejltagelse blevet overdraget til Friedrich Münter, men var tiltænkt Jørgen West. Det fremgår af et senere brev af 19.10.1805, at mappen var havnet hos Münters søster Friederike Brun, som på Abildgaards foranledning afleverede den til Jørgen West.
West nævner i brev af 11.3.1803, at han på det tidspunkt ikke havde modtaget noget fra Italien.
Denne bog med landskabsraderinger er p.t. uidentificeret.
Thorvaldsens gode ven, den danske tømrermester Jørgen West.
Thorvaldsens marmorbuster af Homer, A751, og Rafael, A752.
De medfølgende buster var A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg, jf. A208), Agrippa, A759, og Cicero, A760 og A761.
Den danske diplomat Herman Schubart.
Se brev af 21.1.1804 fra Schubart, hvori han gengiver passager af et brev af 15.12.1803 fra hans søster Charlotte Schimmelmann. I dette brev forlyder det, at der var interesse for Thorvaldsens hjemsendte buster, og at greve og statsminister Joachim Godske Moltke (1746-1818, jf. E454) ville købe busten af A.P. Bernstorff. Men ingen af busterne blev solgt, se brev af 31.1.1805 fra Abildgaard.
Den danske officer og maler Carl Christian Seydewitz.
Den danske sprogforsker Jacob Baden. Om bestillingen af Jacob Badens buste, A863, ud fra den dødsmaske og det portrætmaleri, der omtales, se brev af 29.12.1804 fra Abildgaard.
Det er ikke helt sikkert, hvad 100 dukater svarede til, men Thorvaldsen afregnede sædvanligvis sine værker i den romerske møntenhed scudi, og for en portrætbuste i lidt over naturlig størrelse tog han på dette tidspunkt 200 scudi. Dette ville da betyde, at en 1 dukat svarede til 2 scudi. Se artiklen om møntenheder.
Se evt. også referenceartiklen om priserne på Thorvaldsens værker.
Dvs. 200 rigsdaler dansk courant. Se evt. også artiklen om Møntenheder.
Kursen på danske rigsdaler var øjensynligt dårlig.
I forbindelse med Thorvaldsens stipendium fra Fonden ad usus publicos af 6.3.1804 blev beløbet på 300 danske rigsdaler eksempelvis omregnet til en anden valuta: “[...] Directionen [for fonden] udbeder sig tilladelse til: at anvise ham [Thorvaldsen] denne Sum paa Bankcomptoiret i Altona i Hamburger Banco for at skaane ham for Tab ved Coursen.” Thorvaldsen fik da en veksel på 240 rigsdaler “i Hamburger Banco”, se Ernst Schimmelmanns indstilling til kongen, gengivet i Rigsarkivet (ed.): Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens virksomhed, 2. bind, 1801-26, København 1902, p. 75.
Thorvaldsen havde i 1804 opnået en formel godkendelse fra den danske stat til at blive i Rom på foreløbig ubestemt tid, se referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Som det fremgår af det følgende, planlagde han på brevskrivningstidspunktet stadig at vende tilbage til Danmark på et tidspunkt.
Thorvaldsen besvarede hermed det spørgsmål, Abildgaard havde stillet i sit foregående brev af 31.1.1805.
Med dette mener Thorvaldsen, at han i København ikke havde kunnet modtaget så interessante opgaver, som han fik mulighed for i Rom. Han sigter til bestillingerne fra fx grevinde Vorontsova, Døbefonten til Brahetrolleborg kirke, Thomas Hope o.a.
Han erklærer med andre ord, at tilstedeværelsen af et købedygtigt kunstpublikum i Rom gjorde en rejse til Danmark karrieremæssigt uinteressant for ham.
Abildgaard havde i begyndelsen af 1805 planer om, at den meget skrantende billedhuggerprofessor, Andreas Weidenhaupts stilling, bolig og atelier på Charlottenborg skulle reserveres til Thorvaldsen, se brev af 31.1.1805 fra Abildgaard. Weidenhaupt døde faktisk 26.4.1805, hvorefter Abildgaards plan blev realiseret, se brev af 15.6.1805 fra Kunstakademiet til Thorvaldsen med bestalling og meddelelse om, at Thorvaldsen ville få Weidenhaupts bolig og værksted samt 400 rigsdaler årligt, når han kom hjem.
Dvs. Gotskalk og Karen Thorvaldsen. Sidstnævnte døde 7.1.1804, hvilket Thorvaldsen fik besked om i brev fra Abildgaard af 17.1.1804.
Dvs. de ovennævnte “medfølgende Buster” af A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg, jf. A208), Agrippa, A759, og Cicero, A760 og A761, som Thorvaldsen forgæves håbede på blev solgt. Som det fremgår af det følgende, ønskede billedhuggeren, at indtægten skulle gå til hans trængende far.
Det senest bevarede brev fra Gotskalk Thorvaldsen, som sønnen havde modtaget var fra 3.5.1803, dvs. mere end to år gammelt. Her bebrejder faderen sønnen, at han ikke var vendt tilbage, sådan som Thorvaldsen nævner det i det følgende.
Der kan naturligvis have været senere afsendte breve fra Gotskalk Thorvaldsen, som ikke er bevaret i dag. Det er eksempelvis bemærkelsesværdigt, at der ikke findes et brev, hvor faderen fortæller sønnen om moderens død 7.1.1804.